Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Mesterlæren skal moderniseres

Af Uwe Brodersen, boghandler – sekretær i Nørrebro Handelsforening

Egentlig stammer ideen med, at mesterlæren skal genindføres fra Nørrebro Handelsforening. Ideen opstod en sommeraften, hvor et par bestyrelsesmedlemmer diskuterede, hvordan man kunne få rødderne væk fra Nørrebro.

Men andre har taget æren for mesterlærens genindførelse.

Ideen opstod samtidig med, at man i foreningen ville skaffe lærerpladser især til etniske unge, som måske havde nogle sprogvanskeligheder og som på en smart måde kunne forene det praktiske og det teoretiske.

Den gang ideen opstod, var der problemer med unge på Indre Nørrebro. Men i dag er det jo også især unge i Mjølnerparken, der søger en uddannelse. Og det er især praktikpladser, der er mangel på. Men detailhandelen skriger efter faglig arbejdskraft, så her er virkelig en mulighed..

Faktum er at seks ud af ti nydanskere dropper deres erhvervsuddannelse. Grunden er manglende faglig og sproglig kompetence, samt mangel på praktikpladser. Der findes endnu arbejdsgivere, der afviser unge med et udenlandsk navn. En anden ting som man også fandt ud af i Nørrebro Handelsforening, er at den faglige vejledning i erhvervsfag er alt for ringe.

Der blev fra forskellig side bevilliget en del penge til et forsøgsprojekt, som foreningen startede.

Efter at Nørrebro Handelsforening trak sig ud af projektet grundet manglende tid, gik projektet næsten i stilstand.

Nu ser det atter ud til at være gang i det – og bl.a. har Team Danmark set muligheder i uddannelsen. Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger kører projektet som et to årig forsøgsprojekt, og håbet herfra er, at detailhandelen vil bakke op om projektet.

Det er tale om et 2 – årig uddannelsesforløb, hvor man går 2 dage i skole og resten af ugen foregår i virksomheden. Der afsluttes med en praktisk prøve.

Det er selvfølgelig altid rart at kende teorien bag det, man laver. Man må så håbe, at dem, der forlader folkeskolen får et nivue, så de kan klare en ganske almindelig erhvervsuddannelse.

Teori og praksis skal ikke gå op i en højere enhed. Det ville jo være rart hvis begavelse og færdigheder kunne fordeles således at det man ikke har i hovedet, har man i hænderne og omvendt.

Tænk hvis nydanske kioskejere ville gennemføre denne uddannelse, så ville vi måske ikke blive udsat for så meget snyd, og kioskejerne måske ville satse mere på kvalitet end priser.

Det er klart at mesterlæren skal tilpasses det nye samfund, og ikke fortsætte som den gang det ophørte. Målet må være, at der skabes en værditilvækst. Ligeledes må man håbe at faglærte igen får deres indpas i dansk detailhandel. Det må alle være tilfreds med, især kunderne.

Mesterlæren skal udstråle kvalitet, nytænkning og muligheder. Man skal gøre alt for at koble uddannelse bedre sammen med arbejdsliv. Arbejdsgiveren bør have en fast kontakt til skolen.

Alt dette stiller nye krav til skolerne. Men det burde de være i stand til.

Den enkelte elevs individualitet må der være plads til, det er med til at styrke kreativiteten.

Endvidere bør man i højere grad anerkende de kvalifikationer, den enkelte allerede har. Disse krav betyder større fleksibilitet både hos arbejdsgiver og skole. Det er vigtigt at eleven tidlig får udleveret ”arbejdstøjet”, så han fornemmer et tilhørsforhold til firmaet. En smag for faget er væsentlig.

Det er ligeledes vigtigt, at der især inden for detailhandelen skabes et bedre image, så søgningen til butiksfagene øges. Her må arbejdsgiverorganisationer og HK på banen. Det nye forslag til lukkeloven stiller store krav til organisationerne.

I Nørrebro Handelsforening håber man at rigtig mange detailhandlere vil tage imod det nye tilbud om mesterlære og bakke op om forsøget.

Uwe Brodersen

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16