Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Festen slutter kl. 24

Nuanceret debat er ønskelig. Når Distortion indtager Nørrebro. Når varmen indtager Nørrebro. Der skrues op for Soundboxen. Dengang, da København blev en levende og livlig by. Et stort indgreb over for erhvervslivet. Flyt på landet – du har manglende rummelighed. Er det en menneskeret at larme over det hele? De højtråbende har indtaget byen. Rent juridisk kan kommunen ikke gøre, alt det de gerne vil. Nye regler forbedrer vilkårene for mere larm. Butikker lukker og fester forbliver. ”Først boligspekulanter – nu drukspekulanter”. Hvornår finder man en balance? Ingen kontrol og konsekvenser. Er kommunalvalget begyndt? Dansk Erhverv kritiserer udspillet. Er nattelivet en industri, der gavner både borgere og turister? Allerede nu er der masser af regler og forordninger. Men de bliver gang på gang overtrådt. Der er ikke nok til at tjekke dette. Politiet har ikke tid. Og de vil ikke give et kommunalt vagtkorps nok beføjelser.

Nuanceret debat er ønskelig
Nu kunne vi jo have raset mod Københavns Kommune og kommet med beskyldninger om, at de også altid er imod erhvervslivet. Man vil ikke uden videre forny natbevillinger til stor skade for restaurationsbranchen. Og så vil man nedlægge 43.000 p – pladser i byen. Men nu er vores artikler her på siden ikke så ensidige. Problemet med støj til gene for beboerne i København er mere nuanceret.

Når Distortion invaderede Nørrebro
I årevis har Nørrebro Handelsforening klaget over Distortion. Det er ikke fordi de ungeikke må holde en fest. Men tilstrømningen umuliggør en almindelig handelsdag. Foreningen har bare at vide, at man bare kan udnytte situationen og stille boder op. Men for at gøre dette skal man bare lige betale afgift til arrangørerne af Distortion.

Boligselskaber i bydelen har engageret vagtværn, så deltagere i Distortion ikke invaderes gårde eller overpisser deres indgange.

Problemet har også været støjniveauet. Politikerne har gennem året håndteret dette problem ved at skrue op og ned for lyden. Ja så har det også været svineri og oprydning efter sådan en fest. For selv om kommunen gør et stort stykke oprydningsarbejde, så har virksomheder gennem årene måttet vaske tis af vinduer og facader og meget mere.

Når varmen kommer til Nørrebro
Det er klart at lige så snart, at varmen kommer i København, vil de unge ud at more sig. Dette vil snart vise sig i forstærket grad. De unge har under Corona – krisen været ”lukket inde”

En varm aften på Nørrebro plejer ofte at starte på Blågårdsgade så fortsætte man ellers på Fælledvej. I mellemtiden er det så via Facebook proklameret fester i Nørrebroparken, Den Røde Plads og tre fester langs broen. I de unges optik er der ingen grænser.

Der skrues op for Soundboxen
Jo mere alkohol, des højere bliver festen og Soundboxen får lige en ekstra gang på volume-knappen.

122 decibel er lige så højt som en livekoncert. Egentlig er sådan et apparat en batteristyret forstærker, som adskillige københavnere har stiftet bekendtskab med. Opfindernes af dette apparat havde i 2019 en omsætning på 128 millioner kr.

Da København blev en vibrerende og livlig by
Det samme problem eksisterer jo også i det Indre København. Her skruede Ritte Bjerregaard, Klaus Bondam og Martin Geerstsen op for det festglade København. Nu skulle København ikke mere være så ”kedelig”. Der blev givet masser af alkohol – og natbevillinger. Flere udendørs koncerter skabte liv og glade dage. Byen blev udråbt til at være en af de fedeste byer at leve i.

I stedet for at regulere det hele gav man bare løs. København blev en vibrerende og livlig hovedstad.

Vi fik et gastronomisk epi - centrum. Byens ry steg i graderne alt imens de lokale fik større og større problemer. Byen har inden nedlukningen haft flere og flere turister. På et tidspunkt har det ikke været plads til københavnerne selv. De initiativer, der her skal iværksættes, kommer til at påvirke turistindsatsen i fremtiden.

Et stort indgreb over for erhvervslivet
Det hele virker som ekstremt indgribende over for erhvervslivet og vil sikkert føre til flere protester. Mange barer, restauranter og natklubber har gennem årene investeret mange penge i deres virksomhed. På den anden side har kommunens forskellige initiativer ikke ført til den ønskede effekt.

Flyt på landet – du har manglende rummelighed
Klager fra beboere både på Nørrebro og Indre By blev mødt med, at man kunne lige så godt flytte ud på landet i det tidsrum, der var varmt for nu, skulle turister og de unge have lov til at more sig. Og beboerne fik at vide, at det var risikoen ved at bo i byen. Men mange af beboerne havde ikke den støj-plage, da de flyttede ind.

De beboere, der klager over støj og svineri bliver beskyldt for at mangle rummelighed. De skal regne med, at København er en hovedstad – en metropol. De får at vide, at der er nogle steder, der er beregnet til nogle ting.

Er det en menneskeret at larme over det hele?
En bemærkning om, at man skal have sin søvn for at kunne gå på arbejde næste dag bliver mødt med en bemærkning om, at så må man bare lydisolere sin lejlighed. Er man et kedeligt afholdsmenneske, hvis man ikke synes at man synes at heldagsdruk fire gange om ugen er skønt lige der, hvor man bor?

Selvfølgelig skal der være et byliv. Men nu er det nu engang ikke en menneskeret at larme og hænge overalt.

De højtråbende har overtaget byen
Det har i den grad haft sin pris at byen er blevet en festby. Smertegrænsen er nået. Særligt omkring Vestergade, Gothersgade og Pisserenden er festen blevet for vild med vold dødsdruk, støj og en kæmpe regning for oprydning.

De højtråbende fik overtaget, dunkende basrytmer og utryg stemning. Partyzonen har sin pris. Fulde folk, voldsmænd og bøller skal ikke regere i byen heller ikke om natten.
Nu er Indre By og dele de dele af Nørrebro, der også rammes af festlighederne ikke helt tømt for indbyggere endnu. Det er ikke helt overtaget af turister og unge mennesker. Men egentlig gælder et vel ofte bare at drikke sig for sans og samling. Så kunne værtshusene vel lige så godt ligge på Lærkesletten. Men måske kommer det også til dette. Festen flyttes et andet sted hen til stor irritation for helt andre mennesker.

Rent juridisk kan man ikke bare gøre det
Nu vil politikerne med regler og forordninger forsøge at løse problemerne. Men rent juridisk kan de nok ikke bare gøre det. De kan for eksempel ikke bare forbyde detailhandlen at sælge alkohol på forskellige tidspunkter i forskellige områder af byen. Det skal de nok have Christiansborg til at hjælpe sig med.

Regler forbedrer vilkår for mere larm
Og i mange af de områder de vil forbyde Soundboxen er der allerede regler, som er betydelige skrappere, som de regler som de vil indføre. Disse regler bliver bare ikke håndhævet. Der er heller ingen til at kontrollere disse regler. Politiet har således ikke ressourcer til dette. Og et kommunalt vagtkorps i København er endnu ikke oprettet. Ligeledes er der forvirring om, hvad de egentlig må som kommunale vagtkorps.

Nu vil Teknik – og Miljøforvaltningen så udarbejde ordensreglementer for, hvor og hvornår man kan sende festlyd ud til byens borgere. Det skal så komme til at gælde for Den Røde Plads, havnebade, pladser og større parker, Nørrebroparken, Fælledparken, Dronning Louises Bro og mange andre steder. Problemet er jo så bare, at der i forvejen eksisterer regler. Og mange steder kom det så nu til at ske en lempelse af eksisterende regler. Og det skyldes som vi allerede har skrevet, at der ikke er nogen til at håndhæve reglerne.

Der er ingen konsekvens, når reglerne overtrædes. Et spørgsmål er derfor, om de regler, der vedtages, hjælper de lokale beboere.

Butikker lukker, men festerne fortsætter
Med alkohol bliver festerne vildere. Derfor ligger politikerne op til, at indtagelse af alkohol skal begrænses. Det går så ud over erhvervslivet. En begrænsning efter kl. 22 skal indføres. Og for at begrænse støjen fra store biler, skal der yderligere indføres forbud mod biler nogle steder. Dette rammer igen erhvervslivet. Mange butikker er afhængige af, at der kan komme biler til deres butik. Når kunder skal afhente større ting, er de også afhængig af at køre til butikken i bil. Men festerne fortsætter, mens butikkerne lukker.

En manglende fornyelse af alkohol – eller natbevilling vil betyde konkurs for mange restauranter og barer. Forargelsen er stor. Det er vel ikke det, som den branche skal have væltet over sig lige nu efter at have været lukket ned så længe.

Branchen mener, at det er en vanvittig plan
Branchen synes forståelig nok, at det er en vanvittig plan som i den grad vil ramme erhvervslivet.

Langt flere barer skal lukke kl. 24. Dette betyder nok også lange færre investeringer i hovedstaden i fremtiden. Men på den måde vil politikerne neddæmpe drukkulturen. Politikerne vil forsøge at føre kontrol med nattelivet. Måske burde man allerede have gjort dette, da man gav startskuddet til det livlige København.

Først boligspekulanter nu drukspekulanter
Middelalderbyen har en tredjedel af alle natbevillinger. Men samtidig er stedet belastet af støj, skrald, hærværk og anden gadeuorden som relaterer sig til nattelivet.

Beboerne oplever pis, bræk og narko-salg. Gaden flyder af smadrende flasker og kokainposer. Beboerne må hoppe over bræk og deres porte lugter af urin. Forældrene tør ikke at sende deres poder til bageren efter morgenbrød i weekenden. De bliver generet af nattens gæster, der endnu ikke er gået hjem. Om morgenen møder man endnu fulde og skæve nattelivsgæster på trappestenene. Ofte må de vaske blod væk fra nattens slagsmål. Som beboerne siger: 

  • Først kæmpede vi mod boligspekulanter, nu kæmper vi mod drukspekulanter

Hvornår finder man balancen?
Festerne er kommet for at blive. Kan kommunen udpege steder, hvor de unge kan feste uden at genere sovende københavnere?

Ungdommens drifter om fest og farver lader sig sjældent regulere og de vil heller ikke lade sig regulere. Hvis nattelivet lukker ned kl. 24 vil de unge søge mod parker og pladser. Mon ikke også privatfesternes antal vil stige?

Om politikerne finder frem til en balance mellem nattelivets brugere, restauranterne og de lokale beboere er nok tvivlsomt. Parterne står ret så stejlt over for hinanden. København er ved at kollapse i egen popularitet. Hvordan finder man balancen mellem natteliv og byliv?

Ingen kontrol og ingen konsekvenser
Ordenskorps og støjvagter er ingen løsning for manglende politi i nattelivet. Måske skal forretningslivet leve op til også at sørge for ro og orden ude for deres gadedør. Dette er heller ikke et nyt forlangende. Det står faktisk i betingelserne for bevillingen. Men igen engang. Der er ikke nogen til at kontrollere det. Og der er heller ingen konsekvenser for dem, der overtræder dette. Politiet har ingen ressourcer til dette.

Er kommunalvalget begyndt?
Åbenbart er der ikke enighed i Enhedslisten. For partiets spidskandidat, Line Barfod synes, at det er forkert at lukke nattelivet kl. 24. Hun siger, at selvfølgelig skal København have et natteliv lige som andre storbyer.

Og det tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted mener, at det er bevidst spin fra socialdemokratiets side, der skal få det til at fremstå, at Enhedslisten er tåbelig. Det skulle angivelig være fordi, at Socialdemokraterne er bange for at bliver overhalet på grund af Amager Fælled sagen. Åbenbart er det ved at gå kommunalvalg i sagen.

Dansk Erhverv kritiserer udspillet
Dansk Erhverv har kritiseret udspillet fra Københavns Kommune. De siger, at også spillesteder og teatre vil blive ramt. Man mener bare at problemet bliver flyttet. Der vil opstå alternative og uorganiserede fester mange steder i København.

”Industri, der gavner borger og turister?”
Partybusser bliver også ramt. 80 pct. af deres ruter går ind til Indre By. Der kommer de med mennesker, der ligger en masse penge og bruger byen aktivt, som det hedder. Lukker man store dele af området, er det ikke noget København tilbage. Det er en meget stor industri, der gavner både borgere og turister lyder det derfra.

Stopper De unge også kl. 24?
Selvfølgelig stopper de unge ikke kl. 24? De vil fortsætte der hvor der er plads. Og derhjemme i privaten vil der være et stigende antal fester. Fordi barerne lukker kl. 24, så holder festerne ikke op. De unge bliver ikke liggende derhjemme på sofaen.

Skal kommunen have beføjelser til at fjerne det organiserede natteliv? Men er det organiserede butiksliv fejlfri? Nej.

Diskussionen går ikke i dybden
Det er klart at hvis de to borgmestres forslag går igennem vil det kvæle en masse virksomheder. Diskussionen går så på, at de unge bare vil finde andre steder hen, og så er problemet alligevel ikke løst.

Jamen kan beboerne så alligevel ikke få deres nattesøvn uanset hvad. Der skal da styr på, hvad man må og hvad man kan tillade sig. Det er som om, at der er nogle politikere, der bare accepterer fest og ballade alle byens dage til den tidlige morgenstund.

For bare nogle år siden kunne man tage en stille aftentur i byens parker om sommeren. Det kan man ikke mere. Der er masser af druk, høj musik og vagterne kan ikke få styr på det. Næsten alle parker har deres regler. Men de bliver aldeles ikke overholdt.

Hver morgen er det så den store oprydningsrunde. Der er ingen konsekvenser for dem, der drikker sig fra sans og samling og skriger og råber det meste af natten. Der er jo allerede nu masser af love, ordensreglementer og vedtægter i forbindelse med bevillinger. Men tingene bliver jo ikke overholdt. Der er ikke nok til at kontrollere dette. Og de vagter går rundt har jo ikke den store bemyndigelse til at foretage sig noget.

Politiet har ikke ressourcer til at tjekke nattelivet i København. Samtidig er de imod at et kommunalt vagtkorps får for mange bemyndigelser.

Kan nattelivet udfolde sig på et tåleligt niveau?
Selvfølgelig skal der være natteliv og barer i København. Men der også folk, der har behov for at sove. Og hvorfor skal byen hver morgen ligne noget der stinker af urin, brækklatter, kokainposer og knuste flasker og glas.

Kan man skabe et både trygt og levende København? Der bor også almindelige mennesker i Indre København, Islands Brygge og på Nørrebro. Alle steder er der folk, der skal på arbejde næste dag og har behov for søvn.

Gælder det om igen at komme op på førstepladsen på diverse ranglister, fordi vi har så godt et natteliv? Vi elsker byen, der aldrig sover undtagen når vi selv skal sove.

Alt imens kan man skyde mod hinanden rent partipolitisk. Og det gør man da også i den grad. Nu var det så to borgmestre fra henholdsvis Alternativet og Enhedslisten, der tog et emne/situation op, som for længst burde have været løst. Men situationen har bare fået lov til at udvikle sig gennem årene.

Og det er i den grad gået parti-politik i det. Det bliver spændende, om de københavnske politikere finder en vej d af det.

Problemet er jo også, at man bare har givet løs af bevillinger uden at tænke sig om. Således er der i Indre By 748 bevillinger heraf er 459 natbevillinger. Det er mere end dobbelt så mange 05 – bevillinger som Nørrebro, NV, S, Valby, Østerbro og Vanlæse tilsammen.

Kilde: 

Vores Facebook opdateres flere gange dagligt. Gå ind i vores digitale arkiv. Der finder du over 3.000 artikler. Brug vores søgefunktion.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16