Fejl på 18,1 milliarder kr. Milliarder fosser ud af kassen. Det kan betale sig at snyde. Skal man grine eller græde? Kun 2 pct. bliver kontrolleret. Gældsinddrivelse blev lagt under Skatteministeriet. Gælden er blevet fordoblet. Hver anden virksomhed begik fejl. Hver tiende virksomhed snød bevidst. Gældsstyrelsen har skrappe metoder til rådighed. Kommunerne har 4 milliarder kr. liggende. Der skal ansættes 1.000 nye medarbejdere. Flere sager hos Skattestyrelsen. Nye initiativer på momsområdet.
Fejl på 18, 1 milliarder kr.
Statsrevisorerne retter en meget skarp kritik af Skatteministeriets momskontrol. Momsbetalingerne udgør årligt 200 milliarder kroner og udgør en femtedel af statens samlede indtægter.
Man lever ikke op til Folketingets intentioner. Rapporten, der har set på momsområdet fra 2016 – 2018 konkluderer, at kontrollen er mangelfuld og det koster staten milliarder af kroner årligt. Det var dengang under skatteminister Karsten Lauritzen.
Det fremgår blandt andet, at der er fejl på 18, 1 milliarder kroner i indberetninger fra en lille gruppe særlig risikable virksomheder, der udgør to procent af det samlede antal virksomheder.
Skatteministeriet og Skatteforvaltningen har ikke et klart billede af, hvordan det ser ud for de resterende 98 pct. af virksomhederne.
Milliarder fosser ud af kassen
Det er en meget alvorlig kritik. Det viser at momskontrollen har sejlet. Milliarderne fosser ud af statskassen hvert år. Rigsrevisionens rapport viser, at der er problemer hele vejen rundt. Både i forhold til kontrol og opfølgning.
Samtidig kritiserer Rigsrevisionen, at momsområdet fungerer på den måde, at der i nogle tilfælde ligefrem kan betale sig ikke at følge reglerne.
Problemet findes i den gruppe virksomheder, der afregner moms hvert kvartal. Hvis de ikke følger reglerne og indberetter moms, får de foreløbig fastsættelse.
Det kan betale sig at snyde
I de første fire kvartaler, hvor virksomheden ikke indberetter, beregnes momsen ud fra, hvad de tidligere har betalt. Men efter fire kvartaler sænkes momsen automatisk til 8.000 kr. i kvartalet – uanset størrelsen af de tidligere fastsættelser og momsindberetninger.
Rigsrevisionen fremhæver i rapporten et eksempel, hvor en virksomhed ikke indberettede moms i hele 2017 og første halvår af 2018. Skatteforvaltningens interne systemer betød, at virksomheden, der brød reglerne, kunne se sit momskrav styrtdykke.
Som eksempel nævner Rigsrevisionen en virksomhed, der af Skatteforvaltningen fik nedsat sin moms per kvartal til 8.000 kr. selvom virksomheden tidligere skulle betale mellem 418.000 og 636.000 kr.
Dermed blev virksomhedens regning til statskassen 98 pct. billigere, fordi den brød reglerne over længere tid ved ikke at indberette.
En anden virksomhed undlod at angive moms i tre år i træk og oplevede også, at momsen – takket være Skatteforvaltningen – blev reduceret til en brøkdel i de sidste to år.
Skal man grine eller græde?
Det fremstår meget underligt og uhensigtsmæssigt, og når nogen opdager det, så må de enten grine eller græde. Det her er kraftigt medvirkende til, at der er nogle momsbetalinger, der burde være gjort, som ikke bliver foretaget.
Kritikken kommer efter en længere periode, hvor Skat har været ramt af en række skandaler om manglende inddrivelse af gæld, svindel med udbytteskat og kæmperegninger med kuldsejlede it-systemer.
Mens kontrollen er ekstremt mangelfuld, så er opfølgningen også meget problematisk. Skatteforvaltningen udnytter ikke mulighederne i loven for at give påbud og bøder eller afmelde de mange tusinde virksomheder, der ikke angiver eller betaler moms.
Dermed har de virksomheder, der bryder reglerne, haft mulighed for at opbygge en enorm gæld til staten.
Ifølge Rigsrevisionen havde 59.000 virksomheder, der ikke følger reglerne og angiver moms, i 2018 en momsgæld på 6,7 milliarder kroner.
Borgernes tillid til Skat er efterhånden banket helt i bund.
Kun 2 pct. er blevet kontrolleret
Kritikken kan næppe komme højere på skalaen, Skatteforvaltningen har kun kontrolleret to pct. af virksomhederne om året. Og det på trods af, at over halvdelen af virksomhederne har angivet forkert moms. For perioden 2016 – 2018 drejer det sig om 18, 1 milliarder kr.
Statsrevisorerne kritiserer også skarpt, at man ikke har brugt de sanktionsmuligheder, som man har over for virksomhederne, når man vidste, at virksomhederne angiver forkerte tal.
De har lov til at inddrage momsregistrering af virksomheder, men de har stort set ikke gjort det. Det er fuldstændig vanvittigt og gælden bare vokser og vokser. Virksomheden kører bare videre.
Gældsinddrivelse ind under Skatteministeriet
I 2005 kom både den kommunale og den statslige gældsinddrivelse ind under Skatteministeriet. Et nyudviklet IT – system, EFI skulle håndtere inddrivelsen. Men det var så meget bøvl med systemet, at det blev skrottet i 2015. Forløbet sendte gældsinddrivelsen i knæ.
Og denne gældsinddrivelse er fortsat underdrejet. Der skal ryddes op i tusindvis af gamle gældsposter. 700 offentlige kreditorer mangler at blive tilkoblet det nye inddrivelsessystem PSRM.
Gælden er fordoblet
Siden 2005 er danskernes og virksomhedernes gæld mere end fordoblet til senest 123 milliarder kroner. Men det bliver da også inddrevet gæld. Således lykkedes det at inddrive ca. 8,5 mia. kr. i 2019. Gældsstyrelsen er statens inkassofirma. Styrelsen tager over, når de flere end 800 offentlige kreditorer forgæves har forsøgt at opkræve gælden hos borgere og virksomheder med manglende betalingsevne eller -vilje.
Hver anden virksomhed begik fejl
Hver anden af de små eller mellemstore virksomheder laver fejl i deres angivelser.
Hver tiende af disse snyder bevidst. I 2012 opfattede 48 pct. at risikoen for at blive taget i skattesnyd var høj. I 2019 var vi nede i 28 pct.
Blandt virksomhederne var 64 pct. af den mening at blive taget i skattesnyd højt. I 2019 var dette tal faldet til 41 pct.
Gældsstyrelsen har skrappe redskaber til rådighed
Gældsstyrelsen har skrappere redskaber til rådighed end andre offentlige kreditorer. Styrelsen kan modregne i udbetalinger fra det offentlige, for eksempel overskydende skat og børne- og ungeydelse.
Ja styrelsen kan også sende fogeden ud. Og med nye inddrivelsessystemer har styrelsen mulighed for at trække skyldnere i løn.
Kommunerne har 4 milliarder liggende
Kommunerne har 4 milliarder kroner uinddrevet gæld liggende i Gældsstyrelsen under Skatteministeriet. De utilfredse borgmestre er enige om en ting, og det er, at kommunerne var bedre til at inddrive gæld end staten. Det er bedre at kontakte en pr. telefon end via et brev i e- boks. Kommunerne vil gerne have deres pantefoged tilbage.
Der skal ansættes 1.000 nye medarbejdere
Med finansloven blev forligspartierne enige om, at skattekontrollen skal reformeres. Fra 2020 til 2023 skal der ansættes 1.000 nye medarbejdere. Det er en forøgelse på hele 25 pct. De første 250 skal ansættes i år i de to første skattecentre I Fredericia og Frederikssund.
Der skal indføres nye tidssvarende metoder og samtidig skal det have alvorlige konsekvenser, når man bevidst snyder.
Flere sager hos Skattestyrelsen
Et nyt center for hvidvask oprettes lige som en ny straffesagsenhed skal oprettes. Således har Skattestyrelsen ikke haft ressourcer til at behandle alle efterretninger. Derved er der risiko for fejl og skattesvindel ikke bliver opdaget og stoppet.
Fra 2017 til 2019 voksede tilgangen af nye sager fra 5.200 sager til ca. 8.600 sager. Regeringen ønsker, at Skattestyrelsen skal have ressourcer til at behandle alle straffesager.
I 2019 modtog Skattestyrelsen mere end 600.000 oplysninger fra OECD. Dette er en femdobling på bare to år.
I 2016 fik Skattestyrelsen de såkaldte Panama Papers, som man siden har været i gang med at gennemgå. Det har indtil nu ført til skatteregninger på 400 millioner kroner. Siden 2009 har Skattestyrelsen sendt skatteregninger til danskere i ”Skattely” for 2,3 mia. kr.
Nye initiativer på momsområdet
Men tilbage til momskontrollen eller snarere mangel på samme. Momsområdet får tilført 90 nye medarbejdere. Der skal gennemføres:
- Flere momskontroller
- Nye digitale stopklodser (snyd skal opdages så tidligt som muligt)
- Nyt center for sort økonomi og social dumping
De sidste par år er der opdaget momskarruseller og kædesvig. På tværs af Europa er der opdaget snyd for 2 milliarder kroner i den forbindelse.
Der mange nye udfordringer og mange nye måder at svindle på.
Kilde:
Se vores Facebook – opdateres flere gange dagligt. |
