Københavnerne bliver fattigere og fattigere. Ja man tror det næppe, når man kigger på alle de kraner, der i byen. Og politikerne er dog også selv fuld af lovord over byens formåen. Men det kniber med produktiviteten. Virksomheder kræver et bedre erhvervsklima og en bedre infrastruktur. Andre storbyer er bedre til at tiltrække nye projekter. Og de er bedre til at skabe nye arbejdspladser. Måske fravælger virksomhederne byen, fordi det er så dyrt. Men nu har overborgmesteren en plan, der kan give billigere boliger, så butiksansatte og SOSU – medarbejdere også har råd til at bo i byen. Men de borgerlige vil ikke rigtig være med.
Vi har fået et positivt indtryk
Vi kører i øjeblikket en serie om København. Her har vi så haft indtrykket af, at alt var i bedste orden. At det var fremgang på hele linjen, lige undtaget af erhvervsklimaet. Her er kommunen placeret meget langt nede på hitlisten.
Men der har jo været masser af nye arbejdspladser i kommunen, og vi kan se, at der bliver bygget på livet løs i diverse bydele. Men væksten pr. indbygger har været negativ i en årrække og ligger under landsgennemsnittet. Det er slet ikke det indtryk, som vi har fået af udviklinger, og det som diverse politikere har givet udtryk for.
Den gennemsnitlige vækst er negativ
Den gennemsnitlige årlige vækst pr. indbygger har gennem nogle år været på -0,7 pct. Med andre ord, københavnerne bliver fattigere. Fra politisk side var målsætningen en vækst på 5 pct. hvert år.
Nu skal der til siges, at tallene fra de enkelte kommuner kun findes frem til 2014. Måske kan tallene opjusteres, men det bliver ikke på det niveau som politikerne ønsker.
Ingen produktivitetsstigning
Der er ikke sket en forbedring af produktiviteten i kommunen. Måske hænger det sammen med, at servicesektoren fylder meget. Det er blandt andet sådan noget som Nørrebro Handelsforening repræsenterer.
Fra kommunens side har man nu i årevis sagt, at embedsmænd skal tage servicekasketten på.
Markedskræfterne skal fungere bedre
Markedskræfterne skal fungerer bedre i byen. Måske burde politikerne lytte noget mere på erhvervslivet. Men nu er Københavns målsætning også sat temmelig højt, måske alt for højt. Og det skal se på baggrund af væksten i Danmark eller væksten set på international niveau.
Her kan kommunen måske ikke rigtig gøre noget, men man kan skabe et erhvervsvenligt klima. Hvis man vil øge produktiviteten på fem procent skal der årlig skaffes 18.000 flere jobs i hovestaden.
Virksomheder skal have bedre infrastruktur
Virksomhederne skal have bedre rammebetingelser med bedre infrastruktur (Vi har sagt det før). Der skal desuden være kortere og hurtigere sagsbehandling. Men hvor meget det i sig selv styrker produktiviteten er svær at sige.
Det bliver efterhånden dyrere og dyre at bosætte sig i hovedstaden. Dette kan måske få virksomheder til at vælge hovedstaden fra.
København sakker bagefter
I kampen med de andre europæiske storbyer halter København bagefter, både når det gælder om at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser. Det viser en analyse som Copenhagen Capacity har lavet.
Det ser ud som om at Stockholm er bedre til at udnytte investeringerne til arbejdspladser. Så sent som i februar blev København unævnt som Europas bedste og mest erhvervsvenlige område af Financial Times. Og alle var stolte.
Men der er kun i nogle målinger af erhvervsklimaet, at man kan sige, at København er førende.
Manglende kvalificeret arbejdskraft
Problemet er, at muligheden for at få kvalificeret arbejdskraft er en hemsko for København. Målt med andre storbyer har København haft en betydelig lavere vækst pr. indbygger.
For få nye arbejdspladser
En af parametrene for at tiltrække virksomheder er evnet for vækst. Og her kniber det i København. De manglende investeringer er også med til at holde produktiviteten nede. Hvis vi prøver at kigge på andre storbyer i perioden 2009 – 2014 så ser udviklingen således ud:
- Dublin: 640 investeringsprojekter, 43.274 arbejdspladser
- Amsterdam: 844 investeringsprojekter, 33.939 arbejdspladser
- Berlin: 369 investeringsprojekter, 10.915 arbejdspladser
- Hamborg: 251 investeringsprojekter, 8.981 arbejdspladser
- Helsinki: 395 investeringsprojekter, 8.172 arbejdspladser
- Stockholm 221 investeringsprojekter, 7.656 arbejdspladser
- København 232 investeringsprojekter, 5.751 arbejdspladser
Overborgmesteren vil skaffe billige boliger
København skal ikke kun være for de rige, siger overborgmesteren. Nu ser det ud til at overborgmester har en plan om, hvordan man kan bygge billigere boliger. Som vi tidligere har påvist i en af vore artikler om dette tema, så lykkedes det ikke for Ritt Bjerregaard.
Man nu vil kommunen sælge kommunalt ejede grunde under den almindelige markedspris til almene boligselskaber. Man må juridisk godt påpege, at der skal bygges almene boliger på den grund, kommunen sælger. Det er fordi, at kommunen har anvisningsret. Det betyder, at man råderet over et antal lejligheder i det almene byggeri til eksempel boligløse familier og lignende.
Kommunen må ikke lave almindelig boligforsyning
Det er ikke lovligt for kommunen at lave almindelig boligforsyning. Nu bruger man det legitime grundlag man har med anvisningsret.
Siden 2011 er der opført 1.100 almene boliger i Københavns Kommune, mens der lige nu er 4.000 under opførelse. Desuden er der afsat grundkapital til 7.000 fremtidige almene boliger.
Venstre vil ikke være med
Men kommunen ejer ikke så mange grunde mere, så det er et spørgsmål, hvor mange rigtig billige boliger, der kommer ud af salget.
Politikerne er dog ikke enige. Således mener Venstre, at kommunens grunde skal sælges til markedsværdi.
Kilde:
- Københavns Kommune
- Copenhagen Capacity
- Berlingske Tidende
Husk at læse de andre tre artikler i vores nye serie om København. Og vi har da også flere i støbeskeen. Inde i vores elektroniske arkiv har vi masser af artikler om udviklingen i København. |
