|
|
Hvad sker der lige med Postvæsnet?
I Sverige er PostNords økonomiske problemer betydelig større end hidtil antaget. Det viser en hidtil hemmeligholdt rapport. Det er en rapport om virksomhedens fremtid. Det er en rapport som den danske og svenske stat har bestilt. Den er udarbejdet af konsulentfirmaet McKinsey & Company.
En afgørende konklusion i konsulentrapporten er, at PostNord får statstilskud, når brevoperationerne kollapser. Ellers går virksomheden konkurs. I løbet af de sidste tre år har den dansk – svenske postvirksomhed lidt et tab på i alt 2,99 mia. SEK. Det svarer til 2,12 mia. danske kroner. De røde tal skyldes næsten udelukkende den øgede digitalisering i Danmark, hvor færre og færre både privat og i virksomhedsregi sender breve.
Fusion i 2009
Men i Sverige, hvor digitaliseringen er foregået langsommere, forventes det ifølge Post – og Telestyrelsen at brevmængderne vil blive halveret inden for få år.
PostNord blev dannet i 2009. Sverige ejer 60 pct. og Danmark 40 pct. I 2017 indgik Sverige og Danmark en aftale, der blandt andet forpligter svenskerne til at kompensere PostNord økonomisk, hvis de faldene brevmængder i Sverige fører til, at PostNords varetagelse af befordringspligten i Sverige bliver tabsgivende.
Stor tilbagegang
Egenkapitalen i den dansk – svenske postgruppe er faldet markant, siden den blev dannet i 2009 – fra 9,2 mia. kr. til 2,05 mia. kr. i september sidste år. Det inkluderer en aktiekapital på 1,42 mia. kr.
Danskerne sendte i 2009, 985 mio. breve og blot 265 mio. breve i 2018. Og tallene for Sverige var 2,3 mia. breve i 2009 til 1,5 mia. breve i 2018.
PostNord er Sveriges næststørste virksomhed med over 20.000 ansatte alene på svensk jord. Postselskabets økonomiske problemer kan betyde en halvering af personalet. Den halvering er sket i Danmark, hvor der i dag er over 7.000 medarbejdere i PostNord.
Beskeder og vigtig information kommer hurtigere frem og det er godt for miljø og klima, at kommunikationen ikke foregår med papir, kuverter og frimærker.
Kan man skille de to selskaber fra hinanden?
Flere partier undersøger muligheden for at skille de to selskaber fra hinanden, så vi igen får en helt dansk udgave af postvæsnet. Der skal laves en national handlingsplan for omdeling af breve herhjemme. Transportministeriet vil senest i marts undersøge, hvilke økonomiske problemer og personalemæssige konsekvenser det vil have at udskille den danske del af PostNord.
Hvis Danmark trækker Post Danmark ud af de nordiske samarbejde kan det få økonomiske konsekvenser.
Der er leveret mange ”statskroner” til posten
I december kom det frem, at Folketinget var blevet bedt om at bevilge 100 millioner kroner til en midlertidig redningsplan til PostNord. For to år siden fik PostNord i Danmark en større milliardindsprøjtning for få det til at løbe rundt.
Er PostNord en synkende skude? De økonomiske problemer er langt fra overstået. Der skal skydes mange flere millioner af kroner ind i foretagendet. Er det rimeligt? De økonomiske problemer vil også tårne sig op i fremtiden.
En ny postaftale skal fornyes til marts
Den politiske grundlag for den danske del af PostNord er en postaftale fra 2016 med bred politisk tilslutning. Denne aftale skal fornys senest i marts måned. Men det kræver en grundig overvejelse, hvad man skal. Måske skal det mere radikale løsninger til.
Forsyningspligt og monopol
Noget af det som postvæsnet beskæftiger sig med, har man monopol på og forsyningspligt. Der er monopol på visse former for brevlevering. Der er fri konkurrence på levering af pakker. Og pakkepost er i fremgang på grund af den stigende e – handel.
Her klarer postvæsnets sig åbenbart elendigt. Private distributionsselskaber klarer sig udmærket. Og åbenbart klarer de sig bedre end selve postvæsnet.
Man slækker på kravet
Men der er også sket en form for liberalisering af brevlevering. Og det er i den grad slækket på kravet, hvor hurtigt et brev skal nå frem. Staten, som er øverste driftsherre, klarer sig ikke for godt.
Og hvordan er det med forsyningspligten? Skal den opretholdes? Mange ældre har endnu ikke adgang til en computer og mange får det ikke. De er afhængig af, at et brev når frem. Forsyningspligten udvandes efterhånden som digitaliseringen indføres.
De mennesker, der ikke er i stand til at modtage digital post må så til gengæld hjælpes bedre i fremtiden, end de gør i dag. Det er som om man helt har glemt denne gruppe mennesker. Og disse må også kunne få leveret papirpost. Dette må ikke stå i vejen for en radikal ændring. Eller skal vi blive ved med at kaste milliarder af kroner i et firma, der ikke mere kan klare sig.
Hvor meget kan man sende i udbud?
Kan man sende de forsyningspligtige aktiviteter i udbud? Men når man fratager postvæsnet for aktiviteter, så sender man også folk i arbejdsløshed. Men det er vel arbejde nok at få i dagens Danmark eller?
Forbedring af økonomien
Den danske del af PostNord havde sidste år et underskud på 1,4 mia. kr. I år var underskuddet kun på 155 mio. svenske kroner. Dansk Erhverv mener ikke, at statsstøtte er vejen frem. De vil hellere have, at man hæver prisen, der hvor PostNord er tabsgivende.
Men som man siger hos PostNord, så vil brevbefordringen aldrig give overskud.
En lækket mail
PostNord kan se frem til at få yderligere 112 mio. kr. Det fremgår af en lækket mail. Men er det unfair konkurrence over for den øvrige transportbranche? Er det økonomisk ansvarlighed med endnu en hjælpepakket til Post Nord?
PostNord – lastbiler på udenlandske plader
Man kan ofte se PostNord-lastbiler med udenlandske plader. Normalt ved vi at udenlandske chauffører, der kører på udenlandske plader i Danmark, undergraver det danske transportmarked.
Det er kun en grund til at køre på udenlandske plader med udenlandske chauffører – og det er, at man kan gøre det billigere end det danske marked. Danske vognmænd mister dermed arbejde.
Regler for cabotagekørsel gør det muligt at hyre chauffører fra Østeuropa som ikke får dansk løn. Det benytter PostNord sig af via en række leverandører.
Når bulgarske chauffører så kører gennem Danmark, så får de bulgarsk løn. Godt nok har man i transportbranchen et begreb, der hedder Code of Conduct. Men hvor meget det bliver overholdt, er der ingen der ved.
PostNord’ s chauffører er ansat på vilkår som overholder de regler som gælder såvel internationalt som nationalt, men det kan ikke bekræftes, at disse vilkår er identisk med vilkårene for danske chauffører.
Manger undgår den danske overenskomst
Firmaer som GLS, Bring m.m. ansætter deres vognmænd på akkord. Så får de ellers et område, en bil, en uniform og et antal pakker som de skal køre ud. Herudover staser især Bring også på store lastbiler på udenlandske plader. På den måde kan de undgå den danske overenskomst.
Brings lastbiler har ofte base i Polen og kører i pendulfart mellem Polen, Sverige, Norge og Danmark.
Når du bestiller en pakke, kan du ikke se om firmaerne har overenskomst eller ej eller hvilke forhold de byder de ansatte.
Hvor mange udenlandske chauffører arbejder for Post Nord?
Mon ikke det er liberaliseringen der har skabt den krise, der er i PostNord. Alle kan dele pakker og breve ud på Nørrebro med overskud. Men det kan man ikke i Vestjylland eller på Mors.
I hvor stor et omfang PostNord bruger udenlandsk arbejdskraft i forhold til dansk arbejdskraft har det ikke været muligt at finde ud af. Transportbranchen er gennemsyret af diverse tricks m.m. hvor man påberåber sig at man opretholder gældende regler.
Myndighederne gør heller ikke meget for at undersøge om Cabotage – kørsel lever op til formålet. Men den væsentlige forskel er, at PostNord i forhold til andre danske vognmænd får nogle klækkelige hjælpepakker.
Hvem skal finansiere befordringspligten?
Åbenbart er befordringspligten en statslig opgave, som burde være på Finansloven. Men kommer vi til at finansiere den med nye afgifter på privat pakkeomdeling?
Andre partier har været fremme med forslag om at hæve portopriserne på brevpost for at finansiere befordringspligten. Eller måske skulle man sætte befordringspligten i udbud?
Kilde:
Vi har tidligere skrevet om Posten. Brug søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Her er over 3.000 artikler til rådighed.
|
En hemmelig rapport. Det ser værre ud end antaget. Fusion i 2009. Stor tilbagegang. Kan man skille det svenske og det danske selskab fra hinanden? Der er leveret mange statskroner til Posten. En ny postaftale skal fornys til marts. Forsyningspligt og monopol. Man slækker på kravet. Hvor meget kan man sende i udbud? Et lille overskud i Danmark i første kvartal takket være vitamintilskud på 100 mio. kr. Nu har de så yderligere fået 112 mio. kr. Hvor mange udenlandske chauffører er i grunden via udenlandske leverandører tilknyttet PostNord.? Ny pakkeafgift er skjult erhvervsskat.
Ny pakkeafgift er skjult erhvervsskat
For at dække PostNord’ s underskud vil man lægge en afgift på alle pakkeforsendelser i 2021 på 1,25 kr. og i 2022 på 0,85 kr. Egentlig kunne man have nøjes med portoforhøjelse hos PostNord, men det vil man ikke.
Den måde som man nu har tænkt sig vil betyde større udgifter for erhvervslivet. Således vil internet-boghandlen Saxo få en årlig udgift på en million kr. I forvejen havde Saxo underskud både i 2018 og 2019.
Andre danske netbutikker vil også kunne mærke det i forhold til udenlandske netbutikker.
Regeringens afgift skal også pålægges de breve, som andre end PostNord distribuerer. Det er danske dagbladsdistributører, det vil gå ud over. Det vil sige at de fremover kommer til af levere 50 mio. kr. til PostNord.
Med andre ord. Fremover er det konkurrenterne, der skal finansiere PostNord’ s underskud. Det er da hvis det man kalder konkurrenceforvridende. Men det er en stor fordel for PostNord.
Noget andet er, at det også bliver en tung administrativ byrde for transportvirksomhederne. Det vil være bøvlet at kontrollere og håndhæve i praksis.
Så er det trods alt bedre at det bliver betalt via finansloven.
Regeringen i mindretal
Regeringens forslag er uspiselig for erhvervslivet. Det er er heller ikke flertal for forslaget. De blå partier og De Radikale vender også ryggen til forslaget. Man ønsker at PostNords konkurrenter dænges til med en ny afgift. Det kan jo heller ikke være rigtigt at private firmaer skal dække en statsfinansieret virksomheds underskud.
Hvorfor skal en statsfinansieret virksomhed på den måde udkonkurrere private virksomheder. Ministeren må nu erkende, at det bliver finansministeren, der skal finde en løsning.
Pludseligt overskud
For hele Postnord-koncernen som også tæller Sverige, Norge og Finland lød driftsoverskuddet på 416 mio. kr., hvilken er en fordobling fra året før.
Corona- krisen har betydet øget efterspørgsel på pakkeleveringer til indbyggerne i Norden. Men efterspørgslen er dog dalet for erhvervslivet i Norden. Der har været lukkede grænser, problemer med transportkapacitet og øget sygefravær.
I Danmark var der et lille driftsoverskud godt hjulpet på vej af en vitaminindsprøjtning på 112 mio. kr. Pengene skal sikre, at PostNord kan leve op til den danske befordringspligt. Overskuddet var på 39 mio. kr. i andet halvår af 2020.
I øjeblikket er den danske afdeling i gang med strategiske omlægninger. Men det er langt fra overskud til underskud. Spørgsmålet er nu om PostNord også skal have tilskud for anden halvdel af 2020? Jo det har de skam fået. Men hvad sker der efter 2020?
Omsætningen falder fortsat hos Post Danmark, som leverer en rekordlav omsætning på 4,7 mia. kr. Dog er dette den laveste tilbagegang posten har oplevet siden 2008 – nemlig en tilbagegang på 4 pct. svarende til 202 mio. kr.
Brevene udgør nu kun en tredjedel af selskabets samlede omsætning. Posten havde i 2002- 23.000 ansatte. Nu er der 6.315 ansatte tilbage.
En hemmelig rapport
I Sverige er PostNords økonomiske problemer betydelig større end hidtil antaget. Det viser en hidtil hemmeligholdt rapport. Det er en rapport om virksomhedens fremtid. Det er en rapport som den danske og svenske stat har bestilt. Den er udarbejdet af konsulentfirmaet McKinsey & Company.
En afgørende konklusion i konsulentrapporten er, at PostNord får statstilskud, når brevoperationerne kollapser. Ellers går virksomheden konkurs. I løbet af de sidste tre år har den dansk – svenske postvirksomhed lidt et tab på i alt 2,99 mia. SEK. Det svarer til 2,12 mia. danske kroner. De røde tal skyldes næsten udelukkende den øgede digitalisering i Danmark, hvor færre og færre både privat og i virksomhedsregi sender breve.
Fusion i 2009
Men i Sverige, hvor digitaliseringen er foregået langsommere, forventes det ifølge Post – og Telestyrelsen at brevmængderne vil blive halveret inden for få år.
PostNord blev dannet i 2009. Sverige ejer 60 pct. og Danmark 40 pct. I 2017 indgik Sverige og Danmark en aftale, der blandt andet forpligter svenskerne til at kompensere PostNord økonomisk, hvis de faldene brevmængder i Sverige fører til, at PostNords varetagelse af befordringspligten i Sverige bliver tabsgivende.
Stor tilbagegang
Egenkapitalen i den dansk – svenske postgruppe er faldet markant, siden den blev dannet i 2009 – fra 9,2 mia. kr. til 2,05 mia. kr. i september sidste år. Det inkluderer en aktiekapital på 1,42 mia. kr.
Danskerne sendte i 2009, 985 mio. breve og blot 265 mio. breve i 2018. Og tallene for Sverige var 2,3 mia. breve i 2009 til 1,5 mia. breve i 2018.
PostNord er Sveriges næststørste virksomhed med over 20.000 ansatte alene på svensk jord. Postselskabets økonomiske problemer kan betyde en halvering af personalet. Den halvering er sket i Danmark, hvor der i dag er over 7.000 medarbejdere i PostNord.
Beskeder og vigtig information kommer hurtigere frem og det er godt for miljø og klima, at kommunikationen ikke foregår med papir, kuverter og frimærker.
Kan man skille de to selskaber fra hinanden?
Flere partier undersøger muligheden for at skille de to selskaber fra hinanden, så vi igen får en helt dansk udgave af postvæsnet. Der skal laves en national handlingsplan for omdeling af breve herhjemme. Transportministeriet vil senest i marts undersøge, hvilke økonomiske problemer og personalemæssige konsekvenser det vil have at udskille den danske del af PostNord.
Hvis Danmark trækker Post Danmark ud af de nordiske samarbejde kan det få økonomiske konsekvenser.
Der er leveret mange ”statskroner” til posten
I december kom det frem, at Folketinget var blevet bedt om at bevilge 100 millioner kroner til en midlertidig redningsplan til PostNord. For to år siden fik PostNord i Danmark en større milliardindsprøjtning for få det til at løbe rundt.
Er PostNord en synkende skude? De økonomiske problemer er langt fra overstået. Der skal skydes mange flere millioner af kroner ind i foretagendet. Er det rimeligt? De økonomiske problemer vil også tårne sig op i fremtiden.
En ny postaftale skal fornyes til marts
Den politiske grundlag for den danske del af PostNord er en postaftale fra 2016 med bred politisk tilslutning. Denne aftale skal fornys senest i marts måned. Men det kræver en grundig overvejelse, hvad man skal. Måske skal det mere radikale løsninger til.
Forsyningspligt og monopol
Noget af det som postvæsnet beskæftiger sig med, har man monopol på og forsyningspligt. Der er monopol på visse former for brevlevering. Der er fri konkurrence på levering af pakker. Og pakkepost er i fremgang på grund af den stigende e – handel.
Her klarer postvæsnets sig åbenbart elendigt. Private distributionsselskaber klarer sig udmærket. Og åbenbart klarer de sig bedre end selve postvæsnet.
Man slækker på kravet
Men der er også sket en form for liberalisering af brevlevering. Og det er i den grad slækket på kravet, hvor hurtigt et brev skal nå frem. Staten, som er øverste driftsherre, klarer sig ikke for godt.
Og hvordan er det med forsyningspligten? Skal den opretholdes? Mange ældre har endnu ikke adgang til en computer og mange får det ikke. De er afhængig af, at et brev når frem. Forsyningspligten udvandes efterhånden som digitaliseringen indføres.
De mennesker, der ikke er i stand til at modtage digital post må så til gengæld hjælpes bedre i fremtiden, end de gør i dag. Det er som om man helt har glemt denne gruppe mennesker. Og disse må også kunne få leveret papirpost. Dette må ikke stå i vejen for en radikal ændring. Eller skal vi blive ved med at kaste milliarder af kroner i et firma, der ikke mere kan klare sig.
Hvor meget kan man sende i udbud?
Kan man sende de forsyningspligtige aktiviteter i udbud? Men når man fratager postvæsnet for aktiviteter, så sender man også folk i arbejdsløshed. Men det er vel arbejde nok at få i dagens Danmark eller?
Forbedring af økonomien
Den danske del af PostNord havde sidste år et underskud på 1,4 mia. kr. I år var underskuddet kun på 155 mio. svenske kroner. Dansk Erhverv mener ikke, at statsstøtte er vejen frem. De vil hellere have, at man hæver prisen, der hvor PostNord er tabsgivende.
Men som man siger hos PostNord, så vil brevbefordringen aldrig give overskud.
En lækket mail
PostNord kan se frem til at få yderligere 112 mio. kr. Det fremgår af en lækket mail. Men er det unfair konkurrence over for den øvrige transportbranche? Er det økonomisk ansvarlighed med endnu en hjælpepakket til Post Nord?
PostNord – lastbiler på udenlandske plader
Man kan ofte se PostNord-lastbiler med udenlandske plader. Normalt ved vi at udenlandske chauffører, der kører på udenlandske plader i Danmark, undergraver det danske transportmarked.
Det er kun en grund til at køre på udenlandske plader med udenlandske chauffører – og det er, at man kan gøre det billigere end det danske marked. Danske vognmænd mister dermed arbejde.
Regler for cabotagekørsel gør det muligt at hyre chauffører fra Østeuropa som ikke får dansk løn. Det benytter PostNord sig af via en række leverandører.
Når bulgarske chauffører så kører gennem Danmark, så får de bulgarsk løn. Godt nok har man i transportbranchen et begreb, der hedder Code of Conduct. Men hvor meget det bliver overholdt, er der ingen der ved.
PostNord’ s chauffører er ansat på vilkår som overholder de regler som gælder såvel internationalt som nationalt, men det kan ikke bekræftes, at disse vilkår er identisk med vilkårene for danske chauffører.
Manger undgår den danske overenskomst
Firmaer som GLS, Bring m.m. ansætter deres vognmænd på akkord. Så får de ellers et område, en bil, en uniform og et antal pakker som de skal køre ud. Herudover staser især Bring også på store lastbiler på udenlandske plader. På den måde kan de undgå den danske overenskomst.
Brings lastbiler har ofte base i Polen og kører i pendulfart mellem Polen, Sverige, Norge og Danmark.
Når du bestiller en pakke, kan du ikke se om firmaerne har overenskomst eller ej eller hvilke forhold de byder de ansatte.
Hvor mange udenlandske chauffører arbejder for Post Nord?
Mon ikke det er liberaliseringen der har skabt den krise, der er i PostNord. Alle kan dele pakker og breve ud på Nørrebro med overskud. Men det kan man ikke i Vestjylland eller på Mors.
I hvor stor et omfang PostNord bruger udenlandsk arbejdskraft i forhold til dansk arbejdskraft har det ikke været muligt at finde ud af. Transportbranchen er gennemsyret af diverse tricks m.m. hvor man påberåber sig at man opretholder gældende regler.
Myndighederne gør heller ikke meget for at undersøge om Cabotage – kørsel lever op til formålet. Men den væsentlige forskel er, at PostNord i forhold til andre danske vognmænd får nogle klækkelige hjælpepakker.
Hvem skal finansiere befordringspligten?
Åbenbart er befordringspligten en statslig opgave, som burde være på Finansloven. Men kommer vi til at finansiere den med nye afgifter på privat pakkeomdeling?
Andre partier har været fremme med forslag om at hæve portopriserne på brevpost for at finansiere befordringspligten. Eller måske skulle man sætte befordringspligten i udbud?
Kilde:
Vi har tidligere skrevet om Posten. Brug søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Her er over 3.000 artikler til rådighed.
|
|
|
