Lynchstemningen over for de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne fortsætter. Det er ligesom Ladegården. Dengang sagde man at fattigdom og arbejdsløshed er selvforskyldt. Chefredaktør mener endda, at det er rart at modtage overførselsindkomst. Der spares i den grad på syge, ældre og handicappede rundt omkring i kommunerne. Politikere og andre mener, at de udsatte for alt for høje ydelser, og det holder dem tilbage fra at søge arbejde. Men forskere både i Norge og på Aalborg Universitet, at arbejdslysten ikke forringes ved høje sociale ydelser. Den ny beskæftigelsesminister har haft nogle voldsomme udfald mod modtagere af sociale ydelser. Får han ført sine ideer ud i livet, så kan de svage forvente sig flere overraskelser. En af disse er sikkert at kontanthjælpsloftet falder eller bliver genindført, alt efter, hvordan man vil definere det.
Gadejurist: Man træder på de svage
Er man fattig og social udstødt har man ikke samme rettigheder i Danmark som alle andre. Det siger en gadejurist til Politiken. Man træder på de svages rettigheder, fordi de ikke har viden eller kræfter til at protestere. En ældre hjemløs mand blev således fået nægtet kontanthjælp med begrundelsen, at den paragraf brugte man ikke i Københavns Kommune. Med gadejuristens mellemkomst fik han dog kontanthjælp, som han var berettiget til.
Nyuddannede skal kun have 8.000 kr. i dagpenge
Først var det Liberal Alliance, der var fremme med tanken om nedsættelse af dagpenge til nyuddannede, men nu er tænketanken Cepos fulgt med. Nyuddannede skal kun have 8.000 kr. i dagpenge. Begrundelsen skulle være, at så var nyuddannede mere motiveret for at finde arbejde. Man undrer sig over den mistænksomhed, der er over for de arbejdsløse.
Lynchstemningen fortsætter
Utroligt er det at lynchstemningen mod de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne fortsætter. Det gjorde det også under valgkampen. De bliver kaldt nasserøve og Dovne Robert’ er. Deres levevilkår skal absolut forringes for ellers er det ikke plads til vores velfærdssystem.
Ligesom Ladegården
Arbejde er med til at skabe identitet. Har du ikke arbejde og er røget ud, så får du at vide, at det er din egen skyld. Sådan var det også for dem, der endte på Ladegården før i tiden. Dengang var det Fattigvæsnet, der overtog alle ejendele og kontrollen med dit liv. I dag har det offentlige også i den grad overtaget overvågningen af de udsatte.
Angsten for at miste sit job og angsten for at blive udstødt af det danske samfund er blevet større. Vi glemmer, at samfundet er os alle sammen.
Valgkampen kørte hårdt mod de arbejdsløse
Folk bliver syge af at arbejde for meget og af at arbejde for lidt eller slet ikke. Men det blev der ikke sagt noget om i valgkampen. Her blev der i stedet kørt meget hårdt på de arbejdsløse.
Man undrer også over, at politiker fortsætter deres angreb på arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere for inden for et år er 6 ud af 10 er i job eller uddannelse. Men vi hører stadig, at alle sammen ligger på sofaen.
Chefredaktør: Det er rart at modtage overførselsindkomst
Og for ikke lang tid siden kunne man se Børsens chefredaktør, Anders Krab - Johansen i Politiken med følgende udtalelse:
- Vi er havnet i en situation, hvor alt for mange har det rart med bare at modtage overførselsindkomst eller være ansat i den offentlige sektor, hvor man går hjem før man har fri, uden at blive trukket i løn.
De løber meget hurtigt på Riget
Undertegnede har for ikke lang tid siden haft sin daglige gang på Rigshospitalet gennem flere uger, og har set, hvor meget personalet løber. Disse udtalelser må virke harmdirrende. Chefredaktøren må konkretisere, hvor i den offentlige sektor, man går hjem før tid. Faktisk hører en dansk arbejder til nogle af verdens mest produktive medarbejdere.
Det er ikke rart at være på overførselsindkomst
Atter engang skal de svage holde for. Det er bestemt ikke rart at være på overførselsindkomst. Hver fjerde kontanthjælpsmodtager er således i behandling for en psykisk lidelse. Risikoen for depression er 11 gange højere, når man er ledig, som når man er i arbejde.
Jobcentrene fungerer ikke rigtig
De fleste vil heller end gerne i arbejde og beder jobcentrene om hjælp. Men her kniber det.
Åbenbart fungerer samarbejdet med jobcentrene stadig ikke optimalt, for kun 12 pct. af de danske virksomheder har inden for et år samarbejdet med et jobcenter i rekruttering af arbejdskraft.
Er danskerne luddovne?
Men læser man Krab – Johansens bog, Vi vinder når vi vågner – kunsten at forblive et rigt samfund, så skyldes Danmarks manglende konkurrenceevne, at danskerne er luddovne, der skal have pisken overnakken. Ifølge diverse statistikker og grafer, som er bogen er fyldt med, tror vi fejlagtigt, at vi arbejder 6,1 time mere, end vi reelt gør, når man fratrækker pauser, orlovsordninger, helligdage og feriedage. I alt beløber en arbejdsuge for en offentlig ansat sig til 27,1 time, mens en privat arbejder 29, 9 time.
Problemet er bare, at i hvert fald i det private erhvervsliv, betaler vi selv vores pauser. Og ferierne har vi optjent. Bogen er en XL udgave af Venstre og Liberal Alliances partiprogram, og fin nok for dem, der kan lide disse partier.
Der spares milliarder på syge, ældre, handicappede
Der stod ikke noget i bogen, om at kommuner indkøber lægekonsulenter, der skader borgere ved at foreslå behandlinger og træning, som egen læge og specialister har advaret imod. Og rundt om i kommunerne spares der milliarder på forsørgelse af vore syge, ældre, handicappede og nedslidte.
Hvorfor klynker de?
Alene i København er der betalt 23 millioner kroner for lidt til 982 kontanthjælpsmodtager. Og vi har tidligere her på siden beskrevet, hvor ofte der laves fejl i sagsbehandlingen i København.
Jeg tror også, at der et sted i bogen står, at når noget går ud over de arbejdsløse, så klynker de. Ja, hvorfor ikke. De vil jo gerne have arbejde.
Spark døren ind for mig
Som en arbejdsløs siger:
- Jeg er ikke arbejdsløs fordi jeg er doven, men fordi 699 søger det samme job. Men jeg har brug for lidt hjælp. Det kan være en arbejdsgiver, som giver mig en chance, en politiker, som skaber et job, eller bare lidt held, som kan give mig en fod inden for et sted. Får jeg hjælp til at sparke døren ind, skal jeg nok bevise mit værd.
Dagpengedækningen forringes
Det er blevet markant dyrere for danskerne at blive arbejdsløse, syge eller gravide. Således er danskernes dagpengedækning raslet ned fra en første til en tiendeplads på EU’ s rangliste.
Arbejdslysten forsvinder ikke
Ny forskning peger på, at høje velfærdsydelser ikke ødelægger arbejdslysten. Indbyggerne i de mest gavmilde velfærdsstater har den største lyst til at arbejde, viser norsk undersøgelse. Den norske undersøgelse på 18 europæiske lande viser faktisk, at lysten til arbejde faktisk er størst i de lande, hvor staten er mest generøs med velfærdsydelserne. Danmark ligger på en tredjeplads og Norge helt i top, når det kommer til arbejdslyst og omfanget af velfærdsydelser.
Den forklaring tror politikere ikke på
Professor Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet siger til Jyllands Posten:
- Undersøgelsen er en systematisering af, hvad vi ved fra andre undersøgelser.
Danskere og folk i Norden vil generelt gerne arbejde, selvom de har mulighed for at få en relativ høj velfærdsydelse. Det økonomiske incitament har kun lille betydning for at få folk i arbejde, og det lader slet ikke til at have nogen virkning på langtidsledige og folk, der står svagt på arbejdsmarkedet.
Men den forklaring er det desværre ikke mange, der tror på. Hverken hos politikere eller i den danske befolkning generelt.
En beskæftigelsesminister med meninger om arbejdsløse
Som bekendt har vi fået en ny beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen, der tidligere var direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han er kommet med nogle markante udtalelser om arbejdsmarkedet og de ledige. Ja er det ikke noget om, at han har kaldt Danmark for et taberland. Beskyld bare denne sides redaktør, at det er taget ud af en sammenhæng. Men vi må da håbe, at ministeren fremover vil tjekke statistikkerne noget bedre.
- Hvis vi var lige så gode som Sverige sparede vi 60 milliarder kroner i offentlige forsørgelsesudgifter.
- Vores statistikker viser, at Danmark har en sygdomsfrekvens for voksne, der skulle være cirka 50 pct. højere end den i Sverige, når man bliver forsørget af det offentlige. Det er jo medicinsk ikke korrekt. Det er ydelsesbestemte sygdomme, som trækker os så højt op.
- I dag har vi mere end 20 ydelser med forskellige beregningsmodeller og forskellige satser. Det er helt overflødigt
- Det hjælper ikke noget at udstyre hverken offentlige eller private arbejdsgivere med flere forpligtelser
- Når vi hidtil har diskuteret indtag af udenlandsk arbejdskraft i den private sektor, er vi somme tider bebrejdet, at vi gør det på grund af social dumping, hvor vi omvendt siger, at det skyldes mangel på kompetencer
- Forstil dig en lille almindelig virksomhed, der kan man ikke lege eksperimenterende socialkontor. Når man har brug for medarbejdere, har man brug for stabile medarbejdere i produktionen fra det tidspunkt man ansætter dem. Og når det ikke fungerer, glider man over på udenlandsk arbejdskraft.
Det bliver nok ikke så sjovt for de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, når ministeren gør alvor af sine tanker og ideer.
Kontanthjælpsloftet falder
Men man skal nok indstille sig på, at kontanthjælpsloftet bliver genindført.
Ikke alle er arbejdsparate
Og så for den nye minister sikkert et chok for kun syv ud af 100 indvandrere på kontanthjælp kan faktisk tage et arbejde. Det viser en beregning det tidligere Beskæftigelsesministerium har foretaget. Så mange er ikke klar til job:
- Indvandrere over 30 år på kontanthjælp: 93 pct.
- Alle personer over 30 år på kontanthjælp: 76 pct.
Genoptjeningskravet skal lempes
Mens de borgerlige vil have strammet dagpengereglerne, så vil et flertal af danskere have reglerne lempet. Men det vil Dansk Folkeparti vel også. Eller tilslutter de sig den blå blok.
To ud af tre vi også have det såkaldte genoptjeningskrav lempet. Alt imens mister 1.200 danskere hver måned deres ret til dagpenge. Og flere og flere mister også retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Skal de svage betale?
Såfremt kontanthjælpsloftet bliver nedsat vil det betyde socialt og materielt afsavn. Det vil gå ud over fritidsinteresserne samt i køb af tøj og sko. Madbudgettet bliver reduceret. Så behøver man ikke så meget frugt. Og turen til tandlægen kan vel også spares væk. Her er det så partier, der vil kalde dette for nonsens.
Men spørgsmålet er om, det er de svage, udsatte og arbejdsløse, der skal betale for velfærdsforbedringer og nedsættelse af topskatten.
Vi har flere artikler om arbejdsløse, arbejdsmarkedsforhold, kontanthjælp, velfærdssamfundet m.m. Brug vores søgefunktion og gå i vores elektroniske arkiv. |
