Nørrebro Handelsforening beskyldt for racisme og antiracisme. Hvad sker der med Strøget? Det skal være nemmere at bygge større butikker i København. Uhensigtsmæssig parkering for erhvervslivet. Fætter BR i overlevelseskamp. Discountkæder må nedsætte tempoet. Dagrofa taber discountkrigen. Coop indfører MobilePay. Madspildskæmpere indgår aftale med Kvickly. Dyne-Larsen i ny milliardrekord. Søstrene Grene leverer rekordregnskab. Jensen ude af Jensens Bøfhus. H&M i krise, dog ikke i Danmark. Øget færdsel over Øresundsbroen grundet den svenske krones fald. Danskerne køber tøj for milliarder produceret under horrible kår. Takeaway og færdigmad er in. Hjemmelavet mad er out. Hvad nu med kiosker og cigaretter?
Vi tager ikke speciel hensyn til muslimer
I diverse blade og aviser er Nørrebro Handelsforening taget til indtægt for, at grunden til, at vi ikke har sat julekæder op, er fordi vi tager hensyn til muslimer. Allerede i august udsendte vi en presseinformation, hvor vi gjorde opmærksom på, at vi ikke mere kunne dække underskuddet af egne midler omkring julebelysningen.
Vi har siden forsøgt, at få andre til at overtage hvervet samt det økonomiske ansvar med hensyn til juleudsmykningen. På et tidspunkt udtalte vi, at grunden til den manglende opbakning kunne skyldes butikssammensætningen på Nørrebrogade. Straks var der medier, der tillagde racistiske tilbøjeligheder hos Nørrebro Handelsforening.
Stor søgning til www.norrebro.dk
I december måned havde vi en fremgang på 36 pct. på vores hjemmeside i forhold til december sidste år.
Hvad sker der egentlig med Strøget?
Politikerne i København vil meget gerne have flere turister. Og disse skal bl.a. gå ned ad Strøget. Men er Strøget i grunden noget særligt? Begyndelsen af Strøget fra Rådhuspladsen er mere end ramponeret. Det gælder både sortiment af forretninger, facader og belægning. Efterhånden er Raders handsker den eneste stolthed tilbage.
Ja ordene kommer fra John Hansen, direktør for KBH – Commerce & Culture (Indre By’ s Handelsstandsforening).
Byens handelsåre trænger til et sammenhængende niveau, som man finder i andre storbyer. Når Metroen på Rådhuspladsen er færdig, ville det jo være dejligt at se en helt ny Strøget. Et nyt spændende gade og bymiljø bestående af et samspil mellem butikker, spisesteder, kultur og fritid. Måske ville familien så tilbringe hele dagen i byen til glæde for de forretningsdrivende og kommunen.
For nogle år siden fremkom den forhenværende teknik – og miljøborgmester Morten Kabell med store planer. Men siden har vi ikke hørt noget. Planen om at løfte Strøget er åbenbart gået i stå.
Inddragelse af flere og flere p – pladser giver fordele for storcentrene. Strøget skulle gerne overleve og forblive med at være unik. Men for at det skal forblive det og ikke gå i forfald så kræves der fornyelse og nytænkning.
Det skal være nemmere at bygge store butikker i København
Et flertal i Borgerrepræsentationen har lempet de ellers skrappe regler for, hvor mange af de helt store butikker, der må være i København. På den måde kan der oftere blive bygget meget store butikker, uden at der skal tages politisk stilling til det forinden. Tre lokaludvalg har afgivet høringssvar med store betænkeligheder. Og det er skam grund til.
Kunderne vil fravælge de små butikker til fordel for de store kædebutikker, der har råd til at bygge stort. Men Socialdemokratiet mener, at det giver mening, at bygge større. For disse kan tage kampen op mod nethandlen, siger partiet. Men hvad så er det bekostning af den lille og den mellemstore butik?
Der er stor fremgang i det segment, der foretrækker, at handle et sted og få det hele overstået på en gang. ”One-stop-shopping” har stor fremgang, og det ser vi nemlig med shopping-centre, der også har mange og til tider gratis p – pladser at byde på.
De mellemstore butikker får det meget svært fremover. Tag for eksempel sportsbutikker. De helt store sportsbutikker har en pris, hvor de mellemstore er virkelig udfordret.
BR Legetøj konkurs
Vi kommer senere med en større artikel om BR Legetøj. Ledelsen bliver beskyldt for ikke at følge med tiden. Men er det hele sandheden? Vi kommer senere med en længere artikel der hedder ”Amazon og de andre”. Her kigger vi på, hvordan detailhandlen klarer sig med det stigende salg på nettet. Du kan også finde noget om emnet i vores første artikel ”København – Tænk nu på Helheden”.
Uhensigtsmæssig parkering
Flere virksomheder mener, at p-zonerne er uhensigtsmæssig for erhvervslivet. Uden en beboer og erhvervslicens kan man kun holde der i tre timer. For dem med erhvervslicens gælder det dog kun for biler med gule plader.
Man kan kun få erhvervslicens til gule plader, som er ejet af firmaet. Firmabil, der både bruges firmamæssigt og privat, kan man ikke få erhvervslicens til. Dermed er det heller ikke muligt for personalet at køre til deres arbejde.
Det er uhensigtsmæssig for lokale virksomheder. Kommunen må da være interesseret i arbejdspladser, mener lokale virksomheder i NV. Mange mener, at den offentlige transport, som den ser ud i dag med overfyldte busser ikke er godt nok. Infrastrukturen er for dårlig.
Fætter BR er i overlevelseskamp
I gamle dage sad man med BR – kataloget og satte kryds ved alt det, som man ønskede. Sådan er det ikke mere. Hos Føtex og Bilka kan du dukker og Lego til skarpe priser. Og nu sælges der masser af legetøj på nettet. Og her ligger Amazon absolut i top.
I 2017 blev 14 pct. af alt legetøj købt på nettet. I 2018 var det 17 pct. Og i 2015 blev 82 pct. af legetøjet købt i danske netbutikker. I 2018 er dette tal dalet til 62 pct.
I 2015 solgte stifterfamilien Gjørup størstedelen til kapitalfonden EQT. Men siden er det gået tilbage. Bankerne forlanger nu at EQT skyder flere penge ind i foretagenet. Så sent som i marts blev der skudt 175 millioner kr. ind i foretagenet.
Det nye regnskab viser, at omsætningen er faldet med en kvart milliard. Det samlede tab i regnskabsåret 2017/2018 er på over to milliarder kroner.
Sidste år i december blev topchefen, Søren Torp Laursen, der ellers var headhuntet hos Lego fyret efter et fejlslagen IT – projekt.
Resultat er nu, at 450 medarbejder skal fyres, heraf 180 i Danmark. En masse butikker lukker, bl.a. 12 stykker i Danmark. Forbrugerorganisationen Tænk opfordrer til, at man snarest får brugt sit gavekort.
Alle vidste i 2015, at forandringerne ville skylle hen over dansk detailhandel. For selvfølgelig var netbutikkerne på vej, også når det gælder legetøj.
Men hvem kommer til at ende med den store regning? Det er en magtkamp om to milliarder kroner. De to store aktører er EQT og bankerne, der har masser af penge til gode.
Spørgsmålet er om det også går ud af leverandørerne. For hvis det er tilfældet er der snart tomme hylder i BR. For kapitalkæden har det ikke været godt. Talrige gange har de måttet bidrage med millionindsprøjtninger. Og allerede nu har de måttet afskrive 1,6 milliarder kroner. Men åbenbart har de ikke haft evnen til at se gennem regnskaber.
Discountkæder må nedsætte tempoet
En ny prognose fra Retail Institute of Scandinavia om dagligvarehandel frem til 2028 forudser, at de fem discountkæder vil erobre endnu mere af dagligvaremarkedet – men ikke i samme tempo som hidtil.
De danske discountkæder vil også om 10 år sætte sig på en pæn del af danskernes forbrug. De fem kæders vækst i dagligvarehandlen flader dog mere ud tidligere end forventet.
I det samlede marked sidder de fem danske discountkæder som Netto, Fakta, Rema 1000, Aldi og Lidl tilsammen nu på 41 pct. af omsætningen. Ifølge prognosen vil det vokse til 43 pct. i 2028.
Målt i antal af butikker har discountkæderne 53,5 pct. af alle dagligvarebutikker her – svarende til 1.471. Dette antal vil vokse til 1.550. Dette er en nedjustering i forhold til en analyse fra i fjor.
Discountsektoren er præget af, at Kiwi-kæden, som var en del af Dagrofa, lukkede i fjor. Samtidig har Aldi samt Fakta drejet nøglen til tabsgivende butikker.
Men der fortsat ekspansionsplaner for de kommende år hos i hvert fald Netto samt Lidl og Rema. Kæderne har især fokus på storbyerne med København i front.
Coop vil lukke en lang række butikker og miste markedsandele. Koncernen vurderer dog, at de via øget onlinehandel vil bevare deres position. Norskejet Rema 1000 vil blive blandt vinderne.
De to store koncerner Salling Group og Coop ligger i dag meget tæt på hinanden omkring de 35 pct. Men ifølge prognosen vil Coop falde til 31,5 pct. Antallet af butikker hos Coop vil falde med 10 pct.
Rema 1000’ s andel vil vokse fra 12 til 14 pct. mens andelen af butikker øges til 400.
Dagrofa taber discountkrigen
Danmarks tredjestørste dagligvarekoncern, Dagrofa har fået ny topchef. Koncernen driver kæderne, Meny, Spar, Let-Køb og Min Købmand. I fem år har man ikke tjent penge men haft et underskud på 1,9 milliarder kroner.
Under koncernen er der 500 dagligvarebutikker og 30 engrosbutikker.
Den nye topchef har inden for de næste tre år bebudet besparelser for 100 millioner kroner. 42 funktionærer har allerede fået fyresedlen. Og den nye topchef har lovet sorte tal på bundlinjen i 2021.
Coop indfører MobilePay
I flere år har Coop sagt nej til MobilePay. Men nu kan du bruge det i Coop. De 1,7 mio. medlemmer har haft mulighed for at betale med Coops egen app. Nu bliver MobilePay en integreret del af Coops app.
Madspildskæmpere indgår aftale med Kvickly
Danske Too Good To Go, der har specialiseret sig inden for salg af overskydende fødevarer på vegne af butikker og restauranter har netop indgået en aftale med Kvickly om at minimere madspild i kædens varehuse.
Dermed bliver Kvickly den første landsdækkende dagligvarekæde, der indgår et samarbejde med madspildskæmperne. Den nye aftale er vigtig i kampen for at mindske madspild og er Too Good To Gos hidtil største aftale inden for dagligvarehandel herhjemme.
Too Good To Go sælger fødevareforeningernes overskydende mad som ”lykkeposer” over en app. App’en har bredt sig til otte andre lande. Den er blevet downloadede til over seks millioner brugere og har været med til at redde flere end 7 millioner måltider.
Den landsdækkende aftale er blevet en realitet, efter at Kvickly i et testforsøg solgte 13.600 lykkeposer fyldt med overskydende mad i 68 butikker.
Dyne-Larsen i ny milliardrekord
En ny milliardrekord har nået Jysk Group, der nu har butikker i 50 lande. Omsætningen er steget til 26,6 mia. kr. Koncernen har tjent 3,5 mia. kr. på driften. Tilsammen har man nu 2.668 butikker og omkring 23.000 medarbejdere.
Land nr. 50 er lige nået med en butik i Dubai. Sidste år åbnede man 139 nye butikker. Ambitionen er at nå 5.000 butikker inden for en kort årrække. Et nyt distributionscenter står klar i Bulgarien næste år. Der er også jagt på et lager i Ungarn.
Inden længe åbner Jysk butikker i Irland, som er det eneste større land i Europa, hvor Jysk endnu ikke har butikker.
Og så får man nu også snart et godt tilbud i den russiske middelklasse. Men efter otte års kamp har man måttet opgive i Kina. Her har Jysk lukket sine 13 butikker.
Søstrene Grene leverer rekordregnskab
Resultatet for 2017 lyder på 78 millioner kroner efter skat, hvilket er mere end en fordobling af resultatet fra året før. Samtidig er omsætningen steget med hele 46 pct. og nærmer sig nu en milliard kroner.
I det seneste regnskab har Søstrene Grene åbnet 44 nye butikker. Antallet af forretninger er nu godt over 200. Det er partnerskabsmodellen, der er afgørende for fremgangen, siger adm. Direktør Mikkel Grene.
Jensen er ude af Jensens Bøfhus
Palle Skov Jensen, der gjorde bøffen til hverdagsmad er nu helt ude af sin egen koncern. En kreds af rigmænd vil drive de 32 nødlidende restauranter videre. I 2017 viste regnskabet et underskud på 156 millioner kr. i Jensens Bøfhus. I 1990erne havde man kæmpe succes med at markedsføre stedet som et sted, hvor alle havde råd til at komme.
Men Verden har forandret sig. I København har Madklubben gået sin sejrsgang. I resten af landet er det Restaurant Flammen, der har trængt Jensens Bøfhus af banen. Og det hjalp nok heller ikke med en navnesag mod lille Jensens Fiskerestaurant i Sæby.
En ny direktør startede med at lukke en fjerdedel af restauranterne og lave en reklamefilm, hvor man nærmest undskyldte.
H&M i krise, dog ikke i Danmark
De har vadet i succes hos Hennes & Mauritz. Men regnskaberne for de sidste år er ikke opmuntrende læsning. I USA, Frankrig, Italien og Belgien blev salget påvirket af logistikproblemer. Det betød omkostninger på 400 millioner kr.
I Danmark, hvor kæden har 103 butikker voksede salget med 15 pct. til 1,2 mia. kr.
Det svenske selskab har 4.841 butikker i 69 lande. Indtjeningen har været faldene på verdensplan i de sidste år. H&M har været for langsomme til at følge med forandringerne hos forbrugerne.
Selv om det for det meste er billigt tøj, som H&M sælger, skal det være nemt og inspirerende. I 2015 opnåede selskabet sin højeste markedsværdi på 483 mia. kr.
Men de digitale konkurrenter gør efterhånden et indhak på den svenske tøjkoncern. Det er tyske Zalando og engelske Asos, men også irske, Primark, spanske Zara og danske Bestseller gør ondt på H&M.
Samtidig stormer de nye digitale giganter som amerikanske Amazon og kinesiske Alibaba ind på markedet. Nye koncepter har også kostet både økonomisk og i organisationen. Udviklingen i de fysiske butikker har også stået stille.
Men forbrugerne glemmer heller ikke de møgsager som H&M har været involveret i. Det var historien om en sweatshirt til børn, hvorpå der stod ”Coolest monkey in the jungle”. Dette medførte racismeanklager, fordi modellen var sort.
Ja så kom det også frem, at firmaet i stor stil afbrændte tøj, som de ikke havde fået solgt. Senest har svensk TV afsløret, at etiopiske syerske får knap otte kroner i løn om dagen og ingen løn under sygdom og ferie.
Dette giver ridser i lakken hos forbrugerne.
Øget færdsel grundet den svenske krones fald
En billigere svensk krone har sendt specielt flere danskere over Øresundsbroen. Det har hjulpet på trafikken og ikke mindst resultatet for den dansk-svenske forbindelse.
Samlet set betød dette en stigning på 0,5 pct. Gennemsnitlig kørte 19.734 køretøjer over broen. Dette skyldes bl.a. den lave svenske valutakurs.
Samlet steg indtægterne fra broen og den tilhørende tunnel til 975 millioner kroner i første halvår. Det gav broen et driftsresultat på 535 millioner kroner, hvilket er en stigning på 69 millioner kr. i forhold til første halvår af 2017.
Danskere køber tøj for milliarder produceret under horrible vilkår
Der importeres tøj, sko og tasker i stort omfang, der er produceret under horrible vilkår. Tænketanken Cevea har sat tal på vores handel med de dårligste arbejdspladser i verden. En import på 235 milliarder kroner kommer fra de 80 lande i verden som systematisk overtræder arbejdstagerrettigheder. Ja mange af disse steder har de overhovedet ingen rettigheder.
Vi importerede for 60 milliarder kroner fra Kina og 57 milliarder kroner fra USA. Begge lande har ikke ratificeret ILO – konventionen om foreningsfrihed, hvilket bare er et punkt i en lang række af krænkelser af grundlæggende rettigheder for arbejdstageren.
I 2017 blev arbejdere på fabrikker i Bangladesh anholdt og sigtet under sabotage-paragraffer, fordi de forsøgte at organisere fabriksarbejderne, med det formål at forhandle en højere løn. I samme ombæring blev mellem 1.500 og 2.000 medarbejdere fyret, forsi de havde organiseret sig.
En anden begivenhed, som trak forfærdelige overskrifter, var ulykken på Rana Plaza i 2013, hvor mere end 1.100 mennesker omkom, da bygningen i industribyen Gazipur i Bangladesh kollapsede.
På fabrikken fik danske butikskæder som Wagner og Tøjeksperten produceret tøj. Åbenbart var medarbejdere tvunget ind i bygningen, trods advarsler.
Danske forbrugere er klimabevidste, men de burde også understøtte en positiv social udvikling, ved at sikre sig, at det tøj, de køber, er produceret ordentlig.
Takeaway og færdigmad er in. Hjemmelavet mad er out.
Færre og færre danskere laver deres egen mad derhjemme. Det viser den årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Madkultur handler om den måde, vi er sammen og den måde, vi behandler vores kroppe, vores jord og vores medmennesker.
Helt præcis er andelen af danskere, der laver ”helt hjemmelavet mad” som det hedder faldet fra 55 pct. i 2015 til 48 pct. i 2018. I samme periode er antallet af danskere, der hver dag bruger under 15 minutter i køkkenet på aftensmaden steget fra 26 pct. til 32 pct.
Hvad angår weekendmiddagen, som danskerne ellers bruger mest tid på, ofres der også markant færre minutter på sagen. Måske er det ikke så overraskende at forbruget af færdiglavet mad og takeawy samtidig er gået så markant frem.
Men gør det noget. Er det for eksempel ikke bedre at købe færdigmad, færdigretter eller takeaway end at stå derhjemme og bande og svede og lave uengageret mad af dårlige råvarer?
Der findes både sund og usund færdigmad. 20 pct. af dem, der er med i undersøgelsen, siger, at de synes, at spiser usundt, når de køber færdigmad.
Der har aldrig været så mange gode madprogrammer og så mange gode kogebøger og så mange gode opskrifter på nettet, som der er i dag!
Men det bliver nemmere og nemmere at springe, at springe madlavningen over. Aldrig har det været så mage gode restauranter som nu.
Sjovt nok, så er kartoffelforbruget faldet med 10 pct. siden 2015. Særlig er forbruget faldet hos de ældre.
Ja og det går forrygende for takeaway. Og egentlig også hos restauranterne, men her er konkurrencen benhård. Ja og madkasser sælges i enorme mængder.
Hvad nu med kiosker og cigaretter?
Skal butikkerne gemme smøgerne væk? Nærbutikkernes Landsforening siger, at gemmes cigaretter væk sælges der mindre. Og dette kan øge kioskernes og de små butikkers død. I forvejen ser det ikke så godt ud for kioskerne de næste ti år.
Sådan som det ser ud nu er der ikke et ens regelsæt for hele detailhandlen. Fra dele af detailhandlen lyder opfordringen til politikerne om at finde ud af det.
Man taler også om, at sætte priserne op på smøger.
Politikerne mener også, at det ikke skal være gratis at overtræde forbuddet mod at sælge cigaretter og spiritus til mindreårige. Man vil have mere kontrol.
Men denne kontrol skal foretages af mindre end en fuldtidsstilling. Helt præcis er der afsat 0,7 årsværk til at kontrollere salg af både alkohol og tobak til mindreårige i butikker i hele landet.
Sikkerhedsstyrelsen forventer at udføre anonyme kontrolbesøg hos 200 butikker om året. Ifølge Dansk Erhverv er der ca. 5.000 butikker i Danmark, der sælger tobak, dertil kommer restaurationsbranchen. Kontrollen er god nok siger sundhedsministeren?
- Dette var decembers gennemgang i detailhandlen. Du kan ved at bruge vores søgefunktion gå ind og søge i vores 3.300 artikler inde på vores elektroniske arkiv. Flere gange dagligt bliver vores Facebook opdateret.
|
