Overvågning giver falsk tryghed. Dansk telelogning er ulovlig. Får vi mindre retssikkerhed i fremtiden. Yousee – nedbrud må mane til eftertænksomhed. Tricktyve malker kontoen. Pas på – digitale bankrøvere forsøger at åbne din netbank. Kvinder mister ydelse grundet hackerangreb. Pas på – Kommunen overvåger dig på sociale medier. Politiet opfordrer ikke til at betale til Hackere. Russerne stod bag omfattende hackerangreb. Troldefabrik i Sankt Petersborg. 110 cyber – bander er aktive. Facebook aflytter dig næppe, det er meget værre. Hvad med Ipad – børn? Masser af falske Web – shops? Kommuner i frontalangreb mod KMD.
Overvågning giver falsk tryghed
Der hænger kamaraer på hvert gadehjørne. Du bliver overvåget i toget og på bussen. I boligkvarteret er der også dukket kamaraer op. Alarmfirmaerne har kronede dage for udstyret falder i pris.
Trods det massive udbud af kamaraer bliver vi kun overgået af Grækenland i antal af indbrud pr. indbygger. En overvågning er beds med kriminalpræventive tiltag.
Forretningsdrivende har offentliggjort diverse optagelser på Facebook i håb om at finde den eller de skyldige. Men selvom selvtægt frister, kan det få store konsekvenser at smide sine optagelser på nettet. Optagelserne må kun videregives til politiet. Strafferammen er bøde eller fængsel op til 4 måneder.
Dansk Telelogning er ulovlig
I ti år har teleselskaber herhjemme logget oplysninger om, hvem samtlige danskere ringer og sms`er til, og hvor de befinder sig henne. Dette er fuldstændig ulovligt.
En dom fra EU – domstolen gør det nemlig ifølge førende jurister soleklart, at de danske regler strider mod EU – retten. De danske regler må ændres med det samme.
Dommen fra den 21. december gjaldt blandt andet en sag fra Sverige, hvor teleselskaberne øjeblikkelig stoppede logningen. Men herhjemme fortsætter man uanfægtet.
Den nye EU – dom betyder, at Danmark må stoppe de ambitioner, man har for overvågning herhjemme. I praksis har man ingen juridisk mulighed for at overvåge danskernes brug af deres mobiltelefon. Dette kan kun ske ved konkret mistanke.
Får vi mindre retssikkerhed?
Vores retssystemer målrettet til at bevise forbrydelser, når de er sket, mindre end at forebygge og forhindre dem. Spørgsmålet er, hvor langt vi i samfundet vil lade risiko erstatte ret i terrorbekæmpelsen, Vil vi være et retssamfund eller et risikosamfund.
Jo mere vi bevæger os fra ret til risiko, jo flere uskyldige overvåges. Retssamfundet svækkes. Mistanke og mistillid vokser. I retssamfundet er alle uskyldige, indtil det modsatte er bevist. I risikosamfundet er enhver mistænkt, indtil det modsatte er bevist.
Yousee – nedbrud bør mane til eftertænksomhed
Der var mange rygter, om Yousee’ s nedbrud. Men åbenbart er det en 51 – årig mands værk. Det handler jo ført og fremmest om TDC’ s manglende sikkerhed.
Det er jo ikke længe siden, at Nets var udsat for et hackerangreb. Det førte til at tusindvis af kreditkort måtte lukkes af sikkerhedshensyn. Og så var det hackerangreb mod CSC, der varetager en række personfølsomme opgaver for staten.
Teknologien har da også gjort livet langt mere behageligt og nemt for de allerfleste.
Udviklingen har en bagside. Patientjournaler, kommunikation mellem stat og borger, privatøkonomi alt er muligt i dag via et klik på en computer.
Spørgsmålet er om det samme som det skete med TDC, kunne ske for luftfarten, togdriften, banksektoren, sundhedssektoren, ja for hele den samfundsmæssige infrastruktur. Tager vi sikkerhedsrisikoen alvorligt nok? En lære af TDC´s nedbrud kunne være at kræve det undersøgt og IT – sikkerheden skærpet.
Tricktyve malker kontoen
- Er du ved dit skrivebord, Jeg har brug for dig til en bankoverførelse i dag. Kan de gøres hurtig?
Direktøren fra firmaet er på forretningsrejse. Og mailen er sendt fra direktørens I – phone. Bogholderen skriver tilbage, at det kan hun godt.
Nu er det så vedhæftet en faktura til mailen svarende til 127.000 kr., der skal overføres til en virksomhed i England. Men nu tager sekretæren fat i økonomidirektøren i det pågældende firma. Sådan er proceduren i det danske firma.
På den måde fik man stoppet overførslen.
Fakturaen så helt rigtig ud og det var tilsyneladende også helt rigtige mailadresser. Og svindlerne sender kun fakturaerne, når direktøren er på forretningsrejse. Det pågældende danske firma har været angrebet fire gange.
Men alligevel er det lykkedes for svindlere at tømmer virksomheder i danmark for 200 millioner kroner.
Antallet af politianmeldelser eksploderede i andet halvår af 2016, hvoraf 94 sager blev undersøgt.
Pas på – Digitale bankrøvere forsøger at åbne din netbank
- Kære kunde. Du er berettiget til 6.753,- kr. til en tilbagebetaling fra Skat.
Så får man lige at vide, at den letteste måde er at opgive ens private kontonummer m.m. Metoden hedder phishing. Fire ud af fem forsøg er dog mislykket. Men alligevel er det lykkes på denne måde, at franarre danskerne 3,8 millioner kroner.
Det er om at være kritisk.
Selv om banker betaler det meste tilbage, så er det alligevel en form for selvrisiko. Den kan variere fra 1.100 til 8.000 kr.
Kvinde mister ydelser grundet hackerangreb
En kvinde mistede ydelser fra Københavns Kommune, fordi hendes mail blev hacket. Selv om det var relativ dårlig dansk, så troede ansatte på Københavns Kommune, at kvinden var i Liverpool, og derfor ikke berettiget til offentlige ydelser.
Fejlen blev først rettet, da kvinden rettede henvendelse til borgerrådgiveren. Det handlede om, at hun var rejst til Liverpool, og manglede penge for at komme hjem. En af dem, der havde fået en mail om penge var uheldigvis hendes sagsbehandler. Hvorfor sagsbehandleren ikke kontaktede den ramte pr. telefon, vides ikke.
Pas på – Kommunen overvåger dig stadig
Stine blev i begyndelsen rost af det lokale Jobcenter. Og Stine var kreativ. Hun arbejdede i flexjob. Hun havde Facebook og hjemmeside. Og ud fra det, som kommunen så, vurderede de, at hun arbejdede knap 75 timer i en måned. Selv mente Stine, at hun havde arbejdet i 20 timer.
Man havde mistanke om, at Stine havde fået udbetalt uberettigede penge fra kommunen bare ved at overvåge hende på de sociale medier. Med andre ord, kommunerne træffer afgørelser af, hvad de ser på Facebook. Stine har klaget til Ankestyrelsen.
Politiet: Lad være med at betale
Hvis man bliver ramt af hackerangreb, skal man aldrig betale, for så fodrer man simpelthen den forkerte ulv, siger chefen for Rigspolitiets National Cyber Crime Center.
Det er selvfølgelig letter sagt end gjort. Men kig engang på denne hjemmeside www.nomoreransom.org
Her hjælper man virksomheder til at dekryptere deres krypterede data, når det er sket.
Hvis man helt vil undgå angreb, så skal man sikre sig i sine IT – systemer. Først og fremmest skal de opdateres. Hver gang, der kommer en opgradering, så skal man sørge for, at det bliver installeret med det samme. Så er risikoen for at man bliver ramt af ransomware mange procent lavere.
Man skal heller ikke have et virksomhed, der baserer sig på en IT – platform, der er meget gammel og sårbar.
Russerne stod bag hackerangreb
CIA, FBI og NSA føler sig forvisset om, at det var Putin, der stod bag hackerangrevet under det amerikanske præsidentvalg. Det fortæller man i en 25 siders rapport. Moskva samarbejdede med Wikileaks.
Desuden allierede man sig med professionelle blogger, der kunne påvirke de sociale medier. Man havde planlagt en Twitter – kampagne på valgaftenen, såfremt Clinton skulle sejre. Og man kan jo sige, at det lykkedes ganske godt.
Troldefabrik i Sankt Petersborg
Russerne har etableret en såkaldt ”troldefabrik” i blandt andet Sankt Petersborg. Her ansættes typisk unge mennesker på akkord til at påvirke debatten på sociale medier og traditionelle medier.
Troldeherren kan aktiveres til at influere meningsdannelsen i eksempelvis en valgkamp. De amerikanske efterretningstjenester vurderer, at russerne tilsvarende vil søge at påvirke valgkampene i lande, der er allieret med USA.
Man prøver på at dreje den offentlige debat og fordreje demokratiet.
Vellykket angreb mod Ukraine
Åbenbart var det hackerangreb, der betød succes for russerne mod Ukraine. Man kunne ved hjælpe af et cyberangreb finde ud af de ukrainske positioner. På den måde mistede de ukrainske styrker 50 pct. af deres materiel. Og efter russiske angreb mistede de 80 pct. af deres D – 30 howitzer – kanoner.
110 bander
I øjeblikket følges 110 online bander hele tiden. De fleste er fra Rusland, nogle fra Ukraine, en enkelt fra Japan og en fra Brasilien. De konkurrerer lige som forretninger.
Gerningsmændene bliver sjældent fanget.
Ingen har overblik over angreb rettet mod Danmark
I Sverige blev det fornylig opgjort, at over 100.000 hackerangreb fra andre stater rammer landet hvert år. Men i Danmark er der ingen, der på samme måde kan lave et overslag over angreb mod landet, siger chefen for Cybersikkerhed. Man har kun oversigt over de angreb, der udføres mod statens netværk.
Facebook aflytter næppe dine samtaler
Facebook aflytter det næppe dine samtaler, det er faktisk meget værre. Der er gået rygter om, at de lyttede med via mikrofonen i dine smartphones. Facebook har allerede, alle de data, som de skal bruge. Selskabets kunstige intelligens – software er nu blevet så god, at den i princippet kan gætte, hvad du snakker om.
Du har selv givet Facebook lov til at indsamle informationer ind fra alle mulige kilder, så Facebook kan opstille en dataprofil på dig, ud fra hvilken softwaren kan simulere din adfærd.
Kvinder bliver oftere afhængige af deres smartphones
Facebook, Instagram, spil og surf. Vores telefoner bliver brugt til en masse ting i dag. Jo, man bliver afhængig af den. Det kommer til udtryk ved symptomer som depression, angst, søvnløshed og tvangstanker.
En koreansk undersøgelse konkluderer, at kvinder har et langt højere smartphone – forbrug end mænd.
En amerikansk undersøgelse fra 2014 blandt 18 – 20 årige i Texas konkluderede, at kvinder i gennemsnit bruger 10 timer på deres smartphone dagligt mens mænd ”kun” bruger 7 timer og 39 minutter.
Hvad nu med iPad – børn?
Børnene skal i større og større grad lære sociale færdigheder. De har måske ikke leget så meget udenfor. De er gode til at arbejde med deres iPad. Men betyder det så samtidig at børnene er vanvittigt dygtige udi teknik og computeren, når de starter i skolen?
Ipads og teknologi er kommet for at blive. Måske bør skole og forældre tage et ansvar og en holdning til iPads? Hvad gør tablet, smartphone og iPads ved vores børn?
Masser af falske webshops
I 2016 rundede den danske e – handel 100 milliarder kroner, og det tal stiger fortsat. Og det gør svindlen også. Mange får aldrig, det som de bestiller, og andre betaler store summer for dårlige kopier.
De sidste to år har e – mærket indberettet 922 dk – domæner til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet.
Blot fordi det er dk – domæner, er det ikke sikkert at indehaveren er dansk.
En undersøgelse Epinion har lavet for Deloitte viser, at 400.000 personer er blevet snydt i forbindelse med køb af varer på nette, som de aldrig har modtaget.
43 danske pushere på det mørke net
Narko er den største handelsvare på det mørke net. Det specielle er, at du ikke kan spores. Her kan du uden problemer hjemme fra sofaen bestille hårde stoffer, hash, våben, stjålne kreditkort, passwords, falske pas, receptmedicin og videoer af børn, der bliver mishandlet seksuelt.
Det daglige salg af hash er på 775.000 dollars. De danske pushere har foruden hash også solgt receptpligtig medicin. Gennemsnitlig har de 43 danskere solgt for 150.000 kr. årligt. Det var ikke så voldsomt, som forskerne havde frygtet.
Når du her bliver snydt, så kan du ikke bare hive folk i retten eller gå til Forbrugerrådet. For at begå dig her på det mørke net skal du dovnloade Torbrowseren.
I 2013 gemte det mørke net 5.725 hjemmesider. I 2016 var tallet op til 11.000 hjemmesider.
Kommuner i frontalangreb på KMD
Kommunerne er nu så utilfredse med IT – kæmpen KMD, at man spekulere på at udelukke IT – kæmpen i forhold til kommende opgaver. Kommunerne føler sig snydt i en strid om forsinket IT – system. Bag ved KMD står en amerikansk kapitalfond, som gør, hvad de kan for at optimere deres fortjeneste.
Hver måned skal kommunerne betale for de gamle systemer. KMD henter 57 pct. af deres omsætning fra kommunerne. I 2015 løb den op i 2,9 milliarder kroner.
KMD har nu svaret igen på anklagerne. De mener ikke, at de har hovedansvaret for forsinkelserne, da kommunerne ifølge kontrakten ikke har leveret det de skulle, og stadigvæk ikke har.
Omkring Folkepensionssystemet så har kommunerne endnu ikke afleveret det som de skal i forhold til kontrakten. Og det er hele regelgrundlaget.
Men kommunerne overvejer alvorligt et skifte til andre leverandører, også for at få et mere fleksibelt system. Men det er en alvorlig overvejelse for hvem siger, at en ny IT – leverandør kan levere varen?
For også ATP venter på ar systemet omkring Udbetaling Danmark bliver færdigt. Det er foreløbig 15 måneder forsinket.
Sundhedsportal giver indtægtstab på 336 millioner kroner
Problemer omkring Region Hovedstadens Sundhedsportal er så massive, at man risikere en økonomisk lussing på 336 millioner kroner. I månedsvis er hospitalernes behandlinger ikke blevet indberettet korrekt til Landspatientregistret.
Det betyder, at man ikke rigtig kan måle aktivitetsniveauet. Og det får konsekvenser, når budgettet skal fastlægges. Så kan man finde på at skære i personalet – atter engang
Hver tredje af Statens IT – systemer i fare
Flere af statens IT – systemer er i meget dårlig stand. Hvert år bliver der brugt syv milliarder kroner på disse systemer. Nu er en arbejdsgruppe nedsat, der skal kigge på en IT – strategi. Hver tredje af disse systemer risikerer nedbrud eller hackerangreb grundet dårlig vedligeholdelse. 158 af systemerne er i meget dårlig teknisk stand. Cirka 300 andre systemer betegnes som ikke gode.
Mange forskere og Rigsrevisionen har tidligere været ude og påtalt it – sikkerheden i blandt andet Sundhedsministeriet, hos Politiet og i energiforsyningen.
Også hos Skat er der alvorlige problemer.
- Se det var, hvad vi havde valgt at bringe for jer i dette tema denne måned. Du kan læse de 45 andre artikler i denne serie i vores elektroniske arkiv. Brug vores søgefunktion.
Følg også med i vores daglige Facebook – opdateringer
|
