Trygheden er generelt dalende i København. Men det gælder ikke i området Ydre Nørrebro, Bispebjerg og Husum – Brønshøj – området. Den nye regering vil indføre en Børnedomstol og sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Den gamle regering ville indføre nye skærpede regler for zoneforbud. Men egentlig er ungdomskriminaliteten faldende. Flere af de unge i de såkaldte belastede områder får en uddannelse. Og selv om det modsatte hævdes, så viser det lokale erhvervsliv på Nørrebro stor socialt ansvar. Men det er farligt at indføre straf over for unge, der ikke kender konsekvenserne af deres handlinger. Det kan føre til vedvarende kriminalitet.
13 pct. utrygge på Bispebjerg
I et par artikler kigger vi på ungdomskriminalitet, tryghed og Mjølnerparken på Nørrebro. Vi kigger på, om man gør det rigtige. Man bruger en masse penge på alle tre ting, men bliver pengene brugt rigtig.
Generelt er trygheden i København stigende, men ikke i bestemte områder.
Trygheden er lavest i området Ydre Nørrebro, Bispebjerg og Husum – Brønshøj. Inden for dette område ligger blandt andet de to udsatte boligområder Tingbjerg og Mjølnerparken.
Manglende lys kan føre til utryghed
På Bispebjerg føler 13 pct. af befolkningen sig utrygge.
Men det er nu ikke altid, at det er de udsatte boligområder, som går under det frygtelige navn ghetto, der er skyld i utryghed. Således har Bispebjerg Lokaludvalg længe efterlyst bedre belysning omkring Smedetoften. Her følte lokalbefolkningen sig utryg. Men intet er sket. Politikerne har reageret. Og egentlig skulle man mene, at man for et lille beløb kunne skabe trygge forhold for beboerne.
Den kriminelle lavalder skal ned på 12 år
Vi har nu fået en ny justitsminister og en ny regering. De er tilhængere af en Børnedomstol. De er også tilhængere af, at den kriminelle lavalder sænkes. Disse tiltag vil skabe mere tryghed, har de fortalt os. Men er det rigtigt?
Alt det man ikke må, er som bekendt samlet i straffeloven. Og det er som at tæve hinanden, stjæle i butikkerne, begå hærværk m.m. Man har overtrådt straffeloven uanset om man er voksen eller er et barn. Er man over 15 år, kan man risikere at ende i fængsel.
Nu skal vi så have en Ungdomsdomstol, som skal finde en straf, der vil være mest effektiv for børn helt ned til 12 år. Jo man vil sænke den kriminelle lavlader til 12 år. Ifølge de borgerlige partier begår unge mellem 12 år og 14 år ganske alvorlig kriminalitet.
Ungdomskriminaliteten halveret på 10 år
De sidste 10 år har kriminaliteten i det danske samfund været faldende, især ungdomskriminaliteten har været faldende. Ifølge Justitsministeriet er ungdomskriminaliteten blandt de 10 – 17 årige halveret siden 2006.
Men Ungdomsdomstolen skal blandt andet indføres for at storebrødre eller storesøstre ikke har mulighed for at overtale deres små søskende til at begå kriminalitet. Men i statistikkerne findes der ikke mange af disse tilfælde.
Hammeren skal falde første gang
Et andet argument skulle være, at hvis hammeren falder første gang, så vil de unge vælge en anden løbebane. Og hvis de kommer ind at spjælde, vil det virke afskrækkende.
Men man kan ikke altid få politiet til at komme, når man griber en ung butikstyv. Så må butikspersonalet selv tage affære. Og det er nok ikke så afskrækkende, end hvis der kommer en politibil med rigtige politibetjente.
Straf har den modsatte effekt
Men moderne forskning viser faktisk, at dette har den modsatte effekt. Gennem 10 år har amerikanske forskere fulgt 35.000 unge, som har begået kriminalitet, da de var under 18 år. De unge, som fik en fængselsdom, havde meget dårligere udsigt til at få et normalt liv igen, sammenlignet med dem, der ikke fik en fængselsdom.
Det har en meget negativ virkning på de unge med sådan en dom. På den måde forebygger man ikke kriminalitet. Jo flere gange man ender i fængsel, jo større risiko er det for at man ryger ind igen. Og starter man denne proces, når man er unge og påvirkelig, så er det større risiko for at udviklingen fortsætter.
Man har svært ved, at blive en del af det ikke kriminelle samfund igen. På en eller anden måde opgiver de unge, påpeger forskere. Det bliver en kamp for at komme tilbage til samfundet igen og få en uddannelse eller arbejde.
Forebyggelse er den rigtige vej
Hvis man vil forhindre ungdomskriminalitet bør man forebygge. Og forebyggelse har en effekt i forhold til, at børn og ungeudvikler en kriminel karriere. Straf er ikke vejen frem. Fængsel eller anbringelse på en lukket institution er ikke godt for mindreårige.
Det kræver en hvis modenhed til at forstå konsekvensen af sine handlinger og dermed anerkende sin straf. Den modenhed har børn ikke. En kriminel lavalder på 12 år vil sende et dårligt signal.
Man bør drage omsorg for de unge i stedet for at sende dem i fængsel og sikrede institutioner. Indrømmet, nogle af disse er uden for pædagogisk rækkevidde. Men så bør der tilgå de sociale forvaltninger midler, så de kan påvirke forældrene.
Børn og unge, der kommer i kriminalitet, skal hjælpes af deres forældre, pædagoger og andre, der ved noget om børn. De hører absolut ikke hjemme i en retssal.
Der gives hårde straffe
Det er nok, bare man bliver arresteret, påstår eksperter. Når man fortæller de unge, at de er kriminelle, ja så bliver de det. Når det så oven i købet står på deres straffeattest, at de er kriminelle, bliver det endnu svære for dem at finde et job. Man fortæller dem så også, at det er noget, at de er gode til, og det er at begå kriminalitet.
Hvis man spørger folk, om de ønsker strengere straffe, ja så er svaret ja. Men hvis de så får en sag i hånden og skal dømme. Ja så dømmer de en mindre straf end retssystemet faktisk dømmer. De fleste af os, er slet ikke klar over dette.
Skærpet zoneforbud
Den tidligere justitsminister Mette Frederiksen gav udtryk for, at samfundet reagerede for langsomt og at eventuelle sanktioner over for de unge ikke var tydelige nok. Hun mener heller ikke, at de unge skulle have lov til at bestemme i enkelte boligområder.
Derfor lagde den tidligere regering op til, at politiet skulle have lov til at forbyde de unge kriminelle til at befinde sig i belastede byområder. Man ville simpelthen indføre et nyt skærpet zoneforbud.
Men eksperter advarer også mod dette tiltag. For hvis nu den unge ikke har foretaget sig noget ulovligt, hvad så? Hvor er retssikkerheden for de unge? Bare det, at unge kan samles omkring en kiosk eller en fritidsklub kan skabe utryghed uden at det er egentlig kriminelt, det som de foretager sig.
Men man havde lagt op til, at en ulovlig overholdelse af zoneforbuddet skulle kunne give op til 40 dages ubetinget fængsel.
Ny form for straffeattest
Mette Frederiksen lagde også op til en ny form for straffeattest. Og så skulle en fængselsdom i nogle tilfælde afløses af samfundstjeneste for de unge
Hvis målet er mindre kriminalitet i samfundet er midlet ikke en lavere kriminel lavalder. Tidligere politimand og formand for Børnerådet, Per Larsen siger:
- Det kan være svært at sætte grænser for, hvornår man er moden nok til at være ansvarlig for sine handlinger i forhold til straffeloven.
Flere tager en uddannelse
Antallet af unge i de såkaldte ghettoer, der ikke har taget en ungdomsuddannelse i alderen 16 – 25 år, der ikke har taget en ungdomsuddannelse er faldet fra 38 til 28 pct. Det betyder, at 1.000 flere unge er gået i gang med en uddannelse udover folkeskolens grunduddannelse.
Denne udvikling plus den mindre ungdomskriminalitet er positiv i mere end en forstand. Det at flytte en ung fra kanten af samfundet til et mere normalt liv er beregnet til at spare samfundet for 15 millioner kroner pr. person.
Boligsociale initiativer
Den positive udvikling skyldes kæmpemæssige boligsociale initiativer. I den koordinerede indsats deltager det private erhvervsliv, politiet, lokale idrætsklubber m.m. Bydelsmødre tager hånd om småbørnsfamilier. Og så er der lektiecafeer, fritidsklubber m.m. Nørrebro Handelsforeninger har i tidens løb også været involveret i en masse projekter.
Erhvervslivet har vist socialt ansvar
Endvidere har det lokale erhvervsliv på Nørrebro i den grad vist socialt ansvar, selv om en del politikere har været af den modsatte opfattelse.
Hvilke initiativer fungerer bedst?
Som man vil kunne se i en efterfølgende artikel, så er der dybe uenigheder om, hvilke initiativer, der gavner bedst. Og det skal da ikke herske nogen tvivl om, at Nørrebro Handelsforening synes, at en forstærket indsats er velanbragt, blot tillader foreningen at stille spørgsmålstegn ved, hvor midlerne skal kanaliseres hen.
Læs også vores kommende artikel om Mjølnerparken. Senere vil vi fokusere på Tingbjerg. Vi har tidligere beskæftiget os med Ungdoms – og Bandekriminalitet. Gå ind i vores søgefunktion og hop over i vores elektroniske arkiv. |
