Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nye punkteringer på Cykelstien

Vi er imod den Københavnske cykelkultur. Der er plads til mange forbedringer Der tastes lystigt og gerne på cykelstien. Og så sender en forfatter en opsang til kvinder. Prøv en gang at smile til hinanden på cykelstien. Fredningen på Assistens Kirkegård er i fare. Der skal gøres plads til cykler. Bycykler er blevet populære. Men fortæl lige vores kinesiske gæster, at der er noget, der hedder færdselsregler. Der skal være fælles regler fog lastbiler og cykel – sikkerhed. Opklaringsprocenten for cykeltyverier er under en. Supercykelstier er blevet uhyre populære med Staten vil ikke mere give tilskud. Enhedslisten vil øge investeringen i cykelstier enormt.

Vi er imod den københavnske cykelkultur
Her kommer det nyeste på cyklefronten i København. Vi forstætter med vores beretninger på og ved siden af cykelstierne i vores hovedstad vel vidende, at mange mener at vi er imod cyklisme. Nu findes der vel ikke en handelsforening i Danmark, der har skrevet så meget om cykler som os. Der ligger vel cirka 35 artikler inde på vores elektroniske arkiv. Men skal vi sige det rent ud: 

  • Vi er imod den københavnske cykelkultur

Her er der plads til forbedringer
Vi synes, at der er fint, at der er så mange, der cykler. Det er også fint, at der skabes bedre forhold for cyklister, men det er stadig for dårligt: 

  • At der sendes SMS på cykelstien 
  • At man ikke holder tilbage for buspassagerer 
  • At man absolut skal køre på fortove 
  • At man absolut skal køre i fodgængerovergange 
  • At man ikke ser sig tilbage, når man overhaler på cykelstien 
  • At man absolut skal køre tre og tre og giver fingeren, når man vil overhale 
  • At man svinger til venstre uden at give tegn 
  • At man pludselig standser og stiger af cyklen uden at give tegn. 
  • At man absolut skal køre Tour de France på cykelstien

Ja vi kunne da sagtens have givet flere eksempler.

En af dem, der har prøvet at blive kørt over i fodgængerovergangen er den kendte Jens Gaardbo. Men der er flere, der har prøvet det. Ofte går det ud over handicappede og gangbesværede.

Der tastes lystigt og gerne
På cykelstien tastes der lystigt og gerne. Fokus er på telefonen og ikke på medtrafikanterne, hverken de bløde eller de tunge.

Det sker rigtig mange uheld på den konto, og mange sagesløse cyklister overfaldes verbalt, hvis de kommenterer en skrivende cyklists uhensigtsmæssige og vanvittige adfærd. Hvorfor kan det ikke vente fem eller ti minutter?

Opsang til kvinder
En forfatter ved navn Jon Rex Laugen har sat tingene i kog på Facebook især hos kvinderne. Han slutter en opsang på følgende måde: 

  • Så dejlige cyklende piger, tag lige øjnene fra Facebook, sæt latten i cykelkurven og kig jer over skulderen. Og i alle andre retninger. Så får vi cyklopater godt nok ikke den ekstramotion, det giver at bremse op og starte igen hele tiden, men til gengæld lever I lidt længere.

Prøv at smile til hinanden
Mange gange oplever man cyklister, fodgængere og bilister, der stresser, vrisser og raser af hinanden. Nogle berettiget andre uberettiget. Det er trist og uberettiget. Det skaber kun spændinger og negativ energi. Prøv engang at smile noget mere til hinanden.

Mange er alt aggressive i trafikken. Og sæt heller ikke livet på spil for at nå hurtigere frem

Fredningen på Assistens Kirkegård i fare
Hvor er det vanvittigt? Nu har Københavns Kommune varslet, at der skal ske en ændring af fredningen af Assistens Kirkegård. Der skal nemlig laves flere indgange fra kirkegården til Metro – stationen. Med andre ord, kommunen vil tillade, at der skal cykles på kirkegården.

Der er blandt andet forslag om at anlæggelse af en cykelparkering til 700 cykler inde på kirkegårdens område.

Det vil betyde, at der nu kommer til at stå cykler op af gravstene og monumenter på den nu fredede kirkegård. Det er aldeles uværdigt. Og hvad gør man så lige ved det problem at kirkegården som så andre kirkegårde har lukketider? Vi må da håbe, at Natur – og Miljøklagenævnet ikke giver Københavns Kommune medhold.

Tænk også engang hvor meget de ansatte på kirkegården og det tilhørende kulturcenter gør for at markedsføre kirkegården, dets historie og kultur.

En rig onkel søges
Når nu Metro Cityringen åbner i 2019 vil Københavns Hovedbanegård blive landets travleste station. Ifølge Trafikstyrelsen vil ca. 180.000 passagerer bruge den i 2027. Det er cirka dobbelt så mange som i dag. I dag står der 2.000 cykler i stativerne uden for Hovedbanegården. Det vil stige til 6.000 – 7.000.

De fremlagte projekter vil koste mellem 16 millioner og 460 millioner kroner. Og de penge har man ikke. Så nu leder man efter en rig onkel.

Utilfreds med de nuværende forhold
Forbrugerrådet Tænk har lavet en undersøgelse, der viser, at halvdelen af brugerne er utilfredse med de nuværende forhold. Manglende plads og en alt for sjælden oprydning af efterladte cykler er et problem mange steder.

Bycyklen er blevet populær
Glædelig er det, at den københavnske bycykel er blevet populær. I 2015 var det samlede antal ture oppe på 169.834. I 2016 er man allerede op på 700.000 ture. Over 60 pct. af brugerne er danskere. Cyklen er ved at leve op til navnet pendlercykel. Der hele 103 ladestationer i København og Frederiksberg og i alt 1.803 cykler.

Måske skal man lige huske, at fortælle vores kinesiske gæster, at vi i Danmark har begrebet ”Færdselsregler”. Det er ikke altid lige sjovt at møde dem kørende i modsat retning på cykelstien.

Fælles regler for lastbiler efterlyses
Københavns Kommune har sammen med fire andre hovedstæder i Europa rettet henvendelse til EU for at få ens sikkerhedsregler for lastbilers design, når det gælder sikkerhed over for cyklister. I det første halvår af 2016 har fire danske cyklister mistet livet ved højresvings – ulykker.

Opklaringsprocenten er under en
Ikke mange cykeltyve bliver fanget. Det har særdeles lav prioritet hos politiet. Således fangede politiet i hver tredje kommune ikke en eneste cykeltyv. I 2015 blev der anmeldt 55.371 cykeltyverier på landsplan. Kun 481 af tyverierne førte til en sigtelse.

Med andre ord, opklaringsprocenten er under nul.

Den minimale opklaringsprocent giver næsten tyvene ”frit valg på alle hylder”. Cyklistforbundet synes, at det er uacceptabelt og urimeligt. De mener, at politiet har givet op over for cykeltyverier. Det går også ud over retsfølelsen. Og en del af tyverierne foregår af organiserede bander.

Sidste år udbetalte forsikringsselskaberne 182 millioner kroner i erstatning for stjålne cykler. Dertil kommer den selvrisiko, som kunderne selv må punge ud med.

Supercykelstier hitter
Supercykelstier hitter i hovedstaden. På Farumruten har man fra 2012 til 2016 oplevet en stigning på 61 procent. Også på Albertslundruten er der en stigning på 34 procent. Supercykelstierne er finansieret af både kommune og stat, men nu vil staten ikke være med længere.

Enhedslisten vil investere markant mere
Enhedslisten foreslår en massiv investering i cykelstier i København. Man siger at trafikken på de i forvejen overbelastede cykelstier vil vokse med 27 procent. Og man vil hæve andelen af cyklister fra 41 pct. til 50 pct. i 2025. Derfor vil man foreslår at investeringer sættes op fra de omtrent en milliard kroner, der er brugt de seneste ti år til et beløb på mellem 1,6 og 2,6 milliarder kroner i det næste tiår.

Punkteringer
Vores overskrift handlede om punkteringer. Det var ”Den Gamle Redaktørs” tur fra Vigerslev til Østerbro, hvor der atter engang havde været arbejdet på cykelstien. Man havde ikke fået dækket hullet. Det betød en punktering. Heldigvis skete det på Nørrebro, så den resterende gåtur var ikke så lang. Kære Kommune, det kan gøres bedre.

Gå ind i vores søgefelt. Og derefter i vores elektroniske arkiv. Der kan I finde masser af andre cykelartikler.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16