Er det fordi, at arbejderfamilierne forsvinder? Udviklingen er stærkest på Nørrebro, Vesterbro og Amager. Overklassen vokser hurtigere frem. Arbejderklassen mindsket til en fjerdedel i København. Danskernes indkomst bliver stadig mere ulige. Uddannelsesprofilen ændrer sig også. Fald i antallet af fag – og ufaglærte. Flere unge i uddannelse og flere folkepensionister. De fem sociale klasser, hvordan definerer man dem?
Er det fordi arbejderfamilierne forsvinder?
Ja overskriften kan skyldes at samfundet ændrer sig. I dag er fire ud af ti børnefamilier i København fra eliten, mens kun en ud af ti børnefamilier er fra arbejderklassen. I 1988 var det lige omvendt.
Er det fordi begrebet ”Arbejderfamilie” forsvinder?
I 1988 kom 11 pct. af de 0-2-årige i København fra familier i eliten dvs. overklassen eller den højere middelklasse. Andelen er nu steget til 43 pct. Det er næsten en firdobling på 30 år.
Det fremgår også, at andelen af småbørn, der kommer fra familier i arbejderklassen, omvendt er blevet reduceret drastisk i samme periode.
Udviklingen stærkest på Nørrebro, Vesterbro og Amager
Udviklingen er bredt funderet i alle bydele og særlig udbredt på Nørrebro, Vesterbro og Amager. I 1980’erne kom 40 – 50 pct. af småbørnene i disse bydele fra arbejderklassen. I dag er den højeste andel i Brønshøj/Nordvest, hvor kun 15 pct. af småbørnsfamilierne er fra arbejderklassen.
Den almindelige arbejderfamilie er på hastige tilbagetog i København og forsvinder mere og mere ud af bybilledet. Det er udtryk for, at hovedstaden i højere og højere grad bliver et sted for de højest lønnede og personer med lange uddannelser.
Overklassen vokser hurtigere frem
Der skal være plads til alle i København har overborgmesteren sagt. Men det er nok ikke alle der har råd til at bo her mere. Overklassen vokser hurtigere frem.
Nogle kalder udviklingen for ”uhensigtsmæssig”. Danmark er et sted, hvor vi mødes høj som lav. Men det her fortæller os, at det gør vi ikke mere, ikke som vi gjorde engang.
København er ved at udvikle sig til en akademikerhøjborg. Udviklingen er ikke lige så markant på landsplan som i København.
Arbejderklassen mindsket til en fjerdedel i hovedstaden
Arbejderklassen er halveret på landsplan. I hovedstaden er det mindsket til en fjerdedel. Københavns Kommune har forsøgt at rette op på udviklingen ved at stille krav om, at nybyggede områder skal have 25 pct. almene boliger. Det er dog mange steder ikke muligt at opfylde kravet.
Man har også ændret boligloven for at gøre det vanskeligere for investorer som Blackstone at opkøbe boligmasse, renovere den og sætte huslejen markant op.
Danskernes indkomster bliver stadig mere ulige
Danskernes indkomster bliver stadig mere ulige. Dette skyldes i højere grad ændringer i befolkningens sammensætning, end at de, der tjener mest, også for de største indkomststigninger.
Historisk har økonomisk og social ulighed ofte været kimen til polarisering af samfundsmæssig sammenhængskraft. Det kan skabe splittelse mellem befolkningsgrupper.
Indkomsten er steget relativt mere for borgere i den øvre ende af indkomstspektret end for borgerne i den nedre ende af indkomstspektret. Men måske skal ændringerne i befolkningens sammensætning end forskelle i indkomstudviklingen for de forskellige befolkningsgrupper.
Uddannelsesprofilen for den erhvervsaktive del af befolkningen ændrer sig også. Der bliver flere med videregående uddannelser og færre med faglært eller ufaglært baggrund. Kort sagt skyldes den stigende ulighed i de erhvervsaktive aldersgrupper, at der bliver flere borgere med lang videregående uddannelse og andre borgere i den øvre ende af indkomstspektret.
Udviklingen i danskernes uddannelsesprofil har været meget kraftig. På ni år fra 2010 til 2018 er antallet af ufaglærte faldet med knap 70.000, mens der er kommet ca. 125.000 flere med en videregående uddannelse. Disse ret dramatiske ændringer skyldes delvis finanskrisen og det efterfølgende økonomiske opsving, men vidner primært om en generel trend i retning af et højere uddannelsesniveau.
Fald i antallet af fag- og ufaglærte
De store fald i antallet af faglærte og ufaglærte er formentlig en afgørende årsag til at både ufaglærte og faglærte har haft en rimelig gunstig udvikling i deres indkomster. Der fortsat stor efterspørgsel efter disse typer arbejdskraft – blandt andet i kraft af at der er blevet færre faglærte og ufaglærte – og det er med til at holde deres lønstigninger oppe.
Undersøgelserne nævner ikke noget om, at vi i fremtiden i høj grad får brug for faglært arbejdskraft og at vigtigt at de unge får en praktikplads. Der er heller ikke nævnt noget om, at erhvervsuddannelserne ikke er så populære. Men se det tema kan vi tage op i en anden artikel.
Flere unge i uddannelse og flere folkepensionister
Der er også kommet flere unge i uddannelse og flere folkepensionister. Det er vigtige faktorer.
De fremtidige folkepensionister har store pensionsformuer med i bagagen. De får typisk mindre indkomstnedgang ved overgangen til folkepension end de nuværende pensionister. De bidrager til mindre øget ulighed.
Den stigende ulighed er i højere grad drevet af ændringer i befolkningens sammensætning.
Men også her kan man undre sig, fordi det hedder sig, at ungdomsarbejdsløsheden er rekordstor. Dette må vi også tage op i en senere artikel.
De sociale klasser
Men hvordan deler vi i grunden De sociale klasser op? Vi har kigget på, hvordan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør det.
Er man studerende udelades man fra de sociale klasser. De 18 – 59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser-
De fem klasser er 1. Overklassen 2. Den højere middelklasse. 3. Middelklassen 4. Arbejderklassen 5. Klassen uden for arbejdsmarkedet.
- 1. Overklassen
Overklassen består af topledere, selvstændige og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse som har en indkomst over 3 gange medianindkomsten. Overklassen kan inddeles i
- Selvstændige med indkomst over 3 x medianindkomsten (defineret som samlet bruttoindkomst for 18 – 59-årige, der er i beskæftigelse minimum halvdelen af året. Det svarer til 1,2 mio. kr. i 2018 prisniveau
- Topledere med indkomst 3 x medianindkomst
- Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst 3 x medianindkomst.
- 2. Den højere middelklasse
Den består af topledere og selvstændige personer m.m. med en kort mellemlang videregående uddannelse med en indkomst på 2 -3 gange medianindkomsten. Den højere middelklasse kan inddeles i
- Selvstændige med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten svarende til en indkomst mellem 785.000 kr. og 1,2 mio. kr.
- Topledere (samme indkomst)
- Andre personer (samme indkomst)
- Øvrige personer med en lang videregående uddannelse uanset indkomst
- 3. Middelklassen
Den består af selvstændige med indkomst under det dobbelte af mediaindkomsten, svarende til en bruttoindkomst under 785.000 kr.
- Topledere med indkomst under det dobbelte af mediaindkomsten
- Andre personer som har en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af mediaindkomsten
- 4. Arbejderklassen
Den består af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser. Personer med en gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser. Ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser.
- 5. Klassen uden for arbejdsmarkedet
Det er personer, som var i beskæftigelse mindre end 20 procent af året og som ikke er selvstændige.
Kilde:
Analyse: Arbejderklassen forsvinder blandt Københavns børnefamilier/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
|
