Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Det store cirkus på Københavns Rådhus

Offentliggjort 1. december 2005

Ritt Bjerregaard må være god til kabale, først blev det til en aftale med De Radikale. Senere blev SF og Enhedslisten også lukket ind i varmen, med Wallait Kahn i bagagen.

Ingen tænkte på, at man skulle være forsigtig med overløbere.

Men fik Ritt ikke også en samtale med Mogens Lønborg og var han på et tidspunkt også borgmester?

Problemet med Wallait Kahn er, at han kun vil afsige Shariaen, som De Radikale forlanger, på dansk og ikke på urdu.

Det arrangerede ægteskab med Kahn efterlader dybe troværdighedsproblemer, da han støtter radikale islamistiske og antidemokratiske grupperinger.

Kahn har udtalt, at han ikke går ind for Shariaen i Danmark - det er måske lidt underligt at han har en ideologi i Pakistan, og en anden i Danmark.

Hans holdning til homoseksualitet og kvindeundertrykkelse er også tvivlsomt.

Alle lurerpasser på hinanden. Det handler om vigtige udvalgsposter og ben, det handler om magten og æren.

Men er Kahn nu valgbar? Det viser sig nemlig at det er en udbredt fritidsbeskæftigelse for pakistanske taxachauffører, at bestride diverse borgmester og andre poster i Langbortistan.

Man behøver ikke, at have dansk statsborgerskab, men man skal dog opholde sig i Danmark i et stykke tid. For at opstille til kommunalvalg. Men det koster jo også tid, at føre valgkamp et andet sted.

Når nu en københavnsk taxachauffør taler urdu under kørslen, kan det være, at han er i gang med konstitueringsaftaler

Nogen kalder Kahn for trespringeren.

Først var det Indvandrerlisten, dernæst SF, de gjorde ikke nok for indvandrerne. Hoppet gik så over til Venstre, men Søren Pind var nok for barsk. Så tilbage til SF, og det koster. Et job som næstformand i Københavns Borgerrepræsentation var vel det mindste, man kunne forlange. Skidt med, at man i sin tid kun mødte op til 11 ud af 20 møder i bygge- og teknikudvalget.

Politik handler også om taktik. Hvad får man mest ud af? Hvem betaler mest? Kahn er åbenbart også god til at spille kabale.

Spiller han sammen med Ritt?

Når det handler om at skaffe sig ben og indflydelse er moralen blandt københavnske politikere meget flosset. Den eneste, der nok kan undsige sig dette, er Manu Sareen fra De Radikale, han siger det rammende og rigtig,

Det handler om moral og anstændighed, lige nu tages demokratiet som gidsel.

Men det er nok ingen partier, der kan undsige sig. Man kan bruge Kahn som ”stemmekvæg”. Det er åbenbart mange stemmer at hente i de pakistanske kredse, uanset hvilket parti, man stiller op for.

Og hvordan kan et ideologisk parti som Enhedslisten modtage en borgmesterpost ved hjælp af en overløber?

Hvor er ideologien?

Er Borgerrepræsentationen et stort Tag selv bord? og hvordan skal erhvervslivet kunne tage det, der foregår inde på Rådhuset, alvorligt?

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16