DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk
NOTAT 10.05.06
Beregninger over erklærede konkurser i årets første 4 måneder baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik
bearbejdet af Bent Aarrebo Pedersen
6,4% flere konkurser i Hovedstadsregionen i årets første 4 måneder
20,1% færre i resten af landet.
25% færre på øerne udenfor Hovedstadsregionen.
I Jylland 18% færre.
I årets første 4 måneder var der samlet set 8,4% færre konkurser i Danmark sammenlignet med de samme måneder
sidste år. Men med en stor forskel landsdelene imellem.
I Hovedstadsregionen, der består af København og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og
Roskilde amter, blev det til 6,4% flere. I resten af landet til samlet 20,1% færre
På resten af øerne udenfor Hovedstadsregionen blev det til 25,0% færre konkurser. I Jylland til 18,0% færre.
For detailhandelen blev det til 9,8% færre konkurser i årets første 4 måneder. En hovedårsag er nok, at sidste år
var et godt erhvervsår, men også at forbruget i 1. kvartal i år er steget med 4,7% i butikkernes kasseapparater set i
forhold til 1. kvartal sidste år, og dermed mere end i 1. kvartal sidste år med en stigning på 4,2% .
Og med de positive DANKORT-meldinger tyder det på en endnu større stigning i april i år i forhold til april sidste år,
formentlig på højde med april sidste år, der steg med 7%. Af andre branchegrupper kan nævnes:
- Landbrug, fiskeri og råstofudvikling -5%
- Industri -32%
- Bygge og Anlæg +2%
- Handel, hotel og restauration -5%
- Engroshandel +0%
- Hoteller og restauranter -13%
- Transport, post og tele -32%
- Finansiering og forretningsservice +8%
- Anden forretningsservice +19%
- Offentlige og personlige tjenester +20%
- Uoplyst erhverv -28%
Den markante forskel på udviklingen i antallet af erklærede konkurser i Hovedstadsregionen på 6,4% flere og
øerne udenfor Hovedstadsregionen på 25,0% færre kan godt give stof til eftertanke og behov for en nærmere analyse
heraf, hvis denne forskel på udvikling fortsætter i de kommende måneder.
Det kan være en delvis positiv bedømt forskel, fordi der startes flere nye virksomheder op i Hovedstadsregionen
med risiko for flere konkurser, men det kan også være, at udflytningen af veluddannede familier til resten af øerne
fra Hovedstadsregionen med ansættelser i virksomheder tættere på bopæl kan være medvirkende til, at antallet af
konkurser på resten af øerne er faldet markant med hele 25%.
|