Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

+30% for detailhandelen efter årtusindeskiftet

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT 26.06.06
v/Bent Aarrebo Pedersen
baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik for årets første 4 måneder fordelt på brancher

Samlet vækst i detailhandelen på 30% siden årtusindeskiftet

Forventet nulvækst i 2. kvartal i år mod en flot vækst 7% sidste år peger på en væksthalvering i 1. halvår i år mod + 5,7% sidste års 1. halvår


De nyeste tal fra Danmarks Statistik for årets første 4 måneder fordelt på brancher viser for den samlede detailhandel en vækst på 3,6% mod sidste år for de samme 4 måneder en vækst på 4,9%.

2. kvartal sidste år gav både i april, maj og juni en flot månedsvækst på 7%. April i år blev til nulvækst.

Bliver det også til nærmest nulvækst i opgørelserne for maj og juni, og det er nok mest nærliggende, så vil væksten i 1. halvår være halveret til omkring 2,5-3,0% set i forhold til 1. halvår sidste år med en flot vækst på 5,7% i butikkernes kasseapparater for den samlede detailhandel.

Det er især udviklingen i hovedbrancheområdet: "Føde- og dagligvarer", der holder væksten nede i år med nærmest nulvækst i årets første 4 måneder.

For gruppen: "Supermarkeder og kolonialhandel" blev det de første 4 måneder for:

Kolonialhandel (brugser/købmænd) til en tilbagegang på 3,1%
Kiosker en tilbagegang på 7,0%
Supermarkeder til en beskeden vækst på 0,1%
Discountbutikker til en beskeden vækst på 0,3%

For de 9 specialbrancher med fødevarer blev det til en gennemsnitlig branchevækst på 4,5% med størst vækst hos Fiskehandlere på 21,7%, osteforretninger på 6,7% og slagtere på 6,5% og dertil tilbagegang på 9,6% for frugt- og grøntforretninger.

For de 7 specialbrancher med "Beklædning, fodtøj m.v." blev det til en gennemsnitlig branchevækst på 7,0% med størst vækst hos lædervareforretninger på +18,2%, babyudstyr og børnetøj på +15,8% og dertil tilbagegang for skoforretninger på 5,3%.

For de øvrige 25 specialbrancher med udvalgsvarer blev det til en gennemsnitlig branchevækst på 6,2% med størst vækst hos

Butikker med husholdningsmaskiner/-apparater på +20,5%
Dyrehandlere på +18,6%
Møbelhandlere på +13,1%
Fotohandlere på +13,1%
Urmagere på 12,7%
Radio/TV forretninger på +11,7%
Tæppeforretninger på +11,4%

og med tilbagegang hos

Farve- og tapethandlere på -12,1%
Bog- og papirhandlere på -7,5%
Blomsterhandlere/plantehandlere og havecentre på - 4,2%

For første gang i flere år siden 2001 har gruppen: "varehuse og stormagasiner" nu i årets første 4 måneder med en fremgang på 4,7% en større fremgang end den samlede detailhandel her i de første 4 måneder på 3,6%.

I 2000 opnåede "Varehuse og stormagasiner" +3,8% mod den samlede detailhandel +2,3%, i 2001blev det til +3,6% mod 2,7%, i 2002 +4,2% mod +4,6%, i 2003 kun +0,6% mod +4,7%, i 2004 +2,4% mod 3,6% og i 2005 +4,7% mod den samlede detailhandel +5,6%.

Forbrugsfesten er i år for detailhandelen klinget lidt af i forhold til sidste år med en årsvækst på 5,6%, som var det bedste år siden Nyrups-låneomlægningsår 1994 med en vækst på 7%. Bliver det i år til en årsvækst på 3% ovenpå sidste år på 5,6%, er det ganske pænt. Detailhandelen er i år kommet under skarpere konkurrence om forbrugernes ofte lånefinancierede forbrug med rejsebranchen, biler og boligmoderniseringer.

Med 3% vækst i år vil den samlede detailhandel ligge 30% over detailhandelens samlede omsætning i
1999 - altså en samlet vækst efter årtusindeskiftet på 30%. En vækst, der i stor udstrækning er sket i
eller tæt bymidterne.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16