Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Debat om miljøzoner

Hej Johnny

Ok at lægge det på hjemmesiden.

Og enig i, at det er bedre at komme igang. Det er heller ikke Københavns kommune, der udskyder beslutningen. Pt. venter vi stadig på et svar fra Justitsministeriet i forhold til, om vi kan lave en mindre vidtgående model. Så vi vil gerne, også lidt mindre end vi søgte om, men heller ikke her kan vi få svar.

Winnie

Sendt: 23. november 2005 12:32
Til: Winnie Berndtson
Emne: SV: Kommentar til Miljøzoner

Kære Winnie

Tak for din kommentar.

Københavnerne og Erhvervslivet er ganske naturligt også interesseret i, at vores by bliver forurenet så lidt som overhovedet muligt.

Når regeringen ikke er indstillet på, at give los for en generel forsøgsordning i København – er det så ikke bedre, at der trods alt kommer et mindre ambitiøst forsøg (Jeg kan være lidt bekymret over, at de førende politikere (Ministeren og Miljøborgmesteren) ikke samarbejder bedre i denne sag).

Efter min mening, er det klart bedre, at starte med et lille forsøg – frem for, at blive ved, at udskyde beslutningen om forsøget.

Jeg kunne godt tænke mig, at lægge såvel din kommentar som mit svar på hjemmesiden – er det ok med dig?

På den måde kunne vi håbe, at der kommer en debat på www.norrebro.dk og Miljøministeren også kommer med hendes kommentarer.

Med venlig hilsen
Johnny Beyer


Fra: Winnie Berndtson
Sendt: 14. november 2005 16:28
Emne: Kommentar til Miljøzoner

Hej Johnny

Jeg læste lige jeres hjemmeside. Det gør jeg i øvrigt altid, den er nemlig rigtig informativ.

Jeg faldt naturligvis over besøget af Connie Hedegaard, der igen opfordrer København til at søge om Miljøzoner. Det har vi jo ligesom gjort, men jeg synes lige I skal vide, hvad der kom ud af det møde, Connie skulle til sammen med Københavns kommune om fredagen. Der kom ingenting fra Justitsministeriet. Så vi ved stadig ikke, hvad vi skal søge om, og derfor kan vi desværre ikke følge Connies opfordring og lave en ny mindre ”ambitiøs” ansøgning.

At miljøzonen er en del af valgkampen skal jeg da kun beklage, men københavnerne spørger altså til det. Og så er det jo fordi, det foreløbig har taget Miljøministeriet og Justitsministeriet 2½ år at behandle vores ansøgning. Vel at mærke en ansøgning, der kom 1 år efter Regeringen havde givet mulighed for at lave miljøzone.

Så jeg er ikke efter Connie Hedegaard. Hun gør det nemlig fint. Men…..Regeringen har selv bedt kommunerne om, at søge om forsøg med Miljøzoner. Når vi så gør det, så venter vi 2 år på svar, hvorefter vi får nej, fordi det er et forsøg. Jeg synes derfor, alle Regerings ministre, der har med området at gøre, har et ansvar.

Så hun må da gerne være sur på mig og andre københavnere, der hele tiden galer op om luftforurening – men vi har faktisk dokumenteret et problem, vi i fællesskab burde gøre noget ved.

Sjovt nok er de lokale konservative helt bag mig, når det gælder linien i forhold til Regeringen. Vi vil have lov til lokalt, at gøre noget ved vores miljøproblemer, og vi vil ikke blive ved med, at være kastebold mellem to ministerier.

Bare en lille kommentar.

Winnie Berndtson

Læs rapporttage fra cafemødet med Connie Hedegaard og Benedikte Kjær

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16