Der stod vi og nød Københavns bedste udsigt på taget af den 75 meter høje bygning. Egentlig skulle der her have været en tagterrasse, men pengene er sluppet op. En glaselevator blev det heller ikke til. Flagskibet er en del af Copenhagen Science City. Vi kigger på, hvem der i fremtiden skal ”bo” her. Udstyret med sikkerhedssko og hjelm fik vi en særdeles kyndig guidetur. Tænk engang, bygningen trækker vejret og bliver afkølet af havvand. En planteskole er allerede i gang med at skabe en ny bypark. Man støber på stedet for at skabe stabilitet. Farlige kemikalier bliver ledt igennem et rørsystem. Oppe fra ligner bygningen et træ med rødder. Men ikke alle mener, at bygningen er tilpasset omgivelserne.
Et nyt flagskib
Det var en meget regnfuld eftermiddag, hvor vi mødtes på Blegdamsvej. Vi var på udflugt, og skulle se den nye forskningsbygning også kaldet Mærsk Tårnet.
Vi skulle simpelthen beskue Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets nye flagskib. De sundhedsvidenskabelige forskere har siddet ret tætpakket. På det gamle Panum var der ikke mere plads. Og genteknologisk arbejde kræver plads.
Panum vokser til 140.000 kvadratmeter
Mange af Panums lokaliteter er gamle og nedslidte. Nybygningen er nødvendig, hvis Københavns Universitet fortsat kan tiltrække de absolut bedste forskere i Verden.
Med byggeriet vokser Panum fra 105.000 til 140.000 kvadratmeter. Men først blev der revet 7.700 kvadratmeter ned for at give plads til den nye bygning og den nye forplads ud mod Blegdamsvej.
En særdeles kyndig guide
Intet var overladt til tilfældighederne. Kun udstyret med elektroniske kort kunne vi komme ind ad svingdøren til byggepladsen. Vi var så heldig at have en særdeles kyndig guide. Nemlig hovedarkitekten bag foretagenet, Mads Mandrup Hansen partner hos C.F. Møller.
C.F. Møller er det, der hedder totalrådgiver. Københavns Universitet er lejer, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er bruger af det nye Panum.
Et drømmeprojekt
Jo det har nærmest været et drømmeprojekt med et budget på halvanden milliard kroner. A.P. Møller Fonden har givet et ekstraordinært stort bidrag på 725 millioner kroner. Dette har bevirket, at det har været mulighed for at tænke stort og opfinde nye ting, for eksempel de bevægelige skodder.
I spøg mener vores rundviser dog, at det var ærgerligt, at tårnet ikke kom til at hedde Møller Tårnet.
Vi startede rundvisningen inde i pavillonbygningen, som fungerer som kommandocentral mens byggeriet finder sted. Her fik vi en orientering, og kunne stille spørgsmål. En lille animationsfilm blev det også til. Hurtigt gik det op for os, at byggeriet var ret specielt og hele tiden stillede udfordringer. Og som vores guide fortalte.
- Det har både været sejre og nederlag
Bygningen er tilpasset omgivelserne
Man har forsøgt at tilpasse bygningen til omgivelserne, måske er ikke alle enige i dette argument. De kobberfarvede skodder er tilpasset de omkringliggende murstenshuse.
Mange mener, at bydelens største kirke Sankt Johannes Kirke minimeres til næsten ingenting. Mange Nørrebro – borgere vil sikkert mene, at tårnet er blevet et meget magtfyldt symbol.
Fem år siden, man vandt konkurrencen
Det er fem år siden, at C.F. Møller vandt konkurrencen. Det var også tydeligt, at Mads Mandrup Hansen var stolt af det. Men egentlig virkede han ikke spor stresset, selv om han havde gang i seks andre projekter samtidig, blandt andet Sølund – projektet lige i nærheden.
Et andet projekt som C.F. Møller har gang i, er en tilsvarende bygning på Karolinska Instituttet i Sverige. Men deres byggeri er lavt. Her kigger man misunderlig på Københavns Universitet, der turde at gøre noget, der var anderledes.
Et træ med rødder
7 teams af i alt 50 teams kom med i selve arbejdet. Man havde tre koncepter som udgangspunkt:
- Bredt og fyldt ud
- Højden et sted
- Højden to steder
Man valgte at gå i helikopterperspektiv. Nu var det plads til, at man kunne gøre noget ved omgivelserne. Man vil ikke hegne sig ind, men åbne ud til naboerne. Bygningen skal kommunikerer, som man siger. Nu måtte man ikke gå mere end 75 meter i højden. Og ser man det fra oven er det som et træ med rødder.
Ved at gå i højden har man også fået en tredjedel mere plads.
Hver etage er delt i tre
På hver etage kan tre forskningsgrupper arbejde sammen. Både horisontal og vertikal kan forskergrupper arbejde sammen. Det smarte er, at sidebygningerne kan afbøde for vindstød.
Kravet fra forskerne har været fleksibilitet. Kontorer kan omlægges til laboratorier og omvendt. Udgangspunktet er, at der skal være 45 forskere på hver etage. Men fleksibiliteten bevirker, at der sagtens kan presses 75 forskere ind.
Farlige kemikalier i rørsystem
I de tre kernesøjler løber ventilationskanaler og rørførte kemikalier, der kan tappes i et tapperum på hver etage. På den måde øger man sikkerheden. Man behøver med andre ord ikke at slæbe rundt med kemikaliedunke.
Man har simpelthen regnet ud, hvad der kan betale sig, at rørføre. Og man har så fundet frem til, at det drejer sig om 10 gasser og 5 væsker, der tilsammen dækker 90 pct. af behovet for brandfarlige væsker. En af disse væsker er for eksempel Ethanol.
Den nødvendige omvej
Bygningen har meget praktisk benyttet sig af niveauforskellen, der er på grunden. Det skal faktisk ses. Vi fik fortalt, at når der var konference i auditorerne kunne bygningen rumme 5.000 mennesker.
Man har blandt bygningerne også skabt begrebet Den nødvendige Omvej. Dette er et gangareal i stål, der ligefrem snor sig omkring bygningerne. Og med tiden kan man vandre i niveau med trætoppe. Her placeres bænke, så man kan nyde naturen.
En planteskole har længe været i gang
For lang tid siden er en planteskole begyndt med forberedelserne. Det bliver en blandet vegetation, en slags ny bypark. Den kan man så komme til fra alle vegne. Om det bliver fuldstændig offentlig tilgang, ja det beror på en sikkerhedsvurdering.
Den nye bypark bliver i samme størrelse som Gråbrødretorv.
Den røde kobberbygning er bærerdygtig, metalet samles i egne beholdere. Man har brugt bærerdygtigt materiel.
Man støber på stedet
Under bygningen vil det være cykelparkering til 950. Der vil yderligere i den såkaldte Campus Park blive etableret yderligere 1.400 cykel p – pladser. Man vil ikke opleve udvendige p – pladser til biler. Disse placeres også i kælderen.
Man støber på stedet. Facaden bevæger sig, og vi så hvordan man kunne regulere facadestykkerne, der ligesom Legoklodser sættes sammen. Man kan hermed regulere varmen ved sollys. De fastmonterede skodder vinkelret på bygningen har en vinddæmpende effekt og kaster skygger på vinduesglasset bag ved. Uden skygger ville glasset reflektere solens stråler og skabe en uigennemsigtig spejleffekt.
Bygningen trækker vejret
Egentlig handler det ikke om at holde ejendommen varm nok, men kold. Skodderne er bevægelige og udført i noget man kalder strækmetal. Det er skabt i et særligt hulmønster, som man kan se igennem, men man holder sollyset ude.
Det fungerer ikke som et almindelig kontorhus, hvor gardiner er rullet ned hele dagen. Det er som om, at bygningen trækker vejret, når solen bevæger sig rundt om bygningen.
Disse skodder har været udsat for en ekstrem test i Wien. Arktisk frost, ørkenhede og en tur gennem en vindtunnel har de været igennem.
Bygningen må ikke svaje
Da det er tale om et forskningshus stiller forskerne selvfølgelig også krav til selve bygningens stabilitet. Derfor kan man ikke tillade at denne høje bygning svajer i vinden. Det kan påvirke følsomme eksperimenter og måleudstyr. Derfor er konstruktionernes beton elementer støbt på stedet. Og det er en meget langsommelig proces. Men os der har betragtet byggeriet på afstand synes nu nok at tårnet er skudt hurtigt i vejret.
Genbrug og energibesparelse
Man har gjort meget for at minimere energiforbruget. Således føres luft ned under tårnet i tre etagers dybde, hvor det opvarmes til den rette temperatur. Herfra føres luften op og ud til udsugning og stinkskabe, inden den forlader tårnet gennem taget. Og det er sandelig ikke sparet på ventilationen.
Fakulteterne Sund og Science står ellers for 80 pct. af Københavns samlede energiforbrug. Men egentlig regner man med en halvering af elregningen i den ny bygning.
Man anvender begrebet Fjernkøling, som virker ligesom fjernvarme. Det er simpelthen koldt havvand som forsyningsselskabet Hofor Lader løbe i rør 35 meter under jorden. Fjernkølingen bruges blandt andet til at køle de store frysere, der er samlet i tårnets underetage.
De grønne tage på bygningerne er ikke kun til pynt. De skal suge regnvand til sig og hindre overbelastning af kloaker og nedløbsrør. Overskydende regnvand skal opsamles i regnvandstanke under bygningen og bruges til toiletskyl på de nederste etager og vanding af den omkringliggende park.
De mange specielle ordninger har bevirket, at man er blevet bagud, og det koster hurtigt mange penge, forklarede Mads Mandrup Hansen.
Sikkerhedssko og hjelm
Vi blev på rundturen iført sikkerhedssko og hjelme. Intet er overladt til tilfældighederne. Og det var med at holde sig tæt på vores guide, Mads Mandrup Hansen for der kom mange guldkorn i løbet af rundvisningen. Der er inde i bygningen anvendt masser af glas. Det giver en hel speciel virkning. På vores tur møder vi mange håndværkere, selv om det er blevet sent. I alt er der ca. 350 arbejdere i gang i dagligdagen.
Masser af glas
Imponerende var det kæmpe store auditorium, der ved hjælp af glas kunne beskues fra mange sider. Her vil man bruge den nyeste teknologi med skærme og mikrofoner, av – materiel m.m.
Egentlig ville man have fremstillet en glaselevator, så offentligheden kunne have adgang til forskernes verden. Men den tanke droppede man. Det har vel også noget med sikkerhed at gøre.
Hvem skal bo her?
De 12 af de 15 etager vil rumme nogle af verdens førende forskergrupper inden for sundhedsvidenskab. I stueetagen findes fællesfaciliteter som auditorier, undervisningslokaler og kantine.
På 2. – 3. etage forsker Center for Sund Aldring. Det går nogenlunde ud på, hvordan flere mennesker får et sundt liv gennem hele livet. Man undersøger aldring fra celle over individ til samfund for at skabe viden om biologiske, medicinske, psykologiske og sociale faktorer.
På 4. – 5. etage forsker Institut for Neurovidenskab og Farmakologi for at få mere viden om hjernens opbygning og funktioner. Man vil have mere viden om hjerneaktivitetens betydning for en sund livsstil og bedre liv i længden.
På 6. – 8. etage forsker The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Research i livsstilssygdomme som for eksempel type 2 diabetes og fedme – relaterede lidelser, der verden over er i voldsom vækst.
På 9. etage forsker Biomedicinsk Institut i hjernerytmeforstyrrelser, som er den hyppigste dødsårsag blandt yngre mennesker bortset fra ulykker.
På 10. etage forsker Institut for Cellulær og Molekylær Medicin i menneskets celler og cellernes sygdomme. Der forskes dels i de molekylære mekanismer bag ved hjerneudvikling og i medført hjertemisdannelse, dels i cellens molekyler med sukkerkæder og deres betydning for normal udvikling og sygdom.
På 11. – 13. etage forsker Institut for International Sundhed i immunsystemet for at få bedre viden til bekæmpelse af sygdomme som for eksempel leddegigt, diabetes og sklerose. Desuden forskes i allergier, som for eksempel høfeber, astma og nældefeber og i eksemer og udvikling af vacciner.
På 15. etage er der mødefaciliteter, faculty club, samt delvis offentlig adgang til måske Københavns bedste udsigt.
Ikke penge til en tagterrasse
Vi havde så det privilegium at måtte komme helt op på taget på den 75 meter høje bygning. Og sikke en udsigt, der åbenbarede sig for os. Nu var det godt nok en diset og regnfuld aften. Men alligevel oplevede vi en 360 graders udsigt fra Nordhavn til Øresundsbroen og Bellahøj. Foran lå søerne og badede sig i et lyshav. Fantastisk. På en klar sommerdag ville det jo have været kanonudsigt. Se de smukke fotos på Facebook Nørrebro Handelsforening og Facebook dengang.dk
Egentlig havde vores guide drømt om en tagterrasse her oppe på taget. Men det rækker pengene ikke til. Men offentligheden må nøjes med et udkigspunkt bag glas på øverste etage. Hvordan det så skal fungere afhænger af ressourcer og sikkerhed.
Copenhagen Science City
Som en del af byggeriet skal Panum – området åbnes, så der skabes en bedre sammenhæng med byen. Det sker som en del af projektet Copenhagen Science City.
Man vil gennem projektet skabe et attraktivt Nørrebro ved at styrke både bydelen, universitetet og erhvervslivet. Panum skal sammen med Rigshospitalet danne et kraftcenter for sundhedsvidenskab midt i København.
Tak til Mads Mandrup Hansen for en fantastisk og uforglemmelig rundvisning
Kilde:
Se 55 fotos fra toppen og inde – og udefra bygningen på Facebook Nørrebro Handelsforening og dengang.dk |
