Gæst:
Pernille Sams, Erhvervspolitisk ordfører for det Konservative Folkeparti.
Sted:
Vester Farimagsgade 19, København
Deltagere:
William Langkilde, formand for DK-H, Køge Handelsstandsforening
Bent Aarebo Pedersen, næstformand for DK-H, Hvidovre Erhvervsforening.
Henrik Bach Mortensen, underdirektør, pol. afd., Dansk Handel & Service, (DHS)
Line Bech, service/medlemskontakt, DK-H.
Bent Christiansen og Bent Bering, Espergærde Centret.
K.H. Petersen og Eigil Leth HF Kongens Lyngby og omegn.
Kaja Andersen og Per Andersen, Vesterbro Handelsforening.
Helge Thomsen, Solrød Centerforening.
Bruno Eriksen, Ingelise Simonsen, Stenløse Centerforening.
Ingolf W. Sørensen, Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger.
Poul Erik Andersen, Sydfyns Centrum.
Eli Askbo, Valby Handelsforening.
Johnny Beyer og Benny Granstrøm, Nørrebro Handelsforening.
Anne Britze, sekretariatsmedarbejder, Nørrebro Handelsforening.
Dagsorden:
- Velkomst ved William Langkilde.
- Politisk debatindlæg ved Pernille Sams.
- DK-H - set ud fra en lokal og en landspolitisk synsvinkel.
- Hvordan og om hvad opnås et godt samarbejde med DHS
- Drøftelse af hvordan vi sammen kan gøre DK-H til en indflydelsesrig organisation.
Referat:
ad.1 Langkilde bød kort velkommen, med en præsentation af deltagerne.
ad.2 Pernille Sams gav udtryk for sin og sit partis mening om den nuværende regerings erhvervspolitik: Nyrups regering har iværksat en statslig styring af vækstområder, de har forøget de offentlige udgifter, hævet erhvervsbeskatningen og forringet vores internationale konkurrenceevne. De grønne afgifter (Sams vælger at kalde dem de røde afgifter) er fuldstændig uigennemskuelige. Men de er reelt en skatteforhøjelse. Det er meningen at pengene fra disse afgifter skal føres tilbage igen til udvalgte virksomheder, hvilket foregår gennem et mindst lige så uigennemskueligt system og i virkeligheden bare er subsidier. Det enorme skattetryk gør at der ikke er plads til succes, den der knokler har mistet guleroden. Risikoen er for stor i forhold til chancen. Ordet “detailhandel” eksisterer slet ikke i regeringens flere hundrede sider lange erhvervsredegørelse. Regeringen er klar over den svage iværksætterlyst, men vil ikke gøre hvad der skal til, nemlig sænke skatterne.
Konservative mener: For at øge iværksætterlysten skal skatterne sænkes, således at den enkelte kan se en reel fortjeneste ved at knokle. Den administrative byrde, der har været stigende under den siddende regering, skal sænkes. Det Konservative Folkeparti (K) har ved sidste finanslov fået regeringen til at forpligte sig til 28 administrative lettelser, der er sat 100 millioner af til lettelser, primært ved fjernelse af gebyrer. K vil arbejde for markante ændringer for erhvervslivet, det er ikke kun skatterne der skal sænkes, men også konkurrenceforvridninger der skal fjernes og uddannelser der skal bedres. Dansk erhvervspolitik er ikke et snævert afgrænset område, det danner basis for hele vort samfund. For K er der fire overordnede hovedområder for den økonomiske politik: 1) skattereform, 2) velfærdsreform, 3) massiv privatisering og 4) en sammenhængende erhvervspolitik.
Mimi Jacobsen blev erhvervsminister for at skabe sammenhæng i erhvervspolitikken, men det modsatte er sket. Miljøministeren og skatteministeren gør præcis hvad der passer dem. Overordnet koordinering er nødvendig. Den globalt bedste miljøpolitik er at bevare produktionen i Danmark, frem for at lade den forsvinde til de gamle østblok lande, der ikke har nogen miljøbevisthed overhovedet.
Sams var klar over at nogle af de emner der interesserede dette forum mest ville være lukkeloven, udsalgstidspunkter og den langsigtede udvikling for detailhandelen. K mener ikke at urimelighederne i lukkeloven forsvinder før hele loven afskaffes. Spørgsmålet omkring udsalgstidspunkter dukker altid op i debatter med handelsforeninger, Sams mener ikke det er et emne der skal dukke op på Christiansborg, det må de enkelte lokalområder selv finde ud af. M.h.t. den langsigtede udvikling for detailhandelen er det vigtigste; en stabil økonomisk vækst.
Spørgsmål og kommentar fra salen:
Mener du at de frie markedskræfter altid skal virke, er der ikke en fare for at f.eks. Dansk Supermarked udkonkurrerer den lille købmand?
Under den borgerlige regering var der en forøgelse af offentlige ansatte på 30.000 stillinger. Detailhandelen oplever at der kommer flere penge i kassen i dag end i firserne.
Svar:
Kartoffelkuren var en stor byrde i firserne, som alle var med til at løfte, hvilket medførte overskud på betalingsbalancen. Da vi dengang nåede et rimeligt niveau for landets økonomi påbegyndtes skatte nedsættelserne. I den borgerlige regeringsperiode skabtes 230.000 private arbejdspladser og ca. 25.000 offentlige, som alle lå i kommunerne. Hvis det sammenlignes med den “sæbeboble” der kaldes opsvinget, har den nuværende regering skabt 30.000 arbejdspladser heraf 90% i den offentlige sektor. De penge du har mere i kassen, er de offentlige midler der smides på gaden, det er gæld som du, ligesom i firserne, selv kommer til at betale tilbage.
K vil ikke statsstyre hvilke brancher eller virksomheder der skal overleve, det ligner jo planøkonomi. Omkring storcentre mener vi at Auken er for restriktiv. Den enkelte kommune må selv skulle bestemme om der skal være et center i kommunen. Kommunerne bør blot være mere kritiske m.h.t. placering og udformning af de nye centre. Man skal ikke hindre forbedringer af indkøbsmulighederne, men stille krav til kvaliteten.
Kommentar fra salen:
Hvis der skal komme økonomiske stramninger, skal de offentlige udgifter renoveres før der skæres i det private forbrug. Vi skal undgå de kortsigtede svingninger.
Svar:
Sams var enig og efterlyser at detailhandelen siger regeringen imod, når der smides x mill. ud på markedet, når vi nu alle ved at det er kortsigtet (overbudspolitik), det var blot et hjertesuk.
ad.3 Indlæg v. William Langkilde: Er det detailhandelen der skal styre samfundsudvklingen eller omvendt. Storcenterstoppet har gjort at det ikke er detailhandelen der styrer, hvilket vi i DK-H syntes er godt og rigtigt.
Detailhandelen er i dag inddelt i 3 grupper:
1) den selvstændige
2) den selvstændige der frivilligt er i et kædesamarbejde
3) kapitalkæderne
Gruppe 1+2 udgør 2/3 af alle forretninger, det er også dem der er engageret lokalt. Kapitalkæderne tager ikke del i sammenholdet, de koncentrerer sig om omsætning og indtjening, der ikke plads til lokalt engagement.
Lukkeloven er ændret til en udvidelse af åbningstiden. Men daginstitutionernes åbningstid er ikke blevet ændret. Pendlere foretrækker “one stop shopping”. Byudviklings- og byfornyelsesmidler kan også bruges til infrastruktur (P-pladser). Gruppen af ældre borgere er stigende, de er ikke mobile, hvilket gør det til en politisk pligt at bevare nærbutikkerne.
Erhvervsministeren har udtalt at det kan blive nødvendigt at styre detailhandelsudviklingen. DK-H har en arbejdsplan, bestående af flg. 7 punkter:
1) vurder behovet for storcentre én gang for alle.
2) fjern konkurrencen om butiksudvidelser, amterne imellem.
3) sikre varieret detailhandel i mindre byer.
4) SE-numre til alle og fast stade.
5) tilsikre iværksættere og bestående virksomheders finansieringslettelser.
6) forenkle den administrative byrde.
7) sørge for at statsstøttede uddannelsestilbud også kan benyttes af små handelsvirksomheder.
Lokalplaner bør funktionsudlægges, således at specifikke områder er udlagt til hhv. produktion, detailhandel, håndværk og servicefag. Hvorfor ikke styre og planlægge dette?! DK-H vil opfordre kommunerne til at være mere erhvervsbevidste. Hver enkelt kommune har mange forskellige forvaltninger, hvorfor har de ikke en erhvervsforvaltning?!
Beyer: Jeg bryder mig ikke om at vi skal ind og styre erhvervsudvikling, eller om styring i det hele taget.
Langkilde: Vi er også imod styring, men går ind for nogle få værktøjer imod den uhæmmede udvikling der findes i dag, vi beder bare om en pause.
Beyer: Apropos den skattereform Pernille Sams så gerne vil have, bør vi så ikke selv udarbejde et forslag til en skattelovgivning? Den skal selvfølgelig være gennemarbejdet og ikke ensidigt til detailhandelens fordel for at blive taget seriøst.
Langkilde: Det vil vi gerne tage op.
ad.4 Indlæg v. Henrik Bach Mortensen (DHS): Mere og mere af din forretnings vilkår og fremtid besluttes oppefra og udefra. Derfor vil DHS med ved bordet.
Vi kan og vil ikke løse specifikke problematikker for specifikke brancher, men de skal med under paraplyen. Vores medlemsskare er delt således: Engros 10%, service 40% og detail 50%.
DHS er delt i tre arbejdsafdelinger:.
1) virksomheds regulerende afd.: juridisk rådgivning, overenskomster, erhvervslovgivning, skatter, EU, miljø.
2) udviklende afdeling: uddannelsesplanlægning, kursusplanlægning, uddannelser og efteruddannelser, lederuddannelse, selvanalyse, tilskudsordninger.
3) politisk afdeling: erhvervspolitik, EU, mediekontakt, lobbyisme osv..
Politikere kan ikke leve uden information. Man skal som organisation vise sin troværdighed. Erhvervsbladet lavede en rundspørge blandt erhvervspolitikere, om hvem der havde størst kontakt til dem. DHS kom på 2. pladsen efter industrien.
ad.5 Beyer: Om personaleproblemer. HK har kørt på chefen som den store bussemand, kan vi ikke gøre noget ved det image, evt. opdrage på chefen?
Langkilde: Vi har et imageproblem. Vi må i dialog med HK og tage problemet op generelt.
I.Sørensen: Vi tabte slaget om lukkeloven, vi må vende bøtten og kalde det flex.
H.Thomsen: For supermarkederne er det blevet lettere at få elever, det er muligvis p.g.a. samarbejdet med Niels Brock (=Handelsskolerne).
Efter lidt løs snak, takkede Langkilde for fremmødet og for god ro og orden. |
