Nu er en ny politiaftale på plads. Men de handlende på Nørrebro skal ikke forvente, at politiet nødvendigvis dukker op til et butikstyveri. Der er stadig en masse områder, der er nedprioriteret hos politiet. Og det vil der være mange år endnu. Selv om politiet nu har fået 1,9 milliarder kroner, så er der mange huller, der skal dækkes. Nye arbejdsopgaver kommer også til. For at der skal komme hurtigere betjente til har man afkortet politiuddannelsen med et år. Discountuddannelse kalder eksperter den. Internt i politiet skal der igen effektiviseres. I aftalen står der ikke noget, om de såkaldte bonusordninger, som er forhadte hos mange betjente. Det er nemlig noget som politidirektører nyder godt af. Bemærkelsesværdigt er det, at Danmark ligger i top m.h.t. indbrud i Europa. Men det er en af de ting, der stadig forbliver nedprioriteret.
Hademails fra betjente
Den enkelte betjent er blevet beskyldt for meget. Både berettiget og uberettiget. Her på siden har vi måske heller ikke i tidens løb holdt os tilbage. Vi har beskrevet politiet i forbindelse med diverse kampe på Nørrebro og i forbindelse med, at de ikke havde tid til at dukke op, når der var butikstyveri. Vi har både rost og rist politiet. Og den gamle redaktør her på siden, har da også i tidens løb oplevet både negative og positive sider hos politiet.
Vi har også tidligere berettet om, at vi har fået hademails fra betjente i forbindelse med Nørrebro Handelsforenings opbakning til de ikke voldelige brugere i Ungdomshuset.
Betjente er stadig belastet
Et nyt politiforlig er netop indgået, og spørgsmålet er om vi så får et bedre politi?
Fra Politiforbundets side er det gang på gang blevet påpeget, at de øgede terrorberedskab ikke kan holde i længden. Det belaster de øvrige gøremål i en række politikredse rundt i landet.
Men også flygtningesituationen tager masser af politiets arbejde. Således brugte Rigspolitiet i uge 37, 43.500 timer på at klare flygtningepresset.
Politiet langt mindre synlig
I dag er der 10.520 betjente i Politiforbundet, og det er 580 færre end den 1. januar 2011. Danmark er det eneste land i Norden, hvor politistyrken ikke er blevet udvidet. Ifølge forbundet selv skal styrken nærme sig 12.000, før tingene hænger sammen.
Det var den stort anlagte politireform i 2006, der har bevirket at det danske politi i dag er langt mindre synligt i det danske gade – og landskabsbillede.
Øget sygdomsfravær
Det øgede beredskab kan også mærkes på en markant højere sygdomsfravær. Overarbejdstimer har i den grad hobet sig op. I maj var overarbejdspuklen på 900.000 timer. I slutningen af juni var der opsparet 1,6 millioner timers afspadsering.
Undertegnede har talt med et par betjente, der ikke vil have udbetalt afspadseringspenge, men tilbringe disse timer sammen med familien.
Og 12 pct. af styrken er over 60 år. Det betyder, at de kan smide politiskiltet og gå på pension.
30 timers overarbejde om ugen
For mange betjente er overarbejde på 30 timer om ugen hverdagskost. Det betyder også knuder i familielivet
Disse områder bliver syltet
En masse opgaver er blevet syltet. Og det kan også mærkes på Nørrebro. Blandt de sager er:
- Efterforskning af indbrud
- Patruljer ved gadespektakler i socialt belastede områder
- Fodpatruljer
- Overvågning af narkokriminelle
- Kørsel med ulovlige knallerter
- Økonomisk kriminalitet /bedrageri
- Hærværk
- Tyveri
Sagsbehandlingen på nogle områder trækker ud, og bliver knap så dyb, som den egentlig burde være. Opklaringsprocenten dratter ned og er i øjeblikket nede på 14 pct.
En succes er nedlagt
Task Force Nordsjælland har haft stor succes med at opklare indbrud. De ni betjente i enheden har kunnet koncentrere sig om opgaven, og det har i den grad givet resultat. Men nu er enheden lukket. De ni politifolk skal møde til normal tjeneste.
Men om dette tal er rigtig, kan man egentlig ikke vide. Antallet af anmeldte sager, hvor politiet ikke tager rapport og ført dem i statistikken er steget fra 66.177 i 2007 til 83.674 sidste år. Blandt andet har politiet skjult flere hundrede voldtægtsanmeldelser.
Anmeldelserne dækker også dødfundne, tvangsindlæggelser og eftersøgninger, men dækker også over tilfælde, hvor der er behov for at kortlægge, om det er tale om et strafbart forhold. Om disse forhold også har noget med politiets prioriteringer at gøre, kan vi ikke fastlægge.
Man kan ikke trylle her og nu
Den nye politiaftale, der skal sende 300 betjente på gaden over de næste fire år, ændrer ikke meget på situationen. Man er glade for, at der er bevilliget flere penge, men som man siger, kan man ikke bare med et slag trylle en masse nye betjente op af jorden. Politiet er presset, og det vil de være i en lang periode.
De nye betjente skal først uddannes. Samtidig skal både terrorindsats og grænseindsats styrkes. Det kræver endnu mere mandskab end før.
480 millioner kr. om året
Forslag om, at nye faggrupper godt kan sidde i en fotovogn og fange fartsyndere eller sidde i et glasbur i lufthavnen og kontrollere pas, afvises blankt. Hvordan politiet forholder sig til at ID – kontrol nu skal privatiseres vides ikke.
Man kan så undre sig, at der skal udkommanderes 1.000 betjente til en Tibet – demonstration og 400 til en fodboldkamp.
Den nye aftale sikrer, at politiet får tilført 480 millioner kroner ekstra om året. Samtidig bliver optaget på politiskolen øget, så politistyrken i første omgang optager 150 mand ekstra i 2016 og 2017. Derefter skal parterne aftale om optaget skal øges, så der kan komme flere betjente.
Politiet skal effektiviseres
Og atter engang skal politiarbejdet effektiviseres ved at få flere betjente væk fra skrivebordene. Men aftalen indebærer også at andre faggrupper skal overtage politiarbejde. På den måde regner forligspartnerne, at kunne frigøre yderligere 700 betjente. Politiet skal effektivisere for 308 millioner kroner.
Det danske terrorberedskab skal yderligere styrkes. Der skal skabes en ny skydeuddannelse for betjentene. Rigspolitiet har anbefalet at opgradere politiets beskyttelsesudstyr og tjenestepistoler. PET får tilført væsentlig flere midler.
Regeringen trodsede advarsler fra Politiet
Regeringen trodsede modstand fra politiet og advarsler om terrorberedskabet, da den besluttede at oprette en ny politiskole i det vestlige Danmark. Politielever skal kunne indgå i terrorberedskab med kort varsel.
Discountuddannelse?
Grunduddannelsen forkortes fra tre til to år. Dette har ført til, at mange har kaldt den nye uddannelse for en discountuddannelse. Dette betyder måske en kvalitetsnedsættelse. Og dette kan så gå ud over håndteringen af sexforbrydelser, psykisk syge og det forebyggende arbejde i forhold til rockere og bander. Eksperter kalder den nye uddannelse en dårlig håndtering af skatteydernes penge.
Spørgsmålet er, om vi får et bedre politi?
Klar paragrafferne selv
De handlende på Nørrebro vil nok også fremover få samme besked, når de anmelder butikstyveri:
- Vi har ikke flere ledige vogne. Klar paragrafferne selv. Du kan finde en anmeldelsesblanket på nettet.
Opskruede kvalitetskrav
Man kan nu engang ikke bebrejde den enkelte betjent. Han er blevet udsat for samme opskruede effektivitetskrav, som store grupper af offentligt ansatte har oplevet inden for de seneste tiår.
Et særligt bonussystem
Også i fremtiden vil vi opleve, at nogle opgaver har fortrin frem for andre opgaver. Politidirektørerne har et særligt bonussystem. Og det betyder, at betjentene sættes til opgaver, så bonussen indtjenes. Således brugte man 10 – 12 mandetimer til at notere folk, der kørte gennem busslusen i Stengade. Så kunne der hurtig komme point ind på kontoen og direktøren kunne få sin bonus. Man kunne så ønske, at der i stedet blev sat mandskab ind andre steder i stedet.
Således begås der i Danmark ni gange så mange indbrud som i Norge eller fore gange så mange som i Sverige. Vi er et af de mest indbrudsplagede lande i Europa.
Også når der gælder fartkontrol holdes der regnskab, så politidirektørerne kan få deres bonus.
Politiet har brug for pejlemærker
Det kan dog i den terminologi give lige så meget mening, at udskrive bøder til folk uden cykellygter som bekæmpe organiseret kriminalitet. Sådan er det med politiets mål – og resultatkontrakter. I en travl hverdag har politiet brug for pejlemærker siges der.
Politiinspektør: Numre i et regneark
For cirka et år siden afgik en fynsk politiinspektør. Han gik på pension. Han sagde blandt andet til Fyns Stiftstidende:
- Det er blevet et vilkår inden for det offentlige, at det handler om effektiviseringer og om at få nogle ressourcer til at slå til. Vi fattes penge, men jeg synes, vi i meget høj grad er blevet numre i et regneark, der handler om, at tallene skal passe på bundlinjen
- Vi er konstant nødt til at prioritere, men har nogen haft indbrud og tyven er væk må de tåle, at vi først kommer dagen efter, fordi der er andre opgaver. Det er der bare ikke stor forståelse for i dag. Befolkningen ønsker konstant service på det allerhøjeste niveau, som det er umuligt at give.
Det går ud over ungdomsuddannelserne
Samlet koster det nye politiforlig 1,9 milliarder kroner. Og pengene hentes fra statens jernbanetilskud til Storebæltsbroen og de varslede besparelser på ungdomsuddannelserne. Socialdemokraterne er medunderskriver af politiaftalen. De har påstået, at de blev til det sidste for at minimere skaderne. Og alt tyder på, at de fik forhindret, at friholde erhvervsskolerne fra yderligere besparelser. Ja, det påstår de i hvert fald selv.
Vi har masser af artikler om Politiet i ”freds – og kamptid” på Nørrebro. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv. |
