Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er bilerne snart kommet helt ud af København (16)

Har man glemt at krydstogtsskibe forurener meget mere end biler? Der kommer 346 i løbet af et år. De får landstrøm i Norge og pulser i København. Hvorfor stiller man ikke krav til Krydstogtsskibe? Først brugte man terrorsikring i København som argument for at smide bilerne ud. Tiltaget i Indre By får store konsekvenser. Håndværkerrådet har lavet egne undersøgelser. Cyklistforbundet er begejstret. Hastighedsbegrænsninger til 40 km/t og 30 km/t. Trængslen vil øges i byen. Mange medarbejdere utilfredse med p – ordning. Rigshospitalet har krævet ulovlig p – afgift. P-afgifternes top 10. Taxa og kollektiv trafik er steget meget. Ny motorvej er på vej.

Har man glemt krydstogtsskibene?
På ti timer udleder krydstogtsskibe mere partikelforurening end hvis 10.000 personbiler kørte fra København til Milano. Ja det er ikke noget, som vi finder på her på redaktionen. Det sagde overborgmester Frank Jensen til kommunalvalget i 2017.

Ja vi kan så tilføje til overborgmesterens vise ord, at et enkelt større krydstogtskib på åbent hav udleder flere skadelige partikler end al biltrafik på et døgn i København.

346 skibe på et år
Og så sker det ikke mere. Jo man fortsætter med at beskylde bilerne for den store forurener. Et politisk flertal vil også have dem ud af indre By. Imens stiger partikelforureningen, da der kommer endnu flere krydstogtgæster til hovedstaden. Jo der var 875.000 gæster fra 346 skibe i Københavns Havn.

Politikerne fortæller ikke, at nærområdet Østerbro og Nordhavn oplever samme forurening som Danmarks tætteste trafikerede vej, H.C. Andersnes Boulevard.

Landsstrøm i Norge, og så pulser man bare i København
Men i Norge kan man finde ud af at etablere landstrømanlæg til 30 mio. kr. pr. kajplads. I København ville hver femte skib kunne modtage landstrøm.

Men vi er så glade for de der gæster og vi vil jo nødig presse rederierne. Og så længe københavnerne får at vide, kan man jo fortsætte med at fortælle at det er bilerne, der er de støre synder.

DFDS-færgen, der sejler mellem København og Oslo lægger fremover til kaj i Oslo Havn. Her slipper beboerne i den norske hovedstad for udslip af svovl, sod og NOx fra dens blå skorsten. Efter 17 timers sejlads lægger den til ved terminalen i Søndre Frihavn. Så må københavnerne finde sig i, at færgen ligger her med hjælpemotorerne kørende.

DFDS har selv beregnet, at man sparer 700 ton bunkeolie samt miljøet for ca. 7 ton NOx og 2.000 ton Co2 årligt, når begge færger tilsluttes landstrøm basseret på vandkraft. Men foreløbig er der ingen planer i København. Så her pulser færgerne løs.
Hvorfor stiller man ikke krav til krydstogtsskibe?
Hvorfor stiller Københavns Kommune ikke krav til krydstogtskibene, der forurener meget mere end bilerne?

Skibstrafik er en af de største kilder til partikelforurening. Og når man ligefrem lader skibene sejle skorstenen direkte ind i byen og pulse videre, er det ikke overraskende, at der er forurening. Så hvorfor stikker folketings – og lokalpolitikerne ikke bare skibene et kabel og beder dem slukke motorerne i stedet for at rette skytset mod biler og brændeovne?

Først brugte man ”terrorsikring” som argument
Jo det er nemlig på grund af ren luft og klima at bilerne skal væk. Før var det grundet terrorsikring. Men PET og Politiet konkluderede, at dette ikke ville reducere terrorrisikoen. Jo, nu skal alle håndværkere i gang med at anskaffe cykler. Ja cykeltaxa er også velkommen.

Man er så i gang med en såkaldt ”dialogproces”. Men beslutningen er allerede taget. Politikerne hader bilerne. Man har forsøgt at gøre livet så besværligt for bilisterne som muligt. Se bare på Nørrebro. Biltrafik er nødvendig for et levende erhvervsliv.

Hvor meget dette kommer til at betyde for den omfattende klimaforurening? I det mest dramatiske scenarie måske 0,9 pct. Men så må vi ikke håbe, at der bliver for meget blæsevejr, for derfra kommer den største forurening, og så må håbe, at skibene holder sig væk.

Få nu de landanlæg op
Man har i forvejen brugt millioner kroner på, at krydstogtsskibene ikke tømmer deres spildevand ud i havet. Det er kun fair, at krydstogtsgæsterne er med til at finansiere de hospitalsindlæggelser, som deres partikler koster byens borgere.

Beregninger fra Dansk Energi viser, at et anlæg på 30 MW, svarende til tre kajanlæg kan spare københavnerne for 220 ton NOx årligt. Det er det samme som 43.000 bilers årlige udledning.

Og selv om de københavnske politikere er bange for, at selskaberne sejler uden om København er det vel et rimligt forlangende, at de skal betale forureningsafgift, såfremt de ikke aftager landstrøm. Men lad os få de landanlæg. Og lad være med at foretage så store indgreb med så store konsekvenser for erhvervslivet, som i har gang i.

Tiltaget giver konsekvenser
Vi har tidligere beskæftiget os med, hvilken trængsel disse restriktioner vil bevirke. Men det interesserer politikerne sig ikke for. Tidligere har vi også beskrevet, hvad det vil betyde for erhvervslivet og ikke mindst hotelbranchen.

Men den rapport, der er udarbejdet har nogle mangler. Hvordan vil man sikre bilisternes tilgængelighed og mobilitet til og fra Middelalderbyen? Det vil betyde, at der rundt om middelalderbyen skal oprettes parkeringsanlæg, og så skal man sørge for shuttlebusser det sidste stykke vej. Det ser ud som om, at Københavns Kommune vil slippe for så mange investeringer som muligt.

Man har heller ikke kigget på, hvad fremtidens teknologi kan bibringe byen. Man kunne jo lave en model, hvor el – biler havde fortrinsret.

Men det ser ud til at reglerne bliver meget restriktive, hvor håndværkeren er nødt til at skal betale ekstra afgifter eller investere i el – biler.

Håndværkerforeningen har lavet egne undersøgelser
Håndværkerforeningen har foretaget deres egne undersøgelser i forbindelse med planerne. 60 pct. af håndværkervirksomhederne vil sige nej til opgaver i Indre By. I alt har 189 virksomheder svaret på denne undersøgelse.

I samme ombæring angiver 40 pct. af virksomhederne, at det er en dårlig ide at lukke Middelalderbyen for biler. 28 pct. svarer at det er en overvejende dårlig ide.

For mange håndværkere er der ikke et alternativ til deres varebil. Det er et rullende værksted. Når en glarmester skal fragte en 6 meter glasrude kan det volde problemer. Jo, der er skam håndværkere, der komme frem på en Christiania – cykel, men det er der langt fra alle, der har mulighed for.

Cyklistforbundet er begejstret
Cyklistforbundet er henrykt over udsigten til bilfri Indre By. De foreslår alle bil – parkeringspladser omdannet til cykelparkering.

Alle rødgrønne partier har endnu ikke besluttet sig, dog har Alternative. Ikke overraskende har de besluttet sig for den mest omfattende indgreb.

Hastighedsbegrænsning til 40 km/t og 30 km/t
Et flertal i Teknik – og Miljøforvaltningen har besluttet, at der hvor man i dag må køre 50 km/t må man i fremtiden kun køre 40 km/t. ja nogle steder vi hastigheden komme helt ned til 30 km/t. Dette er besluttet af hensyn til støjproblemer i hovedstaden.

Trængslen vil øges
Forslaget er ikke alle lige begejstret for. Mange mener, at det vil øge trængslen. Og det vil forringe forholdene for dem, der arbejdsmæssig er afhængige af at køre bil i København. FDM mener, at forslaget igen vil skade mobiliteten. Her mener man, at det igen er galt med ideologien og holdningen til biler.

Det er vel også et led i den adfærdsregulering, som politikerne er i gang med.

Mange medarbejdere utilfredse med p – ordning
Mange pendlere, der ikke har andre muligheder end at tage egen bil på arbejde ønsker en ændring af parkeringsreglerne, så det er muligt for medarbejdere med arbejdsplads i p – zonerne at købe sig til en parkeringslicens.

Samtidig har overborgmesteren tidligere givet udtryk for, at byen skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Ja hvorfor kunne København ikke indføre de samme regler som på Frederiksberg.

Ja det er eksempler på, at medarbejdere har sagt op i virksomhederne på grund af p – reglerne. Når nye medarbejdere skal ansættes spørger de til p-ordningen. Kort sagt virksomhederne vil gerne have en mere smidig ordning.

Rigshospitalet har opkrævet ulovlig p – afgift
Et virvar af skilte møder bilisterne, når de svinger ind på Rigshospitalets parkeringspladser. Overalt lyder advarslerne om, at de får 510 kroner i kontrolafgift, hvis de ikke overholder reglerne for parkering. Men Center for Ejendomme har fundet ud af, at man ulovligt har opkrævet p – afgifter i tre måneder.

Parkeringsordning og kontrol skal ske korrekt og på det rigtige juridiske grundlag. Og det er ikke sket.

Fire beboere har klaget over P-afgift
I december fik fire beboere i Ørestad bevilget fri proces til at stævne Københavns Kommune og staten for via By & Havn at kræve for høje parkeringspriser i Ørestad. Parkering i Ørestad koster 12.000 kr. om året. Beboere i brokvartererne kan få parkeringslicens helt ned til 100 kr. om året. Selve stævningen forventes udtaget i marts. Men sagen forventes først for retten i 2020.

P – afgifternes Top 10
Flere bilister får parkeringsafgifter for manglende betaling i København. Dette års topscorer er Bådsmandsstræde på Christianshavn. Den bruger man, når man skal hente hash på Christiania. Men nåede tyder også på, at folk, der skal besøge deres pårørende på Rigshospitalet må punge ud. 

  1. Bådsmandsstræde 4.113 
  2. Nyropsgade 3.665 
  3. Flæsketorvet 3.654 
  4. Juliane Maries Vej 3.565 
  5. Blegdamsvej 3.235 
  6. Øster Farimagsgade 2,837 
  7. Frederik den Femtes Vej 2.758 
  8. Dyrkøb 2.536 
  9. Østerbrogade 2.448 
  10. Gothersgade 2.068

Taxa – og kollektiv trafik er steget meget.
Ja så er det kommet en ny taxi-lov. Siden 2010 er det blevet ca. 25 pct. dyrere at køre i taxa. Et stort prishop kom i forbindelse med en ny taxalov. Til sammenligning er de generelle priser steget med 11,5 pct. i samme periode.

Ja generelt er den kollektive trafik også steget mere, tog med 19,9 pct. og bus med 17,7 pct. Også her havde politikerne lovet, at priserne ville falde.

Fornyelig var der så en taxademonstration i København, som delvis lammede trafikken. 100 chauffører demonstrerede imod den nye taxi – lov. De mente, at der nu er kommet alt for mange taxaer på gaden, så de har fået mindre at lave.

Ny motorvej på vej
Trafikken på de store motorveje ind mod København bliver kun tættere. Derfor tager regeringen nu sammen med en række kommuner i hovedstadsområdet første skridt frem mod en ny motorvej. Den skal løbe fra Køge til Frederikssunds-motorvejen. Det er en del af den strækning, der også kendes som Ring 5.

Kilde: 

Vi har tidligere flere gange påpeget problemer med infrastruktur og trafikafvikling i København. Du kan se vores artikler inde i vores elektroniske database. Her vil du også kunne finde andre artikler i denne serie. Læs også vores facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16