Bertel Haarder foreslår begrebet ”Venlig – butikker”. Flying Tiger mangler penge. Udviklingen i detailhandlen kommer snigende. Er hovedstaden erhvervsvenlig? Ja de små og mellemstore butikker vil nok sige nej. Men Finansiel Times placerer København næsten helt i top, hvad det angår. Måske er det ikke altid lige attraktivt, at arbejde for kommunen. Det tager meget lang tid for dem, at betale. 11.000 fakturaer ligge og venter. Det er skatteborgerne, der må betale rykkergebyrerne. Hvad sker der efter BR? Regeringen vil sikre Dankortets overlevelse. Netto vinder discountkrigen. Fortrød salg af et af Danmarks største indkøbscentre. Historisk nedtur for B&O. regeringen vil afskaffe sidste rest af lukkeloven. 20 mio. færre cigaretter i Salling Group. Danskerne får flere penge til forbrug. Et café-Imperiums fald. Masser af lattergas i Nørrebros kiosker.
Detailhandel presset på indtjening
Stigende konkurrence fra især onlinehandel og ændrede forbrugsvaner presser salget og udhuler indtjeningen i store dele af branchen. Det viser en analyse som Danske Bank har lavet blandt de 300 største detailvirksomheder i Norden.
Den bygger på regnskaber fra 2017 sammenlignet med 2013, og det er især virksomheder inden for tøj og sko, sport og fritid samt elektronik, som har fået det sværere de seneste år.
Detailhandlen er under pres i de her år. Omsætningen vokser ikke så meget som tidligere. Samtidig er overskudsgraden under pres. Det skyldes først og fremmest, at det er hård konkurrence. Det er både fra onlinehandel og de store virksomheder imellem.
Folk bruger i højere grad penge på at gå ud og spise eller at rejse relativt til at købe et nyt køleskab, en sofa eller tøj, siger hun.
Man bør udnytte onlinehandel mere end i dag og udbygge den service og oplevelse, som man tilbyder kunderne i den fysiske butik.
Men nu er det dele af detailhandlen, der er bedre til at tjene penge end andre. Det gælder blandt andet apoteker og virksomheder inden for møbler, personlig pleje samt værktøj og byggematerialer.
Venligbutikker
Det er bestemt ikke alt, hvad Bertel Harder skriver, som ”Den Gamle Redaktør” er enig med ham i. Men han skrev en godt indlæg i Berlingske:
- Lad os få en bevægelse for butiksvenner og venligbutikker
Bertel Haarder opfordrer til en bevægelse som ”Butiksvenner”. Den skal baseres på en folkelig bekymring over udsigten til et butiksliv i frit fald.
Amazon forbereder det helt store fremstød i de kommende år. Det kan ende galt for mange butikker og supermarkeder og for den kvalitet og rådgivning, man kan få her. Den enkelte skal mobiliseres og vise omtanke og ansvarsfølelse over for fællesskabet, mener Bertel Haarder.
Vi skal udvise en hvis indkøbsmoral og et helhedssyn. Man kunne gå sammen om nethandlen. Man kan også samarbejde med Amazon, selv om de tager sig godt betalt for dette. De betaler heller ikke så meget skat i Danmark.
Vi skal forpligte sig over for det fælles bedste. Hvorfor ikke tage hensyn til butikkernes overlevelse, når vi handler. Lige som vi tager hensyn til miljø og klima. De butikker, der vil bruge det i markedsføringen kunne jo markere sig som ”venligbutikker” og lægge ekstra vægt på kundevenlighed.
Fromme ønsker fra Bertel Haarder.
Det er vel ca. 1 ½ år siden, at Nørrebro Handelsforening deltog i en konference om byplanlægning. Vi opdagede, at embedsmændene i Københavns Kommune ikke en gang var klar over udviklingen. Og med de planer som politikerne har i København forstærkes den negative udvikling. Læs også vores artikel ”Amazon og den andre”.
Flying Tiger mangler penge
Efter et skuffende julesalg i detailkæden Flying Tiger Copenhagen er virksomheden ifølge Finans faretruende tæt på at bryde sine lånebetingelser. Derfor forhandler ejeren af kæden kapitalfonden EQT i øjeblikket med sine banker, om at skyde penge ind i virksomheden.
Kapitalfonden har dog stor tiltro til kæden. Men de økonomiske problemer i Flying Tiger står EQT med håret i postkassen på det danske detailmarked. Det er også dem, der stod bag ved BR – Legetøj. Men det pointeres, at situationen lige nu ikke kan sammenlignes.
EQT sidder med 70 pct. af aktierne. De købte virksomheden i 2013 for 1, 5 mia. kr.
Udviklingen kommer snigende
Taler man med politikere om detailhandlens udvikling, så mener mange af disse, at udviklingen ikke rammer København. Men vi kan se det på Nørrebro. Da man begyndte med foranstaltninger med at regulere trafikken forsvandt mange butikker. Og da diverse kampe foregik i Nørrebros gader forsvandt yderligere en masse butikker.
Dengang da Nørrebro Handelsforening luftede problematikken trak politikerne bare på skuldrene og sagde, at det nok bare var finanskrisen.
Der er godt nok kommet andre indehavere. Men det er ofte barer, caféer, fastfood og andre madbutikker.
Strøget er også allerede nu ramt af nedturen i detailhandlen. Fornyelig kunne man i Berlingske læse, at antallet af tomme butikker i København er på 5 pct. Men det kan godt virke mere voldsomt for det er ofte koncentreret.
Udviklingen har vist at kapitalkæder har overvurderet potentialet i dansk detailhandel. Vi så det med BR-Legetøj. Problemet med Flying Tiger er, at kæden vokser for hurtig. Og den bestående del af kæden kan ikke betale for udviklingen. Og julehandlen gik ikke så godt.
Butiksejerne har længe opdaget, hvad der venter dem. Men de har ikke så meget opbakning fra beslutningstagere og kunder.
Vender vi blikket mod England kan vi se, hvad der venter dansk detailhandel. Julen 2018 var katastrofal for de fysiske butikker i England.
Og tænk engang, Amazon er endnu ikke kommet til Danmark. Se hvor hurtigt, der er gået i Tyskland, da de kom.
Er Hovedstaden erhvervsvenlig?
Hovedstadsområdet skal inden 2040 finde plads til 340.000 nye borgere. Men hvor skal de bo? Blikket er vendt mod erhvervsgrunde. Det er en god kommunalpolitisk og økonomisk grund til at omdanne disse til boligområder. Kommunen er sikker på en god indtægt.
Kun hvis en ny virksomhed giver overskud, kan kommunen får en indtægt i form af den kommunale del i selskabsskatten. For kommunen er det lige meget, om de nye beboere får arbejde i kommunen. Bare de bosætter sig her, så gør det ikke noget at de pendler efter arbejde til nabokommunen.
Mange har glemt, at det er vigtigt at sætte gode rammebetingelser for erhvervslivet. Det er herfra, at velfærdssamfundet udvikles. Men for Københavns politikere er det ikke erhvervslivet der står højest. Kun 35 pct. af hovedstadens kommunalpolitikkere har erhvervslivet på deres top 3 over prioriterede emner. Til sammenligning har 75 pct. af de nordjyske politikere erhvervslivet på deres top 3.
Man går ind for inddragelse af erhvervsarealer, erhvervsfjendtlige parkeringsregler og uforståelige og konkurrenceskadelige erhvervsafgifter.
Efter BR
Der har været mange spekulationer efter BR’ s konkurs. Berlingske Tidende mener, at det bliver Salling Group, der løber med størstedelen. Coop var kun interesseret i at købe navnet. Og lave såkaldte shop in shop – butikker.
Salling Group er også interesseret i lejemål. De skal bruge lokaler til burgerkæden Carl’s Jr., som koncernen ejer rettighederne til i Danmark. Og så har de et samarbejde med amerikanske Starbucks. Selskabet har også tidligere meldt ud, at de søger lokaler til Føtex Food og Netto.
Åbenbart sr også Coolshop sendt ud af banen.
Snak ordentlig
Silas Holst havde en ubehagelig oplevelse hos Netto på Frederikssundsvej i Nordvest. Han holder bl.a. foredrag, om at vi skal tale ordentlig med hinanden i det offentlige rum. Og det var bestemt ikke det, som han hørte i denne Netto-butik:
- Nej bro, jeg knepper hende bare, Åh bøsse! Hva’ man, jeg er ikke en klam bøsse, Wallah bro, luder.
Det var flaskedrengen, der havde inviteret til en snak. Men det kan man bare ikke på den måde. I køen var der flere, der reagerede på den upassende snak.
BT har forelagt Silas Holst udtalelse for distriktschefen. Og herfra lyder det, at man tager skarpt afstand fra dette. Så mon ikke distriktschefen har fået sig en ordentlig samtale med personalet i Netto, Husum. Fokus skal selvfølgelig altid være på kunden, og der skal ikke være private samtaler.
Nu vil ”Den Gamle Redaktør” gerne forsvare sin lokale Netto. Her er alle piger meget serviceminded.
Regeringen vil sikre Dankortets fremtid
Dankortet kan være på vej ud, advarer Forbrugerrådet Tænk, efter Jyske Bank har varslet en opdeling af Visa og Dankort. Regeringen har svært ved at se, at Dankortet skal forsvinde.
Dankortet sparer de danske butikker for store summer og holder dermed priserne lidt nede i Danmark. Men Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv advarer om, at der i praksis vil være et farvel til Dankort, fordi de færreste forbrugere vil være interesseret i et kort, der kun virker i Danmark.
Dankortet er det billigste system for detailhandlen og dermed også forbrugerne. Det er underlagt lovgivning, der regulerer, hvilke gebyrer der må tages for det af bankerne. Reguleringen af andre kort som Visakort og MasterCard er mindre stram.
Jyske Bank fortæller, de ikke tænker på økonomisk gevinst, men Visa er klar med en række nye funktioner.
Den nuværende aftale med Dankortet udløber med udgangen af 2019. Det er erhvervslivet, der betaler gebyret til nets, men dette bliver så igen afkrævet kunderne.
Egentlig efterlader kreditkort-junglen kunderne med total uigennemsigtighed. Dankortet har gennem årene favoriseret de små pengeinstitutter. Foreløbig lurepasser de andre pengeinstitutter. I sidste ende er det forbrugerne, der bestemmer. Men det kræver, at de har et grundlag, at gå ud efter.
Salling Group udtaler, at Dankortet er den billigste løsning for dem og dermed for deres kunder. Herfra håber man, at bankerne sammen med detailhandlen ville bakke op om Dankortet. Hos Coop appellerer man mod et politisk indgreb. Forbrugerrådet Tænk fortæller at 88 pct. af danskerne har et Visadankort. Kun 6 pct. har et rent Dankort, mens 4 pct. har et Visakort.
Netto vinder discountkæden
Den verserende discountkrig har de seneste år kostet Coop, Dagrofa og Aldi dyrt. Netto har aldrig stået stærkere.
Det har været en benhård kamp blandt de danske discountkæder. Kampen om kunderne har været hård. Som den store sejrherre står Netto, der lige har åbnet butik nummer 500 i Danmark. Men det er kun en midlertidig milepæl. De har store ambitioner og sover bestemt ikke i timen.
Lavpriskæderne havde i 2007 en omsætning på 28,1 mia. kr. Ti år senere var den på 45,8 mia. kr. Dette svarer til en stigning på 63 pct.
Det er gået hårdest ud over Dagrofa, der sidste år trak stikket for 103 Kiwi-butikker. Dette giver Dagrofa et tab på et milliardtal fordelt på to år.
Fakta har i år lukket 47 butikker. De har siden 2013 givet underskud.
Tyske Aldi har også været ramt. I de sidste otte år har de haft et milliardtab på halvanden milliard kroner. For ikke lang tid siden kom der yderligere et kapitaltilskud fra de tyske ejere på 200 mio. kr. Det er anden gang på et halv år, at Aldi Danmark får ekstra kapital.
Omvendt så klarer en anden tysk discountkæde med tyske rødder, Lidl sig godt i Danmark. Det skyldes, at de har haft gang i en omfattende modernisering af butikkerne. De fleste har en god placering, men de har også ret mange danske varer.
Rema 1000 må betegnes som en sejrherre. Kæden, der består af 304 butikker er ejet af den stenrige norske Retain – familie. Butikkerne solgte sidste år for 13,9 milliarder kroner. Det er en stigning på 12, 3 pct.
De har en forretningsmodel, hvor det er kædens selvstændige købmænd, der hele tiden er opmærksomme på, at butikken skal være fin og flot og klar til kamp.
Netto-kæden er lidt af et paradoks. Den har aldrig tjent så mange penge som nu. Alligevel bedømmer danskerne den i bunden. Men det er de prisbevidste danskere, der har slået til. Måske forventer forbrugerne sig ikke så meget af Netto.
Men hos Netto er man klar over problemerne. Forventningerne er at kvaliteten styrkes. Butiksstandarden skal øges.
Fortrød salg af et af Danmarks største indkøbscentre
Det tegnede til, at blive danmarkshistoriens største ejendomshandel. Men salget af Rødovre Centrum blev overraskende aflyst.
Direktør og medejer Jesper Andreasen fortæller til Berlingske Tidende, at der pludselig var et voldsomt pres på prisen og den måde som man ville køre centret på. Man var ellers enige om det hele to måneder før.
Ejerfamilierne Andreasen og Knudsen satte centret til salg i august. Til en handel, der lugtede af fire til fem milliarder kroner. Det var ikke nogen i næste generation, der kunne overtage ledelsen.
En handel ville give stor usikkerhed for medarbejdere, lejere og kunder.
En handel skal være til den rigtige køber, der vil betaleprisen, og ikke til en, der pludselig kaster en bombe ind i forhandlingerne, siger Jesper Andreasen til Berlingske Tidende. Det var Jesper Andreasens morfar, Aage Knudsen der i 1966 byggede Rødovre Centrum.
Historisk nedtur for B&O
Ingen grund til bekymring-vi skal nok komme tilbage. Ja sådan lyder det fra B&O. Koncernen har netop nedjusteret forventningerne. På Børsen oplevede man nærmest et blodbad. I Asien dykkede omsætningen med 7 pct. I Europa og Mellemøsten dykkede omsætningen med 3 pct. Men værst ser det ud på det amerikanske marked. Her er omsætningen dukket med hele 30 pct.
En ny strategi har kostet. I 2018 havde man en omsætning på 3,3 milliarder kroner, og en budlinje på kun 81 millioner kroner. Men i 2016 kæmpede man for overlevelse.
Regeringen vil afskaffe den sidste rest af lukkeloven
Der skal være muligt at købe ind i supermarkedet juleaftensdag og på andre helligdage, hvis det står til regeringen. Nu skal der kunne handles hver dag, også påskedag og grundlovsdag.
Men regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti dog ikke umiddelbart støtte. De mener, at det vil gå ud over mand-kone butik eller dem med få ansatte. Også Socialdemokratiet er imod forslaget.
20 millioner færre cigaretter i Salling Group
Efter at Salling Group har sat gardiner for, er der solgt 20 mio. færre cigaretter i koncernens butikker. Nu opfordrer man så konkurrenterne til at ”frivilligt et tage ansvar” for folkesundheden. Men kan man ikke bare lade være med at sælge cigaretter.
Men et eller andet passer ikke. For flere og flere ryger herhjemme. Så gad vide om kioskerne tjener på de foranstaltninger, som mange forhandlere tager. Kioskerne er blandt de butikker, der er ”af den truede art”. Disse vil næppe sætte et gardin foran. Her udgør salg af cigaretter en vigtig indtægtskilde.
I en annonce fortæller Salling Group, at hver dag begynder 40 unge at ryge. Bliver de ved med det, vil halvdelen dø af det.
Tæt på hver fjerde dansker tænder i dag smøgen. Helt nøjagtig er det 23 pct. I 2016 var det kun 16 pct.
Danskerne får flere penge til forbrug
Økonomer har beregnet, at danskerne får mellem 600 kr. og 78 kr. til forbrug i år. Men om det så går til forbrug er desværre tvivlsomt, så butikkerne skal ikke glæde sig på forhånd. Siden finanskrigen har danskerne holdt igen med forbruget. De ekstra penge vil sikkert bliver brugt til at betale af på gælden eller til opsparing. I øjeblikket er der ingen penge at hente i investeringer.
I 2019 stiger lønnen med 2,5 pct. og i 2020 ventes den at stige med 2,8 pct. Priserne forventes kun at stige med 1,5 pct. I 2020 kan lønmodtagere forvente en større skattelettelse på grund af et højere pensionsfradrag.
Et Café-imperiums fald
I dag er der masser af caféer i København. Men det var det ikke dengang i 1976, da Café Sommersko startede. Ja det var simpelthen kronjuvelen i et imperium af københavnske caféer, der blev ejet af den samme ejer. Men Berlingske Tidende kunne i begyndelsen af 2017 afsløre historier om sorte aflønninger, horrible arbejdsvilkår og rod i økonomien.
Ejeren af det hele var tidligere dømt for vold, sort arbejdskraft, skattesvig og overtrædelse af udlændingeloven. I halvanden år var ejeren beskyttet af navneforbud. Sammen med en medsammensvoren er restauratøren tiltalt for en perlerække af lovovertrædelser. Der er afsat 16 retsdage fra december til maj 2019. I alt er de to sigtet for 44 forhold. I 14 af disse forhold er anklagen ”groft bedrageri”.
Anklagemyndigheden lægger op til fængselsstraf og konfiskation af næsten seks millioner kroner.
Københavns Kommune betaler ikke til tiden
Det er ikke altid lige let for en håndværksmester, at få arbejde hos kommunen. Prisen bliver i den grad presset. Og for detailhandels-virksomheder er det endnu sværere at få lov til at levere til en af Københavns Kommunes leverandører.
Men hvis det så endelig lykkes, ja så kan man vente længe på sine penge. Og mange virksomheder har derfor lagt gebyr på.
Hvis du har parkeret forkert eller glemt at aflevere en bog, så falder hammeren med det samme.
Nu viser det sig, at Københavns Kommune har haft hele 11.000 forfaldne fakturaer liggende til en værdi af 287 millioner kroner. Det er fakturaer, der for længst skulle have været betalt.
Og Økonomiforvaltningen kan ikke oplyse om, hvor meget rykkergebyr som skatteborgerne har skullet betale i straf for Københavns Kommunes langsomme administration. Det er så en ting. Men langsommeligheden er også gået ud over de leverandører, der har leveret enten arbejde eller varer til kommunen!
Problemet er, at de 11.000 fakturaer skal behandles manuelt. Man må sige at dette er under al kritik.
Fra Københavns Kommune lyder undskyldningen, at det handler om afvejning af ressourceforbrug og styringsværdi og hvor detaljeret man vælger at registrere sine udgifter. En mere detaljeret registrering vil betyde ekstra omkostninger. Man må sige, at dette er et typisk ”embedsmands-svar”.
For hvor mange ekstra omkostninger har de virksomheder, der har arbejdet for kommunen eller leveret varer til kommunen ikke haft efter at have ventet på penge i mange måneder. Mon ikke mange overvejer, om det var så fordelagtigt.
Masser af lattergas i Nørrebros kiosker
Lattergaspatroner ligger og flyder i gadebilledet på Nørrebro. Mange unge har fundet ud af at de med disse patroner kan få en heftig, kortvarig rus. Dette misbrug har stået på i årevis.
Politisk har man ønsket forbud mod at sælge det til personer under 18 år. Men regeringen og Dansk Folkeparti er imod sådan et forbud.
I stedet vil man lave en begrænsning på, at begrænse antallet af lattergaspatroner som en butik må sælge til en enkelt kunde. Men så kan misbrugerne jo bare gå fra kiosk til kiosk.
En undersøgelse blandt 70.000 unge mellem 12 – 25 år viser at hver syvende over 18 år svarer ja til at de har prøvet lattergas som rusmiddel. For unge under 18 år er det cirka hver 20.
De unge opfatter lattergas lige som Cannabis.
Financial Times sender København til tops
København er nummer et, når det gælder om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, der har lyst til at slå sig ned i byen. Det fastslår Financial Times, der under overskriften: Fremtidens globale byer netop har offentliggjort vinderne.
København er placeret på henholdsvis førstepladsen i ”Arbejdsstyrkens kvalitet og levevilkår” og andenpladsen i ”Erhvervsvenlighed”.
Lav selskabsskat og Danmarks fokus på digitalisering er med til at få København til tops. Region Hovedstaden står i dag for 40 pct. af Danmarks BNP. Selv om internationale virksomheder kun udgør fire procent af virksomhederne i Danmark står de for 28 pct. af eksporten. Og 32 pct. af omsætningen.
Men selv om det går godt på diverse hitlister, så kniber det med at tiltrækkeinternational arbejdskraft.
Når vi så brokker os over Københavns Kommune og erhvervsvenlighed, så er det nok nogle andre faktorer, der skal satses på. Kommunen er ikke helt så gode til at bakke de bestående små og mellemstore virksomheder op.
- Husk, at vi flere gange om dagen redigerer vores Facebook. Inde på vores digitale database har vi over 3.000 artikler til rådighed. En stor del af disse handler om detailhandel. Brug søgefunktionen.
|
