Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Stopklods for søndagsåben

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

PRESSEMEDDELESE v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Hvidovre Erhvervsforening og for Danmarks Handelsstandsforeninger

Stopklods for søndagsåbent

Mangel på lyst hos kvalificeret arbejdskraft til søndagsåbent en stopklods for søndagsåbent i specialhandelen og bremseklods for produktkyndige medarbejdere i søndagsåbne butikker og fortsat lyst til beskæftigelse i detailhandelen


En undersøgelse hos Dansk Handel & Service (DHS) viser, at 14% af landets butikker i årets første halvår uden held har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere.

Blandt specialhandelen med udvalgsvarer er det ifølge DHS-undersøgelsen hver 4. butik, der i 1. halvår forgæves har forsøgt at rekruttere kvalificerede medarbejdere.

Mange unge især kvinder søger væk fra detailhandelen for ikke at komme i klemme med familielivet på grund af de nye muligheder for søndagsåbent.

Jo mere søndagsåbent jo sværere bliver det at rekruttere kvalificerede medarbejdere til detailhandlen. Det bliver også sværere at tiltrække dygtige unge til en uddannelse i detailhandelen. Og at holde på de kvalificerede, der ofte har gode muligheder for at skifte til anden beskæftigelse med mere familievenlige arbejdstider.

Søndagsåbne butikker især i varehus- og dagligvaresektoren bliver derfor i stigende grad nødsaget til at lade søndags- og aftenkunderne blive betjent af branche- og produktuvidende unge "fritids-medarbejdere" på vej til en anden uddannelse.

Det kan udvalgsvarehandelens specialbutikker slet ikke tillade sig at klare sig med. Derfor har rekrutteringssituationen helt naturligt sat en effektiv stopklods for søndagsåbent i rigtig mange butikker med udvalgsvarer både i centre og i bymidter.

Stadig mere krævende kunder må derfor forventes at fravælge større indkøb af andet end dagligvarer om søndagen, den første søndag i måneden, og efter kl. 18.00, i de kommende år. Man går jo heller ikke til frisør om søndagen eller om aftenen. Det kan man godt ca. een gang om måneden finde tid til inden aftenmaden. i hele familien

Landets butikker mangler i alarmerende grad kvalificeret arbejdskraft, er advarslen fra "Lyhne + Compagny", reklamebureau med special indenfor detailhandel, i en pressemeddelelse citeret i Børsen 28. juli på side 12.

Fremtiden stiller krav til professionelle, motiverede ledere såvel som medarbejdere i detailhandelen. Men de er

der bare ikke, er den barske kendsgerning.

Det kan blive endnu værre, påpeger Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger.

Detailhandelens dygtige medarbejdere, der har evnet at tilegne sig god viden i deres job, vil være og har altid været en eftertragtet arbejdskraft, der kan fristes til jobskift og nu måske også bedre løn uden al søndagsbesværet.

Detailhandelen har altid været et godt uddannelsessted i at lære at begå sig. Mange succesrige erhvervsledere
har gennem årtier haft deres uddannelsesbaggrund i detailhandelen.

Besværet med at skaffe arbejdskraft har da også udmøntet sig i, at detailhandelen er det område, der bedst har forstået at øge antallet af medarbejdere blandt nydanskere. Ofte af nød. Og mange med succes. Det ses ikke mindst i de store butikskæder i dagligvaresektoren, og det både i varehus-, supermarkeds- og discountkæder.

Det kommer også til at ske i specialhandelen i de kommende år, hvor stadig flere unge 2. generationsindvandrere med god dansk folkeskolebaggrund fortsat med succes vil søge og finde beskæftigelse.

Hvis forbrugerne i stigende grad er kritiske og ønsker kvalificeret rådgivning ved køb af udvalgsvarer, og det er der meget, der tyder på, at de gør, så er det nok ikke om søndagen, at de kan forvente at få en succesrig oplevelse hermed fremover.

Der vil simpelthen ikke være kvalificerede medarbejdere nok hertil i butikkerne. Undtagen de sidste to søndage op til Jul. og enkelte andre søndage i løbet af året, men ikke den første søndag i hver måned. De fleste familier har da også mulighed for at finde tid til at købe større ting ind på hverdage. Det er jo ikke en dagligvareindkøbssituation, der blot skal overstås hurtigt.

Derfor vil mangelen på og risikoen for at miste kvalificeret arbejdskraft i høj grad være bestemmende for, hvor få byer, der i bymidterne kan blive enige om søndagsåbent den første søndag i måneden, og hvor mange kvalificerede medarbejdere, der fortsat vil sive væk fra detailhandelen i centrene, og til bymidterne, hvis centrene går ind i en tæt konkurrence om søndagsåbent med dagligvaresektoren, og hvis medarbejderne fortsat har lyst til detailhandelen uden for meget familiemæssigt søndagsbesvær.

Stordetailhandelens udmeldinger om, at man sagtens kan skaffe arbejdskraft til de søndagsåbne butikker, er givet rigtig, men med hvilke viden- og rådgivningsmæsssige kvalifikationer møder søndagsmedarbejderne kunderne fremover. Det er stadig yngre og helt unge medarbejdere, man f.eks. møder i discountkæderne og andre dagligvarekæder. Især her i sommerhalvåret. De gør godt nok deres bedste. Men er det godt nok i fremtiden?

Forbrugsfesten vil dæmpe af de kommende måneder. Kampen om fastholdelse og tilgang af dygtige medarbejdere vil blive benhård mellem specialhandelen og dagligvarekæderne. Ikke mindst udviklingen omkring søndagsåbent vil for mange være afgørende for fravalg, nyvalg eller fortsat valg som beskæftiget i detailhandelen. Og afgørende for, at en hel del virksomheder udenfor detailhandelen vil fiske i rørt vande for at tiltrække og kapre dygtig arbejdskraft fra detailhandelen. Kunsten i detailhandelen bliver at holde fast på sine dygtige medarbejdere

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16