Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er københavnerne egentlig tilfredse?

Er Københavnerne trygge og tilfredse. Det er de ikke helt. Men det er ikke altid, man kan stole på medierne, når de beskriver københavnerne. De er både utrygge og tryg. De er utilfredse med for mange turister. Så vil Wonderful Copenhagen gerne sende disse ud i brokvarterne. Men her er de heller ikke tilfredse med at få besøg af dem. Københavnerne vil have alle biler ud af byen, men vil de nu også det? For når det sker, så kan erhvervslivet ikke fungere. Der skal være plads til den nødvendige trafik. Og egentlig kunne københavnerne jo blive mere tilfredse, hvis de ikke bare hele tiden henviste til politiet og kommunen. Hvis man viste lidt mere hensyn kunne det være at alle blev mere tilfreds.

Medierne giver forskellige
Er københavnerne egentlig tilfredse? Den ene dag er man tryg. Og den anden dag er man utryg. Den ene dag er der mindre vold i byen, og pludselig den anden dag er der mere vold. Pludselig er man glad for turisterne, og den anden dag har man fået nok af dem. Og det samme gælder med nattelivet. Den ene dag har man fået styr på larmen, den anden dag er larmen vokset.

Nørrebro – knappen
Er det københavnerne der er blevet skizofrene? Eller er det medierne, der gerne vil bringe sensationer? Ofte er skuepladsen Nørrebro. I gamle dage sagde vi altid i Nørrebro Handelsforening, at journalisterne havde en ”Nørrebro – knap”. Under den var også alt, hvad der havde med Nordvest at gøre.

Man forsøger at fordele turisterne 

  • Kom ud til Nørrebro og Frederiksberg

Ja og også til Amager, Brønshøj og Husum, lokker Wonderful Copenhagen.

Knap halvdelen af indbyggerne i Indre By oplever problemer med turister ”året rundt” eller ”nogle gange”. Men irritationen er dog mindre her i hovedstaden end i udvalgte byer, siger man fra Wonderful Copenhagen. Flere og flere vil se ”Verdens lykkeligste folk”. Vi er vel drattet ned på listet.

En million krydstogtsturister er på vej. Ifølge Wonderful Copenhagen er de populære, og der plads til mange flere. De skaber en masse omsætning blandt de handlende. Og skulle det blive for trangt kan man bare sende dem til Nordsjælland. Åbenbart så er der planer om at udbygge havnen, så der kan tages mange flere krydstogtsturister.

I øjeblikket kan i man i København tage 7 skibe samtidig. Det betyder, at man på en enkelt dag får besøg af 25.000 turister.

Men er man sikker på, at disse turister er så populære? Og det er nu ikke alle handlende, der mærker til stigende omsætning. Ja man siger, at der bruges 1,6 milliarder kroner hos de handlende. Og Wonderful Copenhagen fortæller, at der er opbakning blandt 80 pct.

Fra Norge lyder det da også en advarsel. De har så godt nok besøg af 4 millioner krydstogsturister. Men ifølge norske turistorganisationer så spiser og sover de fleste turister om bord. Og alt i alt skaber de ikke meromsætning norsk turistdirektør.

Der har været planer i Helsingør om, at udbygge havnen, så man kan tage flere skibe på en gang. I sidste ende vil man også kunne mærke dette i København. Så vil der komme endnu flere busser.

Alene inde for et år er der kommet 11 pct. turistbusser.

Men i brokvartererne er det kun 38 pct., der ønsker sig flere gæster. Modstand og tøven kan blive livsfarlig for den voksende turisme.

Politikerne og Wonderful Copenhagen venter meget tilfreds på de 350 krydstogtsskibe, som anløber Københavns Havn i løbet af et år.

Folk rejser ikke kun til København for at se attraktioner. De vil også lære københavnerne at kende. Københavnerne er en seværdighed i sig selv.

Københavnerne tilhører ”Verdens lykkeligste folk”
Man kan måske også opleve at cykle med københavnerne. Københavns Kommune har endda udgivet en brochure på seks sprog om, hvordan man cykler korrekt. Og åbenbart er denne endnu ikke oversat til kinesisk, for undertegnede har flere gange mødt modkørende kinesiske cyklister.

Københavnerne markedsføres som venlige, imødekommende og afslappede. De hygger, taler godt engelsk, er sunde, lykkelige, tilfredse og beundringsværdigt dygtige til at holde balancen mellem arbejde og fritid.

Trygheden er stigende
Pludselig er trygheden igen stigende – som fra en blå himmel. Det afhænger sikkert af, hvordan spørgsmålene bliver stillet, hvem der stiller spørgsmålene, og hvad det skal bruges til?

Den nyeste er lavet til Københavns Kommune og er lavet af Epinion. Andelen af københavnere, der er utrygge i deres nabolag, ligger i år på ni pct. mod 12 pct. sidste år. Der er åbenbart sket et fald i antallet af indbrud, røveri og lommetyveri.

Ud af 13 bydele i København er andelen af utrygge indbyggere faldet i 11. Vesterbro og Indre Nørrebro skiller sig ud med en stigning af andelen af utrygge borgere. Særlig Bispebjerg har oplevet et markant fald i antallet af utrygge borgere. Ja det er ikke mere end et par måneder siden, at en avis kunne fortælle, at her var antallet af utrygge borgere steget.

Nu er disse meningsmålinger ikke altid lige rammende. For man glemmer at fokusere på, at der i enkelte områder stadig er problemer. Således i Sigynsgade-kvarteret. Her har man atter engang skrevet til overborgmesteren.

Der er foretaget initiativer, men det har åbenbart ikke været nok. Flere kamaraer og overvågningsvideoer har ikke givet resultat. Beboerne er lidt skuffet over politiets indsats. De fortæller, at de meget ofte patruljerer herude.

Beboerne er langt fra tilfredse og føler sig i den grad utryg.

Hvad bekymrer københavnerne?

Og hvad er det, der bekymrer københavnerne?

  1. Cykeltyveri 
  2. Støjgener fra naboer 
  3. Hærværk i nabolaget 
  4. Indbrud 
  5. Ballade på gaden 
  6. At blive generet af grupper af unge, når de færdes ude 
  7. Tyveri af tasker og/eller pung 
  8. Hærværk på bolig, bil eller andet 
  9. Tilråb når man færdes på gaden 
  10. Misbrugere på gaden

Antallet af voldsanmeldelser er stigende
Meget tyder på, at medierne har stor indflydelse på, om københavnerne er tilfredse og trygge. Faktum er, at antallet af voldanmeldelser i e seneste seks år er fordoblet. I København har man oplevet en stigning på hele 125 pct.

Nu kan det lyde voldsomt, men folk er blevet mindre tolerant over for begrebet vold. Der er også sket en ændring i praksis i Erstatningsnævnet, som betyder at ofre, der bliver udsat for vold på deres arbejde, nu skal politianmelde dette, ellers får man ikke udbetalt erstatning.

Det handler vel også om, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan vi opfører os over for hinanden. Vi skal ikke acceptere at folk udsættes for skældsord heller ikke i trafikken.

52 pct. af københavnerne forventer ikke hjælp fra naboer
I en undersøgelse fra 2018 svarede kun 52 pct. af københavnerne at de i deres nabolag forventede, at de ville få hjælp af omkringstående, hvis de blev udsat for en kriminel handling.

Vi skaber selv tryghed
Kampagner, politi og overvågningskameraer skaber ikke mere tryghed i København – det gør vi selv. Derfor skal vi blive bedre til at hjælpe hinanden. Det er dybt nedværdigende for handicappede at blive nedlagt af cyklister, hvor de ikke må cykle. Men det er lige så nedværdigende at forbipasserende ikke hjælper den handicappede.

Vi kan starte med at tale ordentligt med hinanden
København er verdensberømt for en turistplakat med en trafikbetjent, som holder trafikken tilbage for at hjælper en flok ænder. Måske har vi deponeret for meget af ansvaret for vores by hos politi og kommune. Vi kan selv gøre noget for at blive mere tilfredse og trygge. Vi kan starte på cykelstien og snakke ordentligt til hinanden.

Man vil af med bilerne
Københavnerne vil af med alle biler, så bliver de tilfredse. Man lukkede biltrafikken gennem Nørrebro. Uden videre ødelagde man den historiske fingerplan. For mange biler i en by er også et problem. Der larmer og de forurener. De skaber trafikpropper. De er farlige og besværlige. De oser, dog ikke så meget som i gamle dage og som krydstogtskibe.

Men en by uden biler er lige så mærkelig som en by med mange biler. Men for mange er en bil en nødvendighed for at drive erhverv og andre ting. Det er vigtigt at finde en god balance mellem offentlig transport, den nødvendige transport og privat bilisme.

Der er masser af grønt vest for Valby Bakke
Det er fin nok med grønne parker. Københavner er langt fra tilfredse med det, de har nu. Skribenten Søren Ulrik Thomsen har sagt noget lignende som 

  • Så snart man er kommet over Valby Bakke, er der jo grønt hele vejen til Esbjerg.

Københavnerne er tilfredse, når Bispengbuen er væk og Ladegårdsåen pibler frem. Og nu vil man også gerne have Lyngbyvejen i et rør. Så bliver de helt tilfredse.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16