Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Konkursstigning

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedøre lejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk

NOTAT 08.02.07
Konkurser i januar: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 55
bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhvervsforening


Konkursstigning i Hovedstaden på over 100% i januar - Resten af landet et fald på over 30% i januar

Stigningen i antallet af erklærede konkurser i januar i år i forhold til januar sidste år blev ud fra dagens tal fra Nyt fra Danmarks Statistik på 29% forårsaget af en stigning i Hovedstadsregionen på over 100% mod et fald i resten af landet. på over 30%. 71% af antallet af erklærede konkurser i januar kom fra Hovedstaden. For mange måske en overraskende stor andel i Hovedstaden.

Størst stigning: For detailhandelen på 44%. For "finansiering og forretningsservice" på 92%. For "uoplyst aktivitet" på 208%.

Sidste år var der i Hovedstadsområdet opgjort i januar 61 erklærede konkurser. Hovedstadsområdet var den gang baseret på: Københavns- og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.

Denne gang er der opgjort i henhold til den nye opdeling af landet i 5 regioner, hvoraf den ene er Hovedstaden (denne gang uden Roskilde Amt men med Bornholm) med for januar 127 erklærede konkurser - altså 108% mere end sidste år men med i opgørelsen for januar i år eet amt mindre (nemlig Roskilde men plus Bornholm).

Sidste år i januar for resten af landet uden for Hovedstadsregionen var der 78 erklærede konkurser, i år for resten af landet uden for Hovedstaden kun 53 konkurser - altså et fald på 32%

Derfor kan konklusionen for januar blive, at antallet af konkurser i Hovedstaden er steget med over 100%, medens det for resten af landet drejer som et fald i antallet af erklærede konkurser på over 30%. En stor og tankevækkende forskel, der kan være særligt forårsaget, da antallet for en enkelt måned er beskedne.

Men også et fingerpeg om, at det er klogt at holde øje med udviklingen i Hovedstadsområdet, hvor mange familier boligøkonomisk er trængt, samtidig med at det er et område, hvor hurtige nyetableringer i en forbrugsfestperiode hurtigt kan blive til en ophørsbølge, når festen løjer af.

Som lige nu i bl.a. detailhandelen, der i andet halvår sidste år landede på 3% vækst mod 2. halvår året før på 5,8% vækst. Og dertil at detailhandelen nok vil blive glade for at kunne holde væksten på 3% for hele året 2007. Mod for 2006 4% og for 2005 5,6%. Løjer det af i detailhandelen, så smitter til også uheldigt af på andre tilstødende brancheområder. Især i Hovedstadsregionen, hvor det kan være særligt klogt at ræbe sejlene de kommende måneder, nu hvor forbrugsfesten er løjer af , men selvfølgelig på et højt forbrugsniveau.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16