Københavns Kommune er drattet ned på en plads som nr. 70, når det gælder erhvervsklima. Det skyldes bl.a., at sagsbehandlingen for byggetilladelser er steget. Men vi kigger lige på de senere års administration. Embedsmændene har ret stor magt. Planområdet fordelt på to forvaltninger. Usunde relationer. Det er sket mange fejl. For meget i gebyrer og takster. I Højesteret for affaldsgebyr. Problemer med daginstitutioner og ældrepleje. Enhedschef hjalp ejendomsformidler. Man fjernede tre kritiske afsnit. Rod med byggesagsgebyrer. Mundtlige aftaler med advokat. 6,8 mio. kr. for at få 8 mand i job. 10 mio. kr. for ubrugt software. Fritidspolitikere er overbebyrdet. De kommer aldrig til at matche embedsmænd.
I den tunge ende
Endnu engang ligger København i den tunge ende, når det gælder erhvervsklima. Det skyldes blandt andet at Københavns Kommune er blevet langsommere til at behandle byggesager.
Måske skyldes kommunes placering, at man ikke behøver at gøre så meget som de jyske kommuner for at tiltrække virksomheder. Det er Dansk Byggeri, der hvert år bedømmer kommunerne ud fra 22 parametre. I 2019 lå Københavns Kommune på nummer 52. Nu er man drattet ned på en plads som nr. 70.
Det skyldes bl.a. at ventetiden på byggetilladelser er steget i gennemsnit 49 dage til i gennemsnit 78 dage. Københavns Kommune er klar over problemet. Nu er der ansat yderligere 11 medarbejdere til at behandle byggesager.
I Vallensbæk Kommune bruger man i gennemsnit fem dage til sagsbehandlingen.
Nye procedure
Man skal nok lige være opmærksom på at kunder med komplekse byggesager nu skal benytte såkaldte certificerede rådgivere (brandrådgivere og/eller konstruktionsrådgivere). Det betyder, at man forlanger, at kunderne skal have ret nøje kendskab til byggeregler og at det er specialister, der leverer dokumentationen. Det betyder sikkert, at hverdagen bliver lettere for kommunen men meget dyrere for dem, der søger byggetilladelser.
Et halvhjertet forsøg
Det har været forsøgt mange gange. Ja udefra ligner det et overdimensioneret bureaukrati. Og så har man indtryk af, at der hele tiden er interne magtkampe mellem embedsmænd og direktører. Vi taler om Københavns Kommune.
Atter engang kommer der et halvhjertet forslag fra regeringen, om at afskaffe dette system i de største byer herhjemme. Således er der syv kongeriger på Københavns Rådhus som hver kan præsentere deres stab af folk. Her er syv søjler med hver deres borgmester, sekretariat, direktør og egen kommunikationsafdeling.
Gennem de sidste årtier har dette system været foreslået afskaffet af skiftende regeringer. Og det er især Venstre og SF, der går imod afskaffelsen af systemet. De er bange for stærke socialdemokratiske borgmestre.
I København havde den konservative leder Jakob Næsager broderet et flertal sammen, der pålægger Frank Jensen at gå til regeringen og sige rungende nej tak til forslaget om, hvordan København skal styres i fremtiden. Samtlige partier på nær overborgmesterens eget stemmer for dette forslag. De går alle ind for syv fyrstedømmer i København.
Embedsmændene har ret stor magt
Forvaltningerne er blevet for store og kører for mange sager uden om borgmesteren. Sagerne er meget er meget komplicerede, så embedsmændene på Københavns Rådhus har temmelig meget magt.
Over årene har der været talrige eksempler på, at forvaltningerne har modarbejdet hinanden. Der er også masser af skandalesager. Administrationen i København er næsten en tredjedel højere pr. borger end i en anden kommune. Og ofte et spil i gang, der går ud over fagligheden og sagligheden.
Planområdet fordelt i to forvaltninger
Det er også svært at se klogskaben i, at planområdet er delt mellem to forvaltninger. Således laves lokalplanerne i Teknik – og Miljøforvaltningen, mens kommuneplanen hører til over i økonomiforvaltningen.
Usunde relationer
Partierne har hver deres fyrstendømme, og det gør det svært at komme igennem, når man ikke lige administrer efter bogen. Det indebærer også, at der opstår usunde relationer mellem den politiske chef for en forvaltning og forvaltningen selv.
Men det er også de stærke personaleorganisationer, der holder hånden over medarbejdere, selv når arbejdsmoralen er nødlidende. Det sker, som vi har set i daginstitutionerne med røde anmærkninger.
Nogle gange har man indtryk af, at den politiske ledelse holder de andre politikere hen i uvished om faktiske forhold.
Der er sket mange fejl
Siden 1990erne har kommunen rejst sig. Københavns Kommune klarer sig godt rent økonomisk. Konjekturerne har tegnet godt. Men har Københavns Kommune styr på tingene politisk og administrativt?
Nørrebro United skal betale 93.000 kr. tilbage
Der sker en masse fejl. Og så skal man i gang med advokat – og revisoranalyser for at finde hoved og hale i det hele. Således har en interne revision afsløret at en række foreninger i København har fået flere penge af kommunen, som de var berettiget til.
Rapporten sætter fokus på 15 udvalgte foreninger, der har modtaget tilskud fra Kultur – og Fritidsforvaltningen i 2017. Af disse har 7 foreninger fået flere penge, end de var berettiget til. Nogle steder viser det, at de ikke har styr på det, andre steder er der tale om snyd.
Således skal Nørrebro United tilbagebetale hele 93.000 kr. Herfra siger man, at man har handlet i god tro og ikke har snydt. De manglende penge kommer til at betyde færre aktiviteter. Problemet er, at mange af de frivillige i klubben og i flere tilfælde også deres børn er fritaget for at betale kontingent. 200 – 300 af de ca. 2.000 medlemmer er fritaget for at betale kontingent. Og gør de ikke det, så modtager man ikke tilskud.
Da Stevnsgade uberettiget brugte 427.000 kr.
Også medlemmer, der ikke har råd til at betale kontingent bliver inkluderet i foreningen. En anden sag fra Nørrebro skete i perioden fra 2016 til 2018, hvor basketballklubben Stevnsgade brugte over 427.000 kr., som de ikke var berettiget til.
For meget i gebyrer og takster
De seneste fire fem år har Københavns Kommune opkrævet for mange gebyrer og takster for alt fra gebyrer og takster for alt fra opsætning af stilladsreklamer og billboards til opstilling af containere og skurvogne på gader og stræder. I sagsbehandling kommer det til at koste 55 – 85 millioner kroner at returnere pengene til borgerne.
Embedsmændene havde ikke været opmærksomme på en ny lovgivning i vejloven. Så dette har ført til, at Københavns Kommune har lagt sag an mod Vejdirektoratet.
Det fremgår af en rapport, at kommunens egen advokat Horten har udpeget fem sagsområder, hvor kommunen har helt eller delvis tilbagebetalingspligt.
Grundejere og virksomhedsejere betalte op til 10 gange for meget
Og så skal vi jo hellere ikke glemme, at kommunen også i en årrække har overfaktureret grundejere og virksomheder for renhold af fortove på deres regning. Denne sag kostede de to øverste direktører i Teknik – og Miljøforvaltningen jobbet. Dette beløb sig til ca. 60 millioner kroner.
Der er eksempler på, hvor grundejere og virksomhedsejere betalte 10 gange mere end de burde.
300 takster og gebyrer at holde styr på
For politikere, der skal overskue sådan noget er dette en umulig opgave. Der er 300 takster og gebyrer at holde styr på. Her er man igen afhængige af embedsmændene. Gad godt nok vide, hvor mange af disse penge, der er kommet tilbage i københavnernes lommer. For Københavns Kommune har let ved at indkræve pengene, men når man har begået fejl, melder politikerne pludselig ud, at det rent administrativt er meget besværligt at tilbagebetale dem.
I Højesteret for affaldsgebyr
Når en borger skal betale p – afgift og nægter det, så hiver kommunen gerne borgeren i retten. Og man skal have en god advokat for at begå sig mod Københavns Kommune. Det kan undertegnede tale med om. Vi oplevede det dengang vi som bestyrelsesmedlemmer blev gjort personlig og økonomisk ansvarlige for virksomheden Handelsstandens Indkøbsordning, hvor Københavns Kommune brød kontrakten, men hvor vi tabte sagen.
Men en person havde en god advokat, da han klagede over affaldsgebyr på 937,50. Han hævdede, at det var tale om ekstra skat. Københavns Kommune forsøgte at hindre vedkommende, at få rejst sagen i Højesteret og forsøgte med diverse midler, at forhindre ham i dette. Men det lykkede for ham. Som vedkommende sagde:
- Man må nok sige, at kommunen efterhånden har demonstreret, at de har nogle ret vide grænser for, hvad de kan få sig selv til at lægge navn til.
Problemer med daginstitutioner og ældrepleje
Så var det lige sagen om kommunens daginstitutioner, en sag fra 2019. Problemerne blev afdækket i en tv – udsendelse.
Der var også sager længere tilbage inden for ældreplejen fra Østerbro og Håndværkerhaven.
Møgsagerne har stået i kø. Vi kan ikke nævne dem alle sammen.
Enhedschef hjalp ejendomsformidler
En korruptionssag betød, at kommunen måtte politianmelde en enhedschef for at hjælpe en ejendomsmægler med en byggesag.
Man fjernede tre kritiske afsnit
Dertil kom den såkaldte Epinion - sag, hvor ledelsen i en forvaltning fjernede tre kritiske afsnit i en tilfredshedsundersøgelse over byggesagsgebyrer.
Rod med byggesagsgebyrer
Ja og i disse byggesagsgebyrer har det i den grad været rod.
En bestemt beboer har ifølge eksperter været udsat for chikane og magtfordrejning af forvaltningen.
Mundtlige aftaler med advokat
Jo så var det også, at BT forsøgte at finde ud af hvorfor en bestemt advokat havde fået opgaver på 14,8 millioner kr. over tre år. Selv om Københavns Kommune går ind for åbenhed, så nægtede man at fremsende avisen en faktura fra advokaten på 800.000 kr. Man påstod, at det var for ressourcekrævende. I stedet fremsendte man en 9 – siders dokument omkring jura.
Men kommunen lavede dog selv en undersøgelse, der frikendte dem selv. Den fastslog, at man havde fået den advokatbistand, som man havde betalt for. Men undersøgelsen blev dog sat i værk på grund af BT’s undersøgelser. Inden da havde kommunen klaget to gange til Pressenævnet over BT.
Der mangler i den grad manglende skriftlig dokumentation og journalisering i sagen. Københavns Kommune kan ikke dokumentere, hvad man har fået for de ydelser, som man har betalt for.
Kommunen erkender dog ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret mundtlige aftaler. Og man vil også fremover stramme op på procedure om, når der skal bestilles advokat.
6,8 mio. kr. for at få 8 mand i job eller uddannelse
På et enkelt år har Københavns Kommune betalt 6,8 mio. kr. for at få otte udsatte borgere i job eller uddannelse. En resultatopgørelse fra Kommunens Beskæftigelses – og Integrationsforvaltning viser, at 289 socialt udsatte fra april 2018 til marts 2019 var igennem et særligt forløb med henblik på at komme i job eller uddannelse, men det lykkedes kun for de otte.
Man kan sige, at dette er usædvanligt dårligt og succesraten er ”overraskende lav”. Hvis denne gruppe mennesker befinder sig så langt fra arbejdsmarkedet, at et så jammerligt resultat er forståeligt – som virksomhederne påstår – kan man vel også spørge sig selv, hvorfor kommunen så overhovedet iværksætter en beskæftigelsesindsats for dem og hvorfor virksomheden siger ja til at forsøge at løse opgaven.
Det er cirka 17.000 ledige i København. De fortjener at blive hjulpet på en seriøs måde. Projektmageri, ineffektive indsatser og overflødig aktivering præger desværre beskæftigelsesområdet. En særdeles kompliceret lovgivning gør det endnu værre. Man får nogle gange fornemmelsen af, at systemet er bedre til at skabe beskæftigelse til alle landets projektmagere end til de ledige.
Det er ødelæggende for borgenes tillid til systemet – både de borgere, der betaler for indsatsen, og de borgere, der har brug for den.
10 mio. for ubrugt software
Kommunen har betalt 60 millioner kroner for tre års brug af blandt andet Word og Excel. Størstedelen af softwaren blev dog først taget i brug syv til ni måneder efter indkøbet. Kommunen har derved betalt mindst ti millioner kroner for software, der bare ventede på at blive taget i brug.
Det er ekstremt mange millioner, man kaster ud ad vinduet. Det kunne være gået til noget andet. Kommunen stod over for at udskifte 5.300 computere, fordi de ”enten er af ældre dato eller havde for lidt hukommelse til at få udrullet Office 365.
Hvorfor tog man ikke bare 1.000 brugere ind ad gangen. Så kunne man fortløbende have justeret. Derved kunne man have sparet masser af penge.
I øvrigt så viste en undersøgelse af IT – projekter i Københavns Kommune, at 45 pct. overskred den oprindelige tidsplan med en gennemsnitlig forsinkelse på seks måneder.
Speciel form for servicekultur
Man kan vel sige, at Københavns Kommune stadig køre med en speciel form for servicekultur. Og selv om der er gang i byen, så ligger Københavns Kommune stadig langt bagefter på Erhvervsbarometeret.
Hver gang, der er en sag, som måske bliver til en skandalesag, så står man over for en kæmpe opgave igen at skabe tillid til systemet.
Fritidspolitikere er overbebyrdet
Nogle gange kan man godt have ondt af de folkevalgte politikere. Når man ser en dagsorden med bilag til et møde, så kan man godt forstå, at nogle føler sig overbebyrdet. Man kan også godt forstå, at embedsmænd kan løbe om hjørne med disse fritidspolitikkere.
De er i den grad afhængige af embedsmændenes faglige viden, tekniske indsigter og deres faglighed. De skal vide alt om beskæftigelse, gebyrer, lokalplaner, boligreguleringer eller noget helt femte.
Ikke noget at sige til, når fritidspolitikere i Borgerrepræsentationen mister overblikket. Ingen af dem har vel et klart overblik over, hvad skattekronerne går til i den enkelte forvaltning.
Hvordan kan fritidspolitikere matche embedsmændenes monopol?
Embedsmændene sidder på videns-monopolet. De vil altid være klar med jura og komplekse forklaringer om, hvorfor de har ret- og at lige det politiske forslag, som man har tænkt sig ikke kan lade sig gøre.
Det er svært at udfordre det videns-monopol, som embedsmændene besidder. De påstår jo at være saglige og handle ud fra forvaltningsmæssige principper – ikke politiske. Det har jo så i nogle tilfælde vist sig ikke at kunne holde.
Men hvordan skal fritidspolitikere nogensinde kunne matche dette monopol?
Kilde:
Vi har tidligere beskæftiget os med nogle af de skandalesager, som vi referer til. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores digitale database. Over 3.000 artikler er tilgængelige.
- Husk også at vi dagligt opdaterer vores Facebook flere gange
|
