|
|
Erhvervslivet oplever mange knaster
Erhvervslivet får i ”poser og sæk” Ja sådan lyder det. Og statsministeren finder det ”besynderligt” at erhvervslivet kritiserer regeringens økonomiske politik: ”De får jo hjælp under Corona – krisen”. Den retorik kan erhvervslivet ikke lide. Hjælpen gives også for at hjælpe dansk økonomi og bevare arbejdspladser. Kritik er legitimt. Der er sket en markant ændring i Epidemiloven. Den efterlader både lønmodtagere og virksomheder i et retssikkerhedsmæssigt tomrum. Udskudt moms skal betales den 1. marts. Små virksomheder frygter konkurs. Men det er ikke meget at gøre. Der er ingen smidighed hos Skattevæsnet. Og så er et krav endnu ikke fjernet efter 5 måneder, selv om det er politisk vedtaget. Det betyder, at virksomheder endnu ikke har fået kompensation.
De får ”i poser og sæk”
Erhvervslivet får også i poser og i sæk. Ja sådan er holdningen mange steder. De fleste mener at erhvervslivet får dækket alle udgifter. Men sådan er det langt fra. I den gamle Epidemilov stod der, at virksomheder og lønmodtagere skulle have hjælp i tilfælde af en situation som nu, men det kommer vi tilbage til.
”Besynderlig, de får jo hjælp under Corona-krisen”
Erhvervslivet er også nok engang blevet sur på Mette Frederiksen. I Børsen blev hun foreholdt erhvervslivets kritik af regeringens hidtidige økonomiske politik. Og her er det bl.a. Arne Pensionen, der trækker 10.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet og reducerer velstanden med 14 mia. kr.
Den kritik synes statsministeren er ”besynderlig” særlig på grund af den hjælp de får under Corona-krisen. Den bemærkning falder ikke i god jord hos erhvervsorganisationerne.
Erhvervslivet kan ikke lide retorikken
Her mener erhvervsorganisationerne at det er to vidt forskellige ting. Der skal ikke skabes den myte, at erhvervslivet skylder staten noget efter Corona-krisen. Skal man stikke piben ind og lade være med at kritisere den økonomiske politik, fordi man får hjælpepakker? Den retorik kan man ikke lide hos erhvervslivet.
Hjælp for at redde dansk økonomi
Erhvervslivet får hjælp for at redde den danske økonomi. Og ikke kun for at hjælpe de danske virksomheder. Det er på grund af hjælpepakkerne at danskerne ikke bliver fyret i hobetal. Virksomhederne har stadig masser af udgifter, selv om de har lukket. Og det skal nødig blive en diskussion om ”dem og os”.
Kritik er legitimt
Det er vel helt legitimt at erhvervslivet påpeger, at når arbejdsudbuddet falder med 10.000 personer, så kan det give problemer for erhvervslivet. Når det giver problemer for erhvervslimet så giver det problemer for hele Danmark. Tingene hænger sammen. Og velfærdssamfundet er afhængige af erhvervslivet.
En markant ændring i Epidemiloven
Måske er det ikke gået op for alle. Men et flertal i Folketinget har afskaffet § 27 i Epidemiloven. Denne paragraf gav virksomhederne ret til fuld erstatning i tilfælde af tvangslukning. Nu skal partierne i stedet forhandle om hjælpepakker.
Og hjælpepakkerne kommer i stedet for denne paragraf men giver ikke virksomhederne fuld erstatning. Men set i relation til statsministerens udtalelse i Børsen forekommer dette også besynderligt.
Retssikkerhedsmæssigt tomrum
I den ny epidemilov er der ikke kommet en ny form for § 27. Og dette stiller både virksomheder og lønmodtagere i et ”retssikkerhedsmæssigt tomrum. Advokatsamfundet undrer sig også, at retten til erstatning ikke igen er indført i forslag til ny Epidemilov.
Man efterlader virksomheder og lønmodtager i et tomrum. Det må være vigtigt at vide, hvordan parterne skal forholde sig i en fremtidig krise. Den 20. marts 2020 skyndte man sig at fjerne § 27.
Grunden til, at den gamle epidemilov blev udfaset var, at den ville være for dyr for samfundet, når man ville lukke helt ned. Her så man så ikke på, at det blev dyrt for den enkelte private.
Og det ser ud til at det er de private, der skal betale krisen. De offentlig ansatte bidrager ikke væsentlig til nedlukningen.
Uafklaret tomrum
Man har godt nok nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med tiltag til dette punkt. Men hvad har de fundet frem til ved man ikke. Også tænketanken Justitia undrer sig.
Borgere og virksomheder er i øjeblikket efterladt i en uafklaret situation.
Udskudt moms skal betales 1. marts
Den 1. marts skal der betales den moms, der blev udskudt i 2020 som led i regeringens hjælpepakker. Den normale moms skal også betales. Men kassen er tom flere steder på grund af nedlukninger. Mange har brugt kreditkortet. Der er ikke mere tilbage. Den udskudte moms er brugt til at betale husleje, leverandørerne og en lille løn til sig selv.
Man frygter konkurs
Foreningen ”Danske Soloselvstændige”, der har 5.100 medlemmer oplyser, at omkring halvdelen af deres medlemmer frygter konkurs på grund af momsbetalingen. Også SMV Danmark, der varetager de små- og mellemstore virksomheders interesse, spår at betalingen af moms 1. marts bliver dødsstødet for mange virksomheder. Man er allerede nu i knæ.
Man savner forståelse. Hjælpepakkerne holder ikke hånden så meget under erhvervslivet som regeringen siger.
Men hvis virksomhederne ikke betaler, så har staten mistet deres penge. Virksomheder med en årlig omsætning under 5 mio. kr. om året betaler moms to gange om året – 1. marts og 1. september. Virksomheder med en omsætning op til 50 mio. kr. betaler hvert kvartal.
Ikke meget at gøre for de små virksomheder
Det kan da godt være at regeringen har fremsat et lovforslag, der skal give virksomhederne mulighed for at låne et beløb svarende til den A – skat og det AM – bidrag, der skal afregnes den 18. januar og 29. januar i år. Men det er som at låne til at betale en gammel regning, siger erhvervslivet.
Det er ikke meget de små danske virksomheder kan gøre. De er holdt i et jerngreb. De taber penge, mens de forsøger med det yderste af neglene at holde fast i deres medarbejdere og deres forretning og udvise det samfundssind, som regeringen vil have dem til. Nu rammer de en kæmpe mur.
Efteråret og vinteren har grundet nye restriktioner og nedlukninger ikke budt på det store opsving, som Folketingets partier ellers havde håbet på. Derfor er der ikke flere penge i kassen hos de små virksomheder.
Man havde håbet på at der kom gang i hjulene hen over sommeren.
En stor del af dansk erhvervsliv er uberørt af krisen, men andre er hårdt ramt af store fald i omsætningen.
Ingen smidighed hos Skattevæsnet
Og smidighed får de næppe fra Skatteministeriet. Der skal komme en udskydelse og en afdragsordning hurtigst muligt. Ellers er det skønne spildte kræfter at vi har holdt hånden under de her virksomheder i så mange måneder.
Skatteministeriet oplyser at udskyde betaling ikke er muligt. De påpeger, at udskydelsen af betalingsfrister for moms er et værktøj som ikke kan målrettes de brancher, der er hårdest ramt af Corona-krisen. Samtidig vil en udskydelse af betalingsfristerne for moms ikke kunne hjælpe de virksomheder, som har ingen eller meget lille omsætning.
Mange små virksomheder er derfor i gang med at spørge familier og venner om lån. Det er dybt ubehageligt at erkende, at man er på røven.
Skatteministeren påpeger at regeringen de sidste 10 måneder har gjort tiltag, der har forbedret likviditeten med 300 milliarder kr. i erhvervslivet.
En EU – regulering gør det svært at hjælpe i den nuværende situation. IT – problemer gør det heller ikke muligt at hjælpe. Såfremt betalingsfristerne skal ændres skal det gøres manuelt.
Stor fare for konkurser
Regningen bliver nærmest umulig at betale for mange. De små virksomheder er ofte enkeltmandsvirksomheder, så derfor hæfter de selv for gælden, i værste fald skal man også gå fra hus og hjem, hvis hele virksomheden går konkurs.
Der har ikke været mulighed for at tjene penge på grund af nedlukningerne.
Der er forslag om, at betalingerne udskydes til 1. november og at man deler regningen op i fire dele.
Hvis der er virksomheder på vej ind i en konkurs, som vil gå konkurs alligevel, så kan man sige, hvad nytter det at udskyde pinen. Men mange hænger fast med det yderste af neglene. Det er ingen tvivl om, at dette vil give konkurser.
Det er cirka 300.000 virksomheder, der skal betale moms den 1. marts. Det giver en samlet regning på 70 milliarder kr. hvis der havde været normal indtægt, men det skal nok falde til ca. 50 milliarder kr.
Krav endnu ikke fjernet – efter fem måneder
Flere virksomheder er fortsat forhindret i at søge kompensation relateret til grænselukninger i juli og august, fordi et omstridt krav endnu ikke er fjernet – stik imod politisk vilje. Således fortæller Berlingske Tidende at Hotel Nyborg Strand mistede 83 pct. af sine udenlandske gæster i juli og august sammenlignet med 2019. Men hotellet kan ikke modtage en krone for faste omkostninger for lige præcis det tab.
For det er ”kun” 22 pct. af hotellets omsætning i 2019, der kom fra udenlandske turister. Man lever således ikke op til kravet, at mindst halvdelen af omsætningen fra sommeren 2019 skulle komme fra udenlandske turister.
Men for fem måneder siden besluttede et flertal på Christiansborg at fjerne dette krav. Det er dog endnu ikke sket. Og det betyder så at Hotel Nyborg Strand må trække på kassekreditten. Her er man overrasket over at regeringen ikke følger sine løfter til dørs.
Kravet er kun fjernet fra september og frem. Regeringen havde ellers lovet at spænde det store sikkerhedsnet ud.
Sådan kunne det sikkert nævnes flere huller i hjælpepakkerne, der ikke er blevet tætnet.
Kilde:
Se vores Facebook, den bliver opdateret flere gange om dagen. Besøg også vores digitale database – Her kan du finde over 3.000 artikler – Brug søgefunktionen |
Erhvervslivet får i ”poser og sæk” Ja sådan lyder det. Og statsministeren finder det ”besynderligt” at erhvervslivet kritiserer regeringens økonomiske politik: ”De får jo hjælp under Corona – krisen”. Den retorik kan erhvervslivet ikke lide. Hjælpen gives også for at hjælpe dansk økonomi og bevare arbejdspladser. Kritik er legitimt. Der er sket en markant ændring i Epidemiloven. Den efterlader både lønmodtagere og virksomheder i et retssikkerhedsmæssigt tomrum. Udskudt moms skal betales den 1. marts. Små virksomheder frygter konkurs. Men det er ikke meget at gøre. Der er ingen smidighed hos Skattevæsnet. Og så er et krav endnu ikke fjernet efter 5 måneder, selv om det er politisk vedtaget. Det betyder, at virksomheder endnu ikke har fået kompensation.
De får ”i poser og sæk”
Erhvervslivet får også i poser og i sæk. Ja sådan er holdningen mange steder. De fleste mener at erhvervslivet får dækket alle udgifter. Men sådan er det langt fra. I den gamle Epidemilov stod der, at virksomheder og lønmodtagere skulle have hjælp i tilfælde af en situation som nu, men det kommer vi tilbage til.
”Besynderlig, de får jo hjælp under Corona-krisen”
Erhvervslivet er også nok engang blevet sur på Mette Frederiksen. I Børsen blev hun foreholdt erhvervslivets kritik af regeringens hidtidige økonomiske politik. Og her er det bl.a. Arne Pensionen, der trækker 10.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet og reducerer velstanden med 14 mia. kr.
Den kritik synes statsministeren er ”besynderlig” særlig på grund af den hjælp de får under Corona-krisen. Den bemærkning falder ikke i god jord hos erhvervsorganisationerne.
Erhvervslivet kan ikke lide retorikken
Her mener erhvervsorganisationerne at det er to vidt forskellige ting. Der skal ikke skabes den myte, at erhvervslivet skylder staten noget efter Corona-krisen. Skal man stikke piben ind og lade være med at kritisere den økonomiske politik, fordi man får hjælpepakker? Den retorik kan man ikke lide hos erhvervslivet.
Hjælp for at redde dansk økonomi
Erhvervslivet får hjælp for at redde den danske økonomi. Og ikke kun for at hjælpe de danske virksomheder. Det er på grund af hjælpepakkerne at danskerne ikke bliver fyret i hobetal. Virksomhederne har stadig masser af udgifter, selv om de har lukket. Og det skal nødig blive en diskussion om ”dem og os”.
Kritik er legitimt
Det er vel helt legitimt at erhvervslivet påpeger, at når arbejdsudbuddet falder med 10.000 personer, så kan det give problemer for erhvervslivet. Når det giver problemer for erhvervslimet så giver det problemer for hele Danmark. Tingene hænger sammen. Og velfærdssamfundet er afhængige af erhvervslivet.
En markant ændring i Epidemiloven
Måske er det ikke gået op for alle. Men et flertal i Folketinget har afskaffet § 27 i Epidemiloven. Denne paragraf gav virksomhederne ret til fuld erstatning i tilfælde af tvangslukning. Nu skal partierne i stedet forhandle om hjælpepakker.
Og hjælpepakkerne kommer i stedet for denne paragraf men giver ikke virksomhederne fuld erstatning. Men set i relation til statsministerens udtalelse i Børsen forekommer dette også besynderligt.
Retssikkerhedsmæssigt tomrum
I den ny epidemilov er der ikke kommet en ny form for § 27. Og dette stiller både virksomheder og lønmodtagere i et ”retssikkerhedsmæssigt tomrum. Advokatsamfundet undrer sig også, at retten til erstatning ikke igen er indført i forslag til ny Epidemilov.
Man efterlader virksomheder og lønmodtager i et tomrum. Det må være vigtigt at vide, hvordan parterne skal forholde sig i en fremtidig krise. Den 20. marts 2020 skyndte man sig at fjerne § 27.
Grunden til, at den gamle epidemilov blev udfaset var, at den ville være for dyr for samfundet, når man ville lukke helt ned. Her så man så ikke på, at det blev dyrt for den enkelte private.
Og det ser ud til at det er de private, der skal betale krisen. De offentlig ansatte bidrager ikke væsentlig til nedlukningen.
Uafklaret tomrum
Man har godt nok nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med tiltag til dette punkt. Men hvad har de fundet frem til ved man ikke. Også tænketanken Justitia undrer sig.
Borgere og virksomheder er i øjeblikket efterladt i en uafklaret situation.
Udskudt moms skal betales 1. marts
Den 1. marts skal der betales den moms, der blev udskudt i 2020 som led i regeringens hjælpepakker. Den normale moms skal også betales. Men kassen er tom flere steder på grund af nedlukninger. Mange har brugt kreditkortet. Der er ikke mere tilbage. Den udskudte moms er brugt til at betale husleje, leverandørerne og en lille løn til sig selv.
Man frygter konkurs
Foreningen ”Danske Soloselvstændige”, der har 5.100 medlemmer oplyser, at omkring halvdelen af deres medlemmer frygter konkurs på grund af momsbetalingen. Også SMV Danmark, der varetager de små- og mellemstore virksomheders interesse, spår at betalingen af moms 1. marts bliver dødsstødet for mange virksomheder. Man er allerede nu i knæ.
Man savner forståelse. Hjælpepakkerne holder ikke hånden så meget under erhvervslivet som regeringen siger.
Men hvis virksomhederne ikke betaler, så har staten mistet deres penge. Virksomheder med en årlig omsætning under 5 mio. kr. om året betaler moms to gange om året – 1. marts og 1. september. Virksomheder med en omsætning op til 50 mio. kr. betaler hvert kvartal.
Ikke meget at gøre for de små virksomheder
Det kan da godt være at regeringen har fremsat et lovforslag, der skal give virksomhederne mulighed for at låne et beløb svarende til den A – skat og det AM – bidrag, der skal afregnes den 18. januar og 29. januar i år. Men det er som at låne til at betale en gammel regning, siger erhvervslivet.
Det er ikke meget de små danske virksomheder kan gøre. De er holdt i et jerngreb. De taber penge, mens de forsøger med det yderste af neglene at holde fast i deres medarbejdere og deres forretning og udvise det samfundssind, som regeringen vil have dem til. Nu rammer de en kæmpe mur.
Efteråret og vinteren har grundet nye restriktioner og nedlukninger ikke budt på det store opsving, som Folketingets partier ellers havde håbet på. Derfor er der ikke flere penge i kassen hos de små virksomheder.
Man havde håbet på at der kom gang i hjulene hen over sommeren.
En stor del af dansk erhvervsliv er uberørt af krisen, men andre er hårdt ramt af store fald i omsætningen.
Ingen smidighed hos Skattevæsnet
Og smidighed får de næppe fra Skatteministeriet. Der skal komme en udskydelse og en afdragsordning hurtigst muligt. Ellers er det skønne spildte kræfter at vi har holdt hånden under de her virksomheder i så mange måneder.
Skatteministeriet oplyser at udskyde betaling ikke er muligt. De påpeger, at udskydelsen af betalingsfrister for moms er et værktøj som ikke kan målrettes de brancher, der er hårdest ramt af Corona-krisen. Samtidig vil en udskydelse af betalingsfristerne for moms ikke kunne hjælpe de virksomheder, som har ingen eller meget lille omsætning.
Mange små virksomheder er derfor i gang med at spørge familier og venner om lån. Det er dybt ubehageligt at erkende, at man er på røven.
Skatteministeren påpeger at regeringen de sidste 10 måneder har gjort tiltag, der har forbedret likviditeten med 300 milliarder kr. i erhvervslivet.
En EU – regulering gør det svært at hjælpe i den nuværende situation. IT – problemer gør det heller ikke muligt at hjælpe. Såfremt betalingsfristerne skal ændres skal det gøres manuelt.
Stor fare for konkurser
Regningen bliver nærmest umulig at betale for mange. De små virksomheder er ofte enkeltmandsvirksomheder, så derfor hæfter de selv for gælden, i værste fald skal man også gå fra hus og hjem, hvis hele virksomheden går konkurs.
Der har ikke været mulighed for at tjene penge på grund af nedlukningerne.
Der er forslag om, at betalingerne udskydes til 1. november og at man deler regningen op i fire dele.
Hvis der er virksomheder på vej ind i en konkurs, som vil gå konkurs alligevel, så kan man sige, hvad nytter det at udskyde pinen. Men mange hænger fast med det yderste af neglene. Det er ingen tvivl om, at dette vil give konkurser.
Det er cirka 300.000 virksomheder, der skal betale moms den 1. marts. Det giver en samlet regning på 70 milliarder kr. hvis der havde været normal indtægt, men det skal nok falde til ca. 50 milliarder kr.
Krav endnu ikke fjernet – efter fem måneder
Flere virksomheder er fortsat forhindret i at søge kompensation relateret til grænselukninger i juli og august, fordi et omstridt krav endnu ikke er fjernet – stik imod politisk vilje. Således fortæller Berlingske Tidende at Hotel Nyborg Strand mistede 83 pct. af sine udenlandske gæster i juli og august sammenlignet med 2019. Men hotellet kan ikke modtage en krone for faste omkostninger for lige præcis det tab.
For det er ”kun” 22 pct. af hotellets omsætning i 2019, der kom fra udenlandske turister. Man lever således ikke op til kravet, at mindst halvdelen af omsætningen fra sommeren 2019 skulle komme fra udenlandske turister.
Men for fem måneder siden besluttede et flertal på Christiansborg at fjerne dette krav. Det er dog endnu ikke sket. Og det betyder så at Hotel Nyborg Strand må trække på kassekreditten. Her er man overrasket over at regeringen ikke følger sine løfter til dørs.
Kravet er kun fjernet fra september og frem. Regeringen havde ellers lovet at spænde det store sikkerhedsnet ud.
Sådan kunne det sikkert nævnes flere huller i hjælpepakkerne, der ikke er blevet tætnet.
Kilde:
Se vores Facebook, den bliver opdateret flere gange om dagen. Besøg også vores digitale database – Her kan du finde over 3.000 artikler – Brug søgefunktionen |
|
|
