|
|
Flere Ghettoer på vej
Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget en særkørsel for Ugebrevet A4.
Den fokuserer på, at flere ghettoer er ved at udvikle sig til belastede kvarterer. Hele 36 % af samtlige beboere i almennyttige boliger, svarende til 140.000 boliger, eller 275.000 beboere er i farezonen.
A – holdet har aldrig haft det bedre, mens et voksende b- hold marginaliseres af, at være klumpet sammen i bestemte boligområder. Man opnår en negativ spiral, hvor ressourcestærke familier ikke vil flytte til området. Resultatet kan aflæses på områdets skoler, her vil problemer med områdets unge let kunne opstå.
Risikobetonede områder defineres ud fra to kriterier
- Mere end 40 % af beboerne i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst
- Mere end 30 % er indvandrere fra såkaldt ”mindre udviklede lande”
Dårligt ry får for mange til at fravælge ghettoen, hvis de har mulighed for det.
Der, hvor store arbejdspladser er lukket, og hvor der er stor arbejdsløshed, er der problemer.
Misbrugsproblemer, og en overvægt af folk uden for arbejdsmarkedet giver også problemer.
En aktiv boligpolitik, hindrer, at enkelte områder får en skæv etnisk og social sammenhæng. Utraditionelle løsninger er også velkomne. Erhverv - og arbejdspladser kan være med til at åbne en ghetto.
De milliarder kroner, der står i Landsbyggefonden skal bruges til at vende udviklingen i de udsatte områder. Regeringen vil ellers hellere bruge pengene til at bygge nyt for og dermed lette statskassen.
Lejere i det almene byggeri har ikke fået samme fordel af den lave rente og de nye lånetyper, som andre. Her burde Landsbyggefonden måske gå ind?
Var det ikke noget med at midlerne fra Landsbyggefonden skulle ind at hjælpe? Var det ikke det, der stod i Integrationsaftalen – selv om Socialdemokraterne, ikke er med mere? |
|
|
