Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Status på Bandekonflikten på Nørrebro

LTF er ikke forvundet til Århus, som man kan få indtryk af. Nej de huserer overalt på Nørrebro og i Nordvest. Og her har de fået konkurrenter som Mongols McDenmark og NordVest Copenhagen. Omkring Krakas Plads er folk tætte på LTF. Her sælges masser af narko, biler brændes af og folk bliver chikaneret. Befolkningen ønsker at se politiet. LTF udvider i Århus men har fået stigende konkurrence i Nordvest.

Befolkningen ønsker at se politiet
Omkring Sigynsgade og Krakas Plads på Ydre Nørrebro sælges der masser af narkotika. Det er her Loyal To Familla (LTF) holder til. Her køres også bilræs og afbrændes biler af sikkert kommende medlemmer af gruppen.

Beboerne tør ikke at lade deres børn lege i gården. Og ejendomsværdien rasler ned. I den sidste halve år er LTF blevet mere dominerende i området. Gruppen er begyndt at antaste beboere. Og det er ingen tvivl om, hvem der bestemmer.

Selv ønsker beboerne en løsning her og nu. Og det er blandt andet åbning af områder, bedre belysning og bedre bump på vejene. Beboerne ønsker i den grad mere synlighed fra politiets side. Og det er trods alt politiet, der skal fjerne gadekriminalitet.

Politiet oplyser, at de er til stede, men ofte i civil. SSP-arbejde er også til stede. Måske skal der opsættes mere Tv-overvågning.

490.000 kr. i kontanter
Politiet har stoppet en tysk indregistreret bil, der førstes af en hollandsk statsborger. Yderligere blev en dansk statsborger anholdt. Man fandt 490.000 kr., 380.000 i anden valuta samt en lille mængde hash. Man mener, at de to har tilknytning til LTF.

Mongols McDenmark
En ny gruppe er dukket op Mongols McDenmark. Og åbenbart har de interesse i Nordvest for her har gruppen været involveret i et par konflikter. I den ene konflikt var der i en strid med LTF. Mongols er en fraktion af en amerikansk gruppe, der blev dannet i 2006 i USA.

Visitationsområde
I Nordvest-området havde politiet også indrettet visitationsområde. Området var et ret stort område omkring Nørrebro, NordVest og Husum. Baggrunden har været en del skyderier blandt andet fra grupperingen Nordvest Copenhagen, der holder til omkring Husum.

Fra december 2016 til marts 2017 lå NordVest Copenhagen og Mongols Denmark i konflikt. Og i øjeblikket er de i konflikt med LTF.

Mongols MC har været involveret i to skyderier i Ishøj og Hvidovre. Man kender endnu ikke så meget til gruppen i Danmark. Man mener, at gruppen kommer fra det kriminelle miljø.

100 aktive grupper og 1.257 medlemmer
Politiet ser også rockergrupper, der ikke er specielt interesseret i motorcykler. Ifølge Rockere og Bander 2016 – rapporten er der cirka 100 aktive grupperinger med 1.257 medlemmer.

3.485 sigtelser
Der blev sidste år rejst 3.485 sigtelser for overtrædelse af bl.a. straffeloven, loven om euforiserende stoffer og våbenloven. Skat granskede rocker- og banderelaterede personers økonomi i en aktion, som har givet Skat ca. 58 millioner kroner på 392 kontroller.

LTF bevæger sig ind i Århus
LTF har nu udvidet deres virkeområde til Aarhus. Åbenbart er det Århusdrenge, der har sluttet sig sammen med LTF. Der store problemer omkring Århus. LTF forsøger at møve sig ind i den vestlige del af Århus. To af byens ghettoområder, Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj har været skueplads for en kamp om territorium.

Borgmester truet af Black Army
Men det er også problemer i Vollsmose. Her er borgmester Peter Rahbæk Juel direkte blevet truet af Black Army.

Fest i Folkets Hus
Selv om mange bandemedlemmerne i øjeblikket sidder fængslet, ja så fortsætter konflikterne. Og det er jo ikke så længe siden at man i Folkets Hus kunne fejre løsladelse af et ledende LTF-medlem. Efterfølgende blev huset lukket. Men dette har bestemt ikke mindsket LTF’ s tilstedeværelse på Indre Nørrebro.

Zone-forbud
Den nye bandepakke giver mulighed for i op til ti år at forbyde dømte rockere og bandemedlemmer til at vende tilbage til de kommuner, hvor kriminaliteten blev begået. Straffen for at overtræde opholdsforbuddet er fængsel op til halvanden år. Et forbud kan ophæves, hvis vedkommende er ude af det kriminelle miljø eller hvis han gennemfører et exit-program.

Minimumsstraffen for besiddelse af et skydevåben fordobles fra et til to års fængsel.

Eksperter mener, at lovgivningen kan være i strid med menneskerettighederne, for det er en menneskeret at se sin familie. 

  • Vi har masser af artikler om Bandekrigen og politi på Nørrebro. Vi har også masser af artikler om manglende tryghed. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv. Følg med i vores daglige opdateringer på Facebook.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16