Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvornår bliver det rigtig jul på Nørrebro?

Heller ikke i år bliver det juleguirlander over Nørrebrogade. Butikkerne raser, og det går ud over Nørrebro Handelsforening. De mener simpelthen, at det er foreningen, der skal betale. Nørrebro Handelsforening, Foreningens Loppemarked og nogle medlemsbutikker arrangerer dog et juletræ med julemand m.m. på Runddelen.

Atter i år skal kunder og butikker undværer juleguirlanderne over Nørrebrogade. Og det er ærgerligt for alle parter. Mange butikker mener, at det er Nørrebro Handelsforenings pligt, at sørge for dette. Men for et par år siden pålagde Foreningens generalforsamling, at man ikke mere skulle dække underskuddet på juleudsmykningen. Underskuddet blev større og større for hver år, der gik. Sidst, der var juleudsmykning var der kun ca. 96 ud af de cirka 350 butikker, der ville betale.
Foreningen havde heller ikke økonomiske muligheder i længden, for at betale underskuddet

Derfor overdrog Nørrebro Handelsforening hvervet til Kjøbenhavns Julebelysning, der også selv skulle sørge for, at få kontrakterne i hus. Det lykkedes ikke sidste år. I år er resultatet endnu ringere. Der er et hul på 250.000 – 300.000 kroner.
Man vil ikke betale, hvis andre heller ikke betaler.

Butikkerne raser over, at de ikke er blevet besøgt, eller blevet informeret i år. Igen går vreden ud over Nørrebro Handelsforening. Sidste år appellerede formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer til boligforeninger og Kvarterløft Nørrebro Park. I Kvarterløftet havde man sagen op at vende i en af projektgrupperne. Her blev et forslag til bidrag nedstemt. Man mente, at det var for ”kommercielt”.

De nydanske butiksejere betragter julepynten som en markering af en højtid, og vil ikke bidrage. Hvorfor skal vi betale til noget, vi ikke tror på, siger de. Efterhånden er 55 % af butikkerne på Nørrebrogade ejet af en person med anden etnisk herkomst end dansk. Men også mange kædebutikker har ikke julebelysning på deres budget. Og så er det også den del af butikker, der simpelthen ikke har råd til at deltage.

Men er Nørrebros butikker villige til at betale?

Nørrebros Handelsforening, Foreningens Loppemarked og et par medlemsbutikker går sammen og investerer i et juletræ, der skal stå på Runddelen. Det bliver markeret med julenisser og musik til 1. advent. Mon ikke også nisserne har gaver med til de artige børn?

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16