Op med huslejen, Metroen er kommet. De små har ikke samme modstandskraft som de store. Hjælpepakker hjælper ikke alle. Bankerne skal stadig kreditvurdere. Man skal hele tiden vurdere. Store koncerner havde overskud. Man glemmer hele tiden, at 99 pct. af samtlige virksomheder er små og mellemstore. Der er stor risiko for de små. 20.000 virksomheder har søgt lønkompensation. Butikspersonale beordret på arbejde – på deres fridage. Dansk Erhverv har kritiseret fagbevægelsens rolle. Problemer ved at hjælpepakkerne kun er midlertidigt. Optimistisk budskab fra Danmark. Hvad sker der efter Corona. Partier vil have gransket hele håndteringen. Befolkningen er godt tilfreds. Men uanset vil der komme et efterspil.
Op med huslejen – Metroen er kommet
Inden krisen satte ind, bebudede en række andelsboligforeninger og andre udlejere at huslejen til de små butikker skulle sættes op for nu var Metroen kommet og ejendommene var steget i værdi. Mange af disse udlejere har et urealistisk forhold til, hvad disse butikker har i omsætning og avance.
Mange tjener i øjeblikket på, at danskerne bestiller deres varer over nettet. Jo masser af web-butikker har kronede dage. De bidrager ikke til fællesskabet, når regnskabet skal gøres op.
For mange små butiksindehavere er huslejestigninger dråben, der får bægeret til at flyde over. Mange udlejere har slet ikke forstået situationens alvor.
De små har ikke den modstandskraft som de store
Som du vil se senere i denne artikel, så har de små erhvervsdrivende ikke den modstandskraft som de store. Det er muligt, at du kommer se til at se et andet forretningsliv, når krisen er over. Bybilledet vil være et andet. Mange små vil bukke under. Huslejestigninger og nedlukning af landet er gift for de små.
Flere har netop betalt moms for det nye år. Likviditeten er lig nul. Det bliver for meget for de små.
Det ville være en katastrofe for en by som København, hvis der ikke bliver plads til de små specialbutikker. Coronakrisen vil forandre butikslivet for altid. Andre klarer måske den lange seje kamp for sorte tal.
Hjælpepakker hjælper ikke alle
Hjælpepakker hjælper ikke alle. Situationen har ændret sig, og det går hurtigt. Når først butikken er væk, så undrer folk sig. For huslejen skal betales, uanset i hvilket situation, man befinder sig.
Selv med delvis lønkompensation og delvis omkostningsrefusion kan virksomhederne ikke holde til det ret længe. Det er naivt at tro, at medarbejderne kan fastholdes uden at man foretager nye lån, hvis det eller kan bevilliges.
Der ikke mange udlejere, der er så fleksible, at de giver henstand eller sætter huslejen ned.
Bankerne skal kreditvurdere
Bankerne kan vel heller ikke bare give henstand eller yderligere kredit, selv om de opfordres til at være fleksibel. Inden krisen kørte 20 pct. af virksomhederne i København med underskud. Og sådan en butik vil nok ikke kunne få hjælp i denne situation.
Statsministeren opfordrer banker til at give øget kassekredit. Men den rente man så skal give ligger omkring 18 – 20 pct. Man kan se frem til gæld, renter og tilbagebetaling over mange år, hvis man overlever.
Statens hjælpepakker udgør mindst 287 milliarder kr. Det er Danmarkshistoriens største sikkerhedspakke.
For disse virksomheder er regeringens hjælpepakker også utilstrækkelig. Det er meget afgørende om butikkerne eller virksomhederne starter den 1. juni frem for den 1. juli.
Man skal hele tiden vurdere
Problemet er, at hvis man nu undervurderer smittetrykket og afvikler restriktionerne for hurtigt, kan det føre til en opblussen af epidemien. Og hvis dette sker, kommer der forstærkede restriktioner. Hvis man til gengæld overvurderer smittetrykket, får man ikke afviklet restriktionerne hurtigt nok med unødige og betydelige økonomiske tab til følge.
Det kan forekomme lidt mystisk, når man fra politisk side efterlyser en fast plan for åbningen. Det kan da ikke være i nogens interesse. Planen kan alligevel næppe gennemføres for vi kender endnu for lidt til Coronavirussen.
Store koncerner havde overskud
Store koncerner med masser af overskud sidste år, nægter at betale husleje efter at de har fyret folk og så endda få det i hjælpepakken. I Tyskland proklamerede Adidas danske chef, at man ikke ville betale husleje. Det var efter at have præsenteret et rekordregnskab.
Den tyske arbejds – og socialminister Hubertus Heil udtalte:
- Adidas adfærd er uansvarlig. I krisen må vi stå sammen, og ingen har lov til at dukke sig.
Og herhjemme vil bankerne udbetale milliarder i overskud.
Landets 1.000 største virksomheder havde et rekordhøjt driftsoverskud på 265 milliarder kr. i 2018. Landets største koncerner er i dag mere velpolstrede end de var før finanskrisen, der ramte Danmark for 12 år siden.
Ganske vist har mange af disse virksomheder udbetalt milliardbeløb i udbytte, men de har også lagt penge til side til uforudsete udgifter.
Man glemmer at 99 pct. er små og mellemstore virksomheder
Men man glemmer, at hele 99 pct. af de danske virksomheder er små og mellemstore virksomheder. Data – og analyseinstituttet Experian har fundet ud af, at situationen for disse er ret kritisk.
Virksomheder under ti ansatte vil for manges vedkommende ikke være i stand til at betale deres regninger inden for de næste 12 måneder. Blandt de store virksomheder over 500 ansatte er risikoen for en ud af 100 stor for at de ikke kan betale deres regninger.
Stor risiko for de små
Risikoen for konkurs de små under 10 ansatte er 19,2 pct. De små virksomheder er ikke rustet til uventede begivenheder. Mange små virksomheder løber tør for likviditet inden for kort tid. Disse virksomheder er dårligere rustet end for 12 år siden op til finanskrisen.
I en lille virksomhed er det også sværere at få attraktive banklån eller tilpasse medarbejderstaben gennem lønkompensation. I Region Hovedstaden er 20, 3 pct. af virksomhederne i meget høj risiko.
Masser af små virksomheder mangler i øjeblikket penge i kassen. Mon ikke også leverandører i denne situation kræver sikkerhed. Der er afsat en garantiramme på 60 milliarder kr. til virksomheder, der mangler likviditet. Og der er afsat 40 milliarder kr. af til tilskud til virksomhedens faste udgifter.
20.000 virksomheder har søgt lønkompensation
Knap 20.000 virksomheder har indtil nu søgt om lønkompensation til deres medarbejdere for at undgå fyringer. Mange virksomheder har i øjeblikket 0 i indtægt. Store dele af samfundet er lukket ned.
Butikspersonale beordret på arbejde – på deres fridage
Lønmodtagere, der er blevet arbejdsløse, mister masser af penge pr. måned. Man har foreslået 25.000 kr. pr. måned i understøttelse. Det er mere end, hvad de butiksfolk får i månedsløn, som skal arbejde i påsken.
Salling Group ville gerne have haft åben hele Påsken. Men det fik de ikke. Dog blev det til to helligdage fra 10 – 17, hvor butikspersonalet havde indstillet sig på at holde fri. Stik mod alle regler, skal de nu møde op. De hører ikke just til den højest betalte gruppe herhjemme.
Egentlig havde de brug for et pusterum. De arbejder uden, at de kan være sikker på, at få deres børn passet. Det absurde er, at nu advarer politiet om spidsbelastninger i de supermarkeder, der har fået lov til at bryde lukkeloven.
Dansk Erhverv har kritiseret fagbevægelsens rolle
Fagbevægelsen mener, at virksomhederne udviser alt for meget krævementalitet. Man mener, at de nu skal stoppe lønnedgang og fyringer. 50.000 har nu meldt sig som arbejdsløse. Mange af disse står i en meget alvorlig situation. Der er ingen hjælpepakke på vej til dem. Dansk Erhverv har tilladt sig at kritisere fagbevægelsens holdning.
Der var ingen opsigelser eller varsel. Det var direkte ud i kulden.
Der er også en kraftig opbremsning hos industrivirksomheder. De kan tydelig mærke, at der er sket noget i verdensøkonomien og at al samhandel er bremset op.
Problemet er, at hjælpepakkerne kun er midlertidigt
Årsagen til at der bliver fyret medarbejdere er, at hjælpepakkerne kun er midlertidigt. Nogle virksomheder vurderer, at deres problemer ikke er løst efter de tre måneder, som hjælpepakkerne løber.
Optimistisk budskab fra Danmark
Der kom et forsigtigt optimistisk budskab om, at Danmark måske kan åbnes delvist efter påske. Dette budskab fra statsministeren tændte et håb hos flere danskere. Dette håb har også spredt sig i udlandet.
Således skriver en spansk avis, at det er det første europæiske land, der tør se en mulig slutning på de drastiske tiltag. Og i Norge, fortælles det, at Danmark var de første til at lukke ned, og nu viser statsministeren atter vejen.
Måske er budskabet et håb til erhvervslivet. Men faren er selvfølgelig, at befolkningen sænker paraderne.
Hvad sker der efter Corona?
Usikkerheden er stor, for hvad vil der ske efter Corona. Verden vil komme til at se helt anderledes ud. Ifølge tal fra Kina er der styr på spredningen. Det passer ikke ifølge de amerikanske efterretningsvæsner. Men hvis det passer, så vil det komme til at stille den kinesiske økonomi i en favorabel position.
I Kina har man en storstilet plan. Den kalder man ”Made in China 2025. Man vil være førende inden for skibsfart, robotter, teknologi og industri. Man investerer i Serbien, Montenegro og Afrika.
Hvad vil det betyde for Danmark. Bliver det mere rentabelt at producere i Kina? Kan man være sikker på, at de investeringer man har foretaget eller vil foretage, står uantastet i fremtiden?
Partier vil have gransket håndteringen
Det er bestemt ikke alle, der mener, at håndteringen fra regeringens side har været optimal. Flere partier mener, at den danske håndtering skal undersøges. Det skal så sikre, at landet fremadrettet er bedre rustet til epidemier.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF ønsker en kommission, der skal undersøge forløbet og de tiltag, der er blevet gjort. Så langt vil Socialdemokratiet dog ikke gå, men de er enige om at indsatsen skal evalueres.
Dette forslag kommer så midt i en tid, hvor man har på fornemmelsen at alle nærmest arbejder i døgndrift i regeringen. Der skal undersøges om den strategi, som Danmark valgte, var den rigtige.
Venstre og De Radikale ønsker også en grundig undersøgelse, men man har på skrivende stund ikke taget stilling til formen på undersøgelsen.
Befolkningen er godt tilfreds
Men i det danske samfund er man generel godt tilfreds med håndteringen. I en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget og DR svarer danskerne at 71 pct. af danskerne, at regeringens tiltag er passende. Blot 9 pct. mener, at regeringen er gået for langt. 14 pct. mener, at man skal gøre endnu mere.
Statsministeren har tidligere givet udtryk for:
- At vi hellere går for langt end for kort.
Nu er statsministerens popularitet nok kun til låns. Borgfreden er ved at krakelere. Der er sikkert mange politikker fra de andre partier, der mener, at hun får alt for meget skærmtid.
Der kommer et efterspil
Men det er ganske givet, at der kommer et efterspil. Hen ad vejen vil det vise sig, om det har været nødvendigt at lukke ned. Måske havde det været farligere for regeringen, hvis de bliver beskyldt for at have gjort for lidt.
Regeringen er blevet beskyldt for at lukke Danmark ned uden at tænke over de økonomiske skadevirkninger, det har forvoldt. Man havde sikkert også fået kritik, hvis man ikke havde gjort noget.
Kilde:
|
