Kronik om bilfrie dage v/Johnny Beyer

Bilfri dage – også med ulemper

offentliggjort 28.september 2005

Som detailhandler tænker man tit på konsekvenserne på en ændring af de trafikale forhold i byen.

Senest har direktøren for Københavns City Center sendt en protest mod de bilfrie dage ”Til fods, på cykel og i vildrede” – idet foreningen frygtede en mindre omsætning under forsøget i Københavns midtby. Jeg forstod godt den frygt – idet jeg ved, at omsætningen de øvrige år, har været en hel del mindre for butikkerne i midtbyen under de lignende forsøg. At man vil gøre forsøget permanent, uden at koordinere en bedre trafikpolitik, undrer mig.

Til gengæld forstår jeg, at vores kære miljøborgmester i forleden i tv, udtalte, at man ikke kan føre politik på grundlag af, at nogle forretninger er bekymret over deres omsætning.
Det er vel ikke uvæsentligt, når man tænker på at butikker i Indre By under forsøget har mistet mellem 20% og 30% i omsætning. Bilfrie dage må i fremtiden arrangeres så det ikke rammer de erhvervsdrivende.

I Nørrebro Handelsforening har vi den mening, at vi bør bygge et samfund under skyldige hensyntagen til alle samfundsgrupperne – herunder også hensynet til den lokale handel.

Hvis man fjerner den lokale handel fra boligområderne – opnår man jo også præcist den modsatte miljømæssige effekt – idet kunderne så bliver nødsaget til, at tage bilen for at fortage indkøbene af såvel dagligvarerne som udvalgsvarerne i butikscentrene udenfor bymidterne.
En familie køber cirka 2.000 kg. i detailhandelen årligt – og de fleste familier køber kun ind én gang om ugen – hvilket betyder, at hver familie køber 40 kilo om ugen – derfor er det ikke mærkeligt, at centre udenfor byerne har adskillige tusinder af parkeringspladser ved hvert center.

Det er såvel min, som den øvrige detailhandels opfattelse, at en parkeringsplads ved butikkerne, modsvarer en arbejdsplads i detailhandelen.

Lokalt besluttede Indre Nørrebro bydelsråd, som en af deres allersidste beslutninger inden borgerne stemte forsøget ned, at man ville etablere en trafikchikane i Sjællandsgade.

Det forsøget har, udover - at de lokale forretninger i Guldbergsgade kvarteret har mistet omsætning – også betydet, at bilerne kører en væsentlig omvejskørsel hver dag – jeg mener, at kunne huske tallet som 1.200 km. om dagen – eller cirka 2 tankfulde benzin dagligt (700 tanke benzin om året – til ingen verdens nytte)

Derudover er der naturligvis en vis risiko for, at der opstår trafikuheld med deraf menneskelige omkostninger.

Alle disse ting, er vi opmærksomme på i handelsforeningen – men omvendt set, er vi også indstillet på, at indgå i en positiv fremadrettet dialog – gerne uden ”religiøse” holdninger – hvor billobbyen bare ønsker en fri og uhæmmet individuel trafik eller hvor cyklist eller miljøorganisationer bare enøjet vil have lukket byen af for biler.

Hvis man faktuelt kigger på vores bydel – så var både Blågårdsgade og Rantzausgade tidligere nogle glimrende handelsgader, hvor forretningerne kunne holde en tilfredsstillende omsætning.

Disse gader er nu uden væsentlig handel – idet man har lukket / forhindret kørsel – og jeg er personligt bange, at præcist det samme ville ske – hvis man lukker Nørrebrogade eller nogle af de andre brogader rundt omkring i byen.

Til sidst – men absolut ikke mindst bør man huske på, at differencer debat omkring bilkørsel – set med erhvervslivets øjne er der den nødvendige biltrafik. Her tænker jeg på, at håndværkeren har et faktuelt behov for, at kunne komme fra A til B.

Det samme behov har detailhandleren - idet han nødvendigvis også har et behov at kunne servicere sine kunder med udbringning af især de tunge varer. Detailhandelen modtager også en del varer, hvilket også kræver gode tilkørselsforhold.

I øvrigt er vi af den overbevisning, at der stort ikke er noget unødvendigt bilkørsel – idet benzinpriser er ekstremt høje – og man bør huske, at især småbørnsfamilierne har behov for, at kunne hente deres unger i dagsinstitutioner (forbi man ikke har indført en liberalisering af lukketiderne i offentlige).

Og transporttiderne mellem hjem og arbejde er vokset meget igennem de seneste år – da huspriser i København ikke er til at betale for almindelige indkomster.

Vores konklusion er, at naturligvis skal vi have en debat – men den skal ikke være sort/ hvid – men gerne nuanceret.

Og når man snakker om Nørrebrogade så lad os drøfte mulighederne for at sætte nogle træer og parkeringsbåse langs gaden og forslaget kunne f.eks. finansieres via de særdeles høje beløb, som kommunen opkræver via afgifter på forretningernes gadeudstillinger. I København betaler detailhandelen faktisk for et hul i jorden (til flagstænger).

Set med mere generelle Københavner øjne vil vi i handelsforeningen opfordre til, at der kommer mere;

Dialog med erhvervslivet.
Der etableres en havnetunnel.
Der bygges flere parkeringshuse – så bilerne kommer væk fra gaderne.
Vi forbedrer den kollektive trafik – med mere Metro
Vi genindfører de grønne bølger – i dag spilder Københavnerne hver dag 100.000 timer – mens de venter i bilkøerne. Beløbet svarer 5,8 milliarder i tab arbejdstid om året.

Alene skatten af dette beløb kan finansiere en del metro.

Johnny Beyer
Formand for Nørrebro Handelsforening