Nej, det handler ikke om Nørrebro denne gang. De københavnske politikkere er bestemt ikke begejstret for hovedstadens 24 julemarkeder. Man kaldte det for alskens rædsler fra Kina og æselprodukter. Man mente, at det var alt for tysk. Skal dog lige hilse at sige, at Glühwein var god. Det indeholdt rom. Vi importere masser af traditioner og tror, at det er dansk. Men mon et hurtiggående udvalg i Københavns Borgerrepræsentation skal definere, hvad dansk jul er, og hvad staderne må sælge? I 2014 stillede Teknik og Miljøforvaltningen nogle krav. I 2015 kritiserede Indre By Lokaludvalg administreringen af disse regler. Man lovede bod og bedring. Men åbenbart har de københavnske politikere ikke hørt efter.
Man forhindre folk i at sætte julepynt op
Nej det handler ikke om julebelysningen på Nørrebrogade. Sidste melding fra det jyske er for øvrigt at:
- Sortklædte bøller forhindrede fredlige mennesker i at hænge julepynt op.
Ja dette kan vi vel takke medierne for. Her mener vi fortolkningen af det, der vitterlig skete.
Tingeltangel og Hjallerup Marked
Nej se dette handler om julemarkederne inde i København. Politikere fra næsten alle partier har været inde med meldingen om, at julemarkederne inde i København indeholdt for meget tingeltangel. Og så var det alt for tysk. En del mener så, at det skal sendes ud af Indre By eksempelvis til Vanløse.
De københavnske politikere er åbenbart gået meget op i disse markeder. Således kalder nogle det for tingeltangel og Hjalerup Marked. Hvad er det i grunden galt med Hjallerup Marked? Det er dog et herligt sted.
Alskens rædsler fra Kina
Man har kaldt de københavnske julemarkeder for smagløst. De påstår, at her er blevet serveret alskens rædsler produceret i Kina. Ja man har kaldt det for en frysende udgave af et tarveligt kræmmermarked i provinsen.
Nogle af de københavnske politikere har på julemarkederne oplevet æselmælk og produkter af æselmælk. De mener, at der alt for mange fremmedelementer i de københavnske julemarkeder.
Kunsthåndværk, strik, skindvarer, legetøj, pølser, norsk hjemmelavet marcipan, ungarnsk brød, pelshuer, vanter, glaskunst. Den går ikke. Det er ikke nok dansk og det er ikke det, som vi forbinder med dansk jul.
En dårlig kopi af det tyske
De københavnske politikere mener, at de københavnske julemarkeder er blevet en dårlig kopi af de tyske. Derfor skal de eksporteres ud til brokvarterne. Her skal de så have et mere lokalt præg.
Velsmagende ”Glühwein”
Se nu havde ”Den Gamle Redaktør” her været inde at kigger på herlighederne. Og der er i den grad masser af julemarkeder. Så vidt, der kan ses havde Visit Copenhagen kun reklameret for det marked, der var inde i Tivoli. Men har var der sandelig også 60 boder at kigge på. ”Den Gamle Redaktør” tillod sig også en ”Carry – wurst” til en af julemarkederne. Det smager jo altid godt selv i julen. Og den ”Glühwein”, der blev serveret indeholdt rom. Ganske velsmagende. Uha, det er jo tysk.
Ja det er politikere, der kaldte dette for ”tvivlsom vin”.
Vi importerer traditioner
Nu stammer disse julemarkeder fra Tyskland. Men det er forholdsvis nyt i København. I ”Den Gamle Redaktørs” barndom var han næsten hvert år til Weinachtsmarkt i den tyske by Niebüll.
I Danmark vil vi gerne have, at jul er en dansk tradition. Det samme gælder juletræet. Vi eksporterer masser af danske juletræer til tyskerne. Man traditionen er tysk. Men vi fordanskede den med Dannebrogs – flagranker.
Vi hentede også Lucia – traditionen fra Sverige. Og derfra kom lam – bukken også. Vi hævder også at julemanden er dansk, og han lever i Grønland, men han lever også i Sverige og Finland.
Et hurtiggående ”Juleudvalg”
Måske skal der udarbejdes en liste over hvilke traditioner, der er danske, og hvilke varer, der er ”værdige” at tage med på et københavnsk julemarked. Måske nedsætter Borgerrepræsentationen et hurtigarbejdende ”Juleudvalg”, der skal tage stilling til dette.
Måske er Glühwein og Bratwurst ikke dansk, men til gengæld kunne man på julemarkedet på Kongens Nytorv da også få typiske danske ting som æbleskiver og ristede mandler. Indrømmet så havde svensk skind, fish’n`ships, en polsk slagter, engelsk klæde og keramiske varmeplader måske ikke så meget med jul at gøre.
Er vi bange for at miste egen egenart?
Det er protester mod, at nogle af julemarkederne hedder christmas, men er det ikke det, der er. Er amerikaniseringen bedre end det tysk – inspirerede? Her tænkes på græskar til Allehelgens Dag. Måske er vi blevet bange for at miste vores egen egenart, også med hensyn til vores egne juletraditioner.
Danskerne er åbenbart meget konservative med hensyn til jul. Vi er på vagt over for danske værdier. Og dog. Vi hilser dog amerikaniseringen velkommen.
Hvordan vil politikerne styre alt dette?
På Højbro plads var der fire tyske boder. Andre boder var fra Serbien, Sverige, Norge, Frankrig og Danmark. Ja selve boderne var fremstillet i Tyskland.
Oprindelig var julen i Skandinavien en kæmpe ædegilde i november – måned.
Igen i år var der et hav af julemarkeder i hovedstaden. Nyhavn, Kongens Nytorv, Højbro Plads og 60 boder i Tivoli. Der er sikkert mange mere. Hvordan politikerne i fremtiden vil styre elle disse markeder, ja det bliver spændende at se. De kan ikke styre udviklingen på Strøget i dagligdagen.
Ikke nok mangfoldighed med julemarkederne
Der var masser af mennesker også begejstrede turister. Sikkert også tyskere. Man skulle tro, at det gav mange – også i kommunekassen.
Men allerede sidste år var der kritik af et herligt og farverigt 38 meter højt Pariserhjul ved Kongens Nytorv. Man havde så i år gået en helt anden vej og lavet boder med Genbrugs jul.
Men politikerne mener, at det er for lidt dansk jul. Det har taget overhånd lyder det fra samtlige partier. Alpehytterne forårsager en tivolisering af den gamle by. Teknik – og Miljøborgmesteren vil gerne eksportere julemarkederne væk fra Indre By til Vanløse. Man vil gerne lave en mangfoldig by og bruge pladserne i byen. Men den mangfoldighed mener politikerne ikke at have fået med julemarkederne.
De 24 markeder har ikke været efter politikernes smag
Der skal mere end nisser til at imponere gæsterne. Og der har været mange af julemarkederne, hvor der har været både tubestrik, kunst, dansk design og eventyrlige figurer. Nye markeder forsøger at adskille sig fra de traditionelle julemarkeder.
Fra midten i november til jul har der rundt omkring i København været op til 24 forskellige julemarkeder i forskellig størrelser ifølge markedskalenderen.dk. Der har sandelig også været nytænkning. Mange steder har markederne været temaopdelt. Men det har åbenbart ikke været i de københavnske politikers smag.
Teknik – og Miljøforvaltningen opstillede krav
I 2014 stillede Teknik – og Miljøudvalget følgende krav til julemarkederne:
- At markederne udformes sådan, at de opleves som en integreret del af byen, med en passende balance mellem åbenhed og oplevelsen af at træde ind i et særligt juleunivers.
- At markederne inviterer til samarbejde med de omkringliggende restaurationer, butikker og stader, så der også på denne vis opnås den beds mulige synergieffekt.
- At markederne generelt og især deres yderkant med den omgivende by, fremstår med en høj æstetisk kvalitet.
Indre By Lokaludvalg kritiserede forvaltningen
I 2015 mente Indre By Lokaludvalg ikke, at Teknik og Miljøforvaltningen ikke administrerede deres egne regler på en fornuftig måde.
Endvidere levede enkelte af julemarkederne ikke op til forvaltningens krav om renhold og affaldssortering.
En række organisationer, som Handelsforeningen i Indre By, KBH K – Commerce & Culture tilsluttede sig i 2015 denne vurdering.
Der skulle strammes op
Endvidere fik politikerne at vide, at Julemarkederne i Indre by skulle strammes meget op, hvis de skal opleves som værende noget, der giver værdi til København og vi kan være stolte af.
Lokaludvalget i Indre By skrev også, at Julemarkederne i november og december er Københavns ansigt ud ad til, ikke mindst overfor de mange turister i byen.
Lokaludvalget havde også sendt diverse tillæg til deres kommentarer.
Svar fra Teknik – og Miljøforvaltningen
Man kan sige, at de københavnske politikere var advaret. Men åbenbart har de ikke ”hørt efter”. Ok Indre By Lokaludvalg fik da også svar fra Teknik – og Miljøforvaltningen, og her fremgår blandt andet at
- Der bliver prioriteret de julemarkedet, der bedst vil kunne være med til at udvikle København som en juleby, der er kendetegnet ved kvalitet, æstetik, integration og åbenhed i forhold til den omkringliggende by samt københavner – egenart.
- I højere grad vil man prioritere den æstetiske udvælgelse af julemarkederne i 2016
- Forvaltningen sørger for at finde den rigtige balance mellem byliv, æstetik og remkommelighed
- Forvaltningen har inddraget borgerpanelets svar og taget højde for Indre By lokaludvalgets bidrag i den samlede justering og proces og supplerende kriterier for udvælgelsen af julemarkederne i 2016
Ja så vidt Teknik og Miljøforvaltningens svar på kritikpunkter. Men det ser ud til, at et eller andet er gået galt for politikerne.
Vi har diskussionen hvert år
Kan man fortænke stadeholderne i at tjene nogle hurtige penge i december. Vilkårene i handelslivet kan godt være barske. Nogle gange begynder julen allerede i oktober og slutter tredje juledag, for her er man allerede klar med udsalgstilbud. Vi har diskussionen hvert år.
Multikulturel og Mangfoldig jul?
Spørger man københavnerne er indtrykkene forskellige. Det er lige fra opfattelser om ”kitch” til ”Flot julestemning”.
Jo julen er hjerternes fest og en tid, hvor vi alle kommer hinanden ved sådan rigtig multikulturel og mangfoldigt |
