Danskerne er ligeglade med overvågning. 1,5 millioner kameraer holder øje med os. En EU – dom underkender justitsministerens planer. Og PET må opbevare de oplysninger som de har. Retssikkerheden er krænket. PET aflytter konstant 1.000 danskers mobiltelefoner. Kommunen kigger med på Facebook – pas på. Din telefon lytter med. Det udnytter reklamefolk. Men hvad med IT – kriminelle. To ledende folk fra Hizb ut – Tahrir har arbejdet med Sundhedsportalen. Amerikanske senatorer vil have undersøgt hackerangreb. Frau Merkel mener, at det kan blive en del af hverdagen at russerne laver hackerangreb. Stormløb mod danske netbanker. Godtroende virksomheder angribes. Nye svindelnumre med NemID. 1,500 falske Netbutikke på Nettet. Og så skriver KMD snart en kæmpe regning – og meget mere.
Man er ligeglad med overvågning
På grund af det frygtelige attentat i Berlin har Politiet sat betonklodser op i København. Det har folk reageret over for. De mener ikke, at det pynter. Men det handler nu engang om sikkerhed. De samme folk mener til gengæld, at det er i orden, at vi bliver overvåget. Også ting som egentlig var tiltænkt terrorbekæmpelse bliver nu brugt i almindelig efterforskning. Også det accepterer befolkningen. Vi skal passe på hvilke redskaber, vi giver statsmagten.
De danske Login – regler skal laves om
En længere ventet EU – dom er blevet afsagt. Og den vil nødvendigvis få indflydelse på de danske Login – system. Dette system pålægger de danske teleselskaber at gå et år tilbage i tiden og indsamle data om alle som vi har ringet til eller sendt SMS til. Ja selv hvilken telefonmast vores telefon var forbundet til, skal det offentlig have at vide.
Man afventer, hvad der skal ske med Søren Pind`s forslag om overvågning.
Men med EU – dommen, så er det danske system ikke lovligt. Den bevidstløse masseovervågning af os danskere kan ikke videreføres. Man kan gøre det over for en udvalgt kreds men ikke den form for masseovervågning som praktiseres herhjemme.
Dommen fortæller, at folk, der er langt fra at begå en strafferetlig handling ikke må overvåges, ej heller må man lagre oplysningerne. Man kan godt lave en overvågning for dem, der begår en kriminel handling eller befinder sig i mistænkelige miljøer som rockerbander.
Der det svenske Tele 2, der ikke vil give oplysninger, om deres kunder, der har rejst sagen for EU, og de har i princippet nu fået ret.
Spørgsmålet er så, om PET må gemme alle de oplysninger, som de har liggende og folk. Her er der også en masse, der ikke har begået en kriminel handling.
PET må beholde oplysningerne
PET er ikke længere forpligtet til systematisk at slette oplysninger om personer, selv om disse oplysninger ikke mere er nødvendig for PET’ s arbejde.
Man skulle jo mene, at dette var en svækkelse af retssikkerheden. Og hvad med menneskerettighederne? Der skal kun slettes oplysninger, hvis PET tilfældigvis i deres arbejde finde ud af, at de gemte oplysninger ikke er korrekt.
Tilsynet med Efterretningstjenesten har været kritisk over for denne ordning. Men Tilsynet er nu blevet sat på plads af et flertal af politikere. Spørgsmålet er så, om sådan et tilsyn egentlig har noget relevans. Men det er underligt, at loven retter sig ind efter PET og ikke efter befolkningens retssikkerhed.
Argumentet fra Justitsministeriet har været, at PET har brugt for mange ressourcer på systematisk at tjekke oplysninger!
PET aflytter konstant 1.000 danskeres mobiltelefoner
Ifølge Ingeniøren og Version 2 aflytter PET konstant 1.000 mobiltelefoner. PET holder kortene tæt ved kroppen. Ikke engang et tilsyn omkring PET er klar over omfanget. Det almindelige politi foretog sidste år 3.110 aflytninger af 1.400 danskere.
Efterretningsvæsenet har meget vidtgående beføjelser til at overvåge borgerne. Vi ved ikke hvilke trusselsbillede vi er op imod.
Normalt skal PET have almindelig dommerkendelse for at foretage en telefonaflytning. Det fremgår af retsplejeloven § 788.
Men der står et kattelem åben, og det kan være at dette bliver flittig brugt for dommerkendelse kan undgås eller udskydes hvis det er:
- Til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende sag eller taler hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt imod underretning.
1,5 millioner kamaraer holder øje med dig
Foreningen Sikkerhedsbranchen anslår, at der i dag er opsat 1,5 millioner kameraer i Danmark. Det er hele tre gange så mange som i 2013. For syv år siden var der sat 50.000 kameraer op.
Hvor der er en butik, en station, en tankstation eller er der en bus, så er der også et kamera.
Et kamera kan godt have en forebyggende effekt, men ikke når en forbrydelse sker impulsivt. Det er typisk vold, slagsmål og overfald.
Kommunen kigger med
En bestemt kvinde gør det aldrig mere. Og det er at lægge billeder af småkager som hun har bagt op på Facebook. For det så hendes sagsbehandler også fra kommunen. Under devisen ”Kan hun bage kage, kan hun også arbejde noget mere”.
Kvinden var i gang med et ressourceforløb efter fire års sygemelding på grund af smerter i ryggen. Men på baggrund af Facebook opslaget blev hun sat fem timer op i ugentlig arbejdstid.
Så moralen er, får du en eller anden hjælp fra det offentlige så vær opmærksom på, hvad du lægger op på Facebook. Der er nogen, der kigger med.
Pas på – din telefon lytter med
Er du klar over, at din telefon lytter med. Du har åbenbart givet dit samtykke på et tidspunkt i forbindelse med en app eller Facebook. Prøv engang at skråle ind i telefonen Nike et par gange, så vil du inden lang tid på Facebook modtage en reklame fra Nike. Jo telefonen lytter skam med.
Og når reklamefolk kan det, så kan fremmede efterretningstjenester også eller for den sags skyld it – kriminelle.
Og dette er ikke engang fremtids – sluder. Det foregår den dag i dag.
Skal man ikke have en godkendelse?
Talsmanden og et medlem af Hizb ut – Tahrir har været med til at implementere og teste Sundhedsplatformen. Dette system indeholder personfølsomme oplysninger.
Men fra Regionen oplyses det, at de to kun har haft adgang til fiktive data. Samtidig oplyser man, at man i ansættelse må man ikke skele til køn, alder, etnicitet eller politisk observans, når de ansætter folk. Og de to har haft rene straffeattester.
Junes Kock, talsmanden undrer sig over virakken. Han fortæller, at han jo ikke vil skade samfundet. I forvejen er der mange, der har adgang til disse data, og så er der nogle, der mener, om alle disse personer også skal screenes, om de har de rigtige meninger.
Amerikanske senatorer vil granske hackerangreb
I forbindelse med præsidentvalget i USA vil senatorer på tværs af partiskel se på hackerangrebet i forbindelse med valget. Obama beskylder direkte Putin for at stå for angrebet.
Op til valget havde hackere snuset rundt i Den Demokratiske Nationalkomités IT – systemer. Ifølge amerikanske efterretningstjenester stod russerne for angrebene. Man skaffede sig også adgang til belastende e – mails.
Kilder i både FBI og CIA siger, at formålet var, at skaffe Donald Trump sejren. Men kort før afgørelsen var det jo, at FBI selv rejste anklage mod Hillery Clinton.
Frau Merkel advarer mod russiske hackerangreb
- Hackerangreb fra Rusland er nu så almindelige, at Tyskland må lære at acceptere dem som en del af dagligdagen
Ja sådan siger Frau Merkel. Udtalelsen kommer efter det værste cyberangreb, som Tyskland har været udsat for. 900.000 af Deutsche Telekoms kunder mistede netforbindelsen. Angrebet blev indledt i søndags. Det var et forsøg på, at vinde kontrollen over forbrugernes routere for at bruge disse i et endnu mere omfattende internetangreb.
Russiske hackere er ved at skabe usikkerhed under forbundsvalget til næste år. Det kan undergrave den demokratiske proces og skabe politisk usikkerhed.
Stormløb mod danske netbanker
Efterhånden som systemer bliver mere og mere digitaliseret bliver sårbarheden også større. Daglig skifter 600 milliarder kroner konto. I andet kvartal var der registreret 215 forsøg på indbrud i netbanker.
I tredje kvartal var dette tal vokset til 588.
Otte ud ti angreb bliver afværget af bankenerne. Man forsøger hele tiden at blive bedre. Midt i sidste måned var den danske finanssektor udsat for det største hackerangreb nogensinde. En million transaktioner blev forvansket. Det skabte usikkerhed om den finansielle stabilitet.
Det var ved at sætte Danmark i stå. Men heldigvis skete det i et stress – test – scenearie, som den finansielle sektor havde samarbejdet med myndighederne om.
I sidste kvartal blev der blokeret hele 172 millioner phishung – mails i 190 lande.
Godtroende virksomheder angribes
Fænomenet hedder ceo fraud – direktørsvindel. Nu er de IT – kriminelle gået i gang med danske virksomheder. De forsøger at narre dem til at overføre store millionbeløb til udlandet under foregivende af for eksempel at repræsentere koncernens hovedsæde.
Alene de første 6 måneder af 2016 har danske banker kendskab til mindst 92 angreb, hvor it – kriminelle har forsøgt at lokke 190 millioner kroner ud af virksomhedens pengetanke.
Disse angreb er meget velarrangerede. Det er tydeligt at de kriminelle har holdt øje med virksomheden og rammer den, når de er mest sårbare. Måske når direktøren er på ferie. Ved hjælp af Bagmandspolitiet blev skaderne begrænset. Således var det samlede tab i 2016 i første seks måneder ”kun” 60 millioner kroner.
Disse svindlere er topprofessionelle.
Nye svindler – fiduser
- Dit NemId er spærret. Klik på linket og indtast din kode for at låse op.
- Tak for dit køb på 599 kroner i iTunes, hvis det er en fejl, så klik på dette link og indtast din kode for at låse op.
Dette er hverdagskost i danske indbakker. Det er fup og svindel. Svindlere har på den måde sluppet væk med 3,8 mio. kroner.
Men egentlig er denne form for svindel til at gennemskue
- Undgå at reagere på det – din bank eller Nets vil ikke kontakte dig på denne måde
- Undlad at klikke på links i uventede mails
- Vær opmærksom, når folk ringer til dig og beder om kodeord. Ring evt. selv tilbage og tjek på det firma, der ringer
- Får du at vide, at dit NemId er spærret eller at du får penge tilbage i skat, så tjek selv. Hold øje med om der er et s i HTTPS, så betyder det at beskeden er krypteret.
- Pas på at klikke på vedh. Filer i mails, du ikke kender. Dit antivirusprogram vil ofte beskytte dig mod ondsindet snask i e – mails. Men du kan ikke være sikker.
- Gå som udgangspunkt ud fra, at uopfordrede henvendelser vedr. NemID, kreditkort, netbanken m.m. er snyd
- Hos NemID.nu kan du finde masser af kreative – snyde forsøg
Abonnementer for 200 millioner kroner
Man står med sin mobiltelefon og ser et godt tilbud. Og så sætter man lige kryds ved at man accepterer handels – og leveringsbetingelserne. Dette står selvfølgelig allernederst. Så har man pludselig sagt ja til abonnement, som man slet ikke har brug for.
Sammenlagt har det kostet danskerne 200 millioner kroner i uønskede abonnementer. Forbrugerombudsmanden modtager et stigende antal klager over dette.
I takt med mere og mere handel sker der på nettet flere og flere uønskede medlemsskaber. Det stiller krav om at være bevidste og kritiske, når det handles på nettet.
Pas på – der er ca. 1.500 falske web – butikker på Nettet
Det bliver vurderet, at der befinder sig cirka 1.500 falske web – butikker på nettet. De cirka 1.000 af disse er blevet anmeldt til Bagmandspolitiet. Hjemmesiderne ser umiddelbart legitime ud, og i visse tilfælde er de identiske kopier af ægte hjemmesider
Det kan være svært, at gennemskue, om den side man er inde på er falsk eller ej. Man kan både se produkter, priser og danske hjemmesidetekster.
Når varene er betalt, dukker de aldrig op. Nogle gange er der trukket mange flere penge. Rykker man så for varerne, så finder man ud af, at telefonnummeret er falsk. Hvad gør man?
- Tjek efter stavefejl i hjemmesideteksterne. Når kriminelle oversætter er det ofte med Google – Translate – automatik. Det er generelt meget dårligt
- Læg mærke til om priserne er afrundet skævt. Danske webbutikker har ofte afrundet priser som 19.95. Men hvis nu der står 19,17 burde alarmklokkerne ringe.
- Undersøg om webbutikken har et E – mærke. Du skal kunne klikke på det og se deres E – certifikat.
Er du i tvivl så ring til E – mærket. Her kan medarbejdere også hjælpe med at finde ud af om hjemmesiden er ægte 44 85 85 90 Ma – Fre 9 – 15.
Ekstra regning til staten
Staten modtager nu en ekstra regning på 1,2 milliarder kroner på grund af IT – forsinkelser. Det er et system, som er løbet løbsk. Det handler om en række systemer, der skal leveres til kommunerne og ATP.
Det er landets store IT – selskab KMD, der skal levere systemet. Selskabet er ejet af kapitalfonden Advent og Sampension.
Systemerne er forsinket, og det koster så skatteyderne mindst 1,2 milliarder kroner, fordi IT – kæmpen skal have levering for de gamle systemer, der er meget dyrere. Og dette forhold har man åbenbart ikke sikret, da man underskrev kontrakten.
KMD har i en årrække haft monopol på systemerne. Man kan da hvis godt kalde dette misbrug af monopolet. Men det er jo ikke første gang, at vi oplever dette inden for staten.
Skattevæsnet har også en sag kørende med KMD. Det drejer sig om 692 millioner kroner. Inddrivelsessystemet EFI har fejlet og dette har kostet os skatteydere milliarder af kroner.
Ja så er det jo også lige Grunddata – programmet som KMD skal levere til Digitaliseringsstyrelsen. Det er foreløbig forsinket et år.
Så mon regningen ikke i sidste ende kommer til at løbe op i et par milliarder kroner.
Det var, hvad vi havde valgt til dig i denne måned i kategorien Overvågning, Aflytning og Hacking. Du kan se de gamle artikler inde i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Vi er frygtelig tilbage i næste måned. |
