Butiksdøden går også ud over kulturen. Der bliver mindre fester, mindre juelbelysning og færre annoncer i ugebladene. De fysiske butikker burde giver kunderne en shopping – oplevelse. Men der er forsvundet 3.034 butikker siden 2008, og butiksdøden vil fortsætte. Dette betyder øget skel mellem udkant og center. Vi har også ændret adfærd. Og de små butikker får det værre. Danskerne føler, at de har fået mere travlt. Der er sket en polarisering på fødevareområdet. Og en øget butiksdød er der sket i de netstærke brancher. Vi kigger på de brancher, hvor der er sket størst forandringer.
Det går ud over kulturen
Nethandlen er i gang med at ødelægge dansk kultur. Hvis det skal stoppes skal lokale politikere og et samlet erhvervsliv stå sammen. Det almindelig butiksliv er ved at forsvinde. Men intet tyder på, at man er interesseret i at stoppe udviklingen.
Jo mere nethandlen overtager des mere bliver butikslivet smadret. Men heller ikke fra politisk side er man rigtig klar over udviklingen. Det erfarede Nørrebro Handelsforening, da man for et halv års tid siden deltog i en konference om Nørrebro/Nordvests udvikling.
Her stod byplanlæggere nærmest måbende over for vore argumenter.
Færre fester og mindre julebelysning
Zalando, Amazon og kinesiske webshops overtager mere og mere. Danskerne købte i 2017 for 120 milliarder kroner. Og der er stigende køb hos udenlandske web-shops. Priserne er lidt lavere og udbuddet lidt større.
Danskerne er såmænd ligeglade med, at lagerarbejderne hos Amazon efterhånden bliver udskiftet med robotter.
De danske handelsbyer bliver fattigere på byfester, sportsklubber mister sponsorater og ugeaviser mister annonceindtægter. Ja og så mister byerne juleudsmykningen. På Nørrebro bliver det nok meget sporadisk.
Erhvervslivet vil ikke betale for det. De nye butikker, såsom restauranter og lignende føler ikke det kollektive ansvar for at betale til fællesskabet. Og Nørrebro Handelsforening vil ikke mere som forening betale underskuddet atter engang.
Giv kunderne en shopping – oplevelse
Men mon ikke ekspedienten i den lokale butik har mere viden om produktet end robotten i web – shoppen. Og mon ikke, at det er lettere at returnere din vare til den lokale butik. Desværre gør mange butikker den fejl, at få at spare på udgifterne, så ansætter de ufaglærte til en lavere løn. Lokale butikker burde med faglært arbejdskraft være et mere end godt alternativ til web – shops.
Ja og en meget vigtig ting er ”Shopping – oplevelsen”. Det burde være en kanon – oplevelse at handle i den lokale butik. Det skulle gerne få kunderne tilbage igen og igen.
Der er forsvundet 3.034 butikker
Ja faktum er, at siden 2008 er der forsvundet 3.034 butikker. Væk er hver anden butik med børneudstyr, hver tredje farvehandel, hver tredje boghandel og hver tredje grønthandel, hver fjerede skobutik, hver femte slagter og hver femte skobutik.
Det er Dansk Erhverv, der på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har kortlagt butiksbranchen fra 2008 – 2016. Det samlede antal fysiske forretninger er netto faldet fra 28.133 til 24.430.
Og her er det selvfølgelig tale om et nettoantal. Langt flere er åbnet og lukket.
Øget skel mellem udkant og center
Det er ikke kun øget nethandel og den teknologiske udvikling, der er årsag til denne udvikling. Det er også nye vaner og værdier hos forbrugerne.
Men når man køber over 20 pct. af vores udvalgsvarer på nettet, sætter det sine spor. Selv om danske forretninger bliver bedre og bedre til både at sælge i fysisk butik og på nettet, kan man ikke stå distancen og er nødt til at dreje nøglen.
Udviklingen medvirker til at øge skellet mellem udkant og center. Små byer får kortere gågader. I byerne overtager virksomheder fra servicefag og restaurationsverdenen hurtigt de tomme butikslokaler i større byer.
Vi har ændret adfærd
Vores adfærdsændring betyder, at vi bruger flere penge på at spise ude og på serviceydelser, på cafeer, vinbarer, juiceboder, frisører, negleklinikker, massører m.m.
Dansk Erhverv forventer, at butiksdøden fortsætter de kommende år. Men for nogle brancher går det strygende grundet vores ændrede vaner. Og det er eksempelvis butikker inden for lamper, køkkenudstyr, specialfødevarer, personlig pleje, cykler og genbrug,
Antallet af musik – og videobutikker er styrtdykket, men der popper stadig flere og flere restauranter med takeaway op.
De små butikker får det værre
Måske er det dog allerede nu for sent, hvis man vil bevare fysiske butikker i nærområdet. For måske glemmer man helt at handle der. Udfordringen med butiksdød er ikke ny, men den bliver mere påtrængende. Øget nethandel sætter flere forretningsdrivende under pres.
I nogle tilfælde er der en naturlig afvikling. At de fleste i dag tager billeder med deres telefon forklarer, at antallet af fotobutikker er halveret. Men mange faktorer har påvirket udviklingen.
Vi køber mere og mere online. Detailhandlen havde svært ved at komme sig over finanskrisen. Færre og større butikker og varehuse har en selvforstærkende effekt. Mindre butikker får sværere ved at få lån til at investere og gøre sig konkurrencedygtige.
Danskerne har mere travlt
Men også sådan noget så lavpraktisk, at danskerne har travlt og tid er en mangelvare. Selv om mange forbrugere egentlig gerne ville handle i mindre butikker og specialforretninger, bliver det nemme valg ofte det store supermarked eller et storcenter med gode parkeringsforhold og lange åbningstider.
Kortlægningen viser tre hovedtendenser:
1. Polarisering på fødevareområder
Discount – supermarkeder vinder frem, mens almindelige supermarkeder og traditionelle special – fødevarebutikker går tilbage.
Siden 2008 er der netto nedlagt 120 butikker med frugt og grønt, 117 slagterbutikker, 115 bagerbutikker, 140 supermarkeder og 572 købmænd, mens antallet af discountsupermarkeder er øget med 288 butikker.
Lave priser taler for sig selv. Som en interessant modsat udvikling vidner 90 nye butikker med specielle fødevarer dog om en trang til at skabe modvægt til basisvarerne med delikatesser som f.eks. italienske specialiteter, kaffe, chokolade, olivenolie, ost m.m.
2. Butiksdød i netstærke brancher
Markant nedgang i brancher, hvor e-handelen er størst. De fysiske forhandlere, 173, som sælger computere og udstyr, dertil 209 skobutikker, 289 butikker med babytøj/-udstyr og ikke færre end 785 tøjbutikker.
De fem branchers nedgang på i alt 1.697 butikker står over for halvdelen (56 pct.) af det samlede butikstab i peioden. Men nethandel kan ikke forklare alle lukninger af tøjbutikker. Har havde 4 ud af 10 i detailleddet underskud.
Nedgangen skyldes også, at internationale kæder og profilerede mærkebutikker vinder frem på bekostning af den klassiske multibrand – tøjbutik med en ejer, som ofte lukker i forbindelse med generationsskifte, fordi det er svært at rekruttere arvetagere, og at folk flytter fra mindre til større byer.
I landet største byer vil vi i løbet af de næste fem år se butikker, der gør det til en oplevelse at handle suppleret med nethandel.
Medregnes butikker, der sælger bøger samt legetøj/spil til børn – dem er der forsvundet henholdsvis 139 og 92 af – bærer de nævnte områder med stort netsalg to tredjedel af den samlede nedgang.
3. Optur for lys, pedalkraft og sminke
Udviklingen i butikslivet fanger også opadgående strømme, som der ikke nødvendigvis er en fællesnævner for. Der er kommet flere butikker med livsstil, design og genbrug. Højdespringeren er butikker, der sælger lamper og artikler til hjemmet – den er steget med 77 pct. Desuden har butikker med kosmetik, cykler, køkkenudstyr samt genbrugsbutikker oplevet stigninger på mellem 17 – 22 pct.
”Brug og smid væk – kulturen er forbi. Der er kommet fokus på bæredygtighed. Genbrug er kommet for at blive.
Hvorfor butikker, der sælger boliginteriør, belysning, køkkenudstyr og plejeprodukter er gået frem? Ja de varer kunne lige så godt købes på nettet som tøj og elektronik Det bliver de også i et vist omfang. Noget skyldes tilfældigheder, mindre konkurrence for veletablerede netbutikker og vane. Mange er over årene blevet helt trygge ved at købe tøj og elektronik på nettet.
Men hvis folk skal have dyrere ting, for eksempel et spisestel, et sæt gryder eller en designerlampe, vil de godt se varen først og have lidt vejledning.
Oplevelser har også fået større betydning. Og det er i form af rejser, restaurationsbesøg, kultur og serviceydelser. Man går rundt og lader sig friste af boliginteriør og kosmetik.
Og så er der en trend med selvforkælelse. Alt hvad der har med skønhed, velvære og luksus at gøre sælger bedre. Stigende boligpriser åbner også for iscenesættelse af hjemmet.
Og så siger man, at cykling er det nye golf. Der er masser af dyrt og spændene gear at få.
Ja i sidste ende er det forbrugerne selv, der bestemmer om de fysiske butikker skal overleve.
Størst ændringer
Skal vi lige kaste et blik på, hvor der har været flest ændringer
- Babyudstyr og Børnetøj - 48 pct.
- Radio og Tv – 46 pct.
- Computere og software – 39 pct.
- Farve – og Tapet – 37 pct.
- Boghandlere – 34 pct.
- Frugt – og Grønt – 32 pct.
- Sko – 27 pct.
- Købmand/døgnkiosk – 24 pct.
- Legetøj og spil – 22 pct.
- Slagter – 21 pct.
- Telekommunikationsudstyr – 20 pct.
- Tøj – 18 pct.
- Supermarked – 15 pct.
- Bager – 9 pct.
- Cykler + 18 pct.
- Fødevarer i specialforretninger + 20 pct.
- Køkkenudstyr, glas, porcelæn, vaser + 21 pct.
- Genbrug og brugte ting + 22 pct.
- Discountbutik + 22 pct.
- Lamper og husholdningsartikler + 77 pct.
Vi har på vores hjemmeside masser af artikler om nethandel og ændringer i detailhandlen. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske database. Se også vores Facebook. Vi opdaterer flere gange dagligt. |
