Vi glemmer, at det er den tredje statsmagt. Domstolene skal kunne fungere i en retsstat. Civile sager bliver udskudt gang på gang. Antallet af jurister er faldet med 24 pct. Antallet af retssager er steget. Domstolene har for lidt ansatte. Sagsbunkerne falder ikke lige med det samme selv om vi har fået en ny politiaftale.
Den tredje statsmagt
Man vil effektivisere politiet. Der er kommet en ny politiaftale. Og så regner politikerne med at alt bare går gnidningsfrit. Der gives udtryk for en langt hurtigere sagsbehandling og et mere retfærdigt Danmark, hvor retsfølelsen igen tilfredsstilles. Men sådan er det ikke.
Problemet er at domstolene slet ikke kan fungere med de bevilliger, som de får. Domstolene kan ikke drives forsvarligt og tilstrækkeligt effektivt. Sagerne hober sig stadig op på hylderne. Vi har tidligere her på siden skrevet om problemerne.
I mere end 20 år har domstolene befundet sig i denne situation. Man glemmer at domstolene er den tredje statsmagt. Det skulle være en af vores demokratis vigtigste garantier.
De to andre statsmagter er den lovgivende og den udøvende statsmagt. Det skulle gerne være sådan, at du får sikret dine rettigheder ved domstolene og uret skaffes af vejen.
Domstolene kan ikke fungere i retsstaten
Over årene har man gennemført besparelser samtidig med, at der er kommet flere og mere tidsmæssig krævende sager. Selv om der bliver mere og mere arbejde, bliver flere og flere afskediget. Det betyder at jurister må gøre mere kontorarbejde.
Domstolene kan ikke agere som de burde i en retsstat.
Civile sager bliver udskudt
Der lange sagsbehandlingstider bliver ikke afskaffet, fordi vi får en ny politireform. Civile sager vil fortsat blive udskudt. Dommernes kalendere er fyldt med sager, der ikke kan vente. En lange række mindre sager må vente. Og det kan være store beløb, som det drejer sig om. Disse sager er udskudt til 2022.
Antallet af jurister er faldet med 24 pct.
Hele branchen er præget af stress. For hvilke sager skal man nu presse ind. Det er som at vælge mellem pest og kolera. Og alt imens mister borgerne deres tillid til retssystemet.
Danmark er det land i EU, som har det laveste antal dommere per indbygger. Og nu begynder det at gå ud over borgerne. Hvis først der begås fejl ved domstolene så mister borgerne den sidste respekt og tillid.
I 2007 blev 82 byretter sammenlagt til 24. Der blev oprettet 25 ekstra dommerstillinger som følge af at byretterne tog en række sager fra landsretterne.
I dag er der 250 dommere ved de 24 byretter.
Antallet af jurister er siden 2007 faldet med 24 pct. Antallet af kontormedarbejdere er faldet med 16 pct. Det viser en rapport fra Den Danske Dommerforening.
Antallet af retssager er steget
Antallet af dommandssager er steget med 12 pct. fra 2014 til 2019. I samme periode steg antallet af nævningesager med hele 63 pct. Sagsbehandlingstiden er steget med henholdsvis 25 pct. og 45 pct. fra 2015 til 2019.
Flere byretter kan i dag først afse tid til at behandle nye straffesager og civile sager i 2022.
Administrative og praktiske sager varetages nu ikke mere kun af sekretariatet. Skrivearbejde og praktisk arbejde er ofte overladt til dommerne.
Domstolene har for lidt ansatte
Ungdomskriminalitetsnævn lægger beslag på mange dommerressourcer. Man nedlagde Statsforvaltningen og oprettede Familiehuset, hvilket medfører langt flere sager til domstolene. Domstolene har i den forbindelse fået ekstra ressourcer men ikke i de rigtige omfang. Domstolene har for lidt personale for de mange opgaver.
Der nedsættes desuden mange undersøgelseskommissioner. I øjeblikket er 20 erfarne domstolsjurister er beskæftiget. De tomme pladser besættes så af andre jurister.
Hurtigere sagsbehandling kommer ikke lige med det samme
Domstolenes økonomi er aftalt frem til 2022. Først her kan der forventes en reel løsning. For 2021 er det lagt op til at tilføre domstolene 13,3 mio. kr. Men dette beløb svarer kun til en forøgelse på 1,3 pct. og 1,6 pct.
Ifølge en nyligt udkommet EU – rapport om domstolene er Danmark det land blandt de 27 EU – lande, der har de laveste udgifter til domstolene målt som andel af bruttonationalproduktet.
Så selv om vi får flere betjente skal vi nok ikke regne med en hurtigere sagsbehandling lige med det samme.
Anklagemyndigheden føler sig presset
Fra politiet har rejst en sigtelse mod en person, til anklagemyndigheden beslutter, om der er beviser til at rejse anklage – en tiltale – går der i gennemsnit 141, 1 dage eller omtrent 4 ½ måned.
Den i forvejen gigantiske bunke af sager hos politiet og anklagemyndigheden, hvor sagsbehandlingen fra sigtelse til tiltale er mere end 180 dage, er vokset til 70.813.
Siden 2019 er det tal steget med 50 pct. Og det er efterhånden et samfundsproblem.
Den nye politiaftale tilfører 310 årsværk til straffesagsbehandlingen i form af flere betjente, anklagere og andre civile.
Tilliden bliver ikke bedre af at sagerne trækker ud som tilfældet er i dag. Spørgsmålet er om det man har fundet frem til i politiaftalen, er nok.
Sådan skal sagsbehandlingstiden nedbringes
- Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021 – 2023 opstiller en række mål for, hvordan sagsbehandlingstiderne skal nedbringes herunder
- Der skal i mindst 70 pct. af straffesagerne træffes afgørelse om tiltale inden for 260 dage i perioden 2021 – 2022 og inden for 250 dage i 2923. Delmålet skal ses i forhold til at sagsbehandlingstiden i første halvår var 287 dage i 70 pct. af sagerne.
- I sager om personfarlig kriminalitet skal processen fra anmeldelse til evt. tiltale i mindst halvdelen af sagerne højst ligge på 85 dage i perioden 2021 – 2023. I første halvdel af 2020 var sagsbehandlingen 86 dage i 50 pct. af sagerne.
- I 2021-2023 skal sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltale af mindst 70 pct. af sagerne ligge på højst 170 dage. I første halvår af 2020 var sagsbehandlingen i 70 pct. af tilfældene 172 dage.
Man kan vel sige, at ambitionerne er ikke tårnhøje.
Kilde:
- Berlingske Tidende
- www.norrebro.dk
- Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
Vores Facebook bliver opdateret flere gange om dagen. Du kan også gå ind i vores digitale database. Her er over 3.000 artikler. Brug søgefunktionen. Du kan også læse en masse artikler om politi. En ny artikel om den ny politireform er under vejs. |
