Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandelen jubler i et politisk set - måske også farligt - valgår for detailhandelen

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk
Detailhandelen jubler i et politisk set - måske også farligt - valgår for detailhandelen med risiko for "glemsomme konsekvenser"

Økonomer udråbte 2004 med en vækst i detailhandelens kasseapparater på 3,6% i forhold til året før til et forbrugsfestår. Første halvår sidste år gav en vækst på 3,1%. 2. halvår sidste år en vækst på 4%. Første halvår i år blev det til en flot vækst på 5,6%. Alene i april, maj og juni en månedlig vækst på 7%. Meldinger fra bymidterne ud over landet peger samtidig på en god handel både i juli og nu i august.

Specialbrancherne med udvalgsvarer havde i årets første 5 måneder en gennemsnitlig branche-/månedsvækst på 10%. Det er lige ved en halv gang bedre udvikling, end for første halvår i specialbutikkerne i storcentrene, ud fra offentliggjorte tal for en gruppe centre med en vækst på 7% i første halvår .

Det tegner derfor til, at 2005 bliver et bedre forbrugsfestår for detailhandelen end 2004 blev. Måske henved 5% årsvækst og dermed 40% bedre end 2004. Blot i andet halvår i år mere end det halve af væksten sidste år i andet halvår, vil bringe 2005 op over væksten i 2004.

Det er ikke så underligt, at mange i detailhandelen især i bymidternes specialhandel med udvalgsvarer jubler over en god udvikling. Det er især salget af udvalgsvarer, der giver den flotte vækst i detailhandelen i år. Salget af dagligvarer ligger mere underdrejet samtidig med en stigende overkapacitet på dagligvaremarkedet.

Danske Bank nye melding om, at opsvinget er stærkere end hidtil forventet og ventes at fortsætte i 2006, styrker detailhandelens tro på en fortsat flot udvikling, påpeger Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger. Det bliver til de 3 bedste forbrugsår for detailhandelen i årtier - formentlig ikke nogensinde tidligere oplevet.

2005 måske også et farligt valgår for erhvervslivet med stor risiko for "glemsomme konsekvenser" især for detailhandelen

hvad angår lokale erhvervspolitiske løfter og planer før, under og efter valgkampen til de nye færre og større byråd. Derfor høres fra bestyrelser i handelsstands-, city-, og andre erhvervsmæssige foreninger ud over landet, at man er yderst opmærksomme på at sørge for, at relevante og nødvendige erhvervspolitiske emner, der ikke bør gå i glemmebogen under og efter den kommende valgkamp til byrådene, heller ikke glemmes af de lokale politikere.

I de kommende nye kommuner, hvor flere mindre lægges sammen med en større, er der tanker og drøftelser om, at bestyrelserne i de mindre sammenlægte byers handelsstandsforeninger og også andre erhvervsmæssige foreninger mødes og drøfter muligheden for at stå sammen om eet eller flere fælles erhvervspolitiske emner, der ikke bør gå i glemmebogen med nyde fremme i valgkampen. Det er selvfølgelig dertil lige så relevant i nye kommuner, hvor flere næsten lige store kommuner lægges sammen.

Bent Aarrebo Pedersen siger hertil: Sørg lokalt for, at erhvervspolitiske løfter, der er givet og ikke mindst også løfter, der NU bør gives politisk, ikke går i glemmebogen, når partiernes populistisk set går på barrikaderne i valgkampen for at komme til fadet i de nye kommuner. Og heller ikke kommer til at gå i glemmebogen, når valget er overstået. Det kan og vil der være stor risiko for i de nye storkommuner, frygter mange. Og det uanset hvilken/hvilke partifarver, der går af med sejren og besætter borgmesterstolene.

De erhvervsmæssige foreninger bør hver især eventuelt sammen udpege min. 3 væsentlige lokale erhvervspolitiske emner, der bør nyde fremme, og sørge for, at medlemskredsen i den enkelte lokale forening er godt orienteret herom og kan være med til, at debatten herom nyder størst mulig fremme overfor politikere, embedsmænd og vælgere.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16