|
|
Der mangler elever på Erhvervsskolerne
Ja der er også flere problemer i vores uddannelsessystem. Om nogle få år kniber det med at få faglært arbejdskraft. Alt for mange gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Forældre især i hovedstadsområdet foretrækker gymnasiet frem for en erhvervsskole. Unge mangler praktikplads. Kun 18,5 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse. Ja og så klarer en fjerdedel af de unge ikke adgangskravet til en erhvervsskole. Og ikke nok med det. For dem, der er ude på arbejdsmarkedet er der ikke matchende efteruddannelse. Selv om der ligger tre milliarder kroner og venter, så er der ingen IT – opkvalificering. Man spørger sig selv, kan Danmark ikke gøre dette bedre?
70.000 unge er i en restgruppe
29 pct. af de unge har ikke taget en lige vej til en ungdomsuddannelse. De har undervejs været forbi VUC, en produktionsskole eller et andet af de såkaldte forberedende tilbud, viser en analyse af unge foretaget fra de fyldte 14 år i 2003-2005 til de fyldte 23 år.
73 pct. af de unge, som har påbegyndt et forberedende tilbud efter grundskolen har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 23 år.
Hele 70.000 unge mellem 15 og 29 år udgør ”restgruppen” uden ungdomsuddannelse eller job. Restgruppen karakteriseres ved at mange ikke har mindst 2 i dansk og matematik. Deres forældre er ofte ufaglærte, der er flere efterkommere/indvandrere. De er ofte drenge og har ofte gået i specialtilbud.
Lang vej til målet
Man må nok erkende, at det er langt op til målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse.
20 pct. af de elever – svarende til 14.500 unge- der i 2008 afsluttede 9. klasse har 7 år efter stadig ikke fået en ungdomsuddannelse. 7 ud af 10 af dem har forsøgt, men er droppet ud. Det viser en ny analyse som Dansk Industri (DI), Arbejdernes Erhvervsråd og Ungdommens Uddannelsesvejledning står bag.
8.000 søger netop nu en praktikplads
En af de store problemer er manglen på praktikpladser. I øjeblikket søger 8.000 aktivt en praktikplads.
Kun 18,5 pct. vælger en erhvervsuddannelse
Vi har skrevet om det før. Der mangler elever på erhvervsskolerne. Og det kan betyde problemer med faglært arbejdskraft om nogle år.
Det er lang vej igen, hvis 30 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse. Selv om alle parter ligesom os har råbt og skreget om behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden, preller argumenterne tilsyneladende af på de unge.
Ifølge Fagbladet 3F er søgningen efter 9. og 10.klasse kun 18,5 pct. til erhvervsuddannelserne. Omvendt så har hele 74 pct. af eleverne valgt at søge mod gymnasiet.
Måske burde man atter engang kigge på folkeskolens vejledning og udskoling.
En ny EUC – uddannelse ikke den store succes
Der var ellers optimisme at spore, da den såkaldte EUX – uddannelse blev indført. Her kombinerer man studentereksamen og svendebrev. Den trækker også en ny type af unge ind på erhvervsskolerne. Halvdelen af de unge siger, at de ville have valgt gymnasiet, hvis ikke de fik denne mulighed.
EUX tiltrækker unge, der yngre og boglig stærkere end eleverne på de traditionelle erhvervsuddannelser.
Men ikke alt er positivt. Evalueringen viser, at eleverne har svært ved at følge med særlig i fagene dansk og matematik. EUX giver adgang til en række universitetsstudier.
Men hvorfor kan man ikke indføre nogle flere erhvervsrettede fag som teknologi, økonomi og samfundsfag?
10. klasser og HF placeres ved Gymnasier
Noget tyder også på, at de almindelige gymnasier ikke er enige i politikernes målsætning om, 20 pct. af de unge i 2020 skal tage en erhvervsuddannelse. Mange steder placeres HF og erhvervsuddannelserne meget tættere på gymnasier end på erhvervsskoler.
På den anden side må det også være svært for en 15-16 årig, der lige er blevet færdig med 9. klasse, at skulle tage stilling til at begynde på en erhvervsuddannelse. Hvis man er i tvivl kunne man tage en hf eller en stx.
Forældre i hovedstaden fortrækker gymnasier
Kigger man især i hovedstadsområdet, så er forældrene her mere end ivrige for at guide deres børn videre fra folkeskolen til gymnasiet. I hovedstaden siger 69 pct. af forældrene, at de ”ved mindst” om erhvervsskoler. Omvendt siger 81 pct. af forældrene at ”de ved mest” om de gymnasiale uddannelser.
Undersøgelsen er foretaget blandt 520 forældre for Den Regionale Ungeenhed.
Der findes også årligt cirka 5.500 unge, der ikke kan leve op til erhvervsskolernes krav om mindst 2 i matematik og dansk. Og det er faktisk en fjerdedel af samtlige elever på erhvervsskolerne.
Måske har vi det problem herhjemme, at vi har svært ved at acceptere den praktiske vej til uddannelse.
Hvor bliver efteruddannelsen af?
For de lidt ældre, der er ude på arbejdsmarkedet er der også et problem med uddannelsen. Der ligger penge nok parat til, at lønmodtagerne kan videreuddanne sig. Men mulighederne matcher ikke det, som virksomhederne og medarbejderne efterspørger.
En undersøgelse fra 2013 viser, at hver 6. dansker mellem 16 år og 65 år har så begrænsede færdigheder i læsning, at de har svært ved bare at læse helt simple tekster.
Ja og så står vi over for et arbejdsmarked, der kræver store og nye kompetencer, inden for IT – teknologi. Og her skulle man tro, at det danske arbejdsmarked var gearet for dette.
Der ligger 3 milliarder kroner og venter
Staten opkræver milliarder af kroner fra virksomhederne til efteruddannelse. Men hvad hjælper det hele, når disse milliarder af kroner ikke bliver brugt. Virksomhedernes brug af AMU er faldet markant. Pengene samler støv. Det ville være meget bedre, såfremt alle danskere blev opkvalificeret.
Tænk engang, der er opstablet ca. 3 milliarder kroner. Hovedparten på 2,6 milliarder kroner er opkrævet af virksomheder. Man fristes til at spørge om voksen- og efteruddannelsen er gået helt i stå. Er det ikke på tide, at arbejdsmarkedet finder ud af en løsning?
Her på siden følger vi også med i uddannelse. Kig inde i vores elektroniske arkiv, brug søgefunktionen og find frem til artikler om uddannelse. Se også vore daglige opdateringer på Facebook.
|
|
|
