Bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening var tilfældigvis på 10 – års dagen for rydningen af Ungdomshuset forsamlet til bestyrelsesmøde. I forbindelse med urolighederne og de nye ødelæggelser af virksomheder på Nørrebro udtaler bestyrelsen følgende:
Atter engang lignede Nørrebro en krigsskueplads. Atter engang var Nørrebro i undtagelsestilstand. Det har bydelen oplevet gentagende gange gennem årene. Og igen engang er det Nørrebros erhvervsliv, der er blevet gidsler. Butikker og banker fik smadret deres ruder. Og der var masser af graffiti.
Episoderne var hyppige for 10 – 20 år siden på Nørrebro, men vi har i tidens løb også set tilsvarende episoder i forbindelse med Reclaim the Street. Det har kostet samfundet et trecifret beløb. Butikker på Nørrebro har måttet lukke, forsikringsselskaberne ville ikke være med mere. Kun glarmestrene har haft gyldne tider.
Kunder har opfattet Nørrebro som utryg. Og den holdning fik ny næring onsdag aften. Dette har fået kunder til at blive væk fra vores ellers mangfoldige bydel. Som en sidebemærkning har dette kostet millioner af kroner i tabt omsætning.
Demonstrationen i anledningen af 10 året for rydningen af Ungdomshuset havde samlet 1.000 demonstranter. Der var både ladvogne, barnevogne, børn, musik og bannere.
Men åbenbart havde aktivister planlagt, at det ikke skulle være en fredelig aktion. Elefanthuerne blev taget på. Det medbragte kasteskyts blev anvendt mod medlemsvirksomheder i Nørrebro Handelsforening samt andre virksomheder og mod politiet.
Det er helt uhørt, at petanquekugler, møtrikker og slangebøsser blev anvendt mod poltiet og brosten mod uskyldige virksomheder på Nørrebro. Under ransagningen i Ungdomshuset fandt man et spyd, der var tilrettet som en kniv i enden.
Vi oplevede atter engang stor vrede, frygt, tumult, gadekampe og stenkast. De unges subkultur er åbenbart ikke forenelig med det etablerede samfunds regler og demokratiske beslutningsprocesser.
Vi oplevede et kæmpe politiopbud, som desværre var nødvendig for at forhindre endnu større skader og optøjer. De ressourcer kunne sagtens have været brugt andre steder.
Men de bølleoptøjer, der opstod kunne sagtens være gået ud over fredelige demonstranter eller beboere på Nørrebro. Langt de fleste af demonstranterne var fredlige borgere.
Det er en demokratisk ret, at demonstrere. Det er en demokratisk ret, at give udtryk for utilfredshed ved henvendelse til politikere, man ikke er enige med. Det er en demokratisk ret at ytre sig i form af kronikker, artikler m.m. Men det bliver aldrig en demokratisk ret at bruge ytringsfriheden til at kaste med brosten og andet.
Der skal være plads til lidt anarki i form af bannere, brandtaler m.m. Man må gerne udfordre det bestående. Men der er grænser i et retssamfund.
Vold og hærværk hører ikke med til ytringsfriheden.
Uanset motivationen er det aldeles uacceptabelt at kaste sten, flasker og malingsbomber mod politiet.
I et retssamfund må man følge reglerne. Man må acceptere ejendomsretten. Følger man ikke reglerne, så har det konsekvenser.
De unge skyder sig selv i foden med deres retorik. Antidemokratiske elementer mener at man med vold bekæmper demokratiet.
Vi er en masse, der tolerer de unges alternative kultur og musik. Men vi kommer aldrig til at tolerer de unges holdning til vold, hærværk og holdning til privat ejendomsret. Og vi tror på, at det kun er et mindretal af brugerne i Ungdomshuset der går ind for vold og hærværk.
Bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening
Uwe Brodersen/ sekretær
|
