Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Har vi givet amerikanerne lov?

Vi har jo egentlig vidst det. FE deler jo også information. Officielt krænker man ikke danskernes privatliv. Spionagen kan belaste vores forhold med vores nabolande. Der har været målrettet spionage både mod personer og virksomheder-også før vores flykøb. Skal det overhovedet undersøges? Hvad får vi egentlig at vide? Har tidligere forsvarsminister brudt sit tavshedsløfte? Snowdens beskyldninger blev undersøgt i Tyskland – men ikke i Danmark. Samarbejde bygger på tillid, men den har NSA brudt. Har Danmark været for naiv? FE har mistet troværdighed. Poul Nyrup Rasmussen sagde ja. En rapport fra 2014 skulle berolige os. En aftale ligger i et pengeskab på Kastellet. Og den har alle forsvarsministre fra dengang til nu skrevet under på. Er vi ikke en demokratisk retsstat? En ny særlig aftale er underskrevet. Tilsynet kan næppe gøre mere. Mange politikere mener, at de har gjort for meget.

Vi har jo egentlig vidst det
Egentlig vidste vi jo godt at Forsvarets Efterretningsvæsen arbejdede sammen med det amerikanske efterretningsvæsen NSA. Men det kom først frem, da whistleblower fortalte om det. Og det er hele er vel blevet serveret på et sølvfad for amerikanerne, at de kunne spionere mod danskerne og danske virksomheder. Egentlig er det heller ikke overraskende. Måske har det været en af betingelserne fra amerikansk side.

Og Snowden har jo længe bekræftet det, at de danske kabler gør det muligt for amerikanerne at masseovervåge danskerne. De danske fiberkabler bliver støvsuget for information.

FE deler også information
FE har i årevis givet USA adgang til rådata fra danske kabler. Herigennem flyder nutidens kommunikation – internet-data, telefonsamtaler, SMS – beskeder og så videre. Det har høj efterretningsmæssig værdi, hvis man kan opsnappe russisk og kinesisk kommunikation. Men sikkert også personer i Danmark, som man holder øje med.

Ja så er det vel også danske virksomheder som konkurrerer med amerikansk, som det er godt at holde øje med. Man kan måske lære noget, som kan bruges i den amerikanske industri.

FE laver gensidig gentleman – aftale. Og det gør man på en så smart måde at det ikke er juridisk bindende og ikke holder i retten. Jo FE deler gerne information om egne borgere med udenlandske efterretningsvæsner selv om det er ulovligt. Man får jo noget igen.

Officielt krænker man ikke danske statsborgers privatliv
Officielt siger man, at man da ikke forsætlig indsamler noget om danske statsborgere. Men selv om man grovsorterer data kan det ikke undgås. Officielt krænker man ikke danske statsborgers privatliv.

Allerede i 2014 kunne dagbladet Information fortælle om FE’ s samarbejde med NSA. Dengang var forsvarsminister Nicolai Wammen ude at sige, at der ikke foregik noget ulovligt. Denne gang har vores forsvarsminister overhovedet kommenteret på beskyldningerne på amerikansk spionage på dansk grund. Måske skal vi igen tro på, at det er inden for dansk lovgivning, at den danske efterretningstjeneste arbejder.

Spionagen kan belaste vores samarbejde med nabolandene
Man kan sige, at de kabler der, går gennem Danmark er lige som en blodåre. FE har med tak modtaget det nyeste teknologi fra NSA til at tappe information. Og så skal der vel gives igen.

Dengang i 2014 blev det ikke lukket ned. Man fortsatte samarbejdet.

Ikke overraskende har NSA også spioneret mod danske ministerier. Det er for eksempel Finansministeriet og Udenrigsministeriet.

Medarbejderen kunne også konstatere, at der blev spioneret mod vores nabolande – særligt Sverige, Tyskland, Frankrig, men også Holland og Norge. Det kan belaste vores forhold til disse lande, hvis vi har givet amerikanerne lov til dette.

Målrettet spionage
Vores gode venner har brugt det gode samarbejde til målrettet at spionere mod Danmark. Det strider klart mod FE’ s formål, hvis FE har givet NSA adgang til eller på anden måde muliggjort at amerikanerne kunne eller kan spionere mod bærende danske samfundsinstitutioner og forsvarsindustri.

Som udgangspunkt er det rystende at den myndighed, der skulle beskytte Danmark sammen med PET, er med til at undergrave sikkerheden for Danmarks vitale interesser. I henhold til dansk lov må udenlandsk efterretningsvæsen naturligvis ikke spionere mod Danmark på den måde at de får indblik i militære oplysninger eller politisk følsomme oplysninger. De må selvfølgelig heller ikke spionere mod danske virksomheder.

Det er særdeles opsigtsvækkende med disse nye oplysninger i forhold til de ulovligheder der forgår hos FE. Åbenbart sker spionagen målrettet.

Spionage forud for flykøb
Ja dette vidste man allerede i 2015, da en intern whistleblower skrev en rapport om det. Det har man så siden holdt hemmelig for offentligheden. Medarbejderen er gået til chefen, som så har lagt rapporterne i skuffen.

En af de private virksomheder, der er blevet udspioneret, er forsvarsvirksomheden Terma i Aarhus.

Og det var i særdeleshed forud for Danmarks indkøb af nye kampfly i 2015 og 2016, hvor Danmark traf den endelig beslutning om milliardkøb af nye kampfly til erstatning for den aldrende flåde af F-16 fly.

Her faldt valget på amerikanske F-35 Joint Strike Fighter som Terma netop leverer komponenter til. Søgningerne skete med det ekstremt avancerede spionprogram Xkeyscore. Man søgte også på det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter samt det svenske kampfly Saab-Gripen.

Med den viden man fik kunne amerikanerne tilrettelægge deres argumenter meget målrettet. Og det lykkedes jo også ganske godt for dem.

Skal spionagesagen overhovedet undersøges?
De enorme mængder af data blev opbevaret i et datacenter som FE opførte til formålet med amerikansk hjælp i FE’ s afdeling på Sandagergård på sydspidsen af Amager.

Strafferammen for spionage uden for krigstid kan føre til 16 års fængsel.

Der skal godt nok foretages en undersøgelse om anklagerne mod FE. Men om det så bliver med spionagesagen, vides ikke. Og det er ikke sikkert vi får noget som helst at vide. For det sker bag hermetisk lukkede døre.

Hvad får vi egentlig at vide?
Vi kan ikke kan få at vide, hvad undersøgelsen drejer sig om. Undersøgelsen vil blive gennemført på en måde, så færrest mulige får indblik i detaljerne. Og der er tre landsdommere der skal udføre selve undersøgelsen. Tilsynet med efterretningsvæsnet får mulighed for at læse den færdige undersøgelse fra start til slut.

Vi får aldrig at vide om alvorlige retsprincipper og menneskerettigheder er overtrådt. Vi får heller ikke at vide, hvor mange danske statsborgere og private virksomheder, der er blevet overvåget. Og om FE har løjet over for Tilsynet med Efterretningstjenesten får vi heller ikke at vide.

Har tidligere forsvarsminister brudt sit tavshedsløfte?
Der er nok heller ikke sandsynligt at nogen vil blive stillet til ansvar. Og det gør tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen nok heller ikke. Journalist og redaktør på forsvarsmediet Olfi, Peter Ernstved Rasmussen mener, at den tidligere forsvarsminister har brudt sit tavshedsløfte ved indgående at havde fortalte om FE og NSA’ s samarbejde til Weekendavisen, Jyllands-Posten og Berlingske. Redaktøren mener, at den tidligere forsvarsminister burde idømmes fængselsstraf.

Officielt har Claus Hjort Frederiksen bekræftet ”en aftale med NSA” Og at samarbejdet handler om ”Kabelaflytning”.

Inden han offentlig bekræftede aftalen, havde man udelukkende hørt om aftalerne fra anonyme kilder. Nu har man så hørt om aftalen i detaljer. Man skulle så tro at en tidligere forsvarsminister havde tidobbelt tavshedspligt omkring efterretningsvæsnets arbejde.

Han mener, at Trine Bramsen har ”forsyndet” sig mod praksis. Kontrollen med FE og eventuelle sanktioner mod FE plejer at foregå i dyb hemmelighed. Som forsvarsminister fra 2016 – 2019 blev der hos ham afrapporteret bag lukkede døre.

Han mener, at danskere ikke er smuttet gennem systemet uopdaget. Han mener, at Danmark er blevet behandlet som næsten en af dem fra ”Five Eyes. Han kalder samarbejdet fortrinligt.

Åbenbart er de forskellige ministre gennem tiden blevet bedt om at skrive under på, at de kender hemmeligheden. Han mener heller ikke at landets love er blevet overtrådt af hverken NSA eller FE.

Nu lander det nok sådan, at ingen bliver straffet. De personer, der er sendt hjem fra FE, får sikkert et job hos Staten et eller andet sted.

Snowdens beskyldninger blev undersøgt i Tyskland – ikke i Danmark
Da Snowden i 2013 begyndte at udsende sine rapporter om NSA’ s gøren og laden gennemførte man i Tyskland modsat Danmark undersøgelser, der bekræftede Snowdens iagttagelser. Den tyske efterretningstjeneste blev anklaget for at overvåge tyske statsborgere i samarbejde med NSA.

Allerede før 2014 havde man i Danmark indikationer på, at NSA foretog sig aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder indhentning og viderebringelse af en betydelig mængde oplysninger om danske borgere. Men FE troede på at: 

  • Vi spionerer ikke mod jeres borgere og I spionerer ikke mod vores borgere.

Samarbejde bygger på tillid
Samarbejde med udenlandske efterretningsvæsner hviler i høj grad på tillid. Men lektien fra Tyskland fortæller at NSA aggressivt forfølger sine mål. Også i partnerlande og blandt sine ”gode venner”.

NSA leverer en række søgeparametre som tjenesten vil have FE til at køre gennem systemet. Men teoretisk kan NSA sagtens via bagdøren hente informationer, som de nu åbenbart har gjort.

Det fandt man i hvert fald ud af i Tyskland at NSA havde gjort. Der Spiegel har fundet en 72 siders manual for elektronisk indhentning.

FE har mistet troværdighed
FE har af en efterretningstjeneste at være – uhensigtsmæssig været meget i offentlighedens søgelys.

Tilsynet mente at FE i strid med loven, har hentet oplysninger om danske statsborgere. Dette første så landets journalister på sporet af en tophemmelig aftale mellem FE og NSA. Selve aftalen ligger i en pengeboks på Kastellet.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen er landets tidligere forsvarsministre i al hemmelighed blevet indviet i denne særlige aftale. En række borgerlige politikere har efterfølgende rejst kritik af den nuværende forsvarsminister, Trine Bramsen, hvor flere mener at hun har været for åben over for samarbejdet mellem FE og USA.

FE har sikkert mistet troværdighed på den store scene. Mistillid er altid skadelig for en efterretningstjeneste. De vestlige tjenester overvejer sikkert samarbejdet fremover. For egentlig handler det om en stor byttebørs. Sagen viser, at FE ikke har styr på deres medarbejdere. Og som vi også kan se så lækker klassificerede medarbejdere informationer til pressen.

De informationer som vi fremover får vil sikkert være af en dårligere kvalitet.

Poul Nyrup Rasmussen sagde ja
Som det er kommet frem, så blev det hemmelige arbejde sat i gang under den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i slutningen af 1990’erne. Han underskrev aftalen sammen med forsvarsminister Hans Hækkerup.

Det var derfor Bill Clinton var i København for at sige tak.

Egentlig havde amerikanerne fået et nej dengang. Men Bill Clinton skrev direkte til Poul Nyrop Rasmussen og fik et ja. Både han og forsvarsminister Hans Hækkerup var svorne tilhængere af det tætte forhold til USA, samarbejdet i NATO og en ny aktivistisk udenrigspolitik.

Verden over er der forskellige knudepunkter og Danmark er et af disse.

Nu fik Danmark pludselig adgang til en guldmine af information.

En rapport fra 2014 skulle berolige os
Tapningen måtte ikke afsløres men skulle være lovlig. Det vigtigste var at kommende regeringer skulle involveres i den hemmelige aftale med USA.

Samarbejdet byggede på tillid. FE-folk var stolte over at sidde til frokost med NSA – chefen, når de var på besøg i Washington. Men tilliden var hurtig brudt.

Allerede i 1998 afslørede TV 2, at PET overvågede danske statsborgere i lovlig politisk virksomhed. Åbenbart var det noget, der gik videre til NSA.

I 2014 lavede man en rapport, hvor man konkluderede, at der ikke var ulovlig indtrængen i FE – systemet/samarbejdet med NSA. Men ikke alle var beroliget.

En aftale i et pengeskab på Kastellet
I 2018 fandt man ud af at FE gav utilstrækkelige og måske løgnagtige informationer til tilsynet. Det måtte ikke komme frem at NSA misbrugte FE’ s tillid. En IT – specialist kunne forklare at NSA sagtens kunne misbruge systemet. Også dette forsøgte man at skjule.

Fremmede aktører har sikkert lugtet lunten og omdirigerer deres kommunikation. Og mon ikke det private selskab der fortsat leverer til FE, føler at jorden er ved at brænde under dem.

Det kan jo godt være, at en håndfuld medarbejdere mener, at der er begået ulovlige ting. De er ikke klar over at der findes en aftale i et pengeskab på Kastellet, som man nu nok kan sætte spørgsmålstegn ved, om den er helt lovlig. Og også hvad FE har lovet NSA. Måske har man været for naive, da man indgik aftalen.

Er vi ikke en demokratisk retsstat?
Medierne er blevet bebrejdet at de ikke har taget hensyn til rigets sikkerhed i deres omtaler af sagen. Men er det ikke FE’ s egen skyld, når de har givet utilstrækkelige informationer til Tilsynet.

FE har i årevis videregivet informationer om danske statsborgere. Det er jo en overskridelse af grundloven. Vi er trods alt stadig en demokratisk retsstat, der anser den enkelte borgers privatliv for at være vigtigt.

En særlig aftale er underskrevet
At NSA også har spioneret mod danske virksomheder for at forbedre den amerikanske industriproduktion er vanvittig. Hvor meget har FE i grunden vidst om dette? FE er sat i verden for at beskytte danskere og danske virksomheder. De er også sat i verden for at beskytte Danmark mod trusler udefra.

Åbenbart er der i de senere kommet et nyt spionsystem, der er særdeles effektivt. Med det her system åbnede man porten. Eneste udfordring var at finde en beholder, der var stor nok til at opsamle alt, der vælter ud.

Den daværende FE – chef Thomas Ahrenkiel har underskrevet en selvstændig aftale – et såkaldt ”memorandum of understanding” – som ligger til grund for samarbejdet mellem FE og NSA om dette specifikke spionsystem.

Han var chef for FE mellem 2010 og 2015.

Tilsynet kan næppe gøre mere
Man har talt om, at FE bruger filtre til at frasortere danske oplysninger sådan som Claus Hjort Petersen har givet udtryk for i medierne. Men andre IT – eksperter har givet udtryk for, at dette ikke kan lade sig gøre.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne får næste år 1,5 millioner kr. ekstra så de nu har 9,9 millioner kr. at arbejde med. Men det bliver næppe mulighed for at forøge tilsynets arbejde væsentligt for dette beløb. Og det gør det næppe heller ikke med hensyn til øget kompetence.

Tilsynet er heller ikke tilfreds med PET. Således har de ikke fået rettet op på fem af seks forhold, som tilsynet tidligere har påpeget. Desuden har tilsynet konstateret, at de har rod i deres slettefristelser og retskendelser.

Mange politikere mener at tilsynet er gået for vidt. Med deres opførsel har de overskredet deres beføjelser, mener de.

Årsrapport beretter om ulovligheder
I den almindelig årsrapport fra 2019 kan vi se, at en stikprøvekontrol har vist, at FE i 14 pct. af de udtrukne tilfælde har uberettiget fortaget søgning i rådata. Tilsynet mener at FE har en udfordring i forhold til overholdelse af reglerne om tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, når tjenesten foretager søgninger i rådata.

I 14 tilfælde er man bevidst gået efter oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer uden retskendelse. Og i 11 tilfælde har man søgt efter personer efter henvendelse fra PET uden retskendelse.

I 75 tilfælde har FE i samarbejde med PET uberettiget søgt oplysninger i rådata. Med andre ord. FE og PET overvåger ligesom NSA ulovligt danske statsborgere.

Kilde: 

Vi opdaterer vores Facebook flere gange om dagen. Gå også ind i vores digitale database og læs om Overvågning. Her ligger en masse artikler om dette emne blandt de over 3.000 artikler herinde. Brug Søgefunktionen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16