Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Julen har mange sider

På Nørrebro bliver julebelysningen kaldt kommercielt. Derfor skal virksomheder betale mere. Fordi det ikke lykkes for Handelsforeningen, bliver de kaldt gamle mænd, der ikke forstå at organisere indsamlingen. Handelsforeningen har stoppet med at samle ind, fordi det hvert år gav underskud. Formanden gav sidste år udtryk for, at grunden til det ikke lykkes skyldtes de mange muslimsk-ejede butikker. Og når man siger sådan noget på Nørrebro bliver man nærmest betragtet som racist. Heldigvis er det ikke alle steder man har samme holdning. På Frederiksberg har kommunen overtaget julebelysningen. Inde i Indre By kniber det også med penge til julebelysning. Her skal man ikke gå over et Lokaludvalg. Her går man direkte til Borgerrepræsentationen. Og her vil De Konservative forøge at hjælpe. De mener, at manglende julebelysning vil give færre penge i kassen, lukkede butikker og stigende arbejdsløshed. På Amager får man hjælp fra to lokaludvalg. Denne artikel er blevet til efter et spørgsmål fra en læser.

Vi skal følge fondsreglerne
Når I nu har så mange penge, at I deler ud af dem, hvorfor bruger I dem så ikke på julebelysning.?

Det er et af de spørgsmål, vi har fået i anledning af, at vi uddeler de sidste midler i vores uddannelsesfond. Og svaret er, at man skal følge formålet med fonden. Og vi må ikke selv bruge pengene.

Vi ville gerne have brugt pengene til julebelysning. Vi kunne også have tænkt os en ny hjemmeside. Og så kunne vi have tænkt os at skrive en bog om Nørrebro som industribrug. Eller sammenfatte nogle af vores 3.300 artikler på hjemmesiden i en bog.

På Nørrebro er julen kommerciel
Men vi må gerne støtte andre, der foranstalter julebelysning på Nørrebro eller laver ting og sager, der støtter handelen på Nørrebro.

Men tilbage til jul og julebelysningen. Spørgsmålet kommer alligevel op hvert år. På TV2Lorry kunne bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening læse, at de var blevet for gamle til at samle ind til jul og at de slet ikke egnede sig til det. Det var udtalt af lokalpolitikere på

Nørrebro, der betragter jul som kommercielt. Derfor skal de forretningsdrivende betale størstedelen af julebelysningen selv.

Sådan ser man ikke på det andre steder i København, da bliver julen ikke nødvendigvis betegnet som kommercielt. Og sådan ser bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening heller ikke på det.

Lyset markerer optimisme, sammenhold og mangfoldighed
Ifølge danske skikke har juletraditioner et kristent udspring. Og lyset holder mørket ude. Men nu er juletændingen dog ikke så gammel som den kristne fortælling. I Danmark knyttes lyset til optimisme. Julebelysning markerer også fællesskabet. Og julebelysning er også en glæde for børnene.

Egentlig burde det også være en fast tradition på Nørrebro at se julelys- og træer blive tændt. Og der er da også stadig mange steder, hvor juletræet bliver tændt rundt om på Nørrebro. Og julebelysning ser vi i Blågårdsgade og Elmegade.

En negativ omtale
I den ”omtalte” artikel hos TV2Lorry fik man nærmest det indtryk af, at bestyrelsen ikke gad beskæftige sig med julebelysningen. Men nu blev vi ikke stillet over for beskyldningerne. Sandheden er, at nogle af os brugte 14 dage på indsamlingen med at samle ind, sende breve ud, lave PR for de deltagendes hjemmesider m.m.

Det var bestemt ikke i alle butikker, man blev lige godt modtaget. Vi forsøgte med en demokratisk prissætning og til dem, der sagde, at de ikke havde råd, tilbød vi en særpris. Vi satte skilte op hos dem, der var med. Og så appellerede vi til andelsbolig-foreninger. Der blev foretaget privatindsamlinger m.m.

Interessen faldt og tilskuddet blev beskåret
Interessen hos virksomhederne dalede samtidig med at politikkerne beskar vores tilskud. Gennem mange år måtte vi selv betale underskuddet. Og det blev efterhånden til mange penge. Generalforsamlingen forbød os at bruge så mange penge på julebelysningen.

Gennem årene har der også i den grad været udøvet hærværk mod julebelysningen. Og så mange et juletræ på Nørrebros Runddel er blevet brugt til bål i bydelens gader. Så måtte vi i hast fremskaffe et nyt.

Bestyrelsen har også i et medie kunne læse, at julekæderne slet ikke tilhører Nørrebro Handelsforening. Vi har stadig ca. 40 julekæder, som vi engang låner ud til dem, der har råd til at etablere julebelysning. Det er vi også blevet kritiseret for.

Kæmpet for el-fatninger på husgavlene
I mange år har bestyrelsen kæmpet for, at få politikerne til at betale for el-fatninger på bygningerne på Nørrebrogade. Det er helt tilbage til den tid Klaus Bondam var borgmester at det blev lovet. Det ville gøre opsætningen meget billigere. Beslutningen har været oppe at vende i Borgerrepræsentationen. Men det var man ikke interesseret i.

På Frederiksberg klarer kommunen det
På Frederiksberg er der ingen problemer med julebelysning. Her har man smukke og klimavenlige juleguirlander. Her siger borgmesteren, at han håber at disse bidrager til en god julestemning og den lokale julehandel.

Der bliver hængt 90 kæder op på Gl. Kongevej, Falkoner Alle, H.C. ørsteds vej, Godthåbsvej og Peter Bangsvej.

Frederiksberg Kommune har årligt givet et tilskud på hele 697.000 kr. Men det er simpelthen for dyrt at vedligeholde de gamle guirlander og det var svært for butikkerne til at betale for julebelysningen.

Frederiksberg Erhverv bidrog med 60.000 kr. Men nu har de valgt at stoppe. Så på Frederiksberg har kommunen modsat på Nørrebro overtaget opgaven. Det har de gjort ved at lease juleguirlanderne. Og kommunen oplyser, at dette koster dem 400.000 kr.

Var kommunen ikke gået ind for at hjælpe havde det heller ikke været julebelysning på Frederiksberg. Og det skyldes nok heller ikke, at der var ældre mænd i bestyrelsen som lokalpolitikere på Nørrebro, mener.

Nørrebro Handelsforening har også tilbudt Københavns Kommune at overtage dette. Men det var de ikke interesseret i.

Tilskud fra to lokaludvalg på Amager
På Amager har man hvert år et meget flot juleoptog. Det overværes hvert år af 80.000 mennesker. Det kan man sagtens håndtere, men man kender ikke restriktionerne til den tid. Og det skyldes Corona – krisen.

Til julebelysningen modtager man bidrag fra to lokaludvalg og fra en masse butikker. Men det er langt fra nok til at dække udgifterne. Ude i butikkerne kan man derfor købe skrabelodder, der helst skulle dække resten af udgifterne.

De mangler 372.000 kr. i Indre By
Nu er det også opstået problemer i Indre By. Det er interesseorganisationen KCC, der har kigget på sine indtægter og set, at der simpelthen ikke er råd til julehygge på Strøget og Købmandsgade. Her forventer man en ensom og grå masse til jul.

Her mener man, at manglen på julepynt kan ramme byens butikker endnu hårdere end de allerede er ramt. Ophængningen af julepynten koster 517.000 kr. Og heraf mangle man 372.000 kr. Derfor har KCC skrevet til Borgerrepræsentationen op til kommunens budgetforhandlinger. Håbet er at kommunen giver en tidlig julegave i form af sponsering af julebelysning.

Og de Konservative mener ikke at julepynten som på Nørrebro skal ligge i gemmerne. Det skal op for hyggens skyld. De frygter at tyskerne og svenskerne bliver væk. Butikkerne vil gerne have fat i deres penge. De Konservative er bange for at mange jobs går tabt, hvis ikke julebelysningen kommer op. Partiet gør opmærksom på de mange tomme butikker.

Hotel aflyser traditionel julebelysning
Den traditionsrige juleudsmykning på Hotel d ’ Angleterre bliver ikke til noget i år. Dette skyldes ikke økonomi. Traditionen plejer at tiltrække mange mennesker, men det vil man ikke gøre i en tid med masser af Corona-smitte.

Hotellets facade vil stadigvæk blive pyntet op til jul, men det bliver slet ikke i samme omfang som normalt.

Handelsforening beskyldt for nærmest at være racister
Men på Nørrebro er det anderledes, her er julebelysningen kommerciel. Derfor skal butikkerne ikke have så meget støtte. Og her reagerer man skarpt, når handelsforeningens formand fortæller, at mange muslimske butikker ikke vil være med. Og det gør medierne også. Det er ikke så vigtigt at nævne, at store kædebutikker heller ikke vil være med. Nogen har altid været med.

Det blev også modtaget meget negativt, at formanden for Nørrebro Handelsforening pointerede at halvdelen af butikkerne på Nørrebro var ejet af personer af en anden etnisk baggrund end dansk. Og det var ikke altid at indsamlerne blev modtaget lige venlige i disse og andre butikker på Nørrebro. Dette blev opfattet som racistisk. Overskriften blev nu: 

  • Handelsformand klandrer muslimske butikker

”De kan ikke løfte opgaven”
Nu har lokalpolitikernes holdning sikkert bidraget til, at medierne ikke kunne nuancere noget bedre. Således mener lokalpolitiker på Nørrebro, at dette bruger vi bare som undskyldning. 

  • De kan ikke løfte denne her opgave, fordi de er for gamle, og de har ikke nok medlemmer.

Ja sådan er holdningen hos lokalpolitikere på Nørrebro ifølge TV2Lorry. Men nu har det altid været frivillig om man vil betale til julebelysningen uanset om man er medlem eller ej.

Andre boller på suppen
Lokalpolitikerne mente også at der fremover skal ”andre boller på suppen”. Det skal det vel også i de andre bydele, hvor der er problemer. Man vil have julebelysningen organiseret på en anden måde. Nørrebro Handelsforening har tilbudt at man gerne må overtage og gerne må låne foreningens julekæder.

Og så fik Nørrebro Handelsforening også skudt i skoen, at vi ikke havde orienteret de muslimske butikker ordentlig. Nu kunne man jo godt havde forventet at visse dele af medierne havde været lidt mere kritiske. Skal dette argument også bruges de andre steder, hvor man har problemer.

En anden holdning andre steder i byen
Det kan jo aldrig blive julebelysning på Nørrebrogade, hvis ikke der er fuld politisk opbakning. Når man betragter julebelysning som kapitalistisk og kommerciel så får man ikke julepynten op. Heldigvis har man ikke den holdning alle steder i København. Mon ikke de får julebelysningen op i Indre By?

På et tidspunkt ville en højreorienteret gruppe hjælpe med at hænge julepynt op. Det beløb som politiet her anvendte kunne have betalt julepynten i en del år.

Et vittigt medlem havde foreslået, at vi skulle i stedet for at kalde det julelys – kalde det for ”Mangfoldighedens – lys” så havde vi nok fået et større bidrag.

Lys i mørket
Er det et par år siden, hvor man i Blågårdsgade fik kritik af, at de havde kaldt deres flotte belysning for ”Lys i mørket”. Her var ingen Jesus eller Kors. Man blev beskyldt for knæfald for muslimer.

Og så blev Nørrebro lokaludvalg kritiseret for at have givet tilskud til ”24 dage med Kultur”, som også ”Den Gamle Redaktør” her deltog aktivt i. Man kritiserede at ordet ”jul” ikke figurerede på plakaten. En politiker fra Frederiksberg kaldte det for ”overdreven krænkelsessensibilitet”.

Dansk Folkeparti udtalte: 

  • Det provokerer mig, at man holder kulturdage og ikke jul. Det gør man selvfølgelig for ikke at træde muslimerne over tæerne.

Hvis nu ”Den Gamle redaktør” atter i år skal medvirke aktivt ved et af arrangementer, så er det nu ikke sikkert, at han vil optræde med en ”Nissehat”

Vi ønsker held og lykke
Men på Nørrebro vil det sikkert igen være lys i både Elmegade og Blågårdsgade. Rart er det også at høre, at man i Indre By ikke behøver at gå over et lokaludvalg for at få penge. På Frederiksberg har man så netop forstået at organisere det helt anderledes. Held og lykke til Amager. Håber, at I får nok penge skrabet sammen.

Kilde

Flere gange om dagen opdateres vores Facebook. Vi har tidligere omtalt julebelysning på Nørrebro – Brug søgefunktionen og gå ind i vores digitale database.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16