Politikere har rost mink-branchen som en robust og indbringende branche. Men er det sandheden? I denne sag er demokratiet blevet udfordret. Usandheder har i den grad floreret. Venstre har påstået, at de ikke fik penge fra Mink-branchen. Og embedsmænd har glemt at varsle ulovligheder. Men allerede 1. oktober vidste 6 ministre, at det man havde gang i, var ulovligt. Statsministeren mente, at det var en sundhedsrisiko. Men her handler det nærmest om at holde på den rigtige hest. For nogle forskere mente, at der ikke var nogen risiko. Før stod politikerne sammen. Nu bruger man den mindste lejlighed til at slagte hinanden. Og venstre har bebudet, at man med Grundloven i hånden vil blokere for en ”rød” løsning. De Konservative holder på den hest, der mener at der ingen sundhedsrisiko var. Mink-branchen ville ikke samarbejde med SSI om større sikkerhed på minkfarmene. Og så trak minkavlere og landmænd nazi-kortet. Det var usmageligt.
Vores demokrati er i fare
Vores mål med denne artikel er ikke at blande os i den politiske debat. Men vi vil gerne fortælle sandheden om en branche, der slet ikke er sådan som politikerne siger.
Men det som der er sket klæder ikke det danske demokrati. Vi har før set en lovgivning med tilbagevirkende kraft. I dette tilfælde blev lovliggørelsen vedtaget med mindst mulig margen.
Og så er der politikere, der bruger en alvorlig krise til at gå efter struben på politikere på den anden fløj. I skrivende stund er der flere politikere fra Blå Blok, der mener at statsministeren skal gå af. I hvert fald ønsker de en kommissionsrapport, hvor regeringens rolle bliver undersøgt. SF ønsker en undersøgelse af fødevareministeriets top. Alt tyder på, at det er De Radikale, der har afgørelsen.
For første gang står Blå Blok samlet for at hamre løs mod statsministeren.
Andre politikere bliver bebrejdet, at de lytter efter usikre forskere, der er sene om at dele deres data.
Hvad har embedsmændene gang i?
Selvom embedsfolk vidste, at der var problemer med lovhjemmel i forhold til nedslagtningen af alle mink, så advarede de ikke regeringstoppen. De godkendte endda det talepapir, hvor Mette Frederiksen udstak en ordre om aflivningen af danske mink. Men efterfølgende kontaktede Fødevarestyrelsen Justitsministeriet, fordi styrelsen ikke mente, at hjelmen kan udbredes over hele landet. Men hvorfor strøg man så ikke det i statsministerens papirer?
Heller ikke da man sendte breve ud til minkavlerne reagerede embedsmændene.
Hvorfor reagerede embedsmændene ikke?
Men allerede den 1. oktober vidste seks ministre, at det var ulovligt at kræve alle mink slået ihjel. Heriblandt var bl.a. justitsministeren og sundhedsministeren. Det stod i bilag, som de gennemgik. Men punktet blev ikke diskuteret. Måske var det ikke lige deres bord men alligevel!
Og den 22. september blev Mogens Jensen forelagt en erklæring, som han underskrev, at det var ulovligt at aflive alle mink. Havde han læst bilaget var han måske stadig minister.
Rød blok beskyldt for at ville af med minkene
Andre politikere igen har interesse i at minkavlerne får rekordstore erstatninger. Det er nemlig mange af disse, der har støttet deres valgkamp. Og som det er i sådanne sager, så bærer ministre ansvar for deres embedsmænds fejltagelser.
Rød blok er blevet beskyldt for at gå efter en branche, som de hader. Og nu udnyttede de situationen.
Rigspolitiet erkender fejl
Rigspolitiet vidste, at det var ulovligt at beordre mink uden for smittezonerne aflivet. Politiet oprettede et call – center, hvor ansatte skulle ringe til minkavlere, som lå uden for smittezonerne. Her skulle man ringe og sige, at de skulle gå i gang med aflivning. Hvis de så sagde nej, skulle de sige at så fik de ikke andel i bonussen. Formuleringen skulle opfattes som om politiet kunne tvangsaflive deres mink.
Det burde ikke kunne ske. Man skal have 100 pct. tillid til politiet.
Rigspolitiet erkender nu at det var en fejl. Minkavlerne følte at politiet pressede dem til at fortsætte med at aflive deres mink selv om det ikke var lovhjemmel til det. Minsandten om ikke også forsvaret var indblandet. De ringede for at høre om minkavlerne havde optalt deres mink.
Minkavlerne har givet de Borgerlige penge
Borgerlige partier især Venstre har benægtet at have fået penge til deres valgkampagner af minkbranchen. Beløb op til 20.000 kr. er som bekendt undtaget for oplysningspligten. Her er det modtageren, der kan vælge at oplyse dette.
Men det vides, at Sole Gruppen, der producerer minkfoder har bidraget med et ukendt beløb til Venstre. Og Kopenhagen Fur har i 2012 ydet et tilskud på 70.000 kr. til partiet.
Mink – branchen er af nogle politikere blevet fremhævet som en glorværdig og indbringende branche, der brødføder mange familier. Men er det sandt?
Kompensation vil lande i skattely
Den kommende tid vil landets minkavlere så kunne modtage milliarder af kroner som kompensation for, at regeringen har beordret deres dyr aflivet. En stribe af disse minkfarme ejes af kinesiske forretningsfolk via selskaber i Hongkong og skattely Caymanøerne.
Det drejer sig om en række farme i Midt- og Vestjylland. Inden for de sidste syv år er det blevet brugt over 50 millioner kroner til opkøb. Siden opstarten i 2013 har det givet 100 millioner kroner i underskud.
Men det er nu ikke den eneste asiatiske forretningsmand i den danske minkbranche. Tre Hongkong-baserede selskaber ejer således flere minkfarme i Jylland. Regeringens kompensation risikerer at ende i skattely.
Danmark, den største producent
Minkerhvervet har i mange år været kritiseret af dyrerettighedsgrupper og andre fordi de 15 – 17 millioner mink i Danmark lever under meget trange kår. Spørgsmålet er hvad en nedlukning har af konsekvenser – ikke mindst økonomisk.
Danmark er verdens største producent af minkskind foran Kina, Holland og USA. Knap 9 ud af ti danske minkfarme ligger i Jylland. De største koncentrationer finder vi i Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt kommuner.
Det danske klima er velegnet til opdræt. Vi har desuden en stor fiskeindustri, der kan lave det foder som mink æder.
Minkopdræt er blevet forbudt eller er på vej til at blive udfaset i femten europæiske lande. Ifølge minkbranchen er der ansat omkring 6.000 mennesker inkluderet følgehvervene.
40 pct. af de ansatte er udlændinge
På selve minkfarmene er der beskæftiget 3.500 mennesker, heraf er 1.200 selvstændige landmænd, 400 medhjælpende hustruer og 2.000 ansatte lønmodtagere.
40 pct. af lønmodtagerne er udlændinge, primært fra Østeuropa (Ukraine, Litauen og Rumænien).
Der er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsaktion Kopenhagen Fur. Sidstnævnte har omkring 550 ansatte.
Udgifterne er større end indtægterne
Det har tidligere været en langt bedre forretning at producere minkskind, end det er nu. Prisen på danske minkskind er faldet fra ca. 600 kr. pr. minkskind i 2013, hvor prisen på minkskind nåede sit højeste niveau, til cirka 200 kr. pr. skind i 2019.
Det koster mellem 250 og 290 kr. at producere et minkskind, så minkproduktionen er pt. en direkte underskudsforretning.
I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 milliarder kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 milliarder kr.
Minkavlerne har i gennemsnit 700.000 kr. i underskud
Minkbranchen udgør under en procent af den samlede danske vareeksport på omkring 800 milliarder kr. Tænketanken Kraka kalder minkbranchens betydning for samfundsøkonomien ”begrænset”.
Minkbranchen har i flere år været i krise. Det skyldes – ud over den faldende pris på minkskind – også en overproduktion af minkskind, og at efterspørgslen – særligt på det kinesiske marked – er faldet.
Man kan sige at regeringen fældede en dødsdom over en allerede terminal syg patient. I 2019 havde pelsdyrbedrifterne i Danmark et underskud på 700.000 kr. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.
Nogle bedrifter ligger på flere ejendomme, hvilket giver et samlet tal på 1.146 minkfarme.
Mange mikavlere har lavet store investeringer i produktionen, som de nu må afskrive med tab. Nu er mink en meget lille del af hele landbrugssektoren. Selv om Danmark godt kan håndtere det, er det en ringe trøst for den enkelte minkavler.
Men faktum er, at den danske minkbranche inden nedslagtningen var i dyb krise.
Covid-19 trives godt i mink
COVID-19 spreder sig hastigt mellem landets minkfarme. Minkene smitter videre til mennesker, og det bidrager til den udbredte samfundssmitte, som fik regeringen til nye tiltag for at få virussen under kontrol.
Tidligt forsøgte Statens Serum Institut (SSI) forgæves at få minkavlerne til at oplyse, hvem der arbejder på minkfarmene. Og minkfarmenes manglende samarbejdsvilje lagde hindringer i vejen for myndighedernes forsøg på at kortlægge og inddæmme smitten med Coronavirus.
SSI: Meget, meget alvorlig situation
SSI ville opfordre alle med forbindelse til minkfarmene til at lade sig teste en gang om ugen. Ideen var at man dagligt ville sammenkøre en liste for at tjekke smitten på minkfarmene. To gange skrev SSI til samtlige minkfarme men kun en eneste reagerede.
På et pressemøde kaldte Kåre Mølbak situationen med smitte fra mink til mennesker for ”meget, meget alvorlig”. Smitten skulle stoppes hurtigst muligt. En del af smitten kunne vel være stoppet, hvis minkbranchen havde samarbejdet.
Af 3.272 personer, som det var lykkedes SSI at identificere uden branchens hjælp som forbundet til en minkfarm havde kun 1.124 ifølge notatet ladet sig teste den 2. sept. Det svarer til 34, 4 pct. Til sammenligning havde 30,8 pct. af den danske befolkning på det tidspunkt ladet sig teste.
Igen forsøgte SSI gennem Kopenhagen Fur at få de ansatte til at lade sig teste en gang ugentlig. Men det blev aldrig til noget.
Samme folk besøger forskellige minkfarme
Flere af landets minkfarme benytter sig i perioder af vikarbureauer, som arbejder på forskellige farme med f.eks. vacciner, blodprøvetagning og andre opgaver, hvor man kommer tæt på dyrene. Hvis en vikar blev syg, er det en oplagt smittekilde til andre minkfarme.
Det er så politikere især fra den borgerlige lejr, der bebrejder SSI, at de ikke fik gang i regelmæssig kontrol af alle ansatte. Men man bebrejder åbenbart ikke branchen.
Rettidig omhu eller overreaktion?
Statsministeren har også udtalt, at hun har handlet som hun har af hensyn til folkesundheden. Er det rettidig omhu eller en overreaktion. Hun har støttet sig til forskere, men har disse så haft den tilstrækkelige viden?
Beslutningen blev åbenbart truffet fordi 12 personer var blevet smittet med det såkaldte cluster 5 – virus, der er opstået i mink. Denne nye mutation reagerer ikke lige så godt på antistoffer, der dannes efter at man har været smittet, som den oprindelige virus, viser laboratorieforsøg. Forskerne bar bekymrede for, om den nye mutation kunne spænde ben for en kommende vaccine.
SSI lagde ikke alle data ud
Men der bredte sig en forvirring blandt forskerne. Grunden var at SSI ikke lagde hele datagrundlaget ud. Med sådan en bombastisk udmelding følger hele Verden med. Og så er man nødt til at have dokumentation.
Politikerne blev ud fra de meldinger nervøse for, at denne cluster 5-mutation ville sprede sig bredt blandt befolkningen. Det kunne blive en trussel for den kommende vaccine. Men andre forsker maner til ro. Denne mutation vil ikke spænde ben for en kommende vaccine.
Cluster 5-mutationen har kun en chance hvis den er stærkere end den oprindelige virus. Udenlandske forskere vurderer, at det er den ikke.
Det handler om at holde på den rigtige hest
Nu er det jo så bare ærgerligt, hvis den konklusion holder for så har Mette Frederiksen og hendes ministre holdt på den forkerte hest. Det ser åbenbart ikke ud til, at Danmark bliver arnested for en ny pandemi. Havde det været tilfældet, så var Mette Frederiksen blevet rost for hendes handlekraft. Nu bliver hun beskyldt for det modsatte.
En enkelt mutation vil kun i meget lav grad betyde noget for vaccinernes effekt.
Glem ikke at der er opstået hele 200 mutationer
Men forskerne siger samtidig, at det kan være ganske fornuftigt at skaffe sig af med minkene alligevel. Coronavirus har vist sig at være særdeles levedygtig i mink. Der er allerede fundet over 200 mutationer på de danske minkfarme. Sandsynligheden for, at der kommer flere, der ligesom Cluster 5-varianten fører til nedsat antistofrespons er derfor stor. Hvis det sker og disse rammer mennesker er det sandsynligt at vaccinerne må give op. Om denne melding vil frikende Mette Frederiksen, er nok tvivlsom.
Virus vil forsøge at undvige vaccine ved at mutere.
Hvorfor reagerede Fødevareministeren ikke straks?
Men hvorfor reagerede Fødevareministeren ikke straks, da han hørte, at der var en særlig mutantvariation af Corona i minkbesætningerne? Han kritiseres for at have været for langsom i løbet af september og handle forhastet og panisk i løbet af november. Måske kan det forklare at han ikke standsede aflivningen af mink i samme øjeblik, det blev klart at lovgrundlaget ikke var til stede.
Et nyt Wuhan med basis i Nordjylland?
For hvad nu hvis regeringen havde stoppet aflivningen – og udsættelsen havde ført til, at den frygtede mutantvirus havde bredt sig ukontrollabelt? Hvis regeringens nøl havde ført til, at der var kommet ”et nyt Wuhan med basis i Nordjylland” som SSI-direktør Kaare Mølbak frygtede i sit worst case-scenarie?
Danmark havde da været udsat for benhård kritik fra verdensopinionen – og i værste fald været skyld i hundredtusinder af dødsfald og en ny international recession. Det er det dilemma regeringen har stået i til sidst.
Alt dette bortvisker ikke indtrykket af sendrægtighed og en fatal mangel på koordinering mellem politikere og embedsmænd. Dette kan måske også forklare det paniske element i regeringens optræden.
Og så var det jo lige det, at Mogens Jensen rodede rundt i flere modstridende forklaringer. Hvorfor holdt han ikke fast i, at det hastede så meget at fjerne risikoen for den muterede virus, at man ”ikke kunne afvente ny lovgivning”.
Det har ført til manglende tillid til Corona – håndtering
Men den mest alvorlige virkning af minkskandalen er, at den risikerer at slide hårdt på befolkningens tillid til myndighedernes Corona-håndtering.
Man får indtryk af et maskinrum, hvor der hersker kaos, og hvor oplysningerne ikke når kommandobroen, før skibet er braget mod klippegrunden.
Det er ikke nødvendigvis kaptajnens skyld, men troen på, at der er styr på tingene, risikerer et kollaps.
Minkavlere trak Nazi-kortet
I den lille sønderjyske by, Agerskov troppede vrede landmænd op på deres traktorer. Vi har selvfølgelig ytringsfrihed i Danmark. Derfor er det også i orden med banner med slagord. Det hører med til demonstrationer.
Men det er ikke i orden at vise Mette Frederiksen som en nazi-leder omgivet af Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr og Morten Østergaard – også i nazi-uniform. Billedteksten lød:
- Løgner, lystmorder, det står jeg for.
Det er at gå langt over stregen at sammenligne Mette Frederiksen og de nævnte politikere med Hitler og nazister.
Hitler stod bag folkedrab på omkring seks millioner jøder. Han skilte familier ad. Lød børn se deres forældre blive taget til fange for at blive kørt til KZ-lejre, hvor de blev sultet, mishandlet og for mange vedkommendes gasset ihjel. Han slog også børn ihjel.
Man forstår godt det sørgelige i, at minkavlerne skulle aflive deres dyr, og at de i fremtiden skal finde andre veje for at tjene penge. Men de får på et eller andet tidspunkt en erstatning.
Men helt ærlig ”Den Gamle Redaktørs” medlidenhed falder en del grader, når man ser dette. Det er at gå over stregen Det er også en hån mod dem, der oplevede krigens rædsler under Hitler.
Dette passer slet ikke til de historier, hvor vi ser minkavlere grædende, må sige farvel til deres livsværk.
Man kan undre sig
Hvorfor sparkede Fødevarestyrelsen ikke døren ind til Mogens Jensens kontor for at advare ham inden pressemødet? Hvorfor gjorde departementschefen i Fødevareministeriet ikke mere for at advare sin minister i tide?
Hvorfor spørger det mægtige Koordinationsudvalg ikke til lovligheden af aflivningen? Udvalget holdt møde dagen før pressemødet. Statsministeriet var repræsenteret med deres departementschef, som tidligere har været departementschef i Justitsministeriet.
De borgerlige vil blokere for de røde
Politikere er som gribbe. Nu står de ikke mere sammen for at bekæmpe krisen sammen. Nu udnytter man den mindste svaghed. Og dem har det været mange af i det sidste forløb.
Og nu bebuder Venstres gruppeformand at der åbnes op for at trække i en sjældent benyttet lovmæssig nødbremse.
Man vil måske gøre brug af en uhyre sjældent anvendt paragraf i Grundloven – paragraf 73 stk. 2. Den siger, at en tredjedel af Folketinget kan beslutte at udskyde en ny lovs ikrafttræden til efter næste folketingsvalg, hvis der er tale om ekspropriation.
Og det mener Venstre, at det er det. Man har lagt minkavlernes livsgrundlag og ejendom i graven sammen med millioner af aflivede mink.
Og det ser ud til at der er tale om ekspropriation. Det betyder, at 60 folketingsmedlemmer kan blokere for lovens gennemførelse. Venstre har selv de 42 mandater. Dertil kommer Dansk Folkeparti med 16 og De Konservative med 13 mandater.
Hos De Konservative kan man ikke se nogen sundhedsfaglig grund til at kræve de sidste dyr aflivet og permanent forbyde minkavl.
- Husk Facebook bliver opdateret flere gange dagligt. Se også vores digitale database med 3.000 artikler. Brug søgefunktionen
Kilde:
|
