Vi har med vilje sat spørgsmålstegn. For integrationen virker ikke på alle områder. Ikke alle Nørrebro-borgere kan genkende den virkelighed, som nogle medier og politikere gengiver, når de skal beskrive Nørrebro. Skal Nørrebro vende tilbage til normalen skal alle tage imod integrationen og acceptere Danmark. Men det gør de ikke, så længe man bliver opfordret til at foragte Danmark, danskerne og demokratiet. Og nogle politikeres udsagn, gøren og laden tænder i den grad dem, der foragter Danmark. Men vi kan på ingen måde acceptere den bandekrig, som er i gang. Og vi kan ikke acceptere mordet på Servet. Skoler og forældre må i den grad på banen. Og så skal der skal man finde ud af hvad man gør med det danske sprog. Voldsmentaliteten må fjernes. Men hvor langt kan politikerne gå? De kan vel ikke gå ind og bestemme, hvilket privatliv, den enkelte borger skal opretholde? Justitsministeriet har fremlagt en ny plan med sanktioner til børn helt ned til 12 år. Men politiet har stadig nedprioriteret butikstyveri, som en stor del af disse unge også begår.
Et tragisk mord
Drabet på den 16-årige Servet Abdija er meningsløst. Han blev ramt af seks skud. Det var en ren og skær likvidering. Han var et ønskebarn, sagde hans far, der har en pizzeria i Guldbergsgade. Her arbejde Servet 40 timer om måneden. Tre gange om ugen gik han til boksning. Faderen betalte for lektiehjælp, så Servet kunne komme i gymnasiet.
Sønnen var ikke medlem af nogen bander, men likvideringen minder om et bandeskyderi. Og det skete i Ragnhildsgade, lige på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro.
Med alle de skudepisoder og det tragiske mord på en 16-årig, ser det ikke godt ud med den forebyggende indsats på Nørrebro. Et par dage efter blev en 24-årig angrebet af 6 mand på Tagensvej. Og aftenen inden dette skrives blev to såret efter adskillige skud på Emdrup Torv.
Det klinger hult, men ungdomskriminaliteten er faldende
Bandekonflikten har vi endnu. Uskyldige bliver ramt. Folk er utrygge. Og så kan det klinge lidt hult, nå man samtidig påstår, at ungdomskriminaliteten er faldende. Men kigger vi på sigtelser hos drengene der er sigtet for en lovovertrædelser, så er den faldet med en tredjedel. Men den er stigende hos pigerne. Og disse begår hyppigere butikstyveri.
En ny rapport fra Justitsministeriet fastslår, at en tredjedel af de mest kriminelle unge mellem 10 og 17 år i en ungdomsårgang er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Tommy Laursen, sekretariatschef hos SSP i København siger:
- Vi må sige, at de føler sig jo ekskluderet i det almindelige samfund og inkluderet i bandemiljøet. Det er det bandehelvede, de er kommet ind i, vi skal arbejde på at få dem hevet ud af.
Er Nørrebro lovløst, farligt og fortabt?
Visse politiker fremhæver Nørrebro som et kvarter, der er lovløst, farligt, fortabt, ghettoriseret og fjendsk. Her domminerer bander af alle slags. Her risikerer du at få en kugle i hovedet eller blive slået ned af indvandrerdrenge. I moskeerne opfordrer hadprædikanter til mord på vantro, og de udruger terrorister og syrienkrigere. At kvinder går med tørklæde og det, som værre er.
De unge lærer tidligt at hade politiet
Imens vurderer integrationsministeren på politisk syns- og skønsforretning et par ny-udklækkede studenter og hun opfatter dem som nogle, der ”hænger ud dagen lang”. Omtrent i samme åndedrag opfordrer hun os til ”at anmelde pizzabagere med underlige baglokaler.
Og skal vi optræde i medierne, får vi at vide, at vi ikke skal være bange, for de har skam livvagter med. Det er jo slet ikke det Nørrebro, som vi kender. Og som vi før har skrevet, så er racister ikke særlig velkommen på Nørrebro. Det har de nu aldrig været.
Spørgsmålet om den negative holdning over for alle med en lidt anden hudfarve på Nørrebro slår an. De anser ikke politikerne for eksperter. Og de initiativer, som de sætter i gang tror de ikke på. Mange havde myndighederne. Mange af de helt unge, lærer tidligt at hade politiet.
Mange føler sig ekskluderet fra starten
Politikernes negative holdning og for den sags skyld også mediernes negative beskrivelser om Nørrebro, indvandrere og islam bliver bemærket. Mange føler sig fra starten ekskluderet, når de vokser op.
Der er få grønne områder på Nørrebro. Og frivilligt basseret foreningsliv er det heller ikke så meget af. Der er masser af lønnede projektmedarbejdere og projektbasserede offentlige institutioner. Når der ikke er flere penge til projektet så ophører det uanset om det har været en succes eller ikke.
Gør mere for at åbne børns verden
Man skal gøre meget mere for at åbne børns verden. Den bliver ikke meget åben, hvis det kun er de børn, der i samme kvarter, som man møder. Forældrene skal sende deres børn til fritidsaktiviteter på skolen, så de ikke hænger på gaden.
Uddannelsen skal være let tilgængelig. Og det skal ikke være en fordel rent økonomisk at ligge på sofaen frem ar være gang med en uddannelse, som vi har påvist i en af vores artikler. Selv om erhvervslivet på Nørrebro har været meget aktive med at skaffe fritids- og lærerpladser, så kan det godt bruges flere.
Forældrene skal træde til
Alt for mange falder fra i ungdomsuddannelserne. Det har vi også været inde på i en tidligere artikel. Og så føler indvandrerne, at det kun er dem, der bliver visiteret. De føler sig ekskluderet. At sådanne zoner er nødvendige, er at man ud af 1.866 visitationer har fundet 104 stik- og slagvåben.
Der skal langsigtede løsninger til for at fjerne de unge fra gaden, så det kriminelle miljø ikke kan nå dem. Hvis faren ikke er til stede både fysisk og mentalt, så har børnene et behov, de mangler at få opfyldt, så søger de ud på gaden. De skal være glade for at være hjemme og her må forældrene træde til.
Farrollen er vigtig. Men et andet problem er manglende fritidsaktiviteter på Nørrebro. Vi har været inde på det før. Man bor meget tæt i de udsatte områder. Så er der større risko for at komme i berøring med det kriminelle miljø.
Sprogproblemer skal det slås ned på
Skal man tvinge indvandrebørn i dansk vuggestue, hvis der bliver talt så lidt i hjemmet? Hvor meget dansk lærer man overhovedet, hvis der bliver talt arabisk derhjemme. Sprogproblemerne hos børn med indvandrerbaggrund er større end nogensinde.
Og mon ikke dette er det største problem overhovedet? Disse sprogproblemer kan forfølge dem resten af livet. Det kan betyde problemer med skolegang og manglende uddannelse. Og så kommer følelsen af, at man ikke hører med til samfundet. I værste fald kommer kriminaliteten. Og her burde forældrene træde til. De burde stimulere børnenes dansk-kundskaber. Men måske har de heller ikke lært det?
Halvdelen taler utilstrækkelig dansk
En opgørelse fra Københavns Kommune fra 2015 viser, at halvdelen af hovedstadens indvandrerbørn taler utilstrækkelig dansk, når de starter i børnehave og skole. Det er en katastrofe for det enkelte menneske, de ikke kan begå sig sprogligt i samfundet.
Omkring 12.000 indvandrerbørn går derhjemme frem for at gå i vuggestue. Man har pligt som forældre at lære sine børn det sprog, der nu engang tales. Og fejler man her, så må samfundet varetage barnets tarv.
Den personlige ulykke er snart lagt
En fair start i børnehave og skole er, når man møder virkeligheden og det samfund, som man skal være en del af. Hvis skolegangen går skævt. Ja så er vejen banet til elendige muligheder og den personlige ulykke er lagt.
Der skal ikke skabes et parallelsamfund, hvor dansk er overflødigt. I så fald gør man sit til at spærre børnene godt og grundigt ind i ghettoen. Her taber alle, forældrene svigter de små, børnene får intet ud af skolen, parallelsamfundet vokser og samfundet betaler regningen på sigt. Det burde sige sig selv. Hvis børnene opdrages med dansk som sekundært sprog, går alt galt.
Skolen har et kæmpe ansvar
Når man er bosat i Danmark, hvor der stilles krav om nye sprogkundskaber for at klare skolegang, uddannelse og arbejdsmarked, hvad er så vigtigst dansk eller det oprindelige modersmål. Dårlige sprogkundskaber gør skolegangen svær og skaber ringe selvværd. Hvorfor gør vi ikke mere for at forhindre dette?
Hvis de unge ryger ud af skolesystemet, så får de meget fritid til at bevæge sig rundt på gader og stræder og kan begynde at lave begyndende kriminalitet. Nogle begår måske småkriminalitet i grupper, pjækker fra skole og så bliver man sluset langsomt ind.
Skolen har et stort ansvar i forhold til, hvordan eleverne kan trives på skolen, og om de føler sig knyttet til skolen, eller om de ender med at blive fremmedgjort og ekskluderet. De skal have voksne, der støtter dem. Men er skolerne på Nørrebro og andre steder rustet til at tage det store ansvar, der påhviler dem?
Politikerne bør også fremhæve de positive historier
Måske var det sådanne ting politikkerne burde tage op i stedet for hele tiden at fremhæve de negative historier. Og nu har Løkke åbnet for, at der skal indføres særregler i ghettoerne. Måske skal man kigge på, hvem der må flytte ind. Måske betyder det, at fri flytteret bliver afskaffet.
Løkke er gået til stålet
Løkke er gået til stålet over for indvandrere, der efter hans mening går mod integrationen. . Og det er over for dem, der mener, som insisterer på, at deres identitet ikke ligger i Danmark. Dem, der fnyser af vores værdier om tolerance, ligestilling og frisind. Dem, der hverken deltager i-eller respekterer-vores demokrati, men er i direkte modstand mod det. Som en modkultur.
Dem, som sender deres børn på genopdragelse, hvis de bliver for danske. Dem, som finder på, at bruge dansker som skældsord. Dem, der mener, at Koranen, står over dansk lov.
De skal alle tilpasse sig?
Et stigende antal politikkere mener, at der blandt indvandrerne skal ske en stigende grad af assimilation. Og hvad betyder dette fremmedord. Ja det betyder at en kultur skal tilpasse sig en anden. Man skal om nødvendig opgive eller ændre religiøse og politiske overbevisninger. Men hvor langt kan man egentlig gå.
Således mente diverse medier og højreorienterede kræfter, at det var etniske butiksindehavere, der var skyld i, at der ikke kom julebelysning op på Nørrebro. Sandheden var en helt anden.
Privatlivet skal ikke styres af politikere
Søren Pind har bebudet forslag om ti grundlæggende værdier, man skal tilslutte sig, hvis man vil have dansk statsborgerskab. Naser Khader forlanger, at man skal holde dansk jul. Men hvor meget skal politikkerne i grunden blande sig? En religiøs styring af menneskers religiøse liv må aldrig blive politisk.
Når man er integreret i et samfund taler man samme sprog. Man kan begå sig på arbejdsmarkedet. Man fungerer og ligger ikke nogen til last. Det betyder også, at man underkaster sig nogle grundlæggende forhold i det danske samfund. Man kan ikke forvente accept at praktisere sharia i Danmark, da det kollidere med den danske lovgivning.
Kan man anfægte de andres kultur?
Men må politikere påtage sig, at sige til folk, at deres kultur ikke dur? Kan man forlange, at udlændinge fra dag 1 tilslutter sig de danske værdier? Kan man ikke forlange, at alle tilslutter sig samfundets sociale, økonomiske og kulturelle krav. Og kan vi ikke forlange lighed mellem kønnene, frihed og tillid til offentlige institutioner?
Man vil selv definere landets værdier
Men kan vi kræve assimilation? Ja mange på Nørrebro vil sikkert sige nej. De vil selv have lov til at definere landets værdier. De vil selv definere graden af integration og assimilation. De vil selv danne deres egen trosretning og ikke lade sig diktere, at de skal holde jul. De vil heller ikke leve under et barometer dikteret af vores integrationsminister. Og som de siger, man da ikke forvente at somaliere, islamister, syrere, marokkanere m.m. uden videre skal tro på det samme som danskere.
Man vil beholde den kultur, som man kommer fra. Man kan godt have tillid til statsmagten, men derfor skal folk da ikke indrette deres privatliv på en bestemt måde.
Bliver det næste at man kobler en bestemt hudfarve til at være dansk? Dem, der nu er født og vokset op i Danmark med brun eller endnu mørkere hud, kan de ikke mere betragte sig som dansk?
Ja vi venter spændt på Søren Pinds ti bud om, hvad vi skal tro og mene, for at blive assimileret på den rigtige måde. Bør vi ikke stoppe, inden vi går for langt?
Friskoleloven strammes
Nu skal friskoleloven strammes. Det sker i takt med, at en række muslimske friskoler er blevet undersøgt. Regeringen ønsker ikke at finansiere skoler, der modarbejder demokratiet.
Man ønsker større kontrol på friskoleområdet. Der bruges mere end tre mia. kr. på området. Pengene skal bruges på en ordentlig måde, siger regeringen.
Friskoleforeningen frygter en ny lovgivning på området. De mener, at der bliver indført en sindelagskontrol.
Socialdemokratiet vil gå så vidt at fjerne tilskuddet, hvis andelen af elever med udenlandsk baggrund overstiger 50 pct.
Hvad med de fundamentalistiske menigheder?
Fremmede magter og organisationer arbejder på at sprede deres rabiate religiøse holdninger ved at sponsere opførelse af moskeer på dansk jord. Er dette i orden?
Man har godt nok forbudt udenlandske hadprædikanter til at komme til landet for at prædike deres had. Men Hizb ut Tahrir bruger stadig kommunale bygninger til at udtrykke deres had til det danske demokrati.
Til januar er det meningen at bestyrelsesmedlemmer fra en række københavnske moskeer skal på kursus, så de kan være med til at sikre ”sunde religiøse fællesskaber” og modvirke radikalisering. Men det er dog kun dem, der har underskrevet Københavns Kommunes demokrati-charter.
Man får dog ikke fat i de moskeer, hvor yderliggående imamer har samlet en fundamentalistisk menighed omkring sig.
Kriminaliteten er stadig for høj
Ja faktisk er kriminaliteten blandt unge drenge faldet i de udsatte boligområder. Dette skrev vi indledningen. Til gengæld er kriminaliteten blandt kvinder steget. Men kriminaliteten er dog stadig 2,5 gange højere end i normale boligområder.
Kontanthjælpen går i arv
Man skal selvfølgelig heller ikke fastholde grupper af mennesker på offentlig ydelse. Det gavner bestemt ingen. Og hvis begge forældre bliver fastholdt i dette, så er stor sandsynlighed at kontanthjælpen går i arv.
Voldskulturen er der stadig
Forfatteren, Ahmad Mahmoud fremhæver, at voldskulturen i indvandrerfamilier er udbredt. Det har en rapport, der udkom i sommers også fastslået. For 20 år siden afskaffede Danmark revselsesretten. Dette smittede også af på børnene.
Når man stadig praktiserer vold hos forældrene så smitter det af på børnene. Hvis forældrene ikke kan lære deres børn en adfærd, hvor vold ikke er hovedbestanddelen og drivkraften, må samfundet tage over. Alle forældre har et ansvar, når det gælder opdragelse. Det skal bare ikke understøttes af vold.
Som Ahmad Mahmoud så passende siger:
- Det er ikke racisme at bryde tegn på patriarkalsk volds- og stammekultur. Det er omsorgssvigt at ignorere.
Går det nu så ”ad helvede til i Mjølnerparken”?
Med jævne mellemrum får vi i medierne at vide, at ”Det går af helvede til i Mjølnerparken”. Men det er nu ikke helt rigtig. Men medierne skal jo sælge sig selv. Hvorfor anerkender man ikke de fremskridt, der er sket.
Boligbestyrelsen har ikke altid haft det lige let med omgivelserne. Og internt i Københavns Kommune kunne forvaltningerne ikke blive enige.
Dem og os
Et andet problem, er at mange muslimer slet ikke vil integrationen. Hizb ut Tahrir, rabiate imamer, antisemitter or religiøse friskoler modarbejder dette og kæmper mod demokratiet. Begrebet ”Dem og os” skabes ikke kun af nogle politikere men også af rabiate muslimer.
Vi skal ikke have to forskellige samfund, der modarbejder hinanden. Der er nogle, der ikke vil være en del af Danmark, og mange mener, at denne kløft bliver større.
Bandekriminaliteten hovedsagelig på Nørrebro har udbygget kløften. Radikaliseringen bliver nød til at blive nedbrudt og murene til landets ghettoer skal nedbrydes og det handler også om fordomme.
Nye sanktioner
Justitsministeren har netop præsenteret et nyt udspil, hvor børn og unge ned til 12 år kan straffes med sanktioner som bilvask, rengøring og andet forefaldende arbejde, hvis de træder ved siden af loven.
Der skal oprettes et ungdomskriminalitetsnævn i hver enkelt politikreds, der får en dommer for bordenden. Nævnet skal også have repræsentanter fra både politiet og kommunen.
Det er politiet, der skal beslutte, om en sag skal indbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det skal ske senest 10 dage efter politiet får mistanke om kriminaliteten. Sagen skal behandles i nævnet senest fire uger senere.
15 nye initiativer
Udspillet har konkret 15 initiativer. En af grenene i udspillet er en kommunal pligt til at vurdere, hvorvidt forældrene til børn og unge skal have et forældrepålæg. Med et sådan skal forældrene eksempelvis sørge for, at barnet møder i skole eller deltager i fritidsaktiviteter.
En procent af en hel årgang udgør den mest kriminelle gruppe. De begår 44 pct. af al straffelovskriminalitet.
Vi skal nok lige huske på, hvor gammel man skal være for at kunne overskue og stå til ansvar for sine handlinger med alt det, der så indebærer. Men de kommer i hvert fald til at mærke en konsekvens af deres handlinger.
Godt nok er kriminaliteten blandt unge faldene. Men det er en hård kerne, der får lov til at fortsætte uden at hverken forældre eller myndigheder griber ind.
Butikstyveri bliver prioriteret meget lavt
Det er jo alt sammen meget godt. Men en stor del af kriminaliteten er butikstyveri. Og dette forhold har politiet prioriteret langt nede. Det kunne jo være fantastisk hvis dette kunne opprioriteres og dermed få en præventiv effekt.
Vi har på vore hjemmeside efterhånden utallige artikler om disse temaer, som vi har beskrevet i denne artikel. Og vi vil fortsætte med dette, så længe det ikke bliver bedre. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Hold også øje med vores Facebook, hvor vi flere gange dagligt opdaterer. |
