7 – Eleven er tvunget til at tænke nyt. Antallet af discountbutikker er faldet. Kun to ud af fem discountbutikker tjener penge. Rema 1000 har stor succes. Danskerne sparer 13.000 kr. om året på billig udenlandsk arbejdskraft. Nye vinde blæser hos Index Retail, moderselskabet bag Bog & ide m.fl. Flügger indfører ny strategi. Kontantløse kasser er i fremgang. Hvordan ser fremtidens forbrugere ud? Hvad kan butikkerne gøre? Og skal der atter være jul på Nørrebro. Det og meget mere i nyeste udgave af Detailhandel.
Skal det atter være jul på Nørrebro?
Snart skal Nørrebro Handelsforening igen til at tage stilling til julebelysning på Nørrebro. Selv med et klækkeligt tilskud fra Nørrebro Lokaludvalg bliver det hvert år til et drønende underskud, som skal dækkes af foreningens kasse. Det skyldes blandt andet, at mange butikker ikke betaler, selv om de har givet tilsagn.
Hvert år bruger bestyrelsesmedlemmer et par uger til indsamling af penge. Det kan man rent økonomisk ikke blive ved med. Dertil kommer, at de bestyrelsesmedlemmer, der foretager indsamlingen skal finde sig i meget ydmygende kommentarer fra de forretningsdrivende. Måske er det de store forandringer, der er sket på Nørrebro, der er årsag til manglende opbakning og sammenhold.
Mange forretningsdrivende på Nørrebrogade forventer, at der kommer julebelysning, uden at de nødvendigvis skal bidrage.
Det forholder sig helt anderledes i et center. Her er man juridisk bundet til at bidrage til markedsføring og må betale det, der koster. Sådan er det ikke med et ”handelscenter” som Nørrebro.
Fra bestyrelsens side havde man håbet på, at der sidste år havde været så meget opbakning, at man i år kunne have dækket hele Nørrebrogade. Men der er også grænser for, hvor meget foreningens økonomi kan holde til.
Men kunder og lokalbefolkningen forventer, at der kommer julebelysning. Og det skal helst være over hele Nørrebro og ikke kun på Nørrebrogade. Spørgsmålet er, hvem der skal betale.
Alle disse spændende spørgsmål skal afklares på et kommende bestyrelsesmøde. Og her på siden vender vi selvfølgelig tilbage til dette vigtige spørgsmål.
Det lysner for detailhandlen
Salget steg fra maj til juni med 0,6 pct. Men inden vi jubler så skete det efter et stort dyk i maj på 7,2 pct. Så måske er overskriften er forkert.
Og så skal vi da lige huske, at det er lang igen, for sætter vi indeks 2010 til 100, så når vi i juni kun op på 95,2
Servicesektoren fylder meget i dansk økonomi. 70 pct. af de beskæftigede i den private sektor er ansat i servicebranchen.
Hvordan ser nutidens forbruger ud?
Vi er trætte af krisen, men stadig krisbevidst. Og vi bruger ikke skødesløst med penge. Stadig lader vi os friste af slagstilbud. Vi skifter lynhurtigt fra butik til butik efter de bedste priser.
I dette virvar forsøger butikker, at genere, systematisere og anvende de tonsvis af data for at kunne målrette markedsføring, indkøb, indretning, kundeklubber m.m. Butikkerne bombardere i en sand strøm forbrugerne med skræddersyede tilbud og målrettede kampagner.
Men ofte bliver kunderne forvirrede og usikre. De bliver trukket i alle mulige retninger. Og en ting er sikker. Det som vi dengang lærte på handelsskolen kan ikke bruges mere.
En ny trend er, at mange kunder fravælger masseproducerede varer. Man foretrækker også det grønne forbrug.
E – handelen som er særlig populær herhjemme har betydet, at den fysiske butik skal til at tænke om, hvis ikke det allerede er for sent. De skal være sociale samlingspunkter, center for læring, viden og information, fristeder til sjov, afslapning og hygge.
Oplevelsesbasserede butikker vil blive foretrukket. De butikker, der på den ene og anden måde kan realisere sig til lokal forankring får også et stort plus hos forbrugerne.
Serviceydelser med anvendelse af massiv teknologi er vejen frem. Men dette harmonerer ikke med den tendens, der er i detailhandelen i øjeblikket. For at rationalisere yderligere smides de faglærte ud og erstattes af deltidsansatte studerende.
Butikker lukker alligevel
Vandringen fra land til by går afsindig stærkt i disse år. Efterhånden vil dette forandre detailhandlen markant. En analyse fra Institut for Center – Planlægning viser at seks ud af syv handelsbyer i værste fald vil miste stort set alle andre butikker end supermarkedet med dagligvare i 2025.
Dette svarer til, at 3, 7 mio. kvadratmeter. butiksareal bliver overflødiggjort. Den første million kvadratmeter er allerede forsvundet.
Som det vil fremgå af artikler her på siden, så går storbyen ikke ram forbi. Kiosker, nærbutikker m.m. er blandt dem, der bliver først ramt. De næste, der ryger i storbyen er dem, som ikke er med på den nyeste teknologi
Kunder med gavekort føler sig dårlig behandlet
Gavekort til kroophold, middag eller ansigtsbehandling m.m. kan efterhånden købes i mange butikker. Men hver 10. dansker med et gavekort har oplevet dårlig behandling. De er blevet afvist en lørdag på en restaurant med besked om, at komme igen en hverdagsaften. Forbrugerorganisationen Tænk kender udmærket til denne forskelsbehandling. Men måske føler brugerne af gavekortet sig ofte bare dårlige behandlet. Man er i butikken, på kroen eller i restauranten på en anden mands nåde og ikke selv har så mange penge.
Flere kontantløse kasser
Flere og flere steder oplever man skilte med følgende påskrift: Denne kasse tager ikke imod kontanter. Det er især i mindre supermarkeder som Netto og Fakta, der har en hovedkasse med mulighed for at betale med kort og kontanter og flere mindre kasser, hvor dette ikke er muligt.
Men faktisk sparer butikkerne tid og penge ved denne ordning. Tid, fordi det går hurtigere og penge, fordi det koster penge at håndtere kontanter. Ja og så skal man også tænke på personalets sikkerhed.
Mange erhvervsdrivende ville gerne afvise kontanter, hvis det var tilladt. Men det har dog lange udsigter. En undersøgelse fra foråret viser, at 57 pct. af danskerne ikke ville finde det problematisk, hvis kontanter blev helt afskaffet. Kun 16 pct. betaler kontant dagligt.
Flügger vil indføre ny strategi
To nye direktører i Flügger er klar med nye strategier. Et nyt IT – system har kostet koncernen dyrt. Men de to nyansatte skal bringe fornyet fremgang i koncernen.
Nye vinde blæser i Index Retail
På to år har kæden Index Retail, der driver kæderne Bog & Ide, Legekæden, Boghandleren og Bøger & Papir haft et underskud på 27 millioner kroner. Men efter et direktørskift blæser der allerede nu nye vinde. Resultatet for de første syv måneder giver sorte tal på det rent driftsmæssige. Kæden vil satse meget mere på de digitale og sociale medier. Og så skal markedsføringsstrategien laves om.
I de små bysamfund vil man nu acceptere kombi butikker, bestående af eksempelvis Bog & Ide samt Legekæden i en og samme butik.
Index Retail består i dag af 185 butikker fordelt på
- Bog & Ide – 94 butikker
- Legekæden – 43 butikker
- Bøger & Papir – 35 butikker
- Boghandleren – 13 butikker
Danskerne sparer 13.000 kr. på billige udlændinge
Dansk Erhverv har sammenlignet priser i dag og i 2005. Man har også kigget på den generelle prisudvikling. I dag er computer og lignende faldet med en tredjedel. En dansk kernefamilie vil i dag årligt spare 13.000 kr.
Dansk Erhverv har kigget på Made in China – produkter som påklædning, elektronik, legetøj, computere, fjernsyn og personlig pleje.
Et 50 – tommers TV vil således kunne erhverves for 4.000 kr. i dag.
Rema 1000 har succes
I 2005 havde Rema 1000 knap 3 milliarder kroner i omsætning. Sidste år var den steget til over 10 milliarder kroner. Og nu har kæden 260 butikker. Efter Netto og Fakta er det den tredje største discountkæde i Danmark.
Kæden satser nu på, at blive mere synlig i hovedstadsområdet.
Antallet af discountbutikker falder
For første gang falder antallet af discountbutikker i Danmark. Flere kæder har skåret ned i antallet af forretninger. Andre kæder er ikke vokset så hurtigt som forudset. I dag er der 1.573 discountbutikker, og det er 8 færre end for et år siden.
Fakta har lukket 20 butikker, og så åbnet et mindre antal på mere attraktive steder. Hos Coop mener man, at markedet er ved at være mættet. Man vil dog fortsat investere i de eksisterende butikker og måske finde bedre placeringer. I øjeblikket er man i gang med fokus på højere kvalitet både i indretning, sortiment og service.
Aldi og Kiwi har også haft mindre tilbagegang i butiksantallet. Rema 1000, Lidl og Netto har ifølge har øget antallet af butikker en lille smule.
Men discountbølgen er dog ikke slut endnu. Om 10 år vil de have en andel af det danske dagligvaremarked på 46 pct. I dag er andelen på ca. 40 pct. Men kampen koster. Således var der kun to ud af de seks discountkæder herhjemme, der var i stand til at tjene penge.
Der bliver flyttet 7 – 8 milliarder kroner fra andre butikstyper som nærbutikker, kiosker og tankstationer. Efterhånden vil vi se disse butikstyper lukke.
7 – Eleven tænker nyt
Skrap konkurrence fra discountsektoren har tvunget 7 – Eleven til at tænke nyt. Pizza og pølser er sat på vågeblus. Liberalisering af lukkeloven betød, at kæden sammen med andre kiosker mistede eneretten til i aftentimerne at levere to pakker chips og en liter mælk.
Butiksbagt brød kunne man heller ikke mere have for sig selv. Alt dette og mere til betød pludselig underskud på et to – cifret million underskud.
Man vil nu satse på et sundere madalternativ. Men det er der også andre, der har tænkt på. Forbrugerne er blevet mere kritiske og kvalitetsbevidste.
Se det var havde valgt at bringe til dig denne gang. Vi vender frygtelig tilbage i september måned. Men følg lige med på vores Facebook. Her bringer vi de nyeste tendenser i detailhandlen. Gå ind i vores elektroniske arkiv og læs de tidligere artikler i denne serie, brug vores søgefunktion. |
