Lynetteholmen med 35.000 arbejdspladser og med boliger til lige så mange. Men hvorfor skal det gå 50 år? Arbejdsstyrken i København burde have råd til at bo her. Københavnerne har altid bygget på holme siden Absalon. Skitsen skal videreudvikles. Men ingen statsstøtte uden havnetunnel. Denne er mere populær på Christiansborg end på Rådhuset i København. Stat og kommune skal lægge 20 milliarder ud. Men er planen i grunden tyvstjålet? I Ørestaden skal der bygges på fredede områder. Også i Sydhavn skal der bygges.
Lynetteholmen med 35.000 nye arbejdspladser
Ja det var et udsædvanligt kapløb mellem statsministeren og overborgmesteren. Det skader bestemt ikke Venstre til det kommende valg.
Lynetteholmen er ny kunstig ø ved Københavns Nordhavn med boliger til 35.000 nye københavnere og 35.000 nye arbejdspladser. Vand gøres land. Og som et sandt eventyr, så koster det ikke noget. Salg af grunde og boliger skal bekoste det hele. Som transportministeren sagde:
- Det koster cirka nul kroner. Vi modtager penge for at modtage jorden, som finansiere metalpladerne rundt om øen. Derved får vi en gratis ø, som man så kan sælge grunde til bagefter. Salget af de grunde skal især finansiere havnetunnelen.
Hvorfor skal det gå 50 år?
Ja det lyder jo meget lyserødt, men hvorfor skal det så gå 50 år. Rejsegildet på de første år er allerede i 2035. Men er det hele ikke lidt for langsomt?
Det handler om manglende indtægter, mangle værditilvækst m.m. Med de rette rammvilkår kan en international virksomhed banke en virksomhed med en værdi op på to – tre år. Indrømmet byggeriet er ikke helt ukompliceret. Der skal laves både Metro og Havnetunnel.
Der er behov for 50.000 boliger
En meget visionær plan må man sige. Den lange tidshorisont er umiddelbart en plet. På den korte sigt matcher behovet ikke udsigten af boligmassen. Der er behov for 50.000 nye ekstra boliger i København og på Frederiksberg frem til 2025.
Arbejdsstyrken burde have råd til at bo i byen
Nu skal Københavns boliger ikke være et lukket land for borgere med almindelig indkomst. Frank Jensen vil kræve at hver fjerde bolig bliver etableret som almen bolig. Regeringen mener, at etableringen af boligerne skal bestemmes af markedets frie kræfter. Mere marked og mindre regulering vil afdæmpe priserne mener regeringen. Men det bremser mulighederne for andre end de mere vellønnede til at etablere sig i København.
Det påfaldende er, at en stor del af arbejdsstyrken i København ikke har råd til at bosætte sig her.
Det bliver en københavnsk bydel med strand og grønne områder og en stor andel almene boliger. Her kan også bo mennesker med almindelige indkomster. Bilismen får lidt bedre vilkår og 35.000 nye arbejdspladser så tæt ved centrum.
Københavnere har altid bygget på holme
Lige siden Absalon er København bygget på holme. Absalon byggede sin fæstning på Slotsholmen og Christian den Fjerde anlagde Christianshavn i 1600 – tallet. København vokser med nye landindvindinger i øst, syd og nord også efter at voldene faldt. Og de nye udfordringer betyder, at i får en helt ny bydel ude i Øresund.
200 hektar bliver den nye ø i forlængelse af Refshaleøen og hen mod Nordhavn på den modsatte side af Kronløbet, byens indsejling i nord.
Skitsen skal videreudvikles
Men tænk det er 50 år til, at den nye ø ligger fuldt udbygget. Og så skal øen beskytte byen mod fremtidens havstigninger. Om indtægterne fra byudviklingen går lige op med udgifterne, ja det bliver spændende at se.
I ordet principaftale ligger så også, at Lynetteholmen endnu er langt fra at blive til virkelighed. For visionen er stadig kun en skitse. I de kommende år skal dette videreudvikles. Og det skal så finde et politisk flertal både på Københavns Rådhus og Christiansborg.
Lynetteholmen skal fungere som en dæmning til Kroneløbet ved Nordhavn og ned til Refshaleøen. Dermed skulle det Indre København kunne beskyttes mod stormflod uden afskærmning af udsigt og adgang til vandet med høje kajanlæg i havnen.
Ingen statsstøtte uden havnetunnel
Og så må man sige, at der ingen statsstøtte er uden en havnetunnel. Den kontroversielle motorvej, der skal etableres i den forbindelse kommer til at hedde Østre Ringvej, fordi den via Nordhavnen skal gå øst om byen og forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Amager – eller Øresundsmotorvejen i syd – hele strækningen i en tunnel med til – og frakørsler undervejs.
Havnetunnellen skal altså ikke kun betjene Lynetteholmen, men binde hele det overordnede vejnet sammen og forbedre mobiliteten i hovedstaden ved at aflaste de indre bydele for tung og tværgående biltrafik. Nu er havnetunnellen nok mere populær i Folketinget end i Borgerrepræsentationen. Her i København er man ikke så biltosset. Man frygter at sådan en tunnel vil trække flere biler til.
Men sådan en Østre Ringvej er vel nogenlunde fast. Men langt mere uafklaret er en metrolinje. Men mon ikke det bliver en forlængelse af Nordhavnsmetroen under Kroneløbet og videre som højbane på Lynetteholmen og Refshaleøen til Kløverparken. Så er det vel også lukket for drømmene om en metrorute mellem Refshaleøen og Brønshøj?
Der skal lægges 20 milliarder ud
Stat og kommune vil tilsammen lægge 20 milliarder ud. Disse penge kommer ind igen ved brugerbetaling af tunnel og metro og salg af byggegrunde. Selve landindvendingen kunne finansieres med indtægterne fra modtagelsen af andre projekters overskudsjord til at hælde i Øresund. Denne jordopfyldning skulle gerne gå i gang i midten af 2020’erne. Målet for en vedtagelse af vedtagelse af en anlægslov for Lynetteholmen bliver i 2023.
Er planen tyvstjålet?
Et arkitektfirma har klaget over, at deres ide er blevet tyvestjålet. Men er det nu rigtigt? Men undertegnede her har mindst set tre projekter. I foråret 2017 lavede Københavns Kommune også en stormflodsplan, der indebar to fluer med et smæk. Men siden 2016 har By og Havn arbejdet med opfyldningsplaner.
De velhavende
Den vibrerende metropol har tiltrukket de kreative og velhavende. Og i København er det blevet bygget og bygget. Ørestad, Sydhavnen og Nordhavnen. Uden disse udbygninger havde København ikke klaret sig så flot. Mange steder kan der ikke bygges mere. Truslen hang over hovedet. Skulle byen nu gå i stå?
Men glem ikke, at erhvervsklimaet i selve Københavns Kommune er elendigt. Mange af politikerne vil ikke gøre noget for fremkommeligheden og infrastrukturen. De vil hellere bygge flere og bredere cykelstier.
Men nu skal der bygges en del under jorden. Her skal også være mere kollektiv trafik.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Der er masser af usikkerhed om projektet. Omkring økonomien er der en masse ubesvarede spørgsmål. Hvem får regningen, hvis budgettet ikke holder. Og er 20 milliarder kroner ikke lavt sat. Hvis nu det kommer til at koste 30 milliarder kr. bliver det så stadig til noget?
Og selvfølgelig har der også været kritik med, at havnetunnel – projektet straks skulle fjernes ellers ville den røde fløj ikke støtte projektet.
Pensionskasserne synes dog også interesseret. Der mangler selvfølgelig at blive godkendt en masse både på Christiansborg og på Københavns Rådhus. En lang række usikkerheder skal først løses, før projektet for alvor kan sættes i gang. Der er endnu store risici inden for miljø, økonomi og så den tekniske del. Man skal også tage hånd om forsinkelser og ekstraregninger.
Ja så er det lige det lavpraktiske, at et rensningsanlæg skal flyttes og her er der mange kommuner, der er involveret. Der er en lange række aktører, der skal bakke op, før det er en realitet. Ja og Frederiksberg som medejer af Metroen skal også give deres tilsagn.
Og så fik Venstre lige vist, at det ikke kun er et bondeparti og kun tænker på at flytte statslige arbejdspladser vest på.
Allerede godkendt i Folketinget
Alle partierne i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet er hoppet på aftalen. Uden for forligskredsen er det dog tvivl om regnestykket vil holde. Alternativets folketingsgruppe har bedt transportminister Ole Birk Olesen om, at fremlægge de beregninger, som regeringen hidtil har lagt til grund for samtlige dele af projekterne vedr. den ny bydel, metro, havnetunnel m.m.
Desuden har man bedt ministeren om at ”oplyse de økonomiske risikoscenarier forbundet med regeringens københavnerprojekter, herunder specifikt hvad man forventer de samlede udgifter i højeste og laveste tilfælde kan lande på uagtet finansiering.
Fra byplanlæggere lyder der kritik. De påpeger, at Lynetteholmen, der forventelig først kan bebygges mellem 2035 og 2070 slet ikke er nok til at løse hovedstadens problemer med boligefterspørgsel. Man mener heller ikke, at potentialerne i omegnskommunerne udnyttes.
Der skal bygges på fredede områder
De københavnske partier – igen undtagen Enhedslisten og Alternativet – vil nu tillade byggeri ved Vejlands Alle på Amager, Selinevej ved Amagermotorvejen og ved Bådehavnsgade i den københavnske Sydhavn.
Der tillades 20.000 m2 mere byggeri i Ørestad. Men en del af stederne er fredede i dag. Men den ny aftale bliver fredningerne ophævede og arealerne overdrages til By & Havn som finansiering af byggeriet af den nye metrostrækning til den københavnske Sydhavn.
- Der er masser af artikler om infrastruktur på vores hjemmeside. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv. Følg også vores Facebook. Den bliver opdateret flere gange dagligt.
|
