”Du er, hvad du googler”. Ja sådan er det i dag. Din digitale adfærd er penge værd. Antallet af hemmelige ransagninger vokser eksplosivt. PET udvider overvågningen. Det offentlige har glemt begrebet ”Digital sikkerhed”. Markedsføringsloven overtrædes gang på gang på nettet. Belgisk datatilsyn: ”Facebook er ikke et hak bedre end NSA” IT – kriminelle kommer snigende, og kræver betaling ved kasse et. Pas på, hvad du skriver på de sociale medier, der er nogen, der kigger med. Du må ikke stå i RKI, når du søger job. Anonyme Sladrehanke var populære hos Stasi. Det er de også i mange kommuner herhjemme. Dette og meget mere, kan du læse her i vores nyeste udgave af ”Overvågning, Aflytning og Hacking”.
Anonyme sladretjenester
Anonyme Sladretjenester er noget vi kender fra Stasi – tiden, men det fungerer i bedste velgående i København. Skatteministeren fik lukket for skattevæsnets sladreside. Men i København er snydeknappen en af de bedte metoder til en indsats mod social bedrageri. På et halvt år har kommunen modtaget 46 anmeldelser. Sidste år modtog man i alt 100 anmeldelser og afslørede snyd for 1,6 millioner kroner.
Historien melder dig ikke noget om, hvor ofte kommunen er kommet forgæves. Her kan det være naboen, der har set sig sur på en, og derfor anmeldt ham/hende for en opdigtet mistanke.
Du må ikke stå i RKI, når du søger job
Søger du job, er det måske en dårlig ide, at være i RKI – registret. Der meldes om, at arbejdsgivere har været inde at tjekke dette register. Jobansøgere er blevet fravalgt, fordi de registreret her.
Pas på, hvad du skriver på de sociale medier
I en undersøgelse har 77 multinationale selskaber fordelt på 37 lande svaret på, hvor meget de sociale medier fylder i deres juridiske afdelinger. Det samme blev de spurgt om for et par år siden. Især et af punkterne vækker opsigt.
I 2013 rejste blot 1 pct. af de adspurgte virksomheder flere end fem disciplinærsager årligt som følge af de ansattes opførsel på de sociale medier. Nu rejser 12 pct. af virksomhederne flere end 20 sager om året.
Virksomheder holder i stigende grad øje med, hvordan deres ansatte opfører sig på de sociale medier og er klar til at slå ned, hvis de mener en ansats opførsel er upassende. Til Jyllands – Posten siger underdirektør hos DI med ansvar for ansættelsesret, Sanne Claudius Stadil:
- Det er ingen tvivl om. Medarbejderne skal tænke over, hvad de skriver. Ellers risikerer de at miste deres job.
IT – kriminelle kommer snigende
Via velformulerende mails sniger IT – kriminelle sig ind på danskernes mails. Det kan for eksempel være en pakke fra Post Danmark, påstår man, der skal afhentes. I stedet er der IT – kriminelle, der via mailen får låst dine dokumenter med en kraftig kryptering, så du ikke kan bruge dem. Efterfølgende kræver de mellem 3.000 og 4.000 kroner overført i såkaldte bitcoins. Det er en valuta, som ikke er underlagt beskyttelse af dansk eller europæisk beskyttelse.
Selvfølgelig prøver man på at åbne mailen, for det står, at man har forsøgt at aflevere en pakke. Og så skal man jo lige se, hvilket posthus, pakken er afleveret hos. Når du så klikker går det galt.
Man skal selvfølgelig ikke betale de IT – kriminelle for at få sine data tilbage. Og de kriminelle fortsætter, for der er gode penge at tjene. Men det er en nødvendighed at få sine data tilbage for at drive virksomheden, og når man ikke har taget backup, ja så har man et problem.
Man skal selvfølgelig ikke betale for derved støtter man en kriminel organisation. Men hvad skal den virksomhed eller den person gøre, når krypteringen er foregået sådan, at filerne ikke kan genskabes? Det er en ond cirkel. Hackerne er blevet meget dygrigere.
Hiv stikket ud
Når man opdager, at man er blevet ramt skal man hive stikket ud. Softwaren starter oppefra og krypterer nedad til eksempelvis backups, som er tilsluttet via USB. 3.377 danskere er blevet ramt. Men det gælder ikke kun virksomheder. Det er også det offentlige.
En lille orm begynder at spise af dokumenterne. Det er ligesom en influenzabølge, der raser.
90.000 ofre hver dag
Det er lykkedes at ramme et andet hackernetværk, der har anvendt et redskab, der meget pasende hed Angler. Dette netværk havde dagligt 90.000 ofre.
5,6 millioner fingeraftryk stjålet
Vi har tidligere her i denne artikelserie berettet om et hackerangreb mod den amerikanske stat. Her brød asiatiske hackere ind på et personalekontor. Og indbruddet, der har været forsøgt skjult, er åbenbart større, end man vil være ved, har betydet at for eksempel 5,6 millioner fingeraftryk er blevet stjålet.
Indbruddet har ramt ikke færre end 21,6 millioner amerikanere. Måske er det kinesiske hackere der har været på spil.
Facebook er ikke et hak bedre end NSA
EU – domstolen har bestemt, at en 15 år gammel ordning, som har gjort det muligt og nemt for tusindvis af selskaber at overføre personfølsomme data fra EU – landene til USA er ulovlig.
Det er en 28 – årig østriger, der har vundet en årelang kamp over Facebook. Det viser sig, at dette selskab arbejder intenst med efterretningstjenesten NSA. Amerikansk diplomati har advaret mod konsekvenserne af dommen. Men dommen medfører også stor juridisk usikkerhed.
Det belgiske datatilsyn udtaler:
- Facebook er ikke et hak bedre end den amerikanske spiontjeneste NSA.
AVG videregiver oplysninger
Er du klar over, at eksempelvis sikkerhedsfirmaet AVG, der har udviklet en af verdens mest udbredte og gratis antivirus – løsninger sælger dine brugerdata til andre firmaer. Det kan for eksempel være, hvilke apps, du har på din mobiltelefon. Det er faktisk standard at sende anonymiserede data til tredjemand i de gratis produkter.
Vores digitale adfærd er en guldgrube
I gamle dage var online – reklamer en ganske enkelt sag, men sådan er det ikke mere. Det er blevet noget uigennemsigtigt. Der indhentes tonsvis af data om os, hvilke sider vi besøger, og hvor længe vi er på en webside. Annoncer skal målrettes til den enkelte bruger. Målsætningen er, at der bliver opsamlet en helt kolossal mængde date om vores digitale adfærd.
Facebook og Google skummer fløden i dette. Reklameindustrien betaler gerne for viden om vores digitale adfærd. Det er en guldgrube. Når du har lagt noget på nettet, så er det 100 pct. ude af din kontrol.
Du er, hvad du googler
Din IP – adresse kan spores overalt på nettet. Din telefon med indbygget gps kan spores overalt, hvor du befinder dig. De firmaer, der har data om dig holder lav profil. De er ikke interesseret i, at dele det, som de har opsamlet med dig. Du kan ikke bruge Googles tjenester uden at blive overvåget:
Myndigheder og efterretningstjenester kan for småpenge købe sig til vigtig viden om dig. Og argumentet med, at du ikke har noget at skjule holder ikke. Alle har noget at skjule.
Markedsføringsloven overtrædes gang på gang
Fupmagere på nettet bliver mere og mere kreative. Falske butikker opstår i massevis. Og du kan blive udsat for alle mulige konkurrencer. Du kan blive lokket til abonnementer gennem en masse vildledende konkurrencer. Markedsføringsloven overtrædes gang på gang.
Det Offentlige har glemt begrebet ”Digital Sikkerhed”
Hvis du ikke siger nej tak til cookies, antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik. Ja, sådan lyder det fra mange offentlige virksomheder på nettet. Men blot 10,5 pct. af danskerne ved, hvad cookies er for en størrelse.
En cookie er en lille datafil, som websitet gemmer på din computer for blandt andet at kunne indsamle oplysninger om din ip – adresse.
Det offentlige forlanger, at du som borger forstår konsekvenserne af digitaliseringen. Man har åbenbart i opbygningen glemt begrebet Digital sikkerhed. Man skulle tro, at i dette digitale samfund ville det afgørende være om borgerne havde tillid til det offentliges digitalisering. God sikkerhed og privatlivsbeskyttelse burde have en langt større prioritet.
Mange kommuner herhjemme har en aftale med AddThis. Her kan interesserede firmaer og kommunen følger med i, hvad du sørger på kommunens hjemmeside. Og ikke nok med det. Denne interesse deler kommunen så med firmaet AddThis. Borgernes interesser og adfærd har interesse for både myndigheder og kommercielle firmaer. Og det er jo penge i det. Men at kommunerne medvirker til dette virker absurd. Gad godt nok vide, om det ikke er strid med gældende lovgivning.
Den generelle overvågning vokser
I ly af en eventuel trussel mod civilbefolkningen, så øges den generelle overvågning af befolkningen med opbakning af stort set alle Folketingets partier. PET får det, som de beder om. Hvis de vil have flere midler og redskaber, ja så får de det uden at det nødvendigvis kommer til folkets kendskab. Ja, og nu udvider de med 11.000 kvadratmeter. Samlet kommer hovedkvarteret nu op på 26.000 kvadratmeter.
Hemmelige ransagninger vokser
På tre år har politiet foretaget cirka 2.000 hemmelige ransagninger. Det er hovedsagelig politiets såkaldte task forces, der har benyttet sig af disse hemmelige ransagninger. Men egentlig har man ikke et samlet overblik over disse ransagninger. For politikere kan det være svært at vurdere om reglerne bliver brugt efter hensigten i lovgivningen.
Der er sket en voldsom stigning i politiets brug af dette middel. Retsplejeloven giver mulighed for dette i sager om alvorlig kriminalitet som drab, narkotikakriminalitet, røveri og terror.
Dette er, hvad vi havde valgt til dig i denne måned, inden for Overvågning, Aflytning og Hacking. Vi vender frygtelig tilbage i næste måned. Hold øje med vores Facebook eller gå ind i vores søgefunktion og find de 29 andre artikler i denne serie her på vores hjemmeside. |
