Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvor er tolerancen og mangfoldigheden?

Atter engang er en virksomhed blevet udsat for hærværk. Årsagen var bestyrerens politiske holdning. Tidligere har nyetablerede butikker været udsat. Også Nørrebro handelsforening har flere gang været udsat for trusler og chikane. Nazi – kortet er trukket atter engang. Der er i den grad tale om historieløshed. Dårlige anmeldelser kan ødelægge en virksomhed. Hvorfor skal folk med politiske holdninger rammes? Vi har smagt en ”Nazi-burger”. Den kan godt anbefales. Heldigvis har ”Røde” partier bakket vores hovedperson op. Men ”De Radikale” vil ikke mere holde møder på The Barns. Lovgivningen gælder også på Nørrebro. Myndighederne burde beskytte virksomhederne. Det burde også på Nørrebro være muligt at drive virksomhed uanset politisk eller religiøs indstilling og uanset nationalitet.

Vi har selv været udsat
Man bryster sig med, at man har tolerance og man priser mangfoldigheden på Nørrebro. Samtidig er man mod racisme siger man. Men er det sandheden? Man priser også ytringsfriheden. Men forholder det sig nu også sådan?

I Nørrebro Handelsforening har vi tidligere modtaget trusler og en formand har fået smadret sin butik, fordi han har givet udtryk for sine holdninger. Ja selv en Politikere truede ham. Til et offentlig møde på Nørrebro måtte han have politibeskyttelse.

På vores Facebook – side kom der pludselig en masse dårlige anmeldelser efter at vi havde omtalt, at der på et offentligt betalt sted fandt kurser sted, hvordan man fremstillede Molotovcocktails. Dette skete for et par år siden.

Vi fik i Nørrebro Handelsforening at vide, at såfremt vi ikke fjernede indlægget ville det gå ud over medlemsbutikker på Nørrebro, som afslutning på kurset. Disse butikker ville blive smadret. Da vi ikke fjernede indlægget, blev undertegnede opsøgt af to hætteklædte personer.

Nu var undertegnede ikke hjemme, men familien regerede selvfølgelig på episoden. Og da politiet ikke tog trusler m.m. alvorlig, så undertegnede sig nødsaget til at fjerne indlægget. Så de personer, der kom med truslerne fik deres vilje.

Nyetablerede butikker chikaneret
Efterfølgende er nyetablerede butikker på Nørrebro blevet chikaneret. Man ønskede ikke, at de etablerede sig i bydelen. Vi skrev til Justitsministeren fordi vi ikke mente, at politiet gjorde nok for at opklare dette hærværk mod de nyetablerede butikker i bydelen.

Vi fik efterfølgende også svar fra Justitsministeren og har snakket med det lokale politi. Nej, Nørrebro Handelsforening er ikke specielt højreorienteret. Vi er partipolitisk uafhængig, men repræsenterer selvfølgelig detailhandlens interesser.

Ingen skal chikaneres
Vi ville også have forsvaret en butiksansat, ejer eller bestyrer, såfremt vedkommende var venstreorienteret, som havde været udsat for det samme som denne person, der har været aktiv for Ny Borgerlige.

Nu er det så gået ud over en politiker - Anahita Malaklan. Uheldigvis var hun ansat som bestyrer af en burgerrestauranten, The Barn. Nu er det ikke fordi at Nørrebro/Nordvest er højborg for Ny Borgerlige. Men alligevel var det en tårn i øjet for visse personer.

Anahita kom til Danmark som otteårig fra Iran med hendes forældre. Hun betegner sig selv som ateist efter at have været vokset op i et kommunistisk hjem. Hun har haft lejlighed på Nørrebro i 18 år.

Nazi – kortet trukket atter engang
Men det er også ubegribelig at man igen engang griber efter Nazi – kortet. Ved man overhovedet, hvad en nazist står for. I øvrigt kan man på stedet også få vegetar-burger. Ja man har også halal- burger på menuen.

Også i dette tilfælde fik man så en masse mennesker til at anmelde stedet. Og det var fra folk, der aldrig har sat deres ben på stedet.

Dårlig anmeldelser kan ødelægge virksomheder
Dette middel er særdeles effektivt, hvis man vil ødelægge en forretning. Dårlige og ubegrundede anmeldelser er effektiv.

Total historieløshed
Sikke dog en intolerance, at kaste sig over en borgerlig politiker som man ikke ønsker at have i bydelen. Det er ikke særlig opfindsom, at kalde burgeren for nazi – burger. Her er det tale om total historie-løshed.

Efterhånden bruges dette ord Nazist/Nazi i flæng, blot fordi man er politisk uenig med andre. Man skulle tro, at en organisation som Antifascistisk Aktion netop havde styr på begreberne ”Fascisme” og ”Nazisme”. Men det har de åbenlyst ikke.

Rammer folk med politiske holdninger
Det er kujonagtig at ramme en på sit levebrød i stedet for deres politiske holdninger. Man prøver på at tage brødet ud af munden på hovedpersonen og hendes tre børn. Her håber kæden af.

Hun har nu meget mod sin vilje sagt op. For som hun siger, at det er ikke kun hende der går ud over. Det er dem, der prøver at banke en forretning op. De har ikke noget at gøre med hendes politiske holdninger. Hun var blevet ansat, fordi hun har 20 års erfaring i branchen.

Vi har smagt ”Nazi – burger”
Cafeen ligger på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest. Folk kommer ikke herind af politiske grunde. De kommer derind, når de er sulten. ”Den Gamle Redaktør” tog cyklen herud og smagte den famøse burger. Og den kan da kun anbefales.

Og det hele begyndte med en artikel i Konfront. Her opfordrede man til at give restauranten dårlige anmeldelser. Det varede ikke længe før at restauranten gik fra fem til en stjerne: 

  • Smager af racist og lugter af had 
  • Ejet af nazister 
  • Lorte oplevelse, helt igennem negativ

Det er tale om boykot
Nogle af dem som diverse medier har talt med, mener helt åbenlyst, at man ikke skal handle de steder, hvor der står folk fra Ny Borgerlige bag disken.

Overskriften var 

  • Naziburger: Højreekstremist åbner Burgerbar i Nordvest

Tænk engang, at vi er kommet så langt ud i Nørrebro/Nordvest!

Opbakning fra flere partier
Ukendte gerningsmænd havde knust en rude til facadevinduerne. Det er uden tvivl tale om politisk motiveret hærværk. Spørgsmålet er om politiet har tid til at gøre noget ved det.

Anahita kan dog glæde sig over, at både politiske venner og fjerner har været enige om at støtte hende. Således har det været opbakning til hende fra både Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet.

Radikale vil ikke holde møder på The Barns
Men ifølge Berlingske, så har de Radikale på Nørrebro og Bispebjerg valgt at holde deres bestyrelsesmøder andre steder. Man mener, at man indirekte støtter Nye Borgerlige, når man holder møde her. Man mener, at man som politisk parti vil lægge pengene et andet sted. Måske er der langt flere intolerante på Nørrebro? Anahita tilhørte ikke ejerkredsen.

Det skal selvfølgelig være plads til at man bruger sin ytringsfrihed, og det bør ikke have konsekvenser for hverken privatliv, arbejdsliv eller noget andet. Sådan bør det også være på Nørrebro.

Det kan ikke være rigtig, at nogle grupperinger i området skal bestemme hvilket erhvervsliv, der må være her. Det kan ikke være rigtigt, at nogle udøver kriminalitet på baggrund af en bestemt holdning.

Lovgivningen gælder også på Nørrebro
Politisk motiveret chikane og trusler om vold burde straffes hårdt. Man har ændret lovgivningen om ytringsfrihed. Men det burde jo ikke være sådan, at folk skal udsættes for trusler på grund af deres religiøse eller politiske overbevisning heller ikke på Nørrebro.

I dette tilfælde lykkedes det at true og chikanere en politiker ud af sit nye job. Det tog kun fire dage. Sættes der ikke straks en stopper for dette, vil det fortsætte.

Myndighederne burde beskytte virksomhederne
Butikker, restauranter, diverse virksomheder burde frit kunne etablere sig på Nørrebro og i Nordvest, ja alle steder, uanset virksomhedsejerens eller de ansattes nationalitet eller politiske eller religiøse holdning. Det er en grundlovssikret ret. Og det er kun myndighederne, der kan beskytte os mod dette. 

  • Vi har tidligere beskrevet chikane af virksomheder på Nørrebro og vores egen forening. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores arkiv. Besøg også vores
    Facebook, den bliver opdateret flere gange dagligt.

Kilde: 


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16