Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvordan går det nu med Ungdomsuddannelserne?

Pludselig fjernes endnu 600 millioner kr. fra ungdomsuddannelserne. Målet er, at 25 pct. af en årgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse, men kun 18 pct. er nået. Besparelserne får følger for erhvervslivet. Adgangskrav er også et problem. Elever betaler op til 12.000 i ekstra lektiehjælp. Men hvad med kvaliteten i fremtiden? Gymnasiet i Virum skal af med en femtedel af lærerne. Københavns Tekniske Skole har sagt farvel til 33 medarbejdere. Den nuværende regering siger, at der et stort hul i Statskassen. Derfor er besparelser nødvendig. Men dette nægter den tidligere regering.

Ekstra penge tages fra ungdomsuddannelserne
Det kom sikkert som et chok for alle. De ekstra midler til politiet skal betales fra ungdomsuddannelserne. Finansministeren havde i et brev bedt partierne om at acceptere at ekstra midler til politiet skal findes ved at skære på ungdomsuddannelserne og om nødvendigt også på kulturområdet og de videregående uddannelser.

Det er det samme som en adgangsbillet, som finansministeren har udstedt.

Man må sige, at det er en usædvanlig måde at forhandle på. Usædvanlig er også, at en borgerlig regering vil spare på erhvervsuddannelser. Men man må så også sige at det er en kontant regering med kun 34 mandater, der ved, at de på forhånd har opbakning.

Hvorfor bakker Socialdemokraterne op?
Den forrige regering ville styrke erhvervsuddannelserne, men siden den borgerlige regering tiltrådte er der sket besparelser. Og chokerende er også at Socialdemokraterne accepterer at der nu bruges 600 millioner mere fra uddannelserne. Det vil sige, at de peger på andre steder, hvor man kunne hente pengene, blandt andet formuebeskatningen.

Er det, det rigtige sted at spare?
Man kan så diskutere, om ungdomsuddannelserne er det rigtige sted at spare. For snart har erhvervslivet brug for faglig arbejdskraft.

I forvejen havde den nuværende regering lagt op til, at der skulle spares to procent på uddannelsesområdet. Og selv om der sidste år blev tilført flere penge til området viser nye tal, at erhvervsskolerne i 2018 vil opleve et minus på 13 millioner kroner. I 2019 er dette underskud vokset til 166 millioner kroner. Dertil kommer så de nyeste besparelser.

I alt lægger regeringen op til at spare 8, 7 milliarder kroner på uddannelsesområdet over fire år.

Uddannelserne skal være mere tillokkende
Hvis frafaldet på erhvervsuddannelserne skal begrænses, så skal uddannelserne også være mere tillokkende. Og hvis man vil have kvalitet, så koster det. I dag vælger kun hver fjerde i en ungdomsuddannelse en praktisk uddannelse frem for en bogliguddannelse. Erhvervsskolerne står over for store udfordringer, og de bestemt ikke blevet mindre. Mon ikke vi snart ser fyringer og nedlæggelse af uddannelsessteder?

Der er et hul i Statskassen?
Regeringen svarer med, at man fandt et stort hul i kassen, og det hul forsøger man nu at lukke.

Målsætningen bliver ikke nået
Målsætningen var egentlig at 25 pct. af en ungdomsårgang skulle tage en erhvervsuddannelse, men alt tyder på at man kun lander på sølle 18 pct.

Dansk Industri forudser store problemer med at få dækket virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft inden for bare få år.

Problemet er vel også, at man i folkeskolen måske er tilbøjelig til kun at fokusere på den akademiske uddannelse.

Hvad med kvaliteten?
På gymnasiet i Virum bliver man nødt til at tage afsked med en femtedel af lærerne. Kan man så bevare samme kvalitet i uddannelsen?

Reform kan næppe gennemføres
For godt et år siden vedtog samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten en reform, der skulle gøre erhvervsuddannelserne meget attraktive for de unge og sikre et højere fagligt niveau. Men denne reform kan næppe gennemføres med de nye besparelser.

Erhvervsskoler skal spare
Københavns Tekniske Skole har lige sagt farvel til 33 medarbejdere heraf 25 lærere. I alt har uddannelsescentre og erhvervsskoler varslet over 160 fyringer i dette skoleår.

Adgangskrav også et problem
Men det er nu ikke kun besparelser der er et problem. Det er adgangskrav også. Det betyder nemlig at endnu færre søger erhvervsskolerne.

Nye adgangskrav bliver også et problem. De nye karakterkrav sætter en stopper for 2.000 unge om en erhvervsuddannelse. Det forstærker uligheden, og mange af de unge føler sig i den grad presset. Således betaler elever op til 12.000 kr. for at få en bedre eksamen: 

  • I 2013 købte 550 elever eksamenshjælp eksamenshjælp, oplyser My Academy og Mentor Danmark 
  • Sidste år var tallet 1.800 elever, og i år forventes totalen at være omkring 3.000 elever. 
  • Eleverne køber mellem 10 og 40 undervisningstimer i forbindelse med eksaminer 
  • Det koster henholdsvis 3.000 kr. og cirka 12.000 kr.

Eksempler på ungdomsuddannelser
Det kan være svært for et ungt menneske i 9. og 10. klasse, at skulle vælge. Her er et lille udpluk af de mest populære ungdomsuddannelser: 

  • En Erhvervsuddannelse retter sig direkte mod et erhverv og består af både skoleuddannelse og praktik. Den består for det meste af et grundforløb og et hovedforløb. Der er 105 uddannelser at vælge imellem. 
  • Sammen med din erhvervsuddannelse kan du også tage en Eux, som giver dig både gymnasiale fag og niveauer svarende til en hf. 
  • Hf er en gymnasial uddannelse, der tager to år og kræver, at du har taget 10. klasse først. En Hf indeholder både obligatoriske fag og valgfag. 
  • Handelsgymnasiet tager tre år og indeholder almene gymnasiefag og fag, der handler om økonomi, afsætning og erhverv 
  • Det tekniske gymnasium tager tre år og indeholder almene gymnasiefag og fag, der retter sig mod teknik, teknologi, it og naturvidenskab. 
  • International gymnasium er en ny gymnasial uddannelse. 
  • Det almene gymnasium er en treårig uddannelse, hvor du får en alsidig palet af fag inden for de tre hovedområder: Humaniora, Naturvidenskab og samfundsvidenskab. 
  • Studentereksamen på kursus. Hvis det er mere end et år siden, du gik ud af 9. klasse, kan du tage en to – årig eksamen som kursus. Det svarer til Stx, men er mere komprimeret og retter sig typisk mod dem, der har en anden studieerfaring. 
  • Egu er en toårig praktisk uddannelse, der mest består af praktik hos en arbejdsgiver og enkelte undervisningsophold på skole. Du kan blandt andet komme i praktik som smed, sosu – hjælper eller cykelmekanikker. I praktikken lærer du om hverdagen på arbejdspladsen og praktikken kan foregå på en eller flere arbejdspladser. 
  • Der findes et hav af andre muligheder, blandt andet produktionsskoler, uddannelse til erhvervsassistent og en arbejdsmarkedsuddannelse. Hvis nu også din vejledning i Folkeskolen falder bort så gå ind på www.ug.dk under fanen ”Uddannelser til unge”.

Besparelser vil få følger for erhvervslivet
Ingen tvivl om, at de bebudede besparelser vil få dybe og vidtrækkende kulturelle, sociale samt økonomiske vækstmæssige konsekvenser for det danske erhvervsliv og dermed måske også den danske fremtid.

Vi har her på siden flere gange fokuseret på uddannelse. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv og find mere om dette emne.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16