Den kollektive transport skal fungere. Førerløse S-tog kører 120 km/t. Det mener, transportministeren ikke er noget teknisk problem. Men sikkerheden skal styrkes. Og nye kameraer skal udvikles. I midten af 2020 kører det første tog. DSB skal ikke drive fremtidens S-tog. Kystbanen kører ikke til Lufthavnen fra 2021. 13 millioner passagerer skal i fremtidens S-tog. Signalproblemerne forsinket i 7 år. Dårlig håndværk fra entreprenøren. DSB har personaleproblemer. Pendlere raser over begrænset fradrag. Pendlere fravælger i stigende grad den kollektive transport. På strækningen Helsingør-Svanemøllen kan pendlere risikere 29 timers ekstra transport
Den kollektive trafik skal fungere
For pendlerne og alle andre rejsende er det altafgørende, at den kollektive trafik fungerer. Og det gælder også i fremtiden.
Nu er en ny politisk aftale i hus. Den bevirker at 68 pct. af DSB’s samlede passagerantal skal udbydes til private aktører.
Førerløse S-tog
Teknologien er velafprøvet, siger transportministeren. Men Danmark bliver det første land, der kører med førerløs tog med den hastighed. Godt nok har vi Metro-togene, der kører med 80 km/t, men S-togene kører trods alt op til 120 km/t. Dette betyder også længere bremselængde. Så det er nok ikke helt rigtigt, at teknologien er velafprøvet.
Således kan eksisterende tog ikke bruges til førerløse S-tog. Der skal således også udvikles mere følsomme sensorer, der kan føle, at det kan skelne, om det er en avis eller et menneske på sporet.
Sikkerheden skal styrkes
Og så skal sikkerheden på S-banens perroner opgraderes betydelig. Perronkanter skal afskærmes på en anden måde og kameraer bør have en teknologi, der kan få toget til at standse.
Togene skal kunne køre langsommere frem så togdørene passer med perrondørene. Dette kan betyde en forlængelse af rejsetiden. Ude på de åbne strækninger skal der udvikles kameraer med avanceret billedgenkendelse.
I midten af 2020 kører de første tog
Men transportministeriet fastholder, at teknologien er til stede. I ministeriets optik er der ikke forskel på Metro-tog og S-tog. Men i Rambøll-rapporten, der er udarbejdet, erkender man dog, at der endnu ikke er konstrueret førerløse tog med den hastighed som de københavnske S-tog kører.
Det første førerløse S-tog skal køre fra Ny Ellebjerg til Hellerup fra midten af 2020’erne. I 2036 er det sidste af de nuværende S-tog blevet udskiftet.
DSB skal ikke drive S-togene
Og operatøren bag disse fremtidstog skal ikke være DSB. Man vil lave en konstruktion, hvor det er DSB, der ejer skinnerne og stationerne, mens andre står for driften. Man håber, at en privat virksomhed vil kunne levere bedre og hyppigere i en mere rentabel drift end nu. Målet er at en kapitalstærk virksomhed med en årelang erfaring i at drive førerløse tog vil melde sig.
Kystbanen ikke mere til lufthavnen
Også togdriften mellem København og Malmø skal sendes i udbud i 2018. Fra 2021 skal det være det svenske Skånetrafikken, der har ansvar for driften. Og DSB får eneansvaret for Kystbanen.
Kystbanen bliver en del af det danske regionale net. Og Kystbanen skal køre fra Helsingør til Østerport. Med andre ord, den vil fra 2021 ikke mere køre til Københavns Lufthavn.
13 millioner passagerer i S-togene
Man forventer, at passagerantallet vil stige til 13 millioner passagerer i S-togene. Og udgifterne til de førerløse tog vil beløbe sig til 4,2 milliarder kroner. Men fra politisk side forventer man, at disse penge hurtig er tjent ind.
Allerede i dag kører S-togene med 90 sekunders mellemrum. Og det er DSB’s guldæg, som giver overskud i sig selv. Men med billetsalg og stationer giver S-togsdriften faktisk en halv milliard i underskud.
Signalproblemer
Banedanmarks milliarddyre investering i nye jernbanesignaler på det danske skinnenet har været indviklet i en række problemer. Flere gange er projektet blevet dyrere. Og gentagende gange er det blevet forsinket. Nu er det først i mål i 2030.
Folketingets egen vagthund, Rigsrevisionen har flere gange udtalt kritik. Topdirektøren og en tidsligere ansvarlig for signalproblemet har mistet deres job grundet dette. Men nu har Banedanmark så valgt at give den nuværende programdirektør en bonus på 100.000 kr. Og samme bonus modtog denne for sine præstationer m.h.t. den nye jernbane mellem København og Ringsted. Begge projekter fungerer ikke.
Højhastigheds – toget mellem København og Ringsted kan først tages i brug i maj 2019.
Syv år forsinket
Foreløbig er dette signalprojekt blevet syv år forsinket. Det ventes udrullet i 2030 i stedet for 2023. De nye signaler koster 19,4 milliarder kroner. Men så skal der også lige bruges 2,8 milliarder kroner til at vedligeholde de gamle signaler.
Det er kun Banedanmark, som er blevet kritisk over for projektet. Udskiftningen af signaler og installation af det nødvendige udstyr i togvognene er et projekt, som togoperatøren DSB er svært kritisk overfor. Man er bekymret over konsekvenserne viser en konsulentrapport fra konsulentfirmaet Prose.
Dårligt håndværk
Bladet Ingeniøren kan afsløre, at DSB er stærk utilfreds med entreprenørens Alstroms arbejde. Kontrolproceduren har været meget mangelfuld. Også dårlig håndværk nævnes.
Prisen for at ombygge blot et enkelt lokomotiv kan løbe op i 7 millioner kroner, så det kan køre på strækninger med det nye signalsystem. DSB havde regnet med 1,5 millioner kroner. Også dengang, da politikerne skulle træffe beslutningen om det nye signalsystem, blev det nævnt, at det var afprøvet teknologi. Men det er et helt nyt transportsystem, og Danmark er de første. Og det kan blive dyrt.
Elektrificering
Et andet stort projekt, der skal igangsættes er elektrificeringen. Dette skulle bevirke, at DSB fra 2024 skal udskifte størstedelen af togflåden med elektriske tog til op mod 22 mia. kr.
Personaleproblemer
Forliget om fremtidens togdrift får betydning for 500 DSB-ansatte. De skal ud at finde sig et nyt job inden for en overskuelig årrække. Og dette kan godt betyde, at de traditionelle S- tog på et tidspunkt kommer til at mangle førere. I forvejen er man underbemandet, siger Dansk Jernbaneforbund. Så efterhånden som mandskabet søger væk, kan det betyde togaflysninger.
Og så er DSB blevet medlem af Dansk Industri. Og nu frygter de ansatte dårligere løn- og arbejdsforhold samt dårligere pension.
Pendlerne raser over begrænset fradrag
I løbet af de seneste år er priserne i den offentlige transport steget, mens fradragene er faldet. I løbet af de seneste fem år er den offentlige transport steget med 8,4 pct. Den almindelige prisudvikling er steget med 3,2 pct.
Pendlerne fravælger den kollektive transport
I langt de fleste lande omkring os har man for længst investeret de nødvendige mia. i elektrificering og højhastighedstog, så jernbanerne er blevet et reelt alternativ til bil- og flytrafik. I Danmark er det, som om vi konstant går fra slem til værre, fordi den fuldkommen mangelfulde planlægning og gennemtænkning råder.
Der har været færre passagerer med S-togene. Pendlerne er her blevet trætte af sporarbejde og koks med nye signaler. Antallet af togpassagerer over Storebælt stagnerer. Alt imens stiger biltrafikken med 2 pct.
29 timer ekstra transport for nogle pendlere
Siden januar har signalsystemerne i S-togene mellem Hillerød og Svanemøllen være programmeret til at bremse ned før hver station, som om skinnerne er meget glatte. Det har givet passagererne en daglig forlænget rejsetid på fire minutter hver vej. Med 220 pendlerdage giver det 29 timers ekstra rejsetid om året. Og dette fortsætter i den nye kørerplan. Grunden til dette er, at der opstod episoder, hvor togene ikke bremsede inden for den accepterede bremselængde. Derfor valgte Banedanmark proceduren med ”lade som om”, at skinnerne altid er glatte for at få signalsystemet til altid at bremse korrekt ned.
- Vi har mange flere artikler om den kollektive trafik. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange om dagen.
|
