Medlemstilbud. Hvad med økonomien? Hvem er skurken i virksomhedspraktik hos supermarkederne? Det går godt for Rema 1000. Går det godt for Coop? Dagrofa bløder. Flying Tiger har fået ny topdirektør. Hvad sker der med Magasin? Det går ikke godt for Bang og Olufsen. Dyne Larsen udvider atter engang. Hackerangreb hos Bahne.
Medlemstilbud
Igen engang får medlemmer af Nørrebro Handelsforening et tilbud om at mødes sammen i De små haver til musik og en god gang spisning. Foreningen giver nok en lille en, men ellers er det for egenbetaling.
Et andet tilbud for medlemmerne er, at komme til gratis jazz – koncert. Nørrebro Handelsforening er medsponsor af en mini – jazz - festival på Nørrebro Teater.
Indbydelser til disse to arrangementer vil blive eller er sendt ud til medlemmerne.
Hvordan går det med økonomien?
I 1991 skyldte vi udlandet 332 mia. kr. Det svarerede til 37 pct. af landets produktion dengang. Nu har mange år med overskud på betalingsbalancen gjort, at vi har en nettoformue over for udlandet. På 1.403 mia. kr. ved udgangen af sidste år. Det er en stigning på 196 mia. kr. i forhold til året før.
Det er overordnet ikke penge, der mangler i dansk økonomi. Der er krudt i kælderen til fremtidens forbrug og investeringer herunder i forhold til et samfund med mange flere ældre.
Da vi havde udlandsgæld betalte vi renter med videre til udlandet – penge, der reducerede det beløb, vi havde at råde over. I dag med en enorm formue får vi et nettoafkast fra udlandet. Det øger den indkomst, vi kan forbruge og investere af.
Men danskerne havde fået at vide, at de skal spare op.
Ved udgangen af sidste år var værdien af vores aktiver i udlandet kommet op på 6.640 mia. kr. Udlandet ejer aktiver i Danmark for 5.237 mia. kr.
Overskuddet i de senere år har ligget mellem seks og ni pct. Dansk økonomi er bundsolid.
Men en af ulemperne ved det store overskud på betalingsbalancen er, at danskerne holder lidt for meget igen. Forbrug og virksomheder holder også igen med deres investeringer. Det gør, at det er lidt mindre gang i den danske økonomi, end der måske ellers ville være. Virksomheder har også svært ved at låne penge i danske banker til udvidelser.
Vores overskud på betalingsbalancen har i en række år været så store, at vi har været på EU’ s observationsliste over lande, hvor det groft sagt er for lidt gang i butikken, hvad angår vækst og investeringer.
IMF ser optimistisk på dansk økonomi
Den Internationale Valutafond er optimistisk på Danmarks vegne, hvor der er kurs mod flere år med fremgang. IMF skriver, at Danmarks økonomi fortsætter med at imponere. Valutafonden venter i 2019 og 2020 en vækst i økonomien på 1,7 og 1,9 pct.
De offentlige finaser i Danmark bliver betegnet som sunde, og der er et godt råderum økonomisk på mellemlangt sigt.
IMF advarer dog mod, at den danske eksport kan blive klemt, hvis de tætte handelspartnere bliver ramt af en uventet økonomisk nedgang. Konkret nævnes Storbritannien. Fonden peger ligeledes på, at tilliden til den danske finanssektor kan blive påvirket yderligere af de hvidvasksager, som har været fremme de seneste år. Det gælder blandt andet Danske Bank og Nordea.
IMF opfordrer til, at myndighederne skal fortsætte med at bygge på med tiltag, der forhindrer hvidvask på tværs af landegrænser. Valutafonden konstaterer, at bankerne generelt er velpolstrede.
Hvem er skurken?
Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere bliver hvert år sendt i virksomhedspraktik i butikker som Netto, Bilka og Brugsen. Det er en del af indsatsen for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet.
Men kun 7 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der afsluttede deres praktikforløb i de første måneder af 2017 var i marts 2018 ansat i et supermarked, viser en ny rapport.
HK-Handel mener, at denne virksomhedspraktik-ordning overhovedet ikke virker efter hensigten. Til gengæld får supermarkedskæderne en masse gratis arbejdskraft. Det er rendyrket social dumping med statsstøtte, siger HK.
Ifølge rapporten, der er udarbejdet af Højbjerre Schultz, som har lavet rapporten for HK, har knap en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne, der var i praktik i detailbranchen i 2017 og 2018, deltaget i mere end tre forløb i løbet af de to år.
Fra starten får praktikanterne at vide, at der ikke er job til dem, efter at praktiktiden ophører, lyder det fra HK:
- I stedet bliver de kørt rundt i de her karruseller, hvor man som praktikant bliver sat til at lære sin afløsere op, en uge inden man stopper.
Hos Coop siger man, at man gerne så, at flere virksomhedspraktikanter fortsatte som almindelige ansatte, når deres praktiktid var overstået. Men det kræver, at der er ledige stillinger, men også at den enkelte har lysten og evnerne til at fortsætte. Og det er ikke tilfældet, siger man.
Hos Coop er det ikke en guldgrube, og det er heller ikke en overskudsforretning. Men man hjælper gerne socialt udsatte, siger man.
Hos Salling Group mener man, at virksomhedspraktik-ordningen er forfejlet. Rigtig mange af dem, der kommer i praktik hos dem, er slet ikke egnet til at passe en almindelig 37 – timers arbejdsuge. I de større byer er tre ud af fire praktikforløb under 15 timer fordi borgerne ikke vurderes at kunne klare mere.
Og så er det rigtig mange praktikforløb, der bliver afbrudt før tid. Ja det er hele 44 pct. Af dem, der gennemfører et forløb bliver ca. en tredjedel ansat i Salling Group, lyder det.
Er det landets jobcentre, der er skurken? Sender de bare folk på en trøstesløs praktik? Noget tyder på, at de igangsætter praktikforløb, selv om man inderst inde godt vidste, at det skulle man ikke have gjort.
Praktik i detailbranchen er længere væk end praktikanter i andre brancher. Til sammenligning så havde halvdelen af dem, der var i virksomhedspraktik i en anden branche job en måned efter.
Men alt i alt så viser opgørelsen, at kun 11 pct. af samtlige ledige, der har været i virksomhedspraktik i løbet af de sidste tre år er i beskæftigelse en måned efter, at praktikken er slut. Åbenbart bliver ordningen kun brugt, fordi den er billig. Mon ikke politikerne lige skulle finkæmme ordningen? Men hvem var lige skurken?
Det går godt for Rema 1000
Rekordregnskab i Rema 1000 sender millioner til købmændene i et ellers hårdt presset dagligvaremarked. 2018 kunne vise en fremgang på hele 11 pct. til 15, 4 mia. kr. Hver af de 326 købmænd havde en gennemsnitlig indtjening på 1,4 mio. kr. Det er en stigning på 100.000 kr.
I 2008 sad discountmarkedet på 28 pct. Sidste år var andelen på 41 pct. Den samlede omsætning for discountbutikkerne er steget med 63 pct.
De store vindere er Rema 1000, der har tredoblet omsætningen på 10 år. Salling Group, Netto og tyske Lidl har også haft fremgang. Hos Dagrofa og Aldi kæmper man med kæmpe underskud. Hos Aldi er der kommet mange vitaminindsprøjtninger fra Aldi Nord.
Hos Rema 1000 åbnede man i 2018 22 nye butikker. I de kommende år har man planer om åbning af 15 – 20 butikker årligt.
Går det godt hos Coop?
Butikslukninger koster for Coop. De 82 butikker som de har lukket betyder at salget er dalet med 900 millioner kroner. Der er stadig 1.085 butikker tilbage, og disse har omsat for 42,8 mia. kr. Og de eksisterende har haft en fremgang på 162 mio. kr.
Nu skal det dertil siges at salget af koncernens ejendomskompleks Sønderhøj og Mega Syd har givet et ekstraordinært bidrag på 794 mio. kr. Men disse penge skal bruges til et nyt IT – anlæg til en pris på 1,5 mia. kr.
Ledelsen finder, at regnskabet er tilfredsstillende. Man har stigende kundetilfredshed. Og så har man planer om at Catering Danmark skal levere måltidskasser til Coops butikker.
Pludselig fremgik det så, at Fakta skulle udvide med 50 butikker, men det var en såkaldt avisand. Direktøren blev sat på plads af overdirektøren med en bemærkning om, at der nok var drukket en Red Bull for meget.
Som andelsforetagende skal ledelsen balancere sig gennem hensynet til ejere og kunder. Kapitalgrundlaget i en tid med store investeringer er svagt. Man skal i hvert fald have forbedret indtjeningen markant. Man kan kun trøste sig med, at det går endnu dårligere hos Dagrofa.
Dagrofa bløder
Danmarks tredjestørste dagligvarekoncern Dagrofa må endnu engang se tilbage på et år med markant underskud. Det er på 609 millioner kr. Koncernen driver bl.a. Spar og Meny. Sidste år var underskuddet på 343 mio. kr.
Det er særlig datterselskabet Foodservice, der leverer mad ud til restauranter, hoteller og cateringselskaber, der har påvirket regnskabet negativt, Dagrofa har dog haft vækst i omsætningen fra 17,2 tul 17,4 mia. kr.
De to hovedaktionærer vil snart se, at koncernen tjener penge. Det har den ikke gjort i seks år.
Afviklingen af de 103 Kiwi-butikker ventes at give Dagrofa et milliardtab fordelt på ro år. Dette fylder også i regnskabet for 2018.
Flying Tiger har fået ny top – direktør
Efter mindre end to år har Flying – Tiger fået ny direktør. Fratrædelsen kommer efter, at man på det seneste har kæmpet med profitten. I marts kom det frem, at kapitalkæden EQT havde skudt 354 mio. kr. ind i den pressede butikskæde for at forhindre et brud på storbankernes betingelser.
Tidligere på året foretog kapitalfonden nogle usædvanlige omstruktureringer med at oprette en stilling, der kunne ligne en opgave for den adm. Direktør. Og det er netop denne person, der nu har overtaget direktørposten.
Da omsætningen i 2017 passerede fem milliarder kroner, kunne man kun præstere fire millioner på bundlinjen. Det betød en opbremsning af udvidelserne og en fyring af 40 medarbejdere i administrationen.
Firmaet er repræsenteret i 30 lande. Men gælden steg med 91 mio. kr. Den er nu oppe på 1, 1 mia. kr.
Hvad sker der med Magasin?
Som bekendt har kreditorerne overtaget Debenhams, der står som ejer af Magasin. De har også 15p0 stormagasiner, som ligger i Storbritannien. Og i Danmark er det de syv stormagasiner og webbutikken.
Magasin har efter flere år med fremgang haft en opbremsning. Men ellers kører denne forretning fornuftig. Det mest fornuftige ville være at køre denne kæde videre og på et senere tidspunkt så sælge det hele, så det ikke bliver tale om brandudsalg.
På et tidspunkt vurderede The Guardian, at Magasin ville indbringe mellem 1,7 og 2,1 milliarder kr. ved salg. I januar droppede Debenhams at sælge, da man ikke kunne få dette.
Det er svært at tro, at Magsin vil få en lykkelig fremtid som datterselskab.
Debenhams har 6,3 mia. kr. i klemme. De største kreditorer er den britiske storbank Barclays og Bank of Ireland. Kunne man tænke sig at Amazon vil købe det?
Det går ikke så godt for Bang & Olufsen
Bang & Olufsen har atter nedjuteret sine forventninger. Investorerne kvitterede med et aktiefald på 26, 3 pct. Åbenbart har man ikke været i stand til at ændre salgs – og distributionsnetværket som håbet.
Man forventer, at omsætningen vil falde med 10 pct. sammenlignet med sidste år. Man forventer et tab på mellem 200 og 250 mio. kr. mod tidligere 100 mio. kr.
Illum har igen underskud
Illum har de sidste seks år haft et samlet underskud på 380 mio. kr. Igennem de seneste år har varehuset været igennem en større ombygning. Man har åbnet tre livsstilsuniverser i form af et område med luksusmærker, samt en område med profilerede sportbrands.
I kælderen har man åbnet Illum Underground med en masse restauranter. Men ellers lyder det fra Illum, at det hele går efter planerne.
Dyne – Larsen udvider atter engang
I årtier har Jysk – koncernen bestået af to selskaber som gennem årene har vokset sig større. Dänisches Bettenlager har hovedkvarter i Tyskland og driver kæden i de tysktalende lande samt bl.a. Italien, Frankrig, Portugal og Spanien. Den del af koncernen er dog ikke vokset så stærk som Jysk Nordic, der i de seneste regnskabsår har øget salget med 10 pct. De to selskaber er nu gået sammen til et.
Ambitionen er at vokse med 100 butikker hvert år. Omsætningen landede i 2017/18 på 26,6 mia. Kr. I samme periode tjente Jysk 3,5 mia. kr.
Det er særligt i Øst- og Sydeuropa og på Balkan, at Jysk har store vækstrater, mens kundestrømmen i regnskabsåret er øget med 12 pct. Gruppen gik i løbet af året ind i land nummer 50. Det skete da en lokal franchisepartner åbnede sin første butik i Dubai.
Jysk – koncernen har det seneste år åbnet 139 nye butikker. Nu er der 2.700 butikker i 52 lande. Som 40 års jubilar serverede Lars Larsen kaffe til alle de kunder, der var mødt frem i land nr. 51, Irland. Det var i byen Naas, ca. 40 kilometer fra den irske hovedstad, Dublin. Det er bestemt, at der skal være mindst 15 butikker i Irland.
Lars Larsen vil gerne modebevise, at madrasser, dyner og puder kan købes i butikker.
Hackerangreb
Firmaet Bahne oplevede for anden gang på to måneder at blive hacket. Man var bange for, at ukendte hackere havde fået kundernes betalingsoplysninger. 27 pct. af de mindre og mellemstore danske virksomheder har været udsat for cyberangreb.
I de største virksomheder med mindst 50 ansatte er hele 43 pct. af virksomhederne blevet udsat for angreb. Bahnes hjemmeside har været lukket i to måneder.
Vær nu ikke så bange for Amazon
I en klumme siger detailhandelsekspert Bruno Christensen, at vi slet ikke skal være så bange for Amazon. Butikkerne skal fortsætte med at gøre dem spændende. Konsekvenserne for de fysiske butikker er vildt overdrevne, siger eksperten.
88 pct. af det danske forbrug sker via de fysiske butikker. I Tyskland, hvor Amazon er aktiv sker kun 5,5 pct. af forbruget via nethandel.
I USA har Amazon kun en andel på 3,5 pct. af det samlede forbrug.
De danske forbrugere vil have shopping-oplevelse. Cafeer, kulturelle institutioner og oplevelser i bymidten hører med til at gøre hverdagen lidt sjovere. Nethandelen bliver for ofte anvendt som undskyldning, siger Bruno Christensen.
Kædernes koncepter fratager måske for ofte de gode medarbejders ansvar og indflydelse. Resultatet er blevet en søvnkultur. Det opleves af kunderne som kedsomhed. På den måde kan shopping-turen opleves som kedsomhed.
Detailhandelseksperten oplyser flere samlende kampagner fra de fysiske butikker. Det gode købmandsskab, der sætte kundernes tilfredshed over alt andet er fortsat den bedste garanti. Dertil kommer engagerede medarbejdere.
Kunderne vil altid flokkes om de butikker, der giver den gode oplevelse. Smil, glæde og begejstring smitter.
Ja så nævner Bruno Christensen også en anden ting, der kan blive lidt vanskeligere at opfylde i hvert fald på Nørrebro, nemlig gode parkeringsforhold. Her har lokalpolitikere været ude og meddele, at dette ikke betyder så meget. De mener nemlig, at folk, der skal ud at handle enten går, cykler eller tager den kollektive transport.
- Dette var vores besøg i detailhandlen denne måned. Hold også øje med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. Vi er tilbage i næste måned.
|
