Sundhedsplatformen har indtil nu kostet 2,8 milliarder kroner. Og egentlig fungerer den endnu ikke efter hensigten. Det har givet mange problemer. Og det har givet sikkerhedsproblemer. Personalet har gang på gang gjort opmærksom på fejl. På et tidspunkt er ledelsen åbenbart gået ind og bedt personalet stille ned for kritikken. Ja overlæger har været til tjenestelige samtaler med bisidder og referat. Pludselig er der ikke så meget tid til patienterne. Nu skal overlægen også selv skrive sine referater. Ansatte er mødt med trusler, når de kritiserer det nye system. Men en ekspertgruppe mener, at det godt kan køre. De anklager ledelsen for total mangel på lederskab, struktur og organisation. Og så er leverandøren Epic og så meget langsom til at levere. De ansatte ved således ikke, hvornår der kommer forbedringer. En advokatundersøgelse viser også, at patientjournalerne ikke er beskyttet. Hvis de vil kan amerikanske efterretningsvæsner kigge med. Og hvorfor skal vi egentlig have to forskellige systemer i sådan et lille land som vores?
Hvorfor sikrede man sig ikke?
Når Region Hovedstaden og Region Sjælland vælger et amerikansk produkt var det mærkelig, at man ikke sikrede sig, at man var fri for overvågning. Sikkerhedsmæssig bryder platformen alle regler.
Mon skatteyderne ved, at bare vedligeholdelsen koster så meget mere end det tilsvarende midtjyske problem. Og hvem har egentlig besluttet, at vi skal have to uafhængige systemer i sådan et lille land som vores?
Hverken i Region Hovedstaden eller Sjælland er det ifølge advokatvirksomheden Bech-Bruun tjek på, hvem der må kigge i din journal. Patienters privat liv er langt fra beskyttet. I Region Hovedstaden er sikkerheden nok mere hullet end i Region Sjælland. Her nøjes man med manuelle stikkontroller.
Ingen sikkerhedsaftale med EU
Det amerikanske firma Epic, der har udviklet Sundhedsplatformen har ingen sikkerhedsaftale med EU. Dermed er danske kunder ikke beskyttet af garantier, der skal sikre høj datasikkerhed og begrænse efterretningstjenestens adgang, når EU – borgeres oplysninger overføres til USA.
Epics amerikanske it-udviklere har adgang til 2,5 millioner danskers patientjournaler. EU har kategoriseret USA som et ikkesikkert tredjeland, fordi USA’s lovgivning er meget liberal og tillader masseovervågning.
Den rapport, som advokatfirmaet Bech-Bruun har udarbejdet om beskyttelse af persondata i sundhedsplatformen kaster lys på 22 punkter som indebærer en potentiel risiko for privatlivet. Politiken om taler det som en trussel, hvor ”personer kan opleve betydelige konsekvenser”.
Ifølge advokatfirmaet har sundhedsmyndighederne taget alt for let på patientsikkerheden. Man stiller borgernes helbredoplysninger til rådighed for nogen, der sikkert kan få glæde af oplysningerne. Det er en stor risiko for patienter og de ansattes privatliv.
I Danmark er sundhedsdata beskyttet
I Danmark er sundhedsdata beskyttet af EU – databeskyttelsesforordningen. Problemet ved at disse oplysninger sendes til USA er, at det ikke er den samme kontrol og sanktionsmulighed. De danske myndigheder har afgivet kontrol med alle de følsomme oplysninger.
Samtidig har skatteborgerne i Region Sjælland og Hovedstaden haft den store pengepung fremme for at få Sundhedsplatformen til at fungere.
Systemet er dyr at vedligeholde
Alene i Hovedstaden kostede det skatteborgerne 370 millioner kr. at drive og tilpasse Sundhedsplatformen til de enkelte sygehusafdelinger. I region Sjælland kostede det sidste år 99 millioner kroner. Mens der i 2019 er afsat 128 millioner kroner til at drive og aflønne IT – konsulenter.
Set i bakspejlet regnede Region Hovedstaden at kunne spare en milliard kroner ved indføre Sundhedsplatformen.
Det koster fem gange så meget at drive og vedligeholde Sundhedsplatformen for Region Hovedstaden end det koster Region Midtjylland og drive og vedligeholde deres danske it-løsning til Sundhedsvæsnet EPJ.
Men vi har fået at vide, at de to tal ikke er direkte sammenligning. I region Midtjylland er der 1,3 millioner indbyggere og i Region Hovedstaden 1, 8 millioner indbyggere.
Indkøb og implementering har kostet Region Hovedstaden og Sjælland 1,3 milliarder kr. Man siger, at platformen er tidskrævende og at det nedsætter effektiviteten. Løbende bliver der investeret flere penge i projektet, når fejl skal rettes.
Region Midtjyllands system som er udviklet af Systemic fungerer i øjeblikket i Midtjylland. I 2020 skal det implementeres i Region Syddanmark og året efter i Region Nordjylland.
Ikke mange er så begejstret for det nye system
Noget man måske glemmer, at nævne er, at en masse ældre medarbejdere, der kunne have fortsat nogle år endnu er stoppet, fordi de ikke kunne se igennem IT – systemet.
I en trivselsmåling, som Region Hovedstaden offentliggjorde før jul, svarede 62 pct. af hovedstadens læger, at de var utilfredse med systemet. Systemet havde været i gang i tre år. Udgifterne var efterhånden løbet op i 2 milliarder kroner. Der var fortsat massiv kritik mod systemet.
Kun tre ud af ti brugere mente, at Sundhedsportalen understøttede deres arbejde på en tilfredsstillende måde. Særlig lægerne på Region Hovedstaden giver Sundhedsportalen hård kritik. Det kan jo chokere eller overraske, at der så lang tid efter indførelsen er så lidt opbakning til teknologien.
Dårlig patientsikkerhed
Ja de blå sundhedsordførere var enige om, at man skulle droppe systemet og indføre det jyske system. Man understregede, at systemet gav dårligere patientsikkerhed og dårligere forhold for læger og sygeplejersker.
Men mon ikke det amerikanske selskab har betinget sig så meget i diverse kontrakter, at det ikke sådan er at komme ud af.
Overlægerne fortæller, at de når færre patienter i ambulatorierne. En række basale opgaver tager op til dobbelt så lang tid efter, at Sundhedsplatformen er blevet indført.
Overlæger overtaget andre opgaver
Overlæger har overtaget opgaver fra andre faggrupper. Det tager næsten 70 pct. længere tid at bestille en blodprøve, og 83 pct. længere tid at udarbejde en operationsbeskrivelse. Det tager 160 pct. længere tid at booke en patient til operation.
Det virker heller ikke gennemtænkt, at overlæger skal være mere væk fra patienter fordi han/hun skal klare lægesekretærens opgave. Tidligere indtalte overlægen bare beskeden på diktafon. Så skrev lægesekretæren det ned. Og satte det i journaler.
Problemer i stikord
Den 21. maj 2016 gik Sundhedsplatformen i luften på Herlev og Gentofte Hospital. Her implementerer man systemet fra den ene dag til den anden. En uge efter pibler det frem med kritik fra personalet. Systemet er fuld af børnesygdomme.
Den 10. juni 2016 er Styrelsen for Patientsikkerhed i alarmberedskab men griber ikke ind.
Den 4. november 2016 skriver Ekstra Bladet, at registrering af kræftpatienter på hospitalerne i Herlev og Gentofte er mangelfuld på grund af Sundhedsplatformen. Omkring 200 færre kræftpatienter er blevet registreret i forhold til 1. kvartal.
11. april 2017 skriver Politiken, at en fejl i Sundhedsplatformen har betydet, at 50 patienter i marts har fået udskrevet medicin i forkerte doser i en kortere eller længere periode.
17. april 2017 skriver Politiken, at Rigshospitalet ikke længere kan tilbyde kvinder med brystkræft at blive behandlet inden for den tidsgrænse, som ellers er fastsat i de nationale kræftpakker. Antagelig skyldes dette øget tidsforbrug med Sundhedsportalen.
10. Maj 2017 viser en redegørelse fra Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, at der fortsat er problemer med Sundhedsportalen.
2. juli 2017 skriver Politiken, at kontrollen af, om kræftpatienter bliver behandlet til tiden i Region Hovedstaden, reelt er brudt sammen. I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden eksempelvis registreret 505 forløb med kræftpatienter. Normalt bliver der i den periode behandlet omkring 1.200 patienter.
3. juli 2017 kalder sundhedsminister Ellen Trane Nørby det for ”alvorligt” og uacceptabelt for patienterne”, at der mangler overblik over kræftpatienterne i regionen. Hun kræver svar fra Regionen. Og det er ikke første og eneste gang sundhedsministeren reagerer i forhold til Sundhedsportalen.
18. august 2017 meddeler Region Syddanmark, at man ikke vil indføre Sundhedsplatformen. Epic er fravalgt.
8. november 2017 meddeler Rigsrevisionen, at den starter en fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen.
16. januar 2018 skriver Politiken, at overlægerne på Sjællands Universitetshospital i Køge slår alarm efter indførelsen af Sundhedsplatformen. Patienterne på hospitalerne Region Sjælland risikerer at få forkert medicin, forkerte doser af den rigtige medicin eller slet ikke få den medicin, de har brug for, var bekymringen.
21. januar 2018 skriver Berlingske at fejl i Sundhedsportalen har betydet at fem kræftsyge børn har fået for høj eller lav dosis kemobehandling. Kontrollen af behandlingen blev ikke gennemført i tilstrækkelig grad på grund af tidspres.
Direktør fik bonus – tillæg
19. februar 2018. Selv om der har været masser af problemer med Sundhedsplatformen, fik direktøren, der stod i spidsen for at implementere it-systemet i november 2018 en bonus af et engangsvederlag på 100.000 kr. Det fremgik af en aktindsigt, som DR Nyheder havde fået i Region Hovedstaden.
10. april 2018 Ifølge Politiken er kun 27 pct. af de ansatte i Region Hovedstaden tilfredse med at bruge Sundhedsplatformen.
Medicinkortet var forkert
En stor gruppe patienter fik ikke opdateret deres medicinkort efter en fejl i Sundhedsplatformen. Dette skete for cirka hver tredje patient, der var indlagt i Region Hovedstaden.
Hvis man bliver udskrevet med forkerte oplysninger på dit medicinkort, kan du blive fejlmedicineret og overmedicineret. Og det er ikke første gang, man oplever problemer med medicinkortet i forbindelse med Sundhedsplatformen. Dette har stor betydning for patientsikkerheden.
46 patienter fik forkert dosis hjertemedicin på grund af fejl på Sundhedsplatformen. Og åbenbart stammer dette tilbage fra en to år gammel fejl. 334 patienter kunne have været ramt af fejlen, men heldigvis var der kun 46, der havde fået forkert dosis af betablokken.
Det kan være meget alvorligt, hvis man får en forkert dosis af dette. Det er medicin, der bruges til at nedsætte blodtrykket.
5.500 recepter skulle gennemses
Og så skulle der gennemgås 5.500 recepter og lægeordinationer. Sundhedsplatformen var mistænkt for at lave fejlbehæftede mærkater på pilleglas – eller æsker.
Åbenbart var det gået fire måneder fra at der var indrapporteret en fejl, inden der var sket noget.
Man fandt ud af, at der var 446 mulige fejldoseringer. Sundhedsplatformen tog ikke nødvendigvis højde for styrkeforskel, der er på tabletterne. Fejlen fremkom først frem, da flere end 3.000 patienter var blevet overdosseret med lægemidlet paracetamol på grund af fejlen. Men denne fejl omfattede også anden form for medicin. Det var tale om ambulante patienter, der ikke var indlagt på hospital.
Diverse dødsfald er blevet undersøgt for at se om der var en fejl til Sundhedsplatformen.
Sundhedsministeren ville indføre sanktioner
På et tidspunkt var sundhedsministeren klar med at indføre sanktioner over for Region Hovedstaden og Region Sjælland for at Sundhedsplatformen ikke fortsat skulle udsætte folk for fare. Åbenbart har Regionerne ikke haft styr på deres kontroller.
Som en overlæge siger, så kan man ikke se, hvilke fejl der opstår. Man kan heller ikke se, at der bliver udskrevet forkerte labels på apoteket. Og som overlægen endvidere siger, så er det umuligt at sikre, at den behandling man giver patienterne rent faktisk er den behandling de får.
Ansatte blev truet til tavshed
Ikke alle læger er af den opfattelse, at deres kritik bliver taget alvorligt. De mener, at de kommer med konstruktiv kritik. Men nogle mener, at det bliver opfattet som ”klinikstøj eller manglende tilpasningsevne hos læger og andet personale.
Personalet er kommet i en slags dilemma. På den ene side har man whistleblower – ordning og åbningskultur. Man er også blevet bedt om, at komme med kritik og debat.
Men i Weekendavisen var der eksempler på, at kritiske medarbejdere var blevet truet med fyringer og isolation, såfremt de kritiserede Sundhedsplatformen.
Således har flere overlæger været til tjenestelige samtaler med opfordring til at dæmpe kritikken af Sundhedsplatformen. Andre har fået diverse stikpiller fra ledelsen. Og mindst tre overlæger har været til tjenestelig samtale med bisidder og referat vedrørende deres udtalelser om Sundhedsportalen.
Fejl på fejl vælter frem
Hvorfor skal man straffes, når man rejser kritik og forslag til ændringer. Man burde da heller lytte til de erfarende. Man bliver da nødt til at rette fejlende. I sundhedsvæsnet burde man hjælpe folk og behandle dem i modsætning til at være til fare for deres helbred.
Afdelingssygeplejerske har fået at vide, at de skal tage det lidt mere roligt i den offentlige debat eller nedtone den på facebook, når det drejer sig om Sundhedsportalen.
Resultatet er, at personalet ikke tør ytre sig. Effekten af dette er, at det varer meget længere inden der kommer forbedringer. Folk bliver skræmt. Det er dårlig lederstil.
Som nogle af de ansatte fortalte ”Den Gamle Redaktør” så er de fleste fejl generelle fejl. Åbenbart er det ikke nok kvalitetskontrol med Sundhedsplatformen. Men hvad hjælper det, siger personalet, når vi har mistet tilliden til det:
- Fejl på fejl vælter frem, og nye fejl afløser de gamle. Det er som om det aldrig stopper.
Men det er jo patienterne som personalet i sidste ende har ansvaret for. Her troede man så, at det var højt til loftet i det danske sundhedssystem.
Ekspertråd med masser af kritik til ledelsen
Et ekspertråd blev nedsat, vel nok fordi Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i den grad kritiserede ledelsen.
I Ekspertrådets rapport konkluderes der, at der har manglet en klar plan og klare meldinger fra ledelsen, ligesom der også har været uklart, hvem der bestemmer. Der er en skarp kritik af en uklar og mangelfuld ledelse i regionen. Man har ikke evnet at skabe de nødvendige forbedringer af den elektroniske patientjournal.
Personalet mener, at systemet har været omstændig og ulogisk at bruge. Dette har betydet mindre tid til patienterne og andre alvorlige mangler med store konsekvenser for patienterne.
Ibrugtagningen var uprofessionel og kritisabel
Ibrugtagningen af Sundhedsportalen har været uprofessionel og kritisabel. Indførelsen har været uden en klar plan, uden styring og uden klare meldinger om, hvad der skulle ske.IT – afdelingen har ikke været i stand til at håndtere opgaven.
Ekspertudvalget konkluderer, at implementeringen har været katastrofal og ledelsesmæssigt i bunden.
Der skal nu lægges pres på Epic til at kunne levere hurtigere.
Forbedringerne kommer ikke hurtig nok
Medarbejderne oplever løbende forbedringer. Men de oplever det ikke hurtigt nok. De ved ikke altid, hvornår forbedringerne kommer. Og her skal der i den grad arbejdes hurtigere.
Man fastslår, at Sundhedsportalen godt kan komme til at fungere, som det var hensigten. Men det kræver, at man i højere grad tilpasser den til sundhedspersonalets arbejdsprocesser.
Der skal tages mere fælles ansvar
Dette kan gøres ved, at man tager lidt mere fælles ansvar og lægger det kliniske personale i front for, hvad det er det, der skal forbedres for at sundhedsplatformen fungerer.
Man er endnu ikke i mål, da der endnu er større medarbejdergrupper, der ikke er tilfreds. Der skal stadig rettes op på nogle ting, så patienter og det sundhedsfaglige personale kan koncentrere sig om noget andet end et it – system, der burde fungere.
De største problemer burde være løst, hedder det sig
Kilde:
Vi interesserer os, hvad der sker i samfundet omkring os. Se vores kæmpe artikelarkiv. Brug vores søgefunktion. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. |
