|
|
Detailhandel i oktober 2017
Der er medlemsmøde og vinsmagning. Der skal samles 250.000 kr. ind til julebelysning. Så detailvirksomheder er presset. Vi får forbrugerboom, siger økonomer. Danskernes køb af dagligvarer faldt sidste år. Hvad er der gang i, i Coop? Hvad sker der i Matas? Fakta er i klemme. Der er gang i 7-Eleven. Det er op ad bakke for Emmerys. Rødovre Centrum bliver Danmarks største shopping-center. Wupti.com har stor succes. Købmand fik nok, spredte fotos på Facebook. Der er gang i restauranterne i København. Der skal mere til at bekæmpe grænsehandelen.
Medlemsmøde og vinsmagning
Til alle vore medlemmer er der udsendt en indbydelse til medlemsmøde, middag og vinsmagning. Det foregår den 1. november. Husk tilmelding.
Julelys
Vi har allerede haft forespørgsler omkring dette. Politikere har lovet os stik, hvilket vil spare os for en masse penge. Vi har fået et tilskud fra Nørrebro Lokaludvalg, som er væsentlig mindre end for to år siden. Men så vidt vi på nuværende kan se, skal vi samle 250.000 kr. ind. Men du vil høre nærmere.
Små detailvirksomheder er pressede
Kunderne kommer ikke længere af sig selv. Før skulle man bare åbne døren. Der godt nok gang i dansk økonomi. For første gang i fem år har to ud af tre danske detailvirksomheder sorte tal på bundlinjen. Men opsvinget er gået uden om de små virksomheder.
76,6 pct. af de mellemstore og 73,3 pct. af de store detailvirksomheder havde overskud i deres sidste regnskab. Men dette var kun tilfældet i 63,9 pct. af de små virksomheder med mindre end 50 ansatte.
Det viser en gennemgang som Spar Nord har foretaget af regnskaber fra i alt over 5.000 virksomheder. Omkring halvdelen af de små virksomheder har fået et dårligere resultat end sidste år. Og det er lige fra elektronikfirmaer, lokale tøjbutikker, isenkræmmere og små købmand.
Detailbranchen er særlig udsat i en tid med nye forbrugsmønstre og øget globalisering samt digitalisering. De mindre spillere har sværest ved at følge med. Betydningen af fysiske butikker er ved at forsvinde og kundernes loyalitet hører fortiden til. De store har kapaciteten til at tilbyde et kolossalt varesortiment, avancerede netportaler og hurtig levering. Ja sådan siger Spar Nords Cheføkonom, Jens Nyholm.
Kigger man på detailbranchen som helhed, er salget faldet med næsten 10 pct. siden 2007. Det er ikke fordi danskerne har købt mindre. Men købet fra udenlandske internetbutikker indgår ikke i opgørelsen over det danske detailsalg. Dette er hovedårsagen til, at salget bliver mindre, lyder konklusionen fra Nordea.
Ifølge markedsdirektør for handel og transport, Henryk Hyltoft er det især en boomende nethandel og en øget koncentration af omsætningen i færre og større byer, som presser de små virksomheder.
Privatforbruget er åbenbart øget med 2,5 pct. men det går til biler, udenlandsrejser og restaurantbesøg, tjenesteydelser, kulturoplevelser og fritidsaktiviteter. Forbrugerne opfører sig anderledes end før finanskrisen.
Og i de større byer, er det centre, der kan tilbyde gratis parkering, som presser de mindre detailvirksomheder. Og hvordan det går på Nørrebro har vi været ude med i en artikel i sidste måned.
Vi får forbrugerboom
Stigningen igennem 2017 indikerer en ny forbrugsfest. Det vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit. Der kan være lagt i kakkelovnen til et nyt forbrugsboom i dansk økonomi.
Også cheføkonom i Arbejdernes Landsbank er optimistisk på Danmarks økonomiske situation. Man kan godt finde smilet frem i de danske hjem. Stigende beskæftigelse og realløn, lave renter og et boligmarked i fremgang er med til at sikre danskerne en sund økonomi og øge familiens forbrugsmuligheder, ja sådan siger hun. Men vil det ramme butikkerne i positiv henseende.
Den såkaldte forbrugertillid er i et højt niveau. Økonomerne vurderer, at forbrugervæksten vender tilbage til dansk økonomi i fjerde kvartal. Optimismen er stor. Så forhåbentlig bliver der stor vækst i butikkerne i årets sidste kvartal.
Danskernes dagligvareforbrug faldt sidste år
Hver dansk husstand brugte i snit 347 kr. mindre på indkøb af fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer i 2016 sammenlignet med 2015 viser en beregning foretaget af Danmarks Statestik.
Dette betød, at der i alt blev brugt 920 millioner kr. mindre på indkøb af fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer.
Også husstandens indkøb af tobak og alkoholiske drikkevarer faldt herhjemme fra 7.010 kr. i 2015 til 6.700 kr. pr. husstand. Og det svarer til et mindre forbrug på 913 millioner kroner.
Dette betyder, at Supermarkeder og discount-markeder savner denne omsætning.
Hvad har de gang i, i Coop?
Coop overvejer i øjeblikket, at give alle deres kæder samme navn. Åbenbart beholder Irma sit navn. Men derfor behøver alle Coop-butikker ikke at komme til at ligne hinanden.
Coop gik ud af 2016 med et haltende regnskab. Man tabte 400 millioner kroner i forhold til året før. Man havde ikke fundet ud af, at danskerne ikke selv ville lave mad. Stadig flere vælger at gå ud og spise særlig i København. Man foretrækker udespisning frem for supermarked.
Butikkerne skal satse på at tilbyde kvalitet og lokale produkter, mens kæden skal gøre det let for forbrugerne at få fat i produkterne, blandt andet ved internethandel.
Topchefen siden 2013 er stærkt udskældt af en række selvstændige brugsforeninger, som har svært ved at sluge en del af det fremlagte koncept. Topchfen har også sat mange ting i gang på tværs af organisationen. Men Coops formand maner til ro på de indre linjer. Han siger, at det nødvendigvis ikke er den sidst ankommende butik, der har ret. Bevægelsen har 1.150 butikker.
Fronterne er der trukket meget stærkt op. I september modtog Coops formand et brev fra en række centrale personer i brugsforeningen med en opfordring til at fyre topchefen.
Problemet er nok, at der er stor forskel på, hvad en butik i hovedstaden og en butik i Gråsten sælger.
Og så var det lige Samvirke med en kontroversiel forside, der fik især sønderjyske brugsforeninger til at reagere. Og en økologisk kampagne blev pludselig aflyst. Straks benyttede Netto sig af dette og kørte en kampagne mod Coop.
Men man kan sige, at Coop har fået en topchef, som går lige til kanten i sin retorik både internt og eksternt. Normalt vil man ikke sammenlignes med Dansk Supermarked, men hvis man gør det, så er det grund til bekymring.
Hvad sker der lige i Matas?
Matas har skiftet topchef. Det er Gregers Wedell-Wedellsborg, tidligere koncerndirektør i Coop, der skal forsøge at vende skuden.
Det sker nok efter, at det ikke er imponerende resultater, som man kan fremvise. Modsat går det for konkurrenten, Normal, som nok har vist sig som en værre konkurrent, end Matas havde forestillet sig. Hos Normal vil man gerne slå sig ned i København, men det kniber med at finde de egnede lejemål. Også Boozt.com er blevet en konkurrent til Matas. Omsætningen voksede hele 48 pct. i et kvartal.
Matas er bestemt ikke stået stille under den tidligere direktør. Og det er da også fremgang at spore både i de fysiske butikker og online. Men den nye direktør mener, at det skal gå hurtigere. Og Club Matas har imponerende 1,8 millioner medlemmer.
Matas kom med en udmelding på en kraftig nedjustering. Og det kom ikke rigtig noget bagefter. Måske var det derfor at aktiekursen dykkede helt ned på 78. I 2013 blev Matas børsnoteret til kurs 115.
I fondsmeddelelsen skriver selskabet, at man i stedet for en omsætningsvækst på 1-3procent nu forventer et fald på mellem 0 og 2 pct. Tidligere lød meldingen på et resultat på 551 millioner kr. Det er nu nedjusteret til at lande mellem 440 og 470 millioner kroner.
Fakta er i klemme
Fakta er blevet mast af henholdsvis Dansk Supermarkeds Netto-kæde og den norske købmandskæde Rema 1000. Den danske discountkrig bliver mere og mere barsk. Dette har resulteret i lavere priser til de danske forbrugere.
Dagrofa har måttet erkende, at Kiwi måtte lukkes. Dette har Dansk Supermarked udnyttet. Man overtog 81 Kiwi-lejemål for at forvandle en stor del af dem til nye Netto-butikker.
Og Rema 1000 går det godt for her i Danmark, men knap så godt hjemme i Norge. De sidder nu på 10 pct. af det danske dagligvaremarked. De har sparket liv i en dansk tradition med selvstændige danske købmænd. Jo de 293 danske butikker er drevet af selvstændige købmænd.
De ansatte er gode og skarpe. Men Dansk Supermarked er også op på dupperne. Men det er Fakta ikke rigtig. Det er som om, at de er kommet i klemme. Her skal nok mere investering og retning til.
Der er gang i 7-Eleven
Danmark har i alt 185 7-eleven butikker. Sidste år var det 44 selskaber, der drev disse. De havde i gennemsnit 1,1 mio. kr. i indtjening, dvs. overskud efter skat.
Man betaler en franchise-afgift alt efter købmændenes bruttofortjeneste. På Top ti listen over selskaber med den højeste indtjening ligger Kort & Godt, der er ejet af DSB. De ejer 74 butikker og havde sidste år en nettoomsætning på 975 mio. kr. og et overskud på 34 mio. kr. Disse butikker sælger ud over det normale sortiment også mad, drikkevarer, aviser samt biletter til tog og busser.
Mange danskere og turister har fået smag for nem og færdig mad som sandwich, wraps, doughnuts, bagels, salater eller skyr. 7-eleven satser på sund mad og to-go varesortiment. Dette er også 7-Elevens stærkeste våben i den verserende madkrig med dagligvarekæderne.
Norskejede Reitan Conveniences danske datterselskab, der bærer samme navn, vil åbne 55 nye 7-Eleven conveniencebutikker i løbet af de kommende fem år.
I disse år jagter dagligvarekæderne vækst og indtjening gennem øget salg af færdigmad. Man kan stadig købe pølser, pizza og cola i butikkerne, for det vil mange fortsat have, men disse produkter er på tilbagegang.
Danske forbrugere er blevet langt sundere i holdninger og indkøb. De sunde og alternative produkter er blevet en succes og salget er i voldsom vækst-det gælder lige fra sunde sandwich til salater, juice og smoothies.
Det er op ad bakke for Emmerys
Emmerys kan have en mørk fremtid foran sig, hvis man skal tro på Emmerys nye direktør, Kim Trier Meyer. Der skal kæmpes, man får ikke noget forærende. Der er ikke rigtig plads til udvidelser uden for Aarhus og København, hvis der ikke bliver tjent penge.
Bagernes økologiske profil skal styrkes, man skal være bedre til at købe ind. Der skal købes nyt interiør og laves nye facadeskilte.
Konkurrencen på bagermarkedet er hård. Især har Lagkagehuset ekspanderet voldsomt i de senere år. Det er den helt store konkurrent, af den simple grund at flere danskere kender Lagkagehuset.
Rødovre Centrum bliver Danmarks største
Den 28. september slog Rødovre Centrum dørene op til 17 nye butikker og 550 flere parkeringspladser. Man får også Danmarks største Matas-butik.
Den nye afdeling i Rødovre bliver kaldt for ”Krystallen”. Den betyder at centret nu har 145 butikker og 3.250 p-pladser. Og inden for 10 måneder vil centret udvide med yderligere 15 butikker, så det i alt bliver 160 butikker.
Rødovre Centrum får en ny funktion, hvor kunderne kan bestille deres varer på nettet, afhente og prøve det i shoppingcentret. De kan returnere det med det samme, hvis de ikke er tilfreds.
Butikscentret har årligt 8,4 millioner besøgende. De har indført en række miljøtiltag i forbindelse med udvidelsen, som skal reducere miljøbelastningen og sikre en større brug af vedvarende energikilder.
Briterne er vilde med Lidl
Den tyske discountkæde Lidl er ifølge avisen The Guardien den hurtigst voksende supermarkedskæde i Storbritannien. Lidl har nu en markedsandel på 5,2 pct.
Wupti.com har stor succes
Mindre end 4 måneder efter åbningen har Dansk Supermarked samlet flere end 70 netbutikker og 200.000 varer på sin digitale markedsplads Wupti.com. Man ligger pæntover budgettet. Dagligvarekoncernen har taget sin egen netbutik og udvidet den, så andre netbutikker kan præsentere og sælge deres varer samme sted. Dermed har man skabt en markedsplads inspireret af den amerikanske gigant Amazon.
Købmand fik nok
I Valby fik en Meny-købmand. Forbrydere slog til på Toftegårds Plads. Åbenlyst slæbte de ud med kasser med slik til en værdi af omkring 8.000 kr. ud af butikken. Tyveriet blev filmet og anmeldt til politiet.
Han offentliggjorde tre billeder på Facebook. Han gjorde det også for at både politiet og politikerne skulle se, hvad det foregik. Og det er bestemt ikke første gang, at der er tyveri af disse dimensioner i hans to butikker.
Efter episoden har en anden Meny-butik, en Lidl-butik samt en Fakta-butik meldt sig. De har været udsat for det samme.
Købmanden fortæller, at han som købmand bruger forholdsvis meget tid på at anmelde og dokumentere tyverierne. Men selv når tyvene bliver dømt, får købmanden ikke dækket sit tab. Ofte ender det med at fogedretten fastslår, at tyvene ikke er i stand til at betale erstatning. Og så slipper de med en meget mild straf, siger købmanden.
Og fra politiet lyder et, at man prioriterer personfarlig kriminalitet først. Og det er drab, voldtægt og den slags, der kommer før butikstyveri.
Og købmanden bliver dømt for en overtrædelse af persondataloven. Og det paradoksale er, at ikke alle i Danmark bliver dømt, når de overtræder denne lov. Det kan du læse i en artikel, der kommer her på siden. Købmanden vil blive straffet.
Der er gang i restauranterne
26 pct. af personer i København har mindst en gang hver måned været ude at spise mens kun mellem 11 og 15 pct. i de resterende regioner har dette. Og det har enten været på bar eller en selvbetjent cafe.
Et lignende mønster ses ved restauranter med bordservering, hvorpå 27 pct. af københavnerne spiser måltid mindst en gang om måneden, mens kun mellem 12 og 19 pct. af danskerne med bopæl i resten af Danmark svarer sådan.
Gennemsnitlig bruger en familie 12.000 kr. om året til at spise ude- mest i København, hvor beløbet er helt oppe på 18.000 kr.
Der skal mere til at bekæmpe grænsehandlen
Dansk Folkeparti vil afskaffe og sænke afgifter for at bekæmpe grænsehandel i Tyskland. Men det har slet ingen effekt siger man hos Fleggaard.
Det skal være billigere at købe cider, vin, øl og nødder i Danmark. Efter efterårsferien vil DF også lave en aftale, som skal fjerne emballageafgiften og en tillægsafgift.
Grænsehandlen har været stabil de senere år, men lukket en masse butikker i Sønderjylland. Men nu er det andre faktorer end afgifter, som gør det billigere for danskere at handle ind i Tyskland.
Den tyske moms er væsentlig lavere. Omkostningerne ved at drive butik i Tyskland er lavere, og konkurrencen er hårdere. Dette bevirker, at de tyske butikker kører med en lavere avance.
Emballageafgiften er pebernødder i forhold til moms og andre afgifter. Dette fremgår af ”Status over grænsehandel 2016”. Tyskerne har for eksempel ikke nogen vinafgift. Det betyder, at en flaske vin mellem seks og 15 pct. er gennemsnitlig 21,04 kr. billiger i Tyskland, selv hvis de foreslåede afgifter går igennem.
I Tyskland koster et kilo slik cirka halvt så meget som i Danmark, 55 kroner mod 109 kr. i Danmark. Den store forskel skyldes, at den tyske fødevaremoms ligger på 7 pct.
Det var, hvad vi havde valgt denne måned fra detailhandlen. Vi er frygtelig tilbage i næste måned. Du kan læse de andre besøg på vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Dagligt opdaterer vi flere gang med nyt inden for detailhandlen på vores Facebook.
|
|
|
